Sandhed kvæler løgn - Islam og ytringsfrihed

Raymond Ibrahim 1, CAIR 0 (på KO)

 Jamie Glazov

Frontpage Interview’s gæst idag er Raymond Ibrahim, meddirektør for Middle East Forum, forfatter til The Al Qaeda Reader, og redaktør for FPM's nye sektion om Muslimsk forfølgelse af kristne.

Introduktion: Den 5. maj gav hr. Ibrahim en tale om Islam ved Everett Community College (EvCC) i Seattle. Måneder tidligere forsøgte lokale muslimske grupper at lægge pres på colleget for at få talen annulleret, og også lige op til dagen før talen, da det berygtede Council on American Islamic Relations (CAIR) igangsatte en agressiv kampagne, herunder at skrive en leder og udgive en pressemeddelelse der krævede at EvCC skulle annullere talen. Det nægtede man, og der kom megen medieopmærksomhed, herunder en hovedartikel for MSNBC.

FP: Goddag Raymond. Tak fordi du vil være hos os i dag.

Ibrahim: Goddag Jamie. Tak fordi jeg måtte komme.

FP: En stor sejr for ytringsfriheden. Tak til dig fra os her på Frontpage. Lad os begynde med, hvordan det hele gik i gang, og hvorfor CAIR havde dig som mål. 

Ibrahim: Tilbage i september 2010, inviterede EvCC mig til at komme og tale om Islam her tidligt i maj 2011. Der gik ikke lang tid før jeg opdagede at der var noget postyr i Seattle, især ved en Jaffar ("Jeff") Siddiqui, der har en lang historie med at forsøge at kvæle det at tale frit om Islam. Så tidligt som i januar begyndte han at lægge pres på college for at de skulle annullere min taler herunder også et brev til dets præsident; også i januar, vurderede lederen af CAIR's Washington afdeling, Arsalan Bukhari, at "Det at invitere Raymond Ibrahim for at give et alternativ synspunkt om det at være muslim er som at invitere Ku Klux Klan til at tale om afrikansk-amerikansk historie."

Derpå, dagen før min tale, skrev samme Bukhari en leder i Seattle's Herald der sagde at "ved at invitere en kendt konspirationssteoretiker med en historie om ubegrundede påstande mod Islam, gør colleget sig en bjørnetjeneste overfor offentligheden, og risikerer at skabe et fjendligt læringsmiljø for dets elever" Også dagen før min tale, udstedte CAIRS hovedkvarter en særlig opildnende og anklagende pressemeddelelse der kulminerede i det følgende: 

Ved at give hr. Ibrahim en invitation, give ham et publikum, og på nogen måde give ham en platform, er Everett Community Collige medskyldig i at sætte ild til en letantændelig æske med had og vold mod Islam og muslimer, og man krænker dens offentlige troskab som værende en forbundsmæssig betalt uddannelsesinstitution. Derfor opfordrer vi College til at holde inde med dens fremme af hykleri og hadtale ved at fjerne deres invitation til Raymond Ibrahim som taler på institutionen.

Til CAIRs helt store ærgelse nægtede college at føje sig, påpegede at min tilstedeværelse var "i overensstemmelse med den holdning at de studerende skal præsenteres for forskellige synspunkter.

FP: Hvorfor tror du det ikke lykkedes CAIR at gøre dig 'tavs' når det er lykkedes at gøre andre 'tavse'?

Ibrahim: Til en start er CAIRs mest potente våben - det evige råb om "racisme! - et der ikke virker på mig: Skønt jeg er født i Staterne taler jeg arabisk som en indfødt af egyptisk oprindelse der har boet, undertiden i lange perioder i Egypten, hvor jeg har familie og venner. Jeg har også anbefalinger der er helt anderledes end CAIR's karikatur af mig, som blot endnu en "islamofobisk blogger." Endelig tror jeg at folk er ved at være trætte af at islamisterne altid forsøger at kvæle ytringsfriehden - altid råber 'Ulven kommer.' For eksempel, hvis du ser på de næsten 3000 kommentarer på MSNBC om min tale, da vil de se, at selvom MSNBC er "venstreorienteret," at mindst halvdelen af læseren er imod at der udøves censur for kritisk tale om Islam, i medierne der er mere i centrum, er antallet overvældende meget større.

FP: Hvordan gik så din tale, hvad var udfaldet og kunne du fornemme, hvordan dit publikum tog imod dit budskab?

Ibrahim: Takket været CAIRs megen postyr og spillen i trompet var fremmødet godt, folk sad på rækkerne og man stod op langs væggene. Som sædvanligt syntes  flertallet af de tilstedeværende, især de studerende, at være lydhøre og værdsatte talen - eller det synes i hvert fald de mange emails jeg har modtaget at antyde. (faktisk talte jeg nogle uger tidligere på Berkeley University og der kom to studerende og fortalte mig, at de havde planlagt at miskreditere mig, men efter at have lyttet til min tale syntes de den var logisk og fornuftig.) Selvfølgelig ville man ikke kunne se det af nyhedsmedierne, f.eks. King 5, der forvrængede Seattle mødet ved at interviewe de to muslimer der var tilstede (Siddiqui og en kvinde i fuld burqa), samtidig med at de ignorerede de mange, og dermed demonstrerer de endnu en gang den store forskel på det som medierne fremviser oig så det som almindelige mennesker giver udtryk for.

FP: Hvordan imødegår de anklagen om at de udspreder had?

Ibrahim: Som jeg fortalte journalisterne ved begivenheden så er jeg blot budbringeren; hadet eksisteret i de tekster jeg citerer fra - tekster vil jeg føje til, der udgør hovedhjørnestenen for islamisterne som i CAIR. Her er et vers fra min hukommelse der altid citeres af islamisterne: "Vi (troende) forstøder Jer (ikke troende, herunder familien) og det som I tilbeder andet end Allah. Vi foragter Jer. Fjendskab og had skal for evigt herske blandt os - indtil I tror på Allah alene" (Koranen 60:4). Det er blot et af mange. Fremfor at projicere på det had der er så indgroet i deres eget verdesnssyn over på mig og andre, da ville CAIR hvis man var oprigtig indrømme det og forsøge at "reformere" den anti-vantro had der besmudser deres tekster.

Arsalan Bukhari har blot brug for at erkende betydningen af hans navne—Alp Arsalan var jihadist høvdingen der terroriserede det kristne Øst, og den ultra-autoritative Shih Bukhari indeholder 199 henvisninger til jihad, alle i en kontekst af krig mod ikke muslimer - for at vide hvorfra hadet stammer.

FP: Hvad siger du til de som hævder du indgyder mistillid til muslimer, ved især at holde fokus på loyalitets- og fjendskabsdoktrinen?

Ibrahim: Jeg siger min hovedbekymring er at fastslå sandheden, ikke sandhedens konsekvenser. Fremfor at være bekymret om hvorvidt "loyalitet og fjendskab" eller på arabisk  al-wala’ wa’l bara’—fostrer mistiild til muslimer tror jeg, at det mere kritiske spørgsmål er om denne doktrin er sand eller falsk. Det er åbenbart, at hvis store antal af muslimer tror det er dem forbudt at være loyale overfor ikke-muslimer, da overstiger vore problemer langt det som fostrer mistillid.

FP: Fik du nogle udfordrende spørgsmål til din tale?

Ibrahim: Næ, ikke rigtigt, blot de sædvanlige om, hvordan "alle religioner kan fortolkes," "Bibelen er ligeså voldelig som Koranen (et udbredt synspunkt og argument som jeg har behandlet her - se også denne artikel på synopsis). På et tidspunkt spurgte et fakultetsmedlem mig stilfærdigt, at hvis det jeg sagde var sandt, hvorfor fordømte så mange muslimer i Amerika da bin Laden (bemærk at jeg allerede havde benyttet en god del tid på at tale om doktrinelt bedrag). Nogle havde ikke opfattet mit direkte svar - at de ganske enkelt bevidst løj - for at være tilstrækkeligt. Derfor kommer der her en lille anekdote fra Islams historie der yderligere kan belyse det: 

Da Omar, Muhammads nære medarbejder blev fanget af Quraish, Muhammad og Islams modstandere, afsværgede Omar, den fremtidige Kalif sig offentligt Muhammad for at blive sluppe fri; senere da han fortalte Muhammad hvad han havde gjrot, så var det helt i orden - "så længe din tro var fast i dit hjerte."

Når nu den retfærdige Kalif Omark offentligt kan fordømme Allahs profet for at komme ud af en knibe, er det da så vanskeligt at tro at en muslim kan fordømme bin Laden for at slippe ud af en knibe?

FP: Hvad siger du til dine islamiske spottere?

Ibrahim: Først, den helt store ironi: I januar, altså måneder før min tale har de samme personer fra CAIR der nu klager og grynter, fordi jeg fik lov at tale - såsom Siddiqui - selv talt ved EvCC, trods den kendsgerning at mange amerikanere herunder lokale protesterede, idet de kendte til CAIRs forbindelser med terror. Hvor betegnende er det da ikke at det samme CAIR insisterer på at få deres vilje, selv når folk protesterer, og de skriger mordere for at forhindre andre i at få samme lejlighed til at tale. Kort sagt CAIR ønsker muligheden af at udsprede løgne, samtidig med at de benægter andre muligheden af at sige sandheden. Det er noget sådant enhver amerikaner skal vide om CAIR.

Derfor siger jeg til CAIR og andre islamist grupper at, hvis i nogen sinde kunne ønske at være oprigtige, da skal i holde op med at undertrykke ytringsfriheden: (selvom Sharia lov påbyder det) de har brug for at komme bort fra de sensationsprægede knæbøjende ord som - "racist," "hadfyldt person," "islamofob" - og komme fri af deres tårer og appel til følelserne, og faktisk forsvare deres holdning i en åben og fornuftig debat.

Men forstår du, det kan CAIR ikke; man ved udmærket, at hvis du sætter to ligeværdige talere til at debatere et kontroversielt emne, den ene med sandheden - jovist, en sådan eksisterer - ja han vil vinde.

FP: Tak for dit besøg hos os Raymond og tillykke med at du scorede en sejr for ytringsfriheden og fik afklædt CAIR. Du er virkelig en ægte modig kriger for friheden og sandhed i vore farefyldte tider. 

Ibrahim: Selv tak Jamie. Jeg værdsætter muligheden.

Jamie Glazov er Frontpage Magazine's redaktør. Han har en Ph.D. i Historie med speciale i russisk, U.S. og canadisk udenrigspolitik. Han er forfatter til den kritiske, roste og godt sælgende, United in Hate: Venstrefløjens Kærlighedsforhold til tyranni og terror. Hans nye bog er Ondskaben afklædes. Han kan nås på jamieglazov11@gmail.com.

http://frontpagemag.com/2011/05/19/raymond-ibrahim-1-cair-0-by-ko/2/

Et Apple om dagen holder eks-bøsser borte

Et Apple om dagen holder eks-bøsser borte

---

Christopher Doyle
 

Det plejede at være sådan at litteratur, videnskabelig forskning og bøger af eks-bøsser stille og roligt blev placeret i den 'forkerte' sektion i din lokale boghandel.

Nu da vi befinder os i den digitale tidsalder sker det ikke kun på bogreolerne, men også så internettet. Det viser sig, at nogle stadig føler sig truet af den kendsgerning, at mennesker kan gå fra at være bøsse til hetero. Så i stedet for at debattere årsagen og udvise den nødvendige forskning for at bevise deres pointe, benytter de som ønsker at hæmme andres synspunkter en anden strategi: Nedgørelse, intimidering, og at fjerne alle andres synspunkter så kun deres egne er tilbage.  

Tag for eksempel beslutningen i sidste uge (marts 2011) hos computergiganten Apple om at fjerne en fremstående kristen eks-bøsse præsts applikation fra deres marked. Efter mindre en en måned på markedet, var Exodus Internationals apps blevet downloaded af over 16000.

Imidlertid pressede aktivister selvskabet til at fjerne app'en, idet de påstår at den krænker bøsser og lesbiske, fordi den tilbyder en såkaldt "bøsse-kur," som man ikke kan finde noget sted i produktet. Apple gav sig, til trods for at man til at begynde med havde givet app'en en 4+ score, hvilket betyder den ikke indeholder noget der kan være anstødeligt.

Apple's beslutning om at diskriminere mod eks-bøsser der benytter deres egne standarder er yderst tvivlsomt og rejser en række spørgsmål, især når deres politik også fastslår: Applikationer der sætter individer eller grupper i situationer hvor de kan lide skade vil blive afvist." En af disse farlige apps kaldes "Grindr (Søgested for bøsser, biseksuelle & nysgerrige af samme køn)," der benytter GPS til at lokalisere tilfældige sexpartnere til mænd der har sex med mænd (MSM). Ifølge Center for Sygdomskontrol og Prævention, sker over 70% af nye HIV infektioner i USA sted blandt MSM.

For virksomheder som Apple, er det udelukkende et slags lotterispil. De tjener langt flere penge på bøsser end eks-bøsser. Trods alt har Grinder over 1,5 millioner brugere i 180 lande, sammenlignet med blot 16000 brugere af eks-bøss app'en (før den blev trukket tilbage). Når man tager i betragtning af Apple har over 200 applikationer der betjener bøssesamfundet giver det vist meget god mening (penge). Apple er en privat virksomhed, derfor kan de gøre hvad de lyster ikke sandt?

Faktisk kan de ikke det. Fordi Apple har hovedkvarter i Californien - der har seksuel-orienterende ikke diskriminerende love for næsten alle arbrejdsgivere - kan de ikke beskæftige sig med seksuel-orienteret diskrimination. En privat virksomhed som Exodus International skal blot indgive en klage til California Equal Employment Opportunity (eller Human Rights) Office og Apple ville skulle i retten. Men igen, med begrænsede finansielle ressourcer har eks-bøsse organisationerne kun ringe mulighed for at føre en jurastrid, og det ved store virksomheder som Apple. 

Men dette problem er langt mere alvorligt på højere læreanstalter og universiteter over hele USA, som næsten alle modtager en form for betaling af regeringen (eller sig blot "dine skattepenge"). Besøg en af afdelingerne på universitetets bibliotek for Bøsser, Lesbiske, Transseksuelle, Sprøgsmål, og Intersex (GLBTQI) og du vil kunne finde masser af pro-bøsse titler, fra videnskab til fiktion. Endnu bedre, besøg de fleste undervisningsmiljøer nu om stunder og de vil kunne finde et helt center af ressorucer, fra litteratur til støttegrupper, til lægehjælp, og altomfattende rådgivning, især rettet mod LGBTQI studerende. Det du dog absolut ikke vil finde er en eneste ressource med det formål at hjælpe unge mennesker til at overvinde deres uønskede homoseksuelle tendenser.

En sag der kan belyse det: En ung mand gik fornylig ind på kontoret i et LGBTQI Resoruce Center ved Grand Valley State University i Allendal, Michigan og søgte hjælp til sin uønskede tiltrækning af sex med en af det samme køn. Da han spurgte efter hjælp så han kunne forblive tro mod sine værdier og overbevisninger blev han groft afvist. Yderligere stillede lederen af centeret spørgsmål ved den studerendes seksuelle identitet og påstod at "et flertal af mennesker ville ikke acceptere et individ der identificerede sig selv som værende heteroseksuel, men med en homoseksuel orientering."

Med andre ord, "Q'et" i dette LGBTQI center er altså ikke ment til homoseksuelle der stiller spørgsmål til deres bøsseidentitet. Det helt åbenbare hykleri ved sådanne eksempler viser at tolerancen kun går så langt som de der har magten er villige til yde den til hvilken gruppe der råber højest og mest vedvarende.

Virksomheder som Apple kan være i stand til at 'leve' af de større seksuelle minoriteter, hvis det er det de ønsker; de har stillet oddsene op, og håber af eks-bøsser stille og roligt trækker sig. Men offentligt betalte universiteter - der har langt færre ressourcer til at slås med juraanklager -- bør hellere tænke sig om to gange før de diskriminerer mod de som har uønsket tiltrækning af samme køn, eller de vil åbne op for en ny række af seksuelt-orienteret diskriminations sagsanlæg. Apple kan muligvis holde eks-bøsse rude, men regeringen kan ikke.

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=281077

---

Christopher Doyle is a former homosexual and member of the board of directors of Parents and Friends of Ex-Gays & Gays.

En dag der bør værdsættes!

"Vi bør stå vagt om deres grave med hellig årvågenhed"

Oprindelsen til Memorial Day

Adrian Morgan, redaktøren

De første fejringer af Memorial Day begyndte uofficielt på kirkegårde i Syden i årene umiddelbart efter afslutningen på Civil War. Der begyndte ceremonierne ved at gravene af de faldne blev udsmykket. Der er adskillige steder der gør krav på at være det første sted,  hvor sådanne ceremonier fandt sted. Disse fejringer der blev kaldt "Decoration Days" blev officelt indført fra 1866 og fremefter på forskellige steder og på forskellige dage. I 1865 havde befriede slaver dekoreret gravene af 257 Union soldater i Charleston, South Carolina, det første kendte eksempel på en Decoration Day.

James Abram Garfield (1831 - 1881).

Den første officielle nationale Decoration Day fandt sted for præcis 143 år siden i dag i Washington D.C, den 30. maj, 1868. Her på Arlington Kirkegård, som berettet i Evening Star af samme dato. 

Højtidelighederne blev påbegyndt kl. 13.00 foran Arlington Mansion af W.T. Collins Esq., der læste bestemmelsen (G.A.R) der udnævnte 30. maj som den dag der burde mindes over hele United Stats ved at dekorere gravene af faldne Union soldater. Præsten Byron Sutherland gav derpå en bevægende bøn, hvorefter en passende salme blev sunget. Ærværdige James A. Garfield blev derpå introduceret og gav talen, der var meget passende og der blev lyttet med stor opmærksomhed. Da det er sent er vi forhindret i at gengive hr. Garfields tale. Ved afslutningen blev en patriotisk sang sunget af forsamlingen og et digt blev læst af Hon. J.C.Smith. Højtidelighederne blev nu afsluttet med en højtidelig sørgesang af 44th Infantry Band. 

James Abram Garfield’s tale den dag har et ekko, der stadig har betydning nu næsten 150 år senere. Garfield havde været Generalmajor i Union Army og havde kæmpet i slagene ved Shiloh (1862), og Chickamauga (1863). Garfiled ville senere blive den 20. præsident for United Stats den 4. marts 1881, skønt han snart efter blev skudt, og døde 80 dage efter den 19. september 1881.

Disse er ordene som James A. Garfield benyttede ved Arlington Kirkegård den 30. maj 1868:

Jeg føler mig tynget af det upassende ved at skulle ytre ord ved denne lejlighed. Hvis tavshed nogensinde skulle være guld da må det være her, ved gravene af femtentusind tapre mænd, hvis liv var mere betydningsfuldt end en tale, og hvis død var som et digt, en musik der aldrig kan synges. Med ord giver vi løfter, indgår edsvorne pligter, hylder godhed og ære. Løfter kan måske ikke holdes, edsvorne pligter kan blive brudt, og at prale om ære og godhed er blot en bedragerisk maske af synd. Vi kender ikke et løfte som disse mænd kom med, den ed de svor, et ord de talte: Men vi ved de samlede sig og fuldkommengjorde, ved en enestående handling, den højeste dyd hos mænd og borgere. Af kærlighed til deres land accepterede de døden, og således blev al tvivl kastet bort, og dermed blev deres patriotisme og godhed gjort udødelig.

På samme dag blev andre grave dekoreret. Beslutningen om at fastsætte datoen til denne 1868 Decoration Day var blevet taget på ordre af General John A. Logan fra Grand Army of the Republic. Den 5. maj 1868, havde han udstedt en proklamation (General Orders nummer 11) der begyndte således:

Den 30, maj 1868 er beregnet til det formål at udstrø blomster eller på anden vis dekorere gravene af kammerater der faldt i forsvar for deres land under den seneste opstand, og hvis døde kroppe nu ligger i næsten enhver by, landsby og sogne kirkegård i landet. Til denne højtideligholdelse er der ikke foreskrevet nogen ceremoni, men kammerater og militærposter vil på deres egen måde arrangere en passende højtidelighed og respektfulde mindestunder,  som omstændighederne nu kan tillade.

Vi er organiserede, kammerater, som vore regulativer angiver, med det formål blandt andre ting, "at bevare, og styrke de kærlige og broderlige følelser der har bundet soldaterne sammen, søfolkene og marinerne der forenedes i at undertrykke den seneste opstand." Hvad kan dog hjælpe mere til at sikre dette resultat, end at hylde med omtanke og værdighed, vor faldne heltes minde, de helte der gjorde deres bryst til en barrikade mellem vort land og dets fjender? Deres soldaterliv var frihedens revielle for en race i lænker, og deres død var det bevæbnede tyrannis retræte. Vi bør stå vagt om deres grave med hellig årvågenhed.....

Decoration Day blev først kaldt Memorial Day i 1882, men det var ikke før efter afslutningen af 1. Verdenskrig, (1918) at navnet blev populært. Den 28. juni 1968, underskrev præsident Lyndon Johnson Uniform Holiday Loven (H.R. 15951), der ville træde i kraft den 1. januar 1971. Denne lov fastlagde bestemte datoer for tre helligdage, herunder Memorial Day:

--Washington's fødselsdag den tredje mandag i februar,
--Memorial Day den sidste mandag i maj,
--Veterans Day den fjerde mandag i oktober.

På Arlington Kirkegård i 1865 blev de faldne soldaters grave dekoreret med blomser. I dag er det mere sædvanligt at gravene dekoreres med Stars and Stripes flag, mens blomster lægges af slægninge. En særlig blomst har en symbolsk betydning på denne dag.

VALMUERNE

Memorial Day holdes når blomsterne er i flor. Valmuer er traditionelt forbundet med Memorial Day. Traditionen for dette, og det at sælge papirvalmuer der afspejler de valmuer der voksede på Flanderns marker i den 1. Verdenskrig (kendt på den tid som Den Store Krig), er 93 år gammel. Den amerikanske lærer Moina Michael var i 1918 blevet berørt af et digt skrevet af en canadisk soldat, Oberst John McCrae. I 1915 slået af forbavselse over overfloden af valmuer (Papaver rhoeas) der blomstrede på slagmarkerne, der tidligere var blevet flået op at granater, havde McCrae skrevet et dig der oprindeligt blev kendt som "We Shall Not Sleep." Det er nu mere kendt ved titlen "På Flanderns Marker." 

In Flanders Fields the poppies blow

Between the crosses, row on row

That mark our place; and in the sky

The larks, still bravely singing, fly

Scarce heard amid the guns below.

We are the Dead. Short days ago

We lived, felt dawn, saw sunset glow,

Loved and were loved, and now we lie,

In Flanders Fields.

Take up our quarrel with the foe:

To you from failing hands we throw

The torch; be yours to hold it high.

If ye break faith with us who die

We shall not sleep, though poppies grow

In Flanders Fields.

Moina Belle Michael.

I 1917 gik Amerika ind i en Store Krig i Europa og snart ville amerikanske tjenestegørende blive begravet på Flandernes marker. Moina Belle Michale der arbejdede som frivillig, i denne krig for YMCA, skrev sit eget digt i november 1918: 

We Shall Keep the Faith

Oh! you who sleep in Flanders Fields,
Sleep sweet - to rise anew!
We caught the torch you threw
And holding high, we keep the Faith
With All who died.

We cherish, too, the poppy red
That grows on fields where valor led;
It seems to signal to the skies
That blood of heroes never dies,
But lends a lustre to the red
Of the flower that blooms above the dead
In Flanders Fields.

And now the Torch and Poppy Red
We wear in honor of our dead.
Fear not that ye have died for naught;
We'll teach the lesson that ye wrought
In Flanders Fields.

Den 9. november 1918 fik Moina Michael den ide at mindes de faldne med symbolet - en rød valmue. Hun begyndte selv at bære kunstige valmuer og konceptet appellerede til andre, og det spredtes hurtigt. Valmuen blev først antaget ved YMCA Conference of Overseas Secretaries, derpå i 1919 af forskellige amerikanske organisationer, især i Georgia. Den 29, september 1920, blev valmuen emblemet for National American Legion. Snart efter havde veteranorganisationer i Storbritannien, Frankrig, Canada, Australien og New Zealand adopteret den røde valmue som deres emblem.

Memorial Day 2011

I dag vil der være ceremonier over hele United States for at fejre de faldne og også oversøisk vil der være flere mindestunder for de der har giver deres liv for deres land. I dag er også en national helligdag, og denne weekend har også været en tid til at mindes. Ideelt set burde der være en balance mellem det højtidelige ved at mindes de som ofrede deres liv, og taknemmelighed for, at gennem deres offer, er Amerika stadig et frit land, og det største demokrati verden nogen sinde har set.

Ligesom vi mindes de faldne bør vi også huske familierne til de faldne, og også de familer der må vente tålmodigt, samtidig med de giver deres kærlige støtte til deres elskede der stadig kæmper i udlandet for deres land. Alle der går ind i militæret ved udmærket, at de kan blive bedt om at give det ultimative offer.

Lad os derfor i dag ære alle de som har ofret livet, og også udtrykke tak og værdsættelse for de som er blevet handicappet i kamp. Indtil alle krige ophører, vil der altid være flere gode amerikanere der vil blive bedt om at opgive deres liv for at de der er derhjemme kan være forblive frie.

Adrian Morgan

The Editor, Family Security Matters.

Beretning om 2 kæmpesvigt

En historie om to bedrag

Steve McCann

Præsidenten for USA har villigt og velovervejet sat vor allierede gennem rigtig lang tid , Israel, hvis eksistens Amerika har stået som garant for siden 1948, i en uholdbar situation ved sit forsøg på at påtvinge en handlingskurs, der hvis Israel ikke følger den, yderligere vil opflamme den muslimske verden og forårsage af de internationale følelser vendes mod Israel.
Præsident Obama forsøger at tvinge en aftale igennem med betingelser der er dikteret af araberne i Mellemøsten. Ved som en forhåndsbetingelse at sætte en overdragelse af territorie af samme størrelse som før 1967-grænserne i nogen forhandlinger med Palæstinenserne har han i stedet garanteret yderligere konflikt.

Hr. Obama den 'klogeste' og mest uduelige person der nogensinde har siddet i Det Ovale Værelse (bekræftet af hans opførsel og hans sykopanter i medierne) er enten naiv eller indbildsk (synonym for Venstrefløjen) eller ikke klar over de fiaskoer som historien kan fremvise forårsaget af, at man intimiderer sin allierede til at opgive land i bytte for fred, men nogen der er forhippet på den allieredes ødelæggelse.

Hvis præsidenten imdilertid ikke er klar over det, så var der på sådan cirka på denne tid for 73 år siden en skræmmende lignende situation i Europa. Tjekkoslovakiet var et land der blev skabt ved en gentegning af grænserne efter de rædselsvækkende slagterier i 1. Verdenskrig, og Tyskland og Østrigs kapitulation. Det meste af den tjekkiske grænse var nabo til det der var tilbage af Tyskland. Men det var en grænse man kunne forsvare militært mod en nation der i årtier udviste en særlig agressiv indstilling mod sine naboer.

En del af det omfattende tjekkoslovakiske forsvarsværk i Sudetenland
Besøg denne hjemmeside for flere fakta om Tjekkoslovakiets stærke hær og industri før krigen

Den nye nation udviklede hurtigt sin egen økonomi, regering og militær samtidig med at man undgik meget af den finansielle og politiske kaos der fandt sted i Tyskland i 1920- og 1930'erne. Imidlertid, langs grænsen med Tyskland, var der en region der blev kaldt Sudentenand, der var beboet af mange etniske tyskere, der for det meste var ganske godt tilfreds med at bo indenfor Tjekkoslovakiets grænser.

Efter Adolf Hitler greb magten i Tyskland begyndte han næsten med det samme at kaste sine øjne på at generobre og genindføre det gamle tysktalende imperium i Europa. Da han indså at de andre stærke vesteuropæiske magter ville stå ham i vejen med hans øjeblikkelige ambitioner, såsom genbesættelsen af Rheinland (kontrolleret af Frankrig)satte han fokus på Tjekkoslovakiet.
I april 1938 udstedte Hitler, sammen med sine allierede i Sudeten Nazi Partei et krav om, at Sudetenland skulle have selvstyre og alliere sig med Nazityskland. Et krav, hvis det blev føjet ville efterlade Tjekkoslovaket på det nærmeste forsvarsløst da alle deres forsvarsstillinger var placeret i denne region, ligesom en stor del af landets industri. Den tjekkiske regering nægtede at føje sig overfor disse absurde krav.

Hitler der vidste at Frankrigs og United Kingdoms regeringer var opsat på at undgå krig for enhver pris, strammede sine krav op, og truede med at begynde en krig ved at invadere Tjekkoslovakiet. Såvel Frankrig som Storbritannien rådgav den tjekkiske regering til at gå ind på Hitlers krav ellers ville de ikke støtte dem i tilfælde af en krig.

Hitler og hans lejesvende begyndte derpå at skabe uro i Sudetenland, der afstedkom militær indgriben af den tjekkiske hær i et forsøg på at genskabe orden. Hitler påstod derpå at tjekkerne slagtede Sudetentyskere (en helt falsk anklage). Han krævede at franskmændene og briterne skulle give tyskerne lov til at overtage regionen. Det indgik man på og udstedte et ultimatum til tjekkerne, der gjorde deres forpligtelse til Tjekkoslovakiets eksistens afhængig af at man accepterede Hitlers krav,.

Tjekkerne accepterede tøvende; imidlertid havde Hitler forstærket sine krav endnu engang og insiterede på at kravene fra etniske tyskere i Polen og Ungarn også skulle indfries, hvilket ville have den effekt at grænsen mod Tyskland ville blive snævret ind, men også grænsen mod Polen i nord og grænsen mod Ungarn i syd. Det tilbageværende Tjekkoslovakiet kunne ikke overleve som en så lille stat.

Den tjekkiske regering nægtede at indgå¨på disse nye krav og begyndte at mobilisere sit militær. Den 28. september appellerede Storbritanniens premierminister Neville Chamberlain om, en konference med Hitler om sagen sammen med Frankrig og Italien. Tjekkoslovakiet blev ikke inviteret.

 

Neville Chamberlain vifter med traktaten og erklærer "Fred i vor tid." Helvedet kunne begynde.

Næste dag var en aftale indgået. Den tyske hær skulle besætte Sudetenland den 10. oktoner 1938 og en international kommission ville beslutte skæbnen for de andre omdiskuterede områder; Hitler indvilligede i at han ikke havde yderligere krav på landet og ville lade Tjekkoslovakiet i fred. De allierede ville derfor garantere en overlevelse for det som var tilbage af landet.

Tjekkoslovakiet blev informeret af Storbritannien og Frankrig om at de ikke kunne stå imod Nazityskland alene, da man ikke ville indfri forsvarsaftalerne med Tjekkoslovatiet, eller de kunne underlægge sig annekteringen og betingelserne i aftalen. Med de muligheder kapitulerede tjekkerne.

Neville Chamberlain fløj tilbage til London og proklamerede denne Aftale, der nu er kendts som "München Pagten" sammen med en ny fredstraktat med Tyskland som "Fred i vor tid."

I løbet af seks måneder ophørte Tjekkoslovakiet med at eksistere da:

 

• 1) Oktober 1938: Tyskland besætter Sudetenland
• 2) Oktober 1938: Polen besætter dele af det nordlige Tjekkoslovakiet
• 3) November 1938: Ungarn besætter dele af det sydlige Tjekkoslovakiet
• 4) Marts 1939: De tilbageværende tjekkiske områder blev annekteret og en del af Tyskland

Hitler der med en sådan succes havde intimideret, og med bøllemetoder havde tvunget de europæiske allierede, i forbindelse med Tjekkoslovakiet satte derpå blikket mod Polen, der blev invaderet i september 1939, og således igangsattes den mest ødelæggende krig i menneskehedens historie.

Det er ikke helt tilfældigt at observere, hvor mange paralleller der er i beretningen om Tjekkoslovakiet og nutidens Israel.

Mange af immigranterne til den nye stat Israel i 1946-48 kom fra den heksekedel der var Europa i 1930- og 40'erne. De og deres forfædre husker, hvad der skete med Tjekkoslovakiet og andre lande der stolede på de garantier der blev givet af såkaldte allierede for deres overlevelse.

Israel er omringet af de som der hovedformål har at ødelægge og udslette folket i landet. Barack Obama har med sine seneste handlinger fremtvunget et stort spørgsmål: Vil United States gentage den rolle som Frankrig og Storbritannien spillede i 1938? Vil Israel blive intimideret og gennem bøllemetoder blive påtvunget betingelser der som deres slutresultat vil være en opløsning af landet? 

Trods Israels utallige bestræbelser i de sidste 40 for at forhandle og overdrage noget land, blandt andre koncessioner, er der intet der har ført til eller vil føre til fred med palæstinenserne og de muslimske radikale medmindre alle parter har den samme forpligtelse til fred, og allervigtigst respekterer hinanden. 

Det ville klæde præsidenten at forstå  ikke kun historien, men menneskets natur, før han forsøger at tilfredsstille sin forfejlede ambition som den ophøjede frelser for Mellemøsten. Hans kluntede forsøg på at påtvinge en løsning ved at forsone de radikale arabere på bekostning af Israel vil kun føre til en potentiel verdensomspændende brand da Iran og det jihadist allierede da kun vil være endnu mere opsatte på at få flere indrømmelser og en afgørende krig.

http://www.americanthinker.com/2011/05/a_tale_oftwo_betrayals.html

At undgå jødiske produkter slår ihjel

At undgå jødiske produkter kan slå dig ihjel

Bernie Planck

Jeg har skrevet førhen, at det at boykotte Israel eller undgå noget der stammer fra jøder er meget vanskeligt, fordi næsten alt der er vigtigt i dagens liv enten blev opfundet eller udviklet af israelere eller jøderne. Verden ville helt sikkert være mere fattig uden det jødiske bidrag til musik, film og teater; se min artikel As a Jew I Apologize for en detaljeret liste.

Jeg har modtaget et antal kommentarer fra muslimer der imødegår den værdi de jødiske bidrag har givet vestens civilisation og som spørger, "Hvem dog bekymre sig om musik, skuespil og film?"

OK, jeg har forstået, muslimer bekymrer sig ikke om det at more sig men at boykotte alt der stammer fra jøder kan være farligt for dit helbred. Det følgende blev hentet fra en internet email der er kommet vidt omkring og  med links til de passende autoritative kilder.

Jeg burde nævne at den oprindelige email, der så lemfældigt gentages på så mange websites, har utallige stavefejl på efternavne og ukorrekte henvisninger som har jeg rettet i min version:

Lad os se på Ahmed, en muslim der ønsker at undgå jødiske produkter, opdagelser og opfindelser.

Hvis Ahmad nogensinde skulle få Syfilis da bør han ikke søge at blive helbredt ved Salvarsan der blev opdaget af en jødisk kemiker, Dr. Paul Ehrlich.

Han burde slet ikke bekymre sig om at forsøge at finde ud om han endog har Syfilis, fordi Wasserman testen er en opdagelse af en jøde, bakteriologen August von Wassermann.

Skulle Ahmed nu mene han har fået Gonorre, da skal han ikke søge en diagnose, fordi det ville kræve en test der stammer fra en jøde ved navn Albert Ludwig Sigesmund Neisser.

Hvis Ahmed har en hjertesygdom, må han ikke benytte Digitalis, en opdagelse gjort mulig ved arbejdet af Ludwig Traube, søn af en jødisk vinhandler. 

Skulle Ahmed nu blive syg med ekstrem høj feber ville han ikke være i stand til at benytte en diagnose for tyfus feber, fordi det ville kræve Widal testen, opkaldt efter Georges-Fernand-Isido-Widal, en jødisk fysiker indenfor bakteriologien.

Hvis Ahmed nu får tandpine, da skal han insistere på at tandlægen ikke benytter kokain som bedøvelsesmiddel, et middel opdaget af den østrigske jødiske oftalmolog (øjenlæge) dr. Karl Koller.

Allah forbyde at Ahmed har sukkersyge, for da må han ikke benytte insulin, som er et resultat af Oskar Minkowsky, en jøde.

Hvis Ahmed nogensinde får kramper, ja da må han leve med dem, fordi det var en jøde, Oscar Leibreich, der foreslog brugen af Chloral Hydrat for lindringen.

Ahmed og hans medmuslimer må aldrig benytte barbiturater som bedøvelsesmidler, hypnotiske midler, krampehæmmende midler eller blot bedøvelsesmidler da dette ville være at vise ære til en jødisk kemiker Adolf von Bayer, der fremstillede stoffet syntetisk i 1864.

Hvis Ahmeds børn ikke får difteritis, da kan de takke Bela Schick, jøden der koordinerede den femårige kampagne der i praksis eliminerede den frygtede sygdom der havde krævet så utalligt mange unge liv i årtusinder. Hvis Ahnmeds børn undgår at dø eller bliver invalide af Børnelammelse, så kan de takke dr. Jonas Salk, endnu en jøde.

Denne var del af en omfattende kampagne
sent i 1920'erne og tidligt i 1930'erne for
at nedbringe det store antal dødsfald ved difteritis.
Photo Credit: PreserveCottage

Ahmed skal nægte at benytte Streptomycin og dø af tuberkulose, fordi to jøder, Albert Schatz og Selman Waksman, opfandt vidundermidler mod denne dræbende sygdom.

Ahmed skal sige fra overfor alle opdagelser, opfindelser, processer og forbedringer fra mange andre verdensberømte jødiske videnskabsfolk og lægelige eksperter.

Kort sagt, så skal alle gode og loyale muslimer forblive ordentligt og passende inficeret med Syfilis, Gonorre, Hjertesygdomme, Hovedpiner, Tyfus, Sukkersyge, Mentale fostyrrelser, Polio, Kramper og Tuberkulose og alle de andre dårligdomme og tusinder af naturlige plager som kødet er udsat for, mens de med stolthed boykotter de medicinske goder fremkommet ved de hadede jøder.

Note

Jeg modtog den følgende email, fyldt med fejl, stavefejl, ukorrekte henvisninger og nogle få direkte fabrikationer og har efterfølgende fundet frem til sandheden som jeg har beskrevet ovenfor.

For kort tid siden opfordrede arabiske talere i FN den arabiske verden til at boykotte alt der stammer fra det jødiske folk. Som svar tilbød Meyer T. Treinkman, en apoteker, af hjertets venlighed, at hjælpe med deres boykot som følger:

"Enhver araber der har Syfilis skal ikke helbredes ved Salvarsan opdaget af en jøde, dr. Ehrlic. Hun skal slet ikke forsøge at finde ud af om han har Syfilis, fordi Wasserman Testen er en jødes opdagelse. Hvis en araber mistænker han har Gonorre skal han ikke søge en diagnose, fordi det ville være at benytte metoden af en jøde ved navn Neissner (skulle være Neisser.)

"En araber der har en hjertelidelse skal ikke bruge Digital opdaget af en jøde Ludwig Traube. Skulle han lide af tandpine må han ikke benytte kokain, resultatet af forskning af Minkowsky (burde være Minkowski) en jøde. Hvis en araber har hovedpine skal han afvise Pyramidon og Antypyrin, knyttet til jøden Spire (dog ikke jøde) og Ellege (som ikke findes.) Arabere med kramper skal finde sig i dem, fordi det var en jøde Oscar Leibrecih, der foreslog brugen af Chloral Hydrat. Araberne skal på lignende vis gøre det samme med deres psykiske lidelser fordi Freud, psykoanalysens far, var jøde. Hvis et arabisk barn får difteritis, skal han afholde sig fra "Schick" der blev opfundet af en jøde, Bella Schick (Bela Schick)."

"Araberne skal være klar til at dø i store antal og må ikke tillade behandling af øre og hjerneskader, arbejdet af Nobel Pris vinderen, Robert Baram (som ikke findes.) De bør fortsætte med at dø eller forblive invalide af Børnelammelse, fordi opdageren af anti-polio vaccinen er en jøde, Jonas Salk."

"Arabere skal nægte at benytte Streptomycin og fortsætte med at dø af tuberkulose, fordi en jøde Zalman Waxman [ikke helt korrekt), opfandt vidundermidlet mod denne dødelige sygdom Arabiske læger skal afvise alle opdagelser, og forbedringer af dermatologen Judas Sehn Benedict [findes ikke], eller lungespecialisten, Frawnkel [findes ikke], og af mange andre verdensberømte jødiske videnskabsfolk og lægeeksperter."

"Kort sagt, gode og loyale arabere skal forblive ordentligt og passende inficeret med Syfilis, Gonorre, Hjertesygdomme, Hovedpiner, Tyfus, Sukkersyge, Mentale probelmer, Polio, Kramper og Tuberkulose og være stolte over at de adlyder det islamiske boykot."

Hvordan teenagere bliver gravide

Hvordan bliver teenagere gravide?

---

Victoria Jackson

Jeg delte oplevelserne ved mit seneste teaparty ved Calvary Chapel, Ft. Lauderdale, og der mødte jeg en smuk tyskfødt sort kvinde ved navn Jannique. Hun havde en meget fin holdning til alle problemerne og forklarede sig rigtig godt; skattenedsættelserne under Bush, internettets neutralitet, globalismen. Jeg sagde til hende hun burde være en professionel foredragsholder, hvortil hun svarede, "Jamen det er jeg." Jannique arbejder ved et Krise Center for Gravide og i sin fritid rejser hun landet rundt som en der går ind for, ingen sex før ægteskabet og foredragsholder imod abort. Hun er en ren diamant. Hun er nu en af mine ædelstene. 

Paul og Vicki, 1976

"Hvordan bliver teenagere gravide?" spurgte hun mig.

Jeg stammede, Ah, hvadbeha.... hvadbeha...?"

Hun kom selv med svaret: "'Ved at snave.' Enhver graviditet begynder med at 'kysse, snave.' Således designede Gud vore kroppe. Fysiske ændringer finder sted der forbereder vore kroppe på samleje. Kysser din teenager?"

Jeg var chokeret over hendes direkte facon. Jeg stammede, "uh, uh, jeg...måske. jeg tror måske..." Da jeg kom hjem spurgte jeg min teenager. Jeg mener vi allerede har været igennem det med blomsterne og bierne for nogle få år siden efter alt sludderet med at "broccoli kan forhindre cancer."  1. Korinterbrev 6:18 "Flygt fra utugt."

Så begyndte min teenager på en lang sørgelig beretning der indbefattede den totale fravær på romantik i den moderne teenagers liv. Min hjerte brister af bekymring over hendes generation. Hun sagde, "Det er ingen særlig hemmelighed mere, det er blevet til en vittighed..og det er ikke 'sex' eller 'at elske'... der 'lige på, smask, bang ind -ud..." Hun fortalte mig at selv børnene på hendes kristne skole benytter F...ordet og alle de andre vulgære ord. De lytter til musik der er fyldt med b**ch, ho f***, kneppe etc., og "efter et stykke tid," sagde hun, "har vi vænnet os til det og er blevet ligeglade." Hun fortalte mig at den inciterende rytme sukrer dem ind, og derpå bundfælder ordene sig i deres sind. Den første sang hun holdt meget af og som havde et bandeord med var "Hey Mama" med Black Eyed Peas. "Jeg følte skyld fordi jeg kunne lide den, og jeg sang med, men benyttede ikke ordet...men som tiden er gået..."

For første gang så jeg hendes SMS beskeder, og jeg besvimede næsten. Jeg lagde hendes telefon nærmest grædkvalt. Vi begyndte at lave en liste over TV-shows der fremmer, støtter eller opmuntrer til utugt. Listen blev så lang at vi pludselig indså at hvert TV show og hver film og hver sang teenagere hører er en konstant hyldest der siger, "Gør det, gør det, gør det, gør det..." Jeg fældede flere tårer og fjernede TV'et.

Min teenager får ingen kærlighedsbrevet eller går til baller, eller drømmer om et stort smukt bryllup og en romantisk bryllupsrejse med satinlagner. Hun fortalte mig der jo ingen mystik er ved det. "Drenge kan se nøgne kvinder overalt, hvorsomhelst, og den eneste måde teenagepiger kan få deres opmærksomhed er ved at tilbyde services som drengene ikke kan få på internettet." Jeg ville ikke høre mere. Jeg husker, for ikke så længe siden da jeg var 16.

Jeg havde ikke et TV eller radio og fik kun lov til at se censurerede film. Min far sagde at umoralske billeder eller sange fæstner sig i hovedet for evigt. Jeg gik faktisk rundt og sang drømmende for mig selv, "Jeg er 16 og bliver 17, og er uskyldig som en rose," fra 'The Sound of Music.' Når ingen kiggede dansede jeg rundt om en gine og lod som om min ægte kærlighed sang og dansede med mig. Jeg havde faktiske en kæreste, der sendte mig kærlighedsbreve og digte. Han er nu min ægtemand på 18. år, og vi har gemt dem allesammeni en æske. Selv hans 'Kære John' brev som han sendte mig da jeg stak af til Hollywood er indrammet. Vor kærlighed er alvorlig. Den er ikke sporadisk eller skrøbelig. Nuvel, vi kæmper. Vi bliver næsten skilt hver dag. Men vort ægteskab tager vi alvorligt. Vor forpligtelse overfor Gud.

Ironisk nok så skaber regler romantik. Jeg har haft romantik.

Jeg mødte Paul i 7. klasse. Jeg var 12. han var 13. Det var Bibelklassen, 1970. Jeg delte papirer ud med min bedste veninde Elizabeth. Bobby blev ved med at drille ved at sige, "Les-Beth, Les-Beth, Vicki og Les-Beth." jeg fattede ikke joken. Jeg følte en aura af styrke og fred strømme ud fra Paul Wessels bord. Han var alvorligt arbejdende af at gå i 7. klasse. Han havde endog en mappe! Han bar briller og havde store ører. Han smilede sjældent. Selv når jeg var ked at det kunne jeg ikke lade være med at smile. Vi var hinandens modsætninger. Jeg sagde, "Din far er læge." Han svarede tørt med et glimt i øjet: "Din mor er sygeplejerske." Nogle få år senere mødtes vi i vore biler ved et stoplys. Hans elektriske vindue gled ned. Jeg så ud af vinduet der på min vej, i min 200 dolars røde Ford Falcon uden raido og smlede til ham, "jeg kan lide din bil." Uden at fortrække en mine svarede hans alvorlige ansigt. "jeg kan lide din bil."

Nogle få måneder senere så han mig på skolens parkeringsplads og bad mig ud på vor første date. Jeg var iført en "kjole" min gamle skønhedskonkurrence kjole (jeg tabte i den konkurrence). Jeg var iført falske lange fingernegle, der faldt af i min salat da jeg klappede. Da han fulgt mig til mit dørtrin, som en gentleman, tog han mit ansigt i sine hænder, kyssede mig ganske let på munden og sagde godnat. Jeg dånede ind i huset.

Håndstand på motorhjemlen af min Ford Falcon

Da jeg blev sendt til undersøgelse på hospitalet for at de kunne finde ud af, hvorfor jeg ikke var "udviklet endnu" som 17 årig, (en sideeffekt af min intensive gymnastiktræning) sagde lægerne at de skulle foretage nogle prøver. Måske manglede jeg nogle kvindelige organer og var måske således "en mand." Paul kom på besøg på hospitalet, Han krammede mig i receptionen, mig en fuldkommen sund og rask teenager i en hospitalskåbe. Paul mumlede, Nuvel jeg elsker dig om du så er en mand. Så må jeg bare være bøsse." Se det er ægte kærlighed!

Når vi nu har nævnt homoseksuelle da fortalte Jannique mig at LGBT (Bøsseorganisationen i USA) havde opsat plakater på high schools der skildrer to piger der omfavner hinanden: teksten forneden lyder, "Hold dig ikke tilbage før du har prøvet det." Hallo. Denne åndelige kamp om vore børns sjæle er ganske så virkelig, Efeserne 6:12, og den er intens og vi er ved at tabe den. Alle de bestræbelser de benytter og forfalder til for at bringe flere over på deres side! Og så har kristne ikke lov til at hverve proselytter. Chuck Colson forklarer om denne kamp. Esajas 5:20 "Ve dem, der kalder ondt for godt, og godt for ondt..."

Paul var kirkens pianist. Jeg plejede at sidde ved siden af ham på klaverbænken og vende siderne for ham. Jeg dirrede af spænding. Vi lyttede til Bread på den 8 sporede båndoptager, igen og igen i hans sølvgrå Trans Am med det røde læderinteriør og talte sammen i timevis. Vi kyssede. Vi gjorde ikke mere. Han fulgtes med mig til Furman University i South Carolina. han spillede klaver og skrev en sag til mig.

... oh I could climb so high that I looked down on the mountains
I could swim to the bottom of the deepest ocean blue
I could look forever but there's something I could never do
I could never find another you.

Han gav mig en diamantring. Hans far forbød ham at gifte sig med mig, fordi vi var for unge. Jeg drog til Hollywood. Han giftede sig med en anden - det samme gjorde jeg. Vi gav vore ægtefæller vor jomfrudom, fysisk uden sygdom og uden følelsesmæsæig belastende bagage. Ti år senere, og begge fraskilte, blev vi genforenet. Jeg siger hermed ikke at vi er fuldkomne. Livet er kompliceret, tingene sker, men vi forsøgte.

Det er et holdningsspørgsmål. At forsøge at adlyde Gud og fejle med det er anderledes, end at forkaste Gud. Sæt barrieren højt. Engang spurgte jeg Paul, "Måske skulle vi blot have gjort det da vi var teenagere, da jeg var ung og smuk?" Han så forundret på mig, "Hvad?! Det ville jo have ødelagt det hele."Se det er den slags mand jeg ønsker min datter skal møde.

Gud giver os ikke regler for at ødelægge vor morskab men for at give os et liv i overflod. (Johannes 10:10.) Jeg talte med en medforældre fra skolen, en venstreorienteret Demokrat. Hun pralede, "Jeg er så stolt over min søn der nu er 18 år, og ikke har 2 børn...du ved jo at de fleste drenge på hans alder nu omstunder har mindst to."

Jeg kneb øjnene sammen. Så hun gentog det sagte. Jeg rystede på hovedet som om jeg ikke havde hørt rigtigt. Jeg er ikke af denne verden (Johannes 8:23). Hun er ikke stolt over at hendes søn er jomfru, men over at det ikke har medført resultater. Det er altså sådanne drenge min datter kan komme på date med?!

Vicki og Paul, 1992

Hvad er der dog sket med integriteten? Tilbageholdenheden? Disciplinen? Romantikken?

Ja, måske skal vi ikke forvente for meget af os selv og vore børn?

Min far var ikke engang stolt af mig selvom jeg fik alle de topkarakterer. Han ville sige, "Hvad skete der?" Han fortalte mig at jeg skulle levere min American Legion pris tilbage, da jeg havde danset ved en fest, hvor vi kun rørte hænder og skuldre. Han sagde jeg var en løgner fordi jeg havde jo underskrevet et papir på vor kristne skol,e hvor jeg lovede jeg ikke ville danse. Så højt var min fars tærskel placeret. 

Jeg har måttet foretage nogle justeringer vedrørende det at være forældre. Der er alternativer til "16 og gravid," og til "Tømmermænd." Min ven David White producerer ærlige, rene højkvalitetsfilm. Hans nyeste film "Holyman Undercover" er meget morsom, original og opmuntrende, og absolut ikke uskyldskrænkende.

Jeg har netop lavet en film med ham der hedder "Marriage Retreat" hvor Jeff Fahey fra "Lost" er medstjerne. Det viser udfordringen, skønheden og lykken ved et kristent ægteskab der holder ved. Jeg havde en scene fyldt med tårer, hvor min person fortæller sin mand, "Du er mit hjem." Paul har ikke spillet kaver for mig meget længe, derfor vred jeg armen om på ham og jeg håber du nyder vor duet. Manden i baggrunden er min 82 årige far. Han holdt sig for ørerne til sidste tone. Jeg skrev og opførte første gang denne sang på "Saturday Night Live i 1989. Den hedder "Mrs. Santa Claus." Den er vel en smule "dristig," men vi er altså gift.

Konservative er stolte hvis deres børn er jomfruer på deres bryllupsrejse. Liberale er stolte hvis deres børn bruger kondom i 8. klasse. Hvorfor skulle jeg ønske at være liberal?

---

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=237889

Victoria Jackson, a "Saturday Night Live" cast member from 1986-1992, is an actress, comedienne, songwriter, uke player, wife, mother, ex-gymnast, Jesus-follower and new grandmother ... not in that order.

At skide i egen rede....

En psykiaters sind forgiftet af venstrefløjsideologi

Dennis Prager

Hvis din søster var blandt de næsten 3000 myrdede i World Trade Center den 11/09 hvordan ville du så reagere på Osama bin Ladens død? Mere nøjagtigt, hvis du nu skulle skrive en klumme om emnet i en større avis, hvad ville du da mest ønske af kommunikere?

Man skulle tro, at enhver der har mistet en elsket den 11/09 ville skrive om bin Ladens skyld, om det onde, og om at erfare en form for moralsk og følelsesmæssig tilfredshed over at den elskedes morder var blevet dræbt af amerikanske styrker.

Men ikke Robert Klitzman, professor i psykiatri ved Columbia University. Han havde andre vigtigere ting at fremføre.

To dage efter  bin Laden var blevet dræbt skrev Klitzman en klumme for New York Times, hvor han reflekterede over hans søster Karens døde den 11/09. Samtidig med han erkendte at bin Laden "mere end nogen anden var skyld i søsteren død," og efter at have bemærket at han er "glad for" at bin Laden "nu lå på havets bund," rettede Klitzman sin vrede og forargelse et andet sted hen.

Hovedkilden til hans forargelsen, og lidenskab, var at beskylde United States for at vække muslimernes had (herunder hos de som myrdede hans søster, og for også at vække hadet i "resten af verden."

Klitzman skriver:

"Da medlemmer af al-Queda angreb den 11/09, undrede amerikanerne sig, 'Hvorfor hader de os så meget?' Mange her tror de ikke kan lide os på grund af vor 'frihed,' men jeg mener noget andet. Der er ting vi ikke har lært noget af endnu. Jeg føler Karen ville dele mine bekymringer for at de bagvedliggende kræfter af grådighed og had holder ved. Amerikansk imperialisme, profitbegær, misbrug af magt udenlands og vor historiske støtte til korrupte diktatorer som Hosni Mubarak har skabt en afsky mod os, der uheldigvis holder ved. Vi har brug for at erkende, hvordan resten af verden ser os, og så regne ud hvordan vi laver om på det. Indtil vi gør det vil der komme flere Osma bin Ladens, og flere uskyldige mennesker som min søster vil dø."

I min levetid, har jeg læst sikkert tusindvis af klummer. Og jo jeg læste også de som jeg var uenige i lige så ofte som de jeg var enige med, mange har været irriterende, nogle har endda gjort mig vred.

Men jeg kan ikke huske jeg har læst en klumme som jeg anser for så forkastelig som Klitzmans. Hvilket andet ord kan beskrive en bror der bruger mordet på sin søster til at håne Amerika og i sidste ende holde det ansvarligt for hendes død?

At spørge om, hvad Amerika gjorde der tændte de muslimske terroristers had er ligeså moralsk upassende som at spørge hvad jøderne gjorde for at tænde nazisternes hav, hvad sorte gjorde for at de hvide lynchede dem, hvad ukrainerne gjorde for at Stalin sultede dem til døde, eller hvad tibetanerne har gjort for at antænde Kinas hadefulde behandling af dem.

Sådanne spørgsmål ville vi afvise straks. Hvorfor, så gør vi ikke det samme med "Hvad Amerika gør for at vække islamistiske massemorderes had og som førte til 11/09?"

Svaret er venstreorienteret ideologi.

Jeg formoder Klitzman har en bedre moral, end hans tese lader antyde. Men på et tidspunkt, måske i college, antog og assimilerede han det venstreorienterede syn på verden med dens dogmatiske meningsløse fraser der netop stod i hans klumme: "bagvedliggende kræfter af grådighed og had," "Amerikansk imperialisme," "profitbegær," og "misbrug af magt udenlands."

De fleste mennesker der har venstreorienterede synspunkter som unge forlader disse når de bliver ældre - og klogere. Men for de som aldrig forlader venstrefløjen er dogmatikken så magtfuld, at den fungerer som en fundamentalistisk - verdslig religion.

Ligesom den ortodokse jøde, den evangeliske kristne og traditionalist katolikken betragter verden  med deres respektive religioners synspunkters øjne, således betragter venstrefløjen verden, og alt i den, med venstreorienterede øjne.

Sådan sker det, at en mand hvis profession er at eliminere en psykologisk smerte gennem studium af det omfattende komplekse menneskesind og psyke, kan få et så simplistisk og moralsk enøjet syn på Amerika at han benytter sin søsters morder til en anledning til at reflektere på ondskab - Amerikas.

Endnu et eksempel på, hvordan venstrefløjen får anstændige mennesker til at gøre noget uanstændigt.

---

Dennis Prager hosts a nationally syndicated radio talk show and is a visiting fellow at the Hoover Institution at Stanford University. He is the author of four books, most recently "Happiness Is a Serious Problem" (HarperCollins). His website is www.dennisprager.com.

Read more: How leftism poisoned a psychiatrist's mind http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=296941#ixzz1LwoDEabc

http://superstore.wnd.com/books/The-Liberal-Mind-The-Psychological-Causes-of-Political-Madness-Paperback