Ukraine - korruåtion snyd, bedrag krigen kan fortsætte

 

Den ukrainske entertainer og The Sting

Joseph Kulve

Min overskrift henviser til The Sting, filmen , piano ragtime klassikeren  The Entertainer.

For 8 måneder siden hævdede Trump han kunne afslutte Rusland/Ukraine krigen på 24 timer.  

Mængden var begejstret (vist selv på CNN). Deep-state talsrøret, på ekkoet CNN, og Ukraine's præsident, Volodymyr Zelensky snerrede.

Hvordan kunne Trump dog finde på det? Ganske enkelt. Ved at give Zelensky administrationen et valg:

(1) Den nye Trump administration vil få styr på strømmen af hjælpepenge og stiller enhver korrupt ukrainsk embedsmand til regnskab (og det uanset hvor højtstående vedkommende er) eller  (2) krigen stopper.  

Zelensky ville straks være enig i at slutte krigen. 

Ruslands præsident Vladimir Putin ville også være enig, fordi det ville slutte en krig hvor fjenderne (Ukraine, E.U., og Biden Amerika) har haft et sekundært mål (primært?) at knække Rusland.  

Rusland med de mange naturrigdomme har stadig brug for adskillige år til at omstille sig og genopbygge før landet kan slå til mod ‘red-verden-fra co2- Europa. 

Den ukrainske entertainer

For cirka en måned siden mødtes Zelensky med journalister fra De Baltiske Lande (se med Google translate slået til; bemærk at “Raschist” (Russisk -fascist) er forkert oversat som “racist.” 

Det eneste påtrængende spørgsmål var det om Republicans betænkeligheder om tyveri af hjælpen fra udlandet i de to sidste minutter af videoen.  

Zelensky gav en gang bizar udenomssnak, et Bidenlignende svar der sluttede med løftet om, at når Ron DeSantis trækker sig tilbage vil Zelensky hjælpe ham finansielt.  

En masse amerikanere blander sig også. Timothy Snyder, Ukraine’s elskede Yale historiker, som mener Ukraine intet forkert kan gøre, og som får en masse rejser til Kiev for hans altid pålidelige pro-Ukraine, anti-Trump mentale øvelser.

Men der er en lille minoritet af tyskere (sædvanligvis ældre tyskere der oplevede Hitler på førstehånd) der erkender sandheden i deres historie.  

Og i Ukraine er der en meget lille privatsektor foragtet YouTube presse (der kun kommer i Ukraine) der ikke er bange for at udstille sandheden om deres fædreland (skønt de stadig hader og ikke bryder sig om Trump)  

Ukraine’s krig mod sine 'foragtelige'

En foragtet ukrainsk journalist diskuterede for nylig den Ukrainske regerings årtier lange krig mod ukrainske journalister og den private sektor. En krig meget lig FDRs “New Deal” mod den private sektor i Amerika. Men under 2. Verdenskrig lod FDR den private sektor komme til live (fordi han kunne bruge den). Ukraines private sektor har ikke fået opblomstring i krigstiden. Cirka 100000 ukrainske “siloviki” (regeringsfolk, såsom told/skattepoliti mv.) og “rettighedsbeskyttere” (politiagenturer) fører en gengældelseskrig mod alle de 30000 private “system” ukrainske virksomheder, fremfor at være ved fronten.  

I en anden video taler journalisten om Zelensky der kræver at EU landene sender ukrainere tilbage til Ukraine  for at tjene og finansiere i krigen. Men Zelensky taler aldrig om de konditioner der ville gøre de ville ønske at komme tilbage.

Alt dette er muligt fordi ukrainerne har en meget begrænset arv med frihed. (Ukraine er ikke Argentina).  De tror fuldt og fast på en regeringsstyret økonomi som de udmærket er klar over fører til massiv korruption. 

Krigstiden er et tag selv bord for alle

Alexander Savchenko, en tidligere ukrainsk centralbank embedsmand forklarer, hvordan milliarder af dollars siver ud af ukrainske banker og ingen kommer i fængsel (ikke ulig kautioner for amerikanske banker).  Oligarker ejer dommere, anklagere og politikere på højeste plan.  Kun et “supersystem” der står udenfor som EU eller USA kan stoppe dette. Han opsummerer ‘skønheden’ i krig: I ekstreme situationer er der ingen forbehold for finansiel assistance.  No-war Trump ville virkelig være en torn i kødet på ganske mange højtstående i Ukraine (og Amerika). Selv den ukrainske leder af the VOA kontoret for Østeuropa siger at Trump støtter (halvdelen af amerikanerne der støtter VOA) blindt følger Trump og hans konstante “retorik” - ingen krige - under hans præsidentskab. 

Slutningen er nær

Når oligarkerne i Vesten der bakker op om denne krig kommer til at indse at de ikke kommer til at opkøbe Ukraine (eller et Rusland der er gået fallit) billigt, vil de hele ende. “Og ligesom den krig sluttede og alle drog hjem”, som  Forrest ville sige.  

Zelensky’s inderkreds vil alle flytte til lækre hjem i Sydfrankrig. Grænserne vil åbne for en EU/amerikansk lignende befolkningsudskiftning. Ukrainerne vil flygte fra den altomfattende korruption og fra fremtidig russisk invasion og indblanding ved at slutte sig til det socialistiske EU og NATO.  Og måske, ja muligvis takket været at Trump tvinger socialisterne i EU til at blive voksne (læg mærke til de skjulte amerikanske flag, kunne de 540 millioner EU borgere med en kombineret GDP otte gange større end Ruslands måske beslutte sig til at bruge mere end 1% af GPD på at beskytte sig selv mod Rusland.   

Måske er eneste måde at få Ukraine til “at blive voksen” at blive noget lig Taiwan eller Israel (David der med succes knækkede Goliat) at Trump gør det samme for Ukraine, knækker livlinien der er korruption?  

For Zelensky og Biden regeringerne er den omfattende profitable korruption trods alt ikke hele hensigten?

Under alle omstændigheder vil det nye Rusland, der nyder mere frihed for den private sektor og national enhed takket være krigen bruge alle midler mod fremtidige trusler mod hegemoniet over al russisk territorium. Ligesom Washington DC og Democratis metropoler vil benytte alle midler mod det ‘foragtelige’ amerikanske bondeland  (“flyover territory”som de så ikke flyver over alligevel).  Når engang kammerat Bernie Sanders brødkøer’ People’s Democratic Party kan få 51% af stemmerne vil krigen være forbi. Og det kunne ske når som helst (som Forrest ville sige det “Og pludselig var der 20 millioner nye vælgere!)

EU med sine ikke valgte ledere og ukrainerne ville byde et etparti ledet Amerika under the “Sanderistas” velkomment.  Russerne ville ryste på hovedet i vantro over, hvordan det engang så mægtige Amerika (der helt klart intet lærte af Ruslands tidligere kollaps) rådnede op indefra. 

https://www.americanthinker.com/articles/2024/02/the_ukrainian_entertainer_and_the_sting.html

 

Ægteskab indgået i Helvede

Den rød-grønne alliance i krig mod Vesten

Mark Tapson 

Lørdag den 13.- januar markerede næsten dag 100 efter den muslimske terrorgruppe Hamas´ brutale og vilde massakre i Israel den 07. oktober. Den 13. januar demonstrede tusinder af venstrefløjs pro-palæstinensiske demonstranter foran Det Hvide Hus. De var forenede i deres fordømmelse af præsident Joe Biden og for hans administrations forsvar for Israel og kræver, at han skal presse den jødiske stat til en våbenhvile i Israels retmæssige kampagne for at eliminere Hamas en gang for alle. 

Den aggressive pøbel rystede et sikkerhedshegn så voldsomt at en sektion af det væltede da the Secret Service og politibetjente forsøgte at holde de protesterende borte fra at komme ind på området. Rebellerne kastede vandflasker, blodige dukker og stængerne fra deres palæstinensiske flag mod betjentene, mens andre forsøgte at kravle over hegnet. De råbte obskøniteter om Biden sammen med det sædvanlige opfordring folkedrabskrav om at gøre “Palæstina” frit, “fra floden til havet.” Personale i Det Hvide Hus og journalister blev tvunget til at lade sig evakuere fra området som en sikkerhedsforanstaltning. Dog blev der ikke foretaget anholdelser af nogen af disse voldelige anti-Israel aktivister. 

Denne chokerende frygtløse demonstration til støtte for islamiske terrorister, for udslettelse af Israel, og folkedrab på jøder var blot en af en flodbølge af lignende protester, marcher og optøjer fra Sydney til London, fra Santiago til Istanbul, fra Canada til Ramallah efter overgrebene den 07. oktober. De har omfattet hundredtusinder af muslimer og deres venstreorienterede allierede masser i forsvar for “Palæstinas” folk, som deres forsvarere hævder ikke kun er undertrykt, men udslettes af “kolonister” fra Israel.

Blandt de protesterende i Amerika er venstrefløj aktivist organisationer som de marxistiske revolutionære fra Black Lives Matter (BLM) og de anti-amerikanske “women for peace” fra Code Pink, der beskylder Israel for at “have blod på hænderne” men som vender det blinde øje til de palæstinensiske terroristers blodige hænder. BLM Chicago gik så langt som til at tweete et billede til ære for Hamas paragliders der slog ned på en musikfestival den 7. oktober og slagtede hundreder af ubevæbnede unge koncertgængere. 

Det måske mest surrealistiske er,  at blandt protestgrupperne var anti Israel-Queers for Palestine, hvis flamboyante medlemmer ville være i god sikkerhed på gaderne i det LGBT gæstfrie Israel, men sandsynligvis ville blive slået ihjel dersom de forsøgte at marchere i det palæstinensisk kontrollerede Gaza, hvor åbenlyse demonstrationer om kønsdiversitet ikke lige præcis er velkomment.

Faktisk er der i det meste af Mellemøsten og blandt Nordafriks muslimske flertalslande love  der kriminaliserer homoseksualitet og transseksualitet, ofte med dødstraf til følge. “‘Queers for Palestine” må således have en dødstrang” skrev Brendan O’Neill i The Telegraph. “Queers for Palestine,” sagde tidligere muslim Ayaan Hirsi Ali i et interview i november, “er endnu en manifestation over hvordan vort samfund virkelig er blevet dumt.” 

Hvorfor protesterer queer aktivister, som bogstavelig talt ville blive hængt i reb fra kraner i Iran , eller på anden vis brutalt henrettet i muslimske flertals områder, som Afghanistan, Irak, eller Pakistan, sammen med muslimer i en alliance med de barbariske homofober hos Hamas? Hvorfor er venstrefløjen der råber  “Love is love” fra hustagene tavse når tilhængere af sharia lov smider bundter af homoseksuelle ud fra hustagene og i døden?

Venstrefløjen stod bag #MeToo bevægelsen og kræver vi #BelieveAllWomen, uanset om der er beviser og eller falske politiske motiverede beskyldninger. Og alligvel forkaster venstrefløjen de rædselsfulde, gennemført dokumenterede beviser på Hamas’ bandevoldtægter, seksuel tortur, og brutale mord den 7. oktober. De afviser det som israelsk “propagana” eller forsøger at retfærdiggøre sådanne krigsforbrydelser ved at anskue dem i den politiske “kontekst” af palæstinensisk “modstand.” 

Den feministiske venstrefløj tøver ikke med at nedgøre Amerika for sin “toksiske maskulinitet” og patiarkalske “voldtægtskultur.” Hvorfor har den i årtier vendt det blinde øje til, eller fundet metoder til at retfærddiggøre den faktiske voldtægtskultur under sharia lov, hvor kvinder der beskyldes for utroskab bliver stenet til døde?

Opsummeret. Hvorfor er de radikale venstreorienterede og de islamiske fundamentalister, hvis værdier brude være diamentralt modsat hinanden - i det mindste i seksuel henseende og køn fremtoning - åbenbart så nære allierede? 

Det er et fortsættende mysterium der bliver ved med at forvirre og more mange i Vesten der ikke forstår at disse bevægelser har mere til fælles end det ser ud til på overfladen.  

Den korte forklaring er at dagens progressivisme og den islamiske fundamentalisme her en fælles fjende i Vestens civilisation, og især Amerika og Israel - eller som Irans Ayatollah Khomeini omtalte dem under Den Islamiske Revolution i 1979 - Den Store Satan og Den Lille Satan. Israel og Amerika foragtes, fordi de udgør de største forhindringer for venstrefløjens og det islamistiske begær efter magt og deres noget forskellige utopiske visioner for hele menneskeheden.  

Såvel den radikale venstrefløj som den islamiske fundamentalisme er totalitære bevægelser med en iver efter  “grundlæggende at transformere” verden som tidligere præsident Barack Obama udtrykte det. Venstrefløjens hede drømme om at stå bag et globalt, kollektivistisk samfund, hvor de ellers ukrænkelige friheder i Vesten, skabt af kapitalismen og individualismen, skal udslettes for at ‘befri ‘ de undertrykte og skabe “social retfærdighed.”

I virkeligheden er denne drøm intet andet end et kommunistisk mareridt men markedsføres snedigt i dag som “miljøbevidsthed, personlig frihed.” (“Du ejer intet - og du vil være lykkelig” lyder sloganet fra de globale elitære ved the World Economic Forum.)

For Muslimske fundamentalister er verden delt mellem Dar al-Islam – eller Islams Hus, de dele af verden hvor sharia herskler, såsom Afghanistan og viss forstæder i London - og Dar al-harb – Krigens Hus - lande behersket af vantro. Islamisterne er overbevist om at de er forpligtet til at føre konstant jihad mod alle fra Dar al harb indtil de underkaster sig Allah, og sluses ind i Dar al-Islam, og hele verden bliver retmæssigt beordret ind i en muslimsk religiøs-politisk stat kendt som Kalifatet. Dette er den samme imperialistiske drøm der inspirerede muslimer i det syvende århundrede til at erobre, og i løbet af sølle hundred år efter Muhammeds død havde man et imperium større end Romerriget nogen sinde havde været. 

For politisk konservative der anerkender at vor fejlfyldt menneskehed ikke kan skabe Himmel på Jorden uden at gå over til totalitær tvang er disse farlige visioner ikke realiserbare fantasier, men for de som barsler med visionerne  er det ikke kun mulige, men allerede på vej og får mere momentum i Vesten. …

https://www.frontpagemag.com/a-marriage-made-in-hell-2/

 

Sydafrika - elendighed, ondskab på fremmarch

Andrea Widburg

I årtier var vesterlændinge oprigtigt bekymrede over apartheid i Sydafrika. Presset fra Vesten endte til sidst med at apartheid sluttede tidligt 1990’erne. 

Imidlertid er en ny og meget grum apartheid bevægelse på fremmarch i Sydafrika og ingen i Vesten synes interesseret i at tale om det. Denne gang er det de hvide der er i sigtekornet, og folkedrab er på menuen, med et radikalt sort kommunistisk parti der ser ud til at få flertallet i Sydafrikas parlament.

Da apartheid sluttede var det propfyldt med løfter, men der lurede konstant en kommunistisk retning. Takket været det non-stop kommunistiske styre i Sydafrika ved ANC partiet så er landet der er så rigt på naturressourcer havnet i en økonomisk ruin. Resultatet isør når man har fokus på galskaben med klimaforandring har ført til kollaps i elektricitetsforsyningsanlæg.

Image: Julius Malema. YouTube screen grab.

Når systemer kollapser skal der naturligvis meget hurtigt findes en skyldig, en syndebuk. I Sydafrika er den kollektive syndebuk de cirka 4,6 millioner hvide ud af en befolkning på cirka 56 millioner, hvoraf de 48 millioner er sorte.

Sydafrikanske hvide landmænd, der lever udpræget isoleret er i stigende grad ofrene for morderiske racistiske overfald. Julius Malema chef for den radikale bevægelse Economic Freedom Fighters er den der opfordrer til, ægger til overgrebene. Vi har set Malema stå i spidsen for 90000 mennesker der synger “kill the Boer (hvide). Kill the white farmer.”

Dette var ikke en hændelse, der var en ‘smutter’ i Malemas karriere. Han har været meget åben også tidligere  om sit ønske om en revolution der kunne føre til slagtning af hvide. Dette 2018 interview bevidner den holdning. Jeg har delvist transskriberet herunder:

Malema: Jeg kan ikke fortælle dig hvad der kommer til at ske i fremtiden. Jeg siger til dig vi opfordrer ikke til at slå hvide ihjel - i det mindste ikke nu. Jeg kan ikke garantere for fremtiden.

Interviewer: Kan du forstå hvis nogen ser dette, især når det deles på Twitter, at de bliver fortørnede. Det lyder som en opfordring til folkedrab. 

Malema: Tudefjæs, tudefjæs. Jeg opfordrer ikke til at hvide skal slagtes, i det mindste ikke lige nu. Jeg kan ikke give garanti for fremtiden, især som tingene går den vej de går. 

Malema uddyber ved at sige, at hvis der er en “ikke styret revolution” så kan alt ske.

Hvis hudfarven var omvendt og Malem var en hvid mand utrykke sig såeldes om sorte, da ville der være stor fortørnelse i Vestn, som vill være så højlydt at ekko ville nå Månen. Som det er nu er Vestens medier næsten tavse om det. De fortæller om politik i Sydafrika som om det hele blot er en slags søvndyssende fortælling, sammen med overskrifter om hvedehøst eller ændring af trafiklove. 

Men som jøderne kan fortæklle dig, når nogen er klar om et ønske om at du skal slagtes, er det aldrig nogen søvndyssende fortælling. Det var ikke søvndyssende i 1930’ 1940’erne i Tyskland heller ikke søvndyssende i Gaza og Vestbredden i dag.

Kloge forstår, at når Malema sidder der stille op afslappet, og diskuterer massenedslagtning af hans lands flere end 4 millioner hvide borgere, så er det i sandhed et vigtigt rødt flag der rejses. 

I dag er det mere et problem end nogensinde før, fordi der er en udpræget mulighed for at Malemas parti vil tovertage kontrollen over Sydafrikas parlament. Trods alt er det således, at når en land er på ski.... så er vinderen den der bedst peger på en syndebuk. Malema har fokus på total magt, og  ahar allerede sine planer, om at overtage ejendomme ejet af hvide:

Lederen af Economic Freedom Fighters (EFF) Julius Malema afslørede ambitiøse planer for ekspropriation uden kompensation. 

Malema henvendte sig til partier støtter under the EFF manifest samlingen ved Moses Mabhida Stadium i Durban.

Han sagde, at partiets mål er at overtage 50% af Sydafrikas jord i slutningen af 2025 og sikre sig et flertal af stemmerne i 2024 valgene, rapporteredee SABCNews.

Selv sorte der støtter Malema kunne måske ønske at se på den politik med mistænksomhed. I rigtig lang tid var Zimbabwe en af de helt store fødevareproducerende lande i Afrika. Så i år 2000 gik præsident Roberrt Mugabe i færd med at inddrage, konfiskere land. Ikke kun var processen fyldt med vold, ødelæggende og (som med al kommunistisk politik) nedbrød det også landet til en dyb økonomisk ulykke og en menneskeskabt hungersnød. Dette er hvad Malema giver udsigt til i Sydafrika. 

Skulle Malema vinde har jeg to forudsigelser: Den første, livet i Sydafrika vil blive umåleligt værre og det meget hurtigt for alle sydafrikanere, især de hvide, der overlevet. For det anden hvis der er en Democrat i Det Hvde Hus, Biden eller en anden, når hvide flygter fra det åbenlyse folkedrab i Sydafrika vil Amerikas døre ikke blive åbnet. For venstreorienterede er flygtning kriser kun forbeholdt minoriteter der flygter for elendige økonomier.

https://www.americanthinker.com/blog/2024/02/in_south_africa_a_great_evil_is_growing_fast.html

Fisk uden ben, men dog problemfyldt - Gefilte Fish

 

Gefilte fisk - ikke noget at brokke sig over Gefilte fish er nok en smag man har vænnet sig til. Det er i bund og grund et koldt farsbrød lavet af fisk, og typisk serveres det i knytnævestore klumper i stedet for skiver. Sædvanligvis serveres retten som forret ved Påsketid, den jødiske forårshøjtid. og sammen med hesteradiser. Det burde ikke være en sag for the U.S. Department of State, således er emailen der vises her virkelig besynderlig.

Emailen blev sendt af dengang Secretary of State Hillary Clinton, et af de cirka 7000 ‘forsvundne’ i august 2015. Oprindeligt skrevet den 5. marts 2005 og sendt til hendes stabschef, Jake Sullivan, og ministeriets ansvarshavende til Kongressen. Det drejer sig ganske enkelt om “Gefilte fish” og emnet “Hvad er status om dette?” uden yderligere indhold. Emailen blev i store kredse gjort til grin, men Hillary Clinton spurgte ikke om hvad aftenens menu var. Hun behandlede en aktuel international krise.  Problemet tog sin begyndelse i 1970’erne da mallefiskebrug i Arkansas havde brug for at bekæmpe algevækst. Mange fiskebrug fik en asisatisk karpe, som er kendt for “glubende appetit” per the National Wildlife Federation (NWF) og “æder op til 20% a deres kropsvægt om dagen af plankton og alger, og kan vokse til at veje over 50 kilo.” De er aldeles fremragende hvis man ønsker at få bugt med for mange alger - men et stort problem hvis de undslipper og kommer ud på ‘frit vand.’  Det er præcis, hvad der skete. Her er et kort igen via NWF, der viser spredningen af den asiatiske karpe i årenes løb..

Karpen er en invasiv art i nordamerikansk økologi - de reproducerer hurtigt, har ingen naturlige rovdyr som fjender, og æder den føde som andre fiskearter er afhængig af. U.S. landbrugspolitik har fokus på at holde karpen væk fra the Great Lakes, for at fastholde økologien der. Absolut ingen lille opgave - man vurderer at der skal opsættes permanente barrierer mellem  Lake Michigan og karpeinficerede vandveje. Den løsning vil koste  $18 milliarder og tage 25 år at indføre. Men i 2010 havde  the U.S. Department of State et mere presserende problem. Som Los Angeles Times rapporterede tidligt det år, er der ingen grund til at den asiatiske karpe ikke kan opfostres i dambrug og bruges som menneskeføde. En fiskeproducent kaldte den “en smagfuld, kødfuld fisk” hvis ry som et dårligt måltid den ikke fortjener. Den er almindelig i vietnamesiske retter og også en fisk man almindeligvis bruger - du gættede det til gefilte fish. (Her er en opskrift for gefilte fish) Den er en traditionel jødisk ret, og en der mest spises i løbet af foråret, og Påsken. Således blev karpen indkøbt i Israel. I februar, tidligt marts 2010 sendte en Chicagobaseret ‘fiskefabrik’ 400000 pund karper til Israel. Her ‘forvandlede de israelske virksomheder det til det traditionelle farsbrød til Påske.  Israel besluttede til stor forundring i stedet at indføre en stor afgift på den importerede karpe, som NPR rapporterede. Resultatet blev at karpen kom i en import/export limbotilstand. På grund af den miljømæssige og økonomiske effekt at den hjemløse karpe blev  Secretary of State Clinton involveret. Ifølge en opfølgende historie ved the Atlantic, kom hun og Israels forsvarsminister Ehud Barak frem til en aftale, der tillader at 400,000 tons gefilte fish-to-be kan komme ind i landet.  Bonus fakta: En art af asiatisk karpe, sølvkarpen, kan springe ud af vandet og nå op til 2,5 til 3 meter i luften ifølge Wikipedia. Fisken kan vokse til cirka 50 kilo i vægt, og udgør en virkelig fare for de som forsøger at fange dem  - at få 50 kilo flyvende fisk i hovedet er lig med ulykke. På plus siden gør fiskens springevne og antal dem til en interessant sport - fiskeri med bue og pil.Som det kan ses på denne  YouTube video, bruger nogle bue og pil for at skyde fisken i dens luftflugt.