Et splittet land kan ikke bestå - USA

PHILADELPHIA VS. CLEVELAND: Splittet vi står

PATRICK J. BUCHANAN

Onsdag aften var den bedste for Hillary Clintons kampagne.

Joe Biden, Tim Kaine og Barack Obama bevidnede hendes storhed og godhed og parathed til at være præsident. Og alle anså the Republican Convention i Cleveland som en dysterhedens og dystopiens festival.

Det er sådan set ikke så usædvanligt. For talemåden lyder jo, - de som er ‘inde’ “peger fingre med stolthed,” mens de som er ‘ude “betragter med rædsel.”

Dog er dette sammenstød af visioner mellem Cleveland og Philadelphia markant. Vi synes her at være et folk  der er adskilte og fjendtligt indstillede over for hinanden, der lever i to separate Amerikas.  

Obama’s Amerika er landet med alle racer, trosretninger, farver, livsstile, et kumbayah land der skal blive endnu mere vidunderligt når Clinton overtager ledelsen.

Budskabet fra Cleveland: Åh, du elskede land. Amerika er på vildspor. Hun er i fare. Der er brug for en ny kaptajn. En ny kurs skal sættes, hvis Amerika skal finde hjem igen.

Hvilken udgave af Amerika er sand? Hvilken vision for Amerika tror folket svarer mest til virkeligheden i deres dagligdag?

Deler amerikanerne Philadelphias tro på Clintons storhed og de magistrale resultater ved Obamas præsidentskab?

Lad os se: 56% af amerikanerne mener Clinton burde være stillet for en dommer. 67% mener hun enten er utroværdig eller ærlig. Og 75% af amerikanerne mener at under Obama har nationen bevæget sig i den forkerte retning.

Efter Cleveland, tog Trump en føring 62-23 blandt hvide der har gået på high.school, de som udgør en meget stor del af vore politibetjente, brandmænd, soldater og Marinere - og de som begraves på Arlington National Cemetery.

Når man tager i betragtning at medierne i de fleste tilfælde er “progressive,” hvorfor har amerikanerne, der jo stoler på de medier, så en så negativ mening om Clinton, og forkaster den retning Obama har ført landet?

Er det den virkelighed de befinder sig i der hjælper med til at forklare det?

Tænk over at Obama arvede en frygtelig økonomi og væksten har været tæt på eller lige omkring 2% om året siden. Men det er altså ikke den vækst vi oplevede i Reagan årene.

Og det er den handelspolitik man stræbte efter der forklare deindustrialiseringen af Amerika, tabet af fremstillingsvirksomheder og jobs og Kina skubbede os tilside som verdens nummer 1. industrimagt.

Hvad skabte Detroit og Baltimore og alle de andre døde og døende byer i the  Rust Belt?

Selv Hillary Clinton, der har kaldt TPP “guldstandarden” forkaster nu sin ægtemands NAFTA aftale. Er dette ikke en indrømmelse af at eliten havde helt forkert opfattelse i et kvart århundrede?

Obama i Philadelphia hyldede vor diversitet.

Dog har vi set Old Glory blive brændt af og mexicanske flag hejst i år. Vi har set Black Lives Matter synge, “What do we want? Dead cops!” – og derpå betragtet sorte racister netop levere døde betjente, i Dallas og Baton Rouge. Er Ferguson Amerikas fremtid?

Fra podium i Philadelphia, hørte vi ordet “love.” Men i  interviews, benytter Democratic Party aktivister udtryk for had, såsom - racist, fascist, homofob, kvindehader og sexist for at beskrive Cleveland Republikanerne.

Ville partiet i Philadelphia acceptere en præsident Trump?

Ville partiet i Cleveland acceptere en præsident Clinton?

Svært at tro på. Splittet vi står. Hvor er vi så på vej hen?

Når man overvejer afstanden mellem de to halvdele af Amerika, når man tager den foragt som de hver især har mod hinanden i betragtning, kan vi måske droppe Troskabseden og ordet “udelelig” lige efter det lykkedes Philadelphia Demokraterne af få fjernet ordene “under Gud.”

Vi får at vide at vore allierede er nervøse. Det burde de være.

Selv ikke FDR kunne føre en splittet nation ind i krig. Da Amerika var splittet over Vietnam måtte Richard Nixon føre os ud. Vor splittelse førte til Amerikas første nederlag.

I fraværet af et Pearl Harbor eller et 9/11 angtreb, der førte os samme i patriotisk vrede vil amerikanerne nu ikke hilse den næste øverstkommanderende og derpå gå i kamp mod russerne i Baltikum eller med Kina over nogle klippeskær i det Sydkinesiske Hav.

Selv da vi var mest forenet under Den Kolde Krig overvejede Ike og LBJ aldrig at benytte magt for at tilbagerulle Sovjets invasioner i Ungarn og Tjekkoslovakiet.

Vor stærkeste allierede i den arabiske verden, Egypten og vor NATO allierede i regionen, Tyrkiet, er begge på vej mod diktaturet. Libyen, Syrien, Irak, Afghanistan og Yemen bløder kraftigt i sekteriske krige og borgerkrige - de opløses i stamme og religiøse opsplitninger.

Kunne en præsident Trump eller Clinton føre os sammen og sende endnu en Army of Desert Storm dertil? Næppe.

Barack Obama tror at jo mere et land bliver farverigt - religiøst, racemæssigt, etnisk, kulturelt, sprogligt - des større, bedre og stærkere. Og med hans immigrationspolitik, har han i den grad placeret os på den sti.

Dog uden for det Wells Fargo Center, hvor sådanne følelser synes at henrykke Demokratiske delegerede, bliver Europa, Afrika, Mellemøsten og Sydasien flået fra hinanden ved netop de selvsamme følelser og fejlagtige holdninger.

Og målt efter retorikken i Philadelphia og Cleveland, så gælder det samme os.

Patrick J. Buchanan

http://www.wnd.com/2016/07/philadelphia-vs-cleveland-divided-we-stand/#4zKKbuyBkem4Aomk.99

Kedelig tale - så jeg nupper en lur

Bill Clinton faldt i søvn under Hillarys tale

Daniel Greenfield

Jeg er sikker på han virkelig har øvet sig.

Bill Clinton faldt åbenbart i søvn under Hillary Clinton’s tale torsdag ved  the Democratic National Convention i Philadelphia. Siddende mellem Tim Kaine og Chelsea Clinton, fik Bill sig en nydelig skraber mens Hillary talte om ISIS.

Læg mærke til at Tim Kaine forsøger at skjule det for kameraet (synopsis-kommentar)

Hvis dette var sket for en Republikaner ville det have været hovedhistorien fra deres konvent. Der ville være overskrifter om det. Og talen ville man ikke have hørt noget om.

Da det nu skete for Hill og Bill er det betegnet som “konservativt rygte.”

Konservative medier deler med fryd videoen der viser Bill Clintron slumre under hustruen hovedtale ved the Democratic National Convention.

Politico kommenterer sådan set ikke, man glemmer den helt, overser den og afviser den.

Daniel Greenfield, a Shillman Journalism Fellow at the Freedom Center, is a New York writer focusing on radical Islam.

http://www.frontpagemag.com/point/263683/bill-clinton-fell-asleep-during-wifes-speech-daniel-greenfield

En kender, og tidligere ven og strateg, af Clintons taler ud

Strategen bag Bill Clinton’s kampagne som guvernør for Arkansas og i 1996 for genvalg som præsident og - nu tidligere - ven af Clinton familie, Dick Morris er ude med et modspil til den tidligere præsidents tale tirsdag aften ved the Democratic National Convention.

Morris siger Bill Clinton udelod nogle detaljer om Mrs. Clintons liv og færden.

Bedøm selv om de ikke var værd at huske.

https://www.youtube.com/watch?v=Bdg8Ab42l-c

Er Bill troværdig i sin hyldest af Hillary?

Hvorfor skulle vi dog tro det Bill sagde om Hillary ved konventet?

Jack Hellner

Hvorfor skulle vi dog tro på et sexrovdyr, en uforbederlig løgner, serie horekarl, sælger af Lincolsn soveværelse, sælger af benådninger og løsladelse af Puerto Ricanske terrorister og særdeles god kammerat med den dømte pædofile milliardær Jeff Epstein?

Se denne på synopsis: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2015/03/bill-clintons-liderlighed-truer.html

Hvorfor skulle vi tro på en der har fået pisket priserne på sine taler op da hans hustru blev Udenrigsminister og en der løj direkte om at Hussein havde Masseødelæggelsevåben?

Bill sagde han ville lave om på Republikanernes karikatur agtige udstillen af hans hustru, men jeg mener jeg har fundet nogle ting han bevidst udelod. (meget forståeligt)

.

Han glemte at hun tog 100000 dollars i returkommission for kvægforhandlinger, at hun lod som om hun intet kendte til Jennifer Flowers affæren på Sixty Minutes, at hun fik forlagt optegnelser om Rose Law virksomheden, at på en eller anden måde dukkede der 900 FBI optegnelser op i Det Hvide Hus, at hun fyrede sin medarbejder der havde med rejser at gøre, og at hun derpå vedholdende løj om det, at hun groft nedgjorde Billy Dale, at hun falskeligt hævdede der stod en højrefløjskonspiration bag den ulækre Monica Lewinsky affære, at hun nedværdigede kvinden der vovede at fortælle sandheden om Bills (u)vaner, at hun løj da hun hævdede Hussein havde Masseødelæggelsevåben for at stemme for Irakkrigen, at hun løj om sit email-system (og dermed villig til at krænke vor nationale sikkerhed og the Freedom of Information Lov,) at hun ikke løftede en finger for at redde liv i Benghazi, og hun falskelig lagde skylden på en video. at hun løj for Kongressen, offentligheden og familierne for de døde.

.

Måske kunne han have påpeget, at hun sagde hun intet ansvar har for sikkerheden ved vore oversøiske faciiliteter, og at hun ikke sendte eller modtog nogen fortrolige dokumenter i hendes fire år som Undenrigsminister.

Måske skulle Bill have forklaret hvor verden er blevet bedre i de sidst 7,5 år med Hillary, Obama og Kerry. Når folk siger hun er den mest kvalificerede nogensinde til at være præsident så burde de i det mindst kunne opstille hendes kvalifikationer. Rejseri, have en titel, kende folk ved deres fornavne og være født som kvinde er faktisk ikke kvalifikationer.

Bill kunne forklare hvordan den klogeste kvinde i Verden ikke kunne forstå (ller misforstå) sikkerhedslove, the Freedom of Information Act og the Inspector General Laws og hvad falsk vineforklaring er.

Måske burde Bill forklare, hvorfor det er så vigtigt at fortsætte og gøre mere ved Obamas politik, som har medført den svageste økonomiske genrejsning i historien, i pensions- og opsparingsstraffende renter.

Obamas politik har givet os $9 billioner i nye gældsforpligtelser, en lav arbejdsrate, ikke set i 38 år, et salg af huse den laveste i 48 år, stagnerende medianinkomst (skønt beboere i Washington DC har det aldeles udmærket), rekordstor fødevaremærkebrug, kulminer der er gået konkurs og mennesker der mister deres læge- og sundhedsplan som de ellers holdt af.

Hillarys og Demokraternes foreslåede politik for at gøre endnu mere ved denne fantastiske rekord er altså at tag flere penge fra den almindelige amerikaner og give dem til DC. Hillary synes også at have svære forståelsesproblemer med hensyn til the Constitution og Magtens tredeling, fordi hun ønsker at udvide Oabams misbrug af sin magt, især når det drejer sig om immigration og våben.

Måske skulle Bill have pralet om at mens medianfamiliens indkomst er sådan rundt regnet $50,000, har Hillary været i stand til at benytte sin offentlige fremtoning til at få over  $250,000 for mindre end en times taler på colleges og virksomheder. Jeg er ganske sikker på den fattige og middelklassen så vil være klar over, hvor meget Hillary bekymrer sig om dem.

Og da $250,000 for en tale på tyve minutter ikke er tilstrækkelig, så ved jeg fattige, middelklassen, seniorer og minoriteter vil værdsætte hvor meget Hillary knokler for dem, når hun beder om følgende ekstra ydelser for at holde en tale. Et lejet jetfly, (Gulfstream 450 eller større), Business class billetter til rundrejser til ansatte der skal ankomme tre dage før talen. Hotelbekvemmeligheder der skal være som en præsidentsuite og ekstra værelser, transport i luksuskøretøjer og alt det andet grej og måltider..

Hillary and Bill bekymrer sig i sandhed om de fattige og, hvor meget de fattige afsætter af CO2 fodaftryk.

Er det ikke interessant at Hillary ikke vil holde pressekonference for det er hun ikke særlig god til, men at hun formodes at være ekspert i politik og dermed 250000 dollars værd for en kort tale for planlæggere og lande der naturligvis ikke ville købe sig til fordele og modydelser, ikke sandt?

Vi kan forvente at en ægtemand vil overdrive sin hustru indsatser, især en som han har været utro over for i fyrre år. Det ville være et smukt træk om medierne ville være mere ærlige i stedet for at gentage den rene fiktive glorværdige beretning.

Det er også den rene og skære fiktion at mene at Hillary ingen kendskab havde til at DNC forsøgte at forme valget så det gik i hendes retning. I stedet for at være interesseret i indholdet af emails, gentager de fleste medier blot Demokraternes pointer om at russerne står bag og at russerne ønsker Trump.

Hvorfor ventede den Obama kontrollerede regering på, og først nu. at efterforske hackningen som DNC kendte til det allerede i april?

Hillary’s over 700 personer store kampagnestab og medierne skal få lavet om på Hillarys image for mindst 10. gang efter fyrre år i offentligt liv, fordi sandheden er så gennemført ikke attraktiv.

http://www.americanthinker.com/articles/2016/07/why_should_i_believe_what_bill_said_about_hillary_at_the_dnc.html#ixzz4FgRo7ELQ

Hvorfor må Putin ikke være Putin?

Hvorfor må Putin ikke være Putin?

Silvio Canto, Jr.

Den seneste afledningsmanøvre fra Demokraterne og deres “taco bowl” påfund er at give skylden for at emails fra DNC er blevet hacket på Putin.

Utvivlsomt er Putin en nar, og kun har egne eller Ruslands interesser på hjerte. Ligesom enhver anden modstander spionerer, han, hacker han mod USA.

Det hjalp vel heller ikke at vi udviste svaghed ved at tillade russiske MiG jetfly at flyve hen over vort hangarskib. Med andre ord, så lærer bøller som Putin lynhurtigt at der ikke er nogen konsekvenser når de udviser bøllemetoder og opførsel.     

Som Scott Shackford skreve:

Putin har muligvis, eller ikke, spillet en rolle i hackingen af emails fra DNC, og det er helt sikkert på sin plads at regeringen efterforsker og opsporer hvem der er ansvarlig.

Men hverken Putin eller russiske hackere er ansvarlige for den måde partiet har behandlet Sanderes og hans støtter som værende i det store og hele irrelevant for de etablerede.

Og dette forsøg på hurtigt at aflede opmærksomhden fra problemet, til at dreje sig om Trump og Putin har den bivirkning (men hensigt eller ej) at igen, igen at behandle Sanders og hans støtter bekymringer som helt irrelevant for de etablerede.

Så er der også hele probemstillingen med serveren som Michael Leeden skrev:

Det at DNC er blevet gennemhullet er næsten helt sikkert en del af den større fortælling om Hillarys brug af usikre private servere. De servere blev åbenbart først opdaget da “Guccifer” trængte ind i Sidney Blumenthals emailkonto. Han havde mange skriverier med Hillary og Guccifer fandt dem. Det førte ham til Hillary.

Når man først er inde i Hillarys server - ja så kan man være sikker på der er links til DNC.

Så hvad skete der? Vi erfarede at Demokraterne benytter etniske vittigheder når de kommunikerer med hinanden. Og at fru Clinton gjorde det hele muligt ved at benytte en privat server!

Jeg mener det må være rigeligt til at gøre en Demokrat fortørnet, især de der bliver ved med at sige at Clintons emailskandale handler om ingenting!

P.S. You can listen to my show (Canto Talk) and follow me on Twitter.

http://www.americanthinker.com/blog/2016/07/why_are_we_blaming_putin_for_being_putin.html#ixzz4FgRKHy5i

Markant forskel på de to konventers brug af flag

Markant forskel på de to konventer i brug af flag

Thomas Lifson

Patriotismen blev sat på bagsædet til fordel for racemæssige udfordringer ved   konventets første aften for  the Democratic National Convention. Der var ingen amerikanske flag at se, ved denne begivenhed hvor man skal vælge en politisk leder for United States. Alex Pfeifer fra the Daily Caller var blandt de som bemærkede det:

The Daily Caller er ved the Democratic National Convention og det ser ikke ud til der er nogen amerikanske flag.

Scenen er beskeden og grå, uden noget rød, hvid eller blå udsmykning. Et grundigt kig på publikum viser heller ingen amerikanske flag..

Her er de store forskelle, kontraster på de enorme platform ved de to konventer::

The GOP i Cleveland havde en fuldstændig anderledes sceneopbygning:

Men vær ikke bekymret for the Dems. De var da ikke helt uden flag som Arutz Shiva opdagede. Der var mindst et palæstinensisk flag blandt publikum.

Hat tip: Byron Hood

http://www.americanthinker.com/blog/2016/07/no_american_flags_visible_at_dnc_on_day_1.html#ixzz4FamhI87w

5 fakta om muslimer i Europa

5 fakta om muslimer i Europa

CONRAD HACKETT

De seneste drab i Paris (og en del andre steder) sammen med ankomsten af hundredtusinder af, for det meste muslimske flygtninge i Europa har igen tiltrukket sig opmærksom om Europas muslimske befolkning.

I mange europæiske lande, herunder Frankrig, Belgien, Tyskland, United Kingdom og Nederlandene har bekymringer over de voksende muslimske samfund ført til at man opfordrer til restriktioner for immigration. Men hvor stor en andel af Europas befolkning udgør muslimerne, og hvor hurtigt øges deres andel?

Ved brug af the Pew Research Center’s nyeste befolkningsestimater, er her så 5 kendsgerninger om størrelsen og sammensætning af den muslimske befolkning i Europa.

1 Tyskland og Frankrig har de største populationer af muslimer hos EU medlemslande.

I 2010 var der således 4.8 millioner muslimer i Tyskland (5,8% af landets samlede befolkningstal) og 4.7 millioner muslimer i Frankrig (7.5%). I Europa som et hele har Rusland dog den største andel af muslimer af befolkningen med hele 14 millioner (10%).

2 Den muslimske andel af Europas samlede befolkningstal har været støt stigende.

I de seneste årtier er den muslimske andel af befolkningerne i Europa vokset med cirka 1 procent på et årti, fra 4% i 1990 til 6% i 2010. Dette mønster forventes at fortsætte til 2030, hvor man forudser at muslimerne vil udgøre 8% af Europas befolkning.

3 Muslimer er yngre end andre europæere.

I 2010 var gennemsnitsalderen for muslimer i hele Europa 32 år, otte år yngre end for europæerne (40). Som kontrast var gennemsnitsalderen for mennesker uden religiøs tilhørsforhold i Europa, herunder ateister, agnostikere og den uden religion som sådan 37 år. Gennemsnitsalderen for europæiske kristne var 42.

4 HVordan man ser på muslimer varierer i de forskellige europæiske lande.

En Pew Research Center undersøgelse udført i foråret i år i 10 nationer fandt at i Øst- og det sydlige Europa hersker der en negativ holdning til muslimer. Imidlertid giver flertallet af de udspurgte i UK, Tyskland, Frankrig, Sverige og Nederlandene udtryk for en mere favorabel indstilling.

Meninger om muslimer er knyttet til ideologi. Mens 47% af tyskerne på den politiske højrefløj ikke ser gunstigt på dem, er det blot 17% på venstrefløjen. Kløften mellem venstre og højre er også sådan 30% i Italien og Grækenland.  

5 I 2010 var EU hjemsted for cirka 13 millioner muslimske immigranters of 2010.

Muslimer født i Tyskland stammer hovedsageligt fra tyrkiske immigranter, men omfatter også mange født i Kosovo, Irak, Bosnien-Herzegovina og Marokko. De cirka 3 millioner født i Frankrig af muslimer kan knytte deres herkomst til Frankrigs tidligere kolonier - Algeriet, Marokko og Tunis.

Note: This is an update of a post originally published on Jan. 15, 2015.

Conrad Hackett is a demographer focusing on religion at Pew Research Center.

http://www.pewresearch.org/fact-tank/2016/07/19/5-facts-about-the-muslim-population-in-europe/#comments

Trumps overtagelse var tiltrængt og på tide

Trumps overtagelse var tiltrængt

Patrick J. Buchanan

Selvretfærdigheden og selvglæden hos Ted Cruz, ved ikke at ville støtte Trump, og derpå forlade talerstolen i Cleveland med et overbærende smil samtidig med han blev Buuhet giver mindelser tilbage i tiden.

I juli måned 1964 ved the Cow Palace in San Francisco gik guvernør Nelson Rockefeller på talerstolen efter at være blevet besejret af Barry Goldwater og for at introducere en platform med beskyldninger om “ekstremisme.”

Implikationen: Goldwater’s kampagne skulle til overflod være præget af ekstremister.

Formål: At meddele at Rocky moralsk set var overlegen.

Fyldt med selvglæde og selvretfærdighed var Rocky upåvirket af ubehagelige tilråb og forbandelser, “Det er et frit land, de damer og herrer.”

Rocky var færdig. Han ville aldrig vinde nomineringen.  

Richard Nixon valgt en anden vej, støttede Goldwater, talte for ham i San Francisco, førte kampagne for ham i hele Amerika. Og i 1968, med Goldwaters støtte, skulle Nixon udslette guvernørerne George Romney og Rockefeller og vinde præsidentskabet to gange.

Undertiden betaler det sig at være loyal.

Vedrørende Cruz, en forudsigelse. Han vil ikke blive nomineret i 2020. Han vil aldrig blive nomineret. Hvis Trump vinder er Cruz helt færdig. Hvis Trump taber vil folk aldrig glemme den Brutus der stak en kniv i ryggen på Trump.

Enhver der har læst Allen Drury’s “Advise and Consent” eller set filmen, så er Ted Cruz sin generations Senator Fred Van Ackerman.

Udover at mange frasiger sig Trump og kritikken af hans kandidatur så foregår der noget meget større.

The Goldwateritterne kastede ikke alene Rockefellers East Coast liberale etablissement til jorden, men de sagde også farvel til Republikanismen repræsenteret ved præsident Eisenhower og vicepræsident Nixon.

Noget nyt var blevet født - og fødsler er ikke noget ‘kønt’ syn.

Det som var blevet født var et nyt Republikansk Parti. Det ville så blive domineret, efter Nixon, af konservative der skulle søge at miskreditere ‘Uhelds’ præsidenten Gerald R. Ford i 1976. De ville generobre partiet i 1980 og hjælpe med til at vælge, og genvælge Ronald Reagan.

Vicepræsident George H. W. Bush vandt i 1988 gennem en udnyttelse af kulturelle og sociale problemer. Hans Demokratiske kandidat Michael Dukakis var imod dødsstraf, mod at børn i de offentlige skoler skulle aflægge Troskabseden, og havde et progressivt program om at give udgangstilladelser i weekender til drabsmænd og voldtægtsudøvere som Willie Horton.

Da det så blev kendt, takket være Bush kampagneleder Lee Atwater, var Little Duke færdig. At Dukakis tilhængere fortsatte for at vise han godt kunne være commander-in-chief, hjalp nok heller ikke.

Krisen i dagens Republican Party stammer fra fiaskoen ved ikke at anerkende, efter Reagan stoppede, og under præsident George H. W. Bush, at Amerika stod med en helt ny række udfordringer.

I 1991 blødte Amerikas grænser. Tusinder gik hver uge ind fra Mexico. Hundredtusinder ankom ulovligt, de fleste fra fattige Tredje Verdens lande, og det lagde pres på arbejderklassens lønninger. Snart efter skulle disse immigranter begynde at stemme for velfærdsstaten som deres familier var afhængige af, og derpå støtte the Party of Government.

I 1991, var frihandelsaftaler begyndt at sende vore virksomheder og jobs til udlandet og de-industrialiseringen af Amerika var i gang.

I 1991, var en epoke i verdenshistorien forbi. Med Sovjetimperiet kollaps var Den Kolde Krig pludselig forbi. Amerika havde sejret.  

“As our case is new,” sagde Lincoln, “so we must think anew and act anew.” Bush Republikanerne levede ikke op til det råd på nogen måde.

De var som fodboldtrænede der hele tiden sværger til den der fløjangriber, efter George Halas’ Chicago Bears, the “Monsters of the Midway,” benyttede T-formationen til at score 11 touchdowns og banke the Washington Redskins i the 1940 NFL mesterskabskampen med 73-0.

Hvad paralyserede Republikanerne for en generation siden? Hvad gjorde dem blinde og blokerede dem fra at handle ud fra de nye realiteter?

Ideologi, politisk korrekthed, en automatmodvilje mod nytænkning og en medfødt manglende evne til at tilpasse sig.

Ideologien var en nærmest kultisk tro på frihandel, og det selvom frihandel var blevet forkastet af Amerikas allerstørste ledere:  Washington, Madison, Hamilton, Lincoln og Theodore Roosevelt.

Den politiske korrekthed stammede fra en frygt for at blive kaldt racist, og fremmedfjendske og den var så lammende, så kraftig at nogle Republikanere ville sende hele Den Tredje Verden hertil, fremfor at man skulle tro at de aldrig ville overveje at race, etnicitet eller religion ikke ville passe til Amerika.

Den manglende evne til at tilpasse sig kunne ses da vor modstander under Den Kolde Krig rakte hånden ud til venskab og the War Party afslog det. Frem for at værne om alliancer fra Den Kolde Krig og genopbygge vort land ledte vi efter nye forpligtelser, nye krige vi kunne udkæmpe for at “afslutte tyranniet i vor verden.”

Disse krige havde mindre med reelle trusler overfor vitale interesser at gøre, udover at give nu overflødige Kold Krigs krigere argumenter for at holde fast i deres krav om de nationale ressourcer for slet ikke at nævne deres livsstil og jobs.

Med Trump’s triumf er opgørelsens dag kommet.

Det nye GOP vil ikke være et parti med åbne grænser, frihandelsglobalisme eller refleksiv interventionisme.

Gråden og tændernes gnislen er fuldt berettiget.

Disse selvretfærdige får nu deres forvarsler om dom. De vil blive forvist fra deres ‘hjem.’

Patrick J. Buchanan

http://humanevents.com/2016/07/25/ted-cruz-and-the-trump-takeover/