Kinas AI byer holder øje med alt

Wendi Strauch Mahoney

Udtrykket “smart city” er ikke tilstrækkeligt til helt at begribe det integrerede data system der findes i the Pudong New Area i  Shanghai.  De kinesiske myndigheder kalder det “city brain,” et centralt kontrolleret A.I. center som overvåger og styrer byen og dens beboere. Her får vi et noget foruroligende indblik i fremtiden i et bystyre, bygget over et ikke hidtil set helt ubegribeligt niveau af overvågning og kontrol. Siden 2017 har dette system knyttet hundreder af regeringsdatabaser sammen med titusinder af sensorer, der på effektiv vis har fokus på hvert område i byen og forvandler det til et enkelt, real-time data objekt.

Embedsmænd forsvarer overvågningen på grund af dens håndgribelige belønninger; renere beboelseskvarterer, hurtige udrykninger, trafikken glider lettere, og bedre beskyttelse for isolerede ældre. De goder kan være med til at forklare hvorfor så mange borgere accepterer systemet. Men omkostningerne er ikke lige så gennemskuelige. Den normaliserer det, man er helt tæt på, er synlig konstant, den stadige udvidelse af straffe for den måde man opfører sig på, og en infrastruktur der også benyttes til politisk og social kontrol..

Hvad er Pudong’s city brain?

China Daily, statens avis, beskriver denne hub som en online management platform der forbinder “341 separate regeringssystmer” — herunder offentlig sikkerhed, administration af byen, og miljøbeskyttelse. Til at ‘føde’ systemet er der cirka 40,000 netforbundne sensorer der overvåger konditionerne i real time. Disse omfatter kameraer, trafiksensorer, miljøsensorer, og forskellige  Internet-of-Things udstyr monteret på bygninger og infrastruktur. Alene i første fase forbrugte, ‘fortærede’ systemet 11.8 petabytes med data om byen. (En petabyte (PB) er en enhed for digital datalagring, der svarer til én billiard bytes eller 1.000 terabytes Det er en enorm mængde data, der bruges til at beskrive kapaciteten af store systemer som datacentre, sky-lagring og dataanalyse. For at illustrere størrelsen kan en petabyte rumme omkring 250 millioner sange eller cirka 500 milliarder sider tekst.) 

Ledelsen af byen er opdelt i cirka 60 “scenarier” — optimering af busruter, klager over støj, kontrol med oversvømmelser, bygningspladser, sanitet og meget mere. Hvert scenarie har sine egne indikatorer, alarmer og automatiske reaktions mønstre. Resultatet er en data platform hvis formål er at betragte og koordinere alle distrikter samtidig og give et grynet billede af dagliglivet i Pudong.

Hvad overvåger the urban brain?

Et af de første områder var at overvåge lastbiler på byggepladser og andre fragtkøretøjer. Pudong installerede overvågningsfølere der er åben 24/7 langs hovedveje så hvis en lastvogn bryder reglerne for kørsel, udleder for store mængder støv, eller kører ind i et område med restriktioner giver systemet automatisk signal om hændelsen og der gives besked til politiet og virksomheden der ejer køretøjet.  China Daily fortæller at monitorerne har reduceret de daglige “uregelmæssigheder” fra lastvogne fra 30 om dagen til blot en eller to. Lokale embedsmænd mener ændringen i opførselsmønstre skyldes den konstante overvågning og de automatiserede alarmer

Den samme platform får også live feed fra trafikkameraer og andre sensorer til at styre signaler, og omdirigere de offentlige busser i real time. Modellen er bygget over Alibaba’s “City Brain” trafikprojekter i andre kinesiske byer, som benytter kunstig intelligens til at analysere live kameraerne og GPS data og optimere trafikken så den glider lettere. Alibaba kan koordinere smarte parkeringsløsninger, overvåge vejforhold, og tænde og slukke “intelligente trafiksignaler så de svarer til vejret og trafikken,” og også styre små kraftværker til at opbevare energi.

Da man søger at blive en “zero-waste city,” bruger Shanghai the urban brain til at strømline affaldshåndteringen. Kunstig intelligens monitorerer skraldevognene og deres last. Kameraer og udstyr til at måle vægt kan finde ud af om  vådt og tørt affald er blandet forkert.  Systemet registrerer tid, sted, nummerplade og tager fotos og så sendes en “advarsel” til renholdningsmyndighederne.  I blot første halvdel af det seneste år opfangede Shanghais affaldsplatform cirka 900 ‘uheldige hændelser,’ hvoraf mange var sager i Pudong.

Pudong har også en dedikeret A.I. innovations hub, Zhangjiang Science and Technology City, hvor myndighederne eksperimenterer med affaldsbeholdere som automatisk genkender og sorterer affald ved brug af computer’syn.’ Beboere der ikke sorterer korrekt kan få bøder på op til 200 yuan, med data og foto beviser der er tilgået de lokale lovhåndhævere. Wall Street Journal fortæller at overtrædere kan miste deres sociale kreditpoint, det kan berører deres job og låneansøgninger, og at nogle lejlighedskomplekser opsætter lister over ‘syndere’ i lobbyen. 

The city brain monitorerer også ulovlige tagstrukturer, restauranter der benytter gammel olie (“gutter oil”), og ikke registrerede gas installationer. Sensorer placeret på biler og følsomme metandetektorer scanner bygninger og registrerer automatisk unormale forhold til den centrale platform (hjerne.). 

Droner benyttes til at se på ulovlige konstruktioner på høje bygninger. Systemet sender droner op udstyret med kameraer og A.I. genkendelse således at når the urban brain opdager en ulovlig struktur eller en krænkelse kan den sende en drone op for at samle beviser og sende disse direkte til en arbejdsgruppe der reagerer i løbet af femten minutter.  Myndighederne benytter også i stadig højere grad droner til at overvåge borgerne. 

Overvåge de ældre

Adskillige samfund i Shanghai, herunder Pudong, har installeret smarte vandmålere og andre “livlinje” sensorer i seniorers hjem. Hvis vandmåleren viser at der ingen forbrug er i en periode, igangsætter systemet en besked til myndighederne om at se efter om alt er i orden. Ekstra smarte monitorer anvendes; røgsensorer, gas sensorer, og “livssignal processorer” som giver data tilbage til subcentre og i nødstilfælde til en hovedcentral. Selvom alle disse monitorer kan redde liv, betyder det også at Staten konstant overvåger og optegner de sårbare borgeres daglige rutiner.

The urban brain overvåger også i almindelighed mennesker. Når en borger smider affald, kører en varebil, renoverer et tag, eller ikke bruger vand i en given periode registreres hans opførsel, og evalueres. Med tiden opbygges et mere grynet billede af vaner, rutiner og “afvigelser.” Data kan katgoriseres som “anonyme” eller som “service forbedring,” men kombinationen af sensorer knyttet til adresser, nummerplader, og forbrug af el gør det let for myndighederne at forbinde mønstre til enkeltindivider og familier.

Kinas nationale social credit framework er ikke nødvendigvis et enkelt fælles socialt pointsystem der kan tildele straffe. Det er mere et præcist system med mange, separate sortlister, og lokale pointsystemer. Staten ‘former’ opførslen gennem lov og gennem straffe og tilskyndelser som algoritmer står for. Det er et system med tvang baseret på frygt for at blive opdaget. Data fra Pudong’s city brain føder, flyder ind i disse lokale administrations optegnelser. Beboerne og virksomhederne kan få bøder, blive offentligt udskammet eller stå foran bureaukratiske forhindringer. I visse tilfælde får de der har ‘syndet’ flere gange det svært med at få tilladelser eller kontrakter, selvom der sådan set ikke er nogen formel anklage om forbrydelse. 

Der er ikke noget koncept med “data minimization” eller samtykke i Kinas dataprojekter overfor offentligheden. Borgerne kan ikke vælge at sige fra over for smart målerne, gade kameraerne eller de flyvende droner. De aner sjældent hvad de specifikke data der er indsamlet går ud på, hvor længe de opbevares, eller hvem der præcist har adgang til dem. Usikkerheden alene giver ændringer i opførslen og opmuntrer til selvcensur. 

Enorme centraliserede datalagre kan misbruges til at ramme borgere eller virksomheder. En embedsmand på lavere plan med adgang kunne ramme en borger og sælge data med et korruption som mål eller en politisk fordel. Rivaliserende politiske fraktioner kan slå ned på tilladelser og private møder eller selektivt lække karriere skadende information. Offentlig debat om disse risici findes ikke i Kina, og uafhængigt opsyn er minimal.  

Pudong er ikke den enste algoritme by

En endnu mere avanceret udgave af Pudong er Xiong’an New Area, 500 miles fra Beijing — en $500-milliarder A.I. by med cirka 5 millioner beboere. Algoritmer styrer enheder gennem et enormt netværk. Undergrunds motorveje der skjuler forsynings lastvogne, mens  der flyttes varer til distributionspunkter under boligblokke med brug af selvkørende køretøjer. Beboerne lever i omhyggeligt designede samfund, der når hinanden på 15 minutter, omringet af grøn infrastruktur og the Millennium Forest Project, fem gange større end Manhattan. 

Nationer i Vesten udruller også “intelligent” overvågning, men disse systemer er mindre centraliserede, mindre synlige, og mere private. Dersom et land i Vesten indsamlede så megen data, ville det sandsynligvis føre til at medierne undersøgte forholdene, der ville komme retssager eller politiske høringer. 

Åben kritik af stats overvågning i Kina er risikofyldt. Pressen er kontrolleret, det civile samfund tæt styret, og domstolene er ikke uafhængige af staten. Offentlig diskussion af overgreb er sjældent, kun få stiller spørgsmål om dem, og de meste kritik betegnes som hindring for stabilitet eller det er hjælp til udenlandske fjender. Hvis interne høringer eksisterer, så opererer de stadig under den samme magtstruktur der selv opbyggede systemet. 

Image via Pxhere.

https://www.americanthinker.com/blog/2025/11/china_s_ai_cities_are_watching.html

 

Kinas katastrofale et barns politik

Andrea Widburg

Hvis du ikke kender Daniel Greenfield der skriver på FrontPage Magazine og på sit eget site, overdriver jeg ikke når jeg nævner du så er gået glip af en af de mest skarpe tænkere på Internettet. Her for nylig vendte han sit borende blik på den skrækkelige effekt Kinas et barns politik medfører, da han sammenkædede den med spirende feminisme og velstand i byerne. 

Jeg har længe vidst at Kinas et barns politik, der har resulteret i op til 40 millioner aborter af piger, ville få langtrækkende konsekvenser. Min formodning var at kvinder ville ‘stige i værdi’ og blive bedre behandlet, men jeg så ikke at deres øgede ‘værdi’ kunne vær en forløber for opløsningen af Kommunistpartiet.

Greenfield vurderer imidlertid at den massive demografiske ubalance, med langt flere mænd end kvinder, sammen med en stadig større yuppie klasse der er yderst materialistisk og skaber kvinder der sådan set ikke er interesseret i ægteskab og børn, forårsager et slo-mo kollaps i Kina. Dette er sandt trods Xi Jinpings praleri og forbrug på militæret. 

Greenfield går i dybden med emnet, men jeg vil dele nogle få af hans overvejelser. Jeg opfordrer dig til at læse hele hans essay. 

Som det må stå klart lige fra begyndelsen så er fraværet af kvinder det samme som at de er eftertragtede på ægteskabsmarkedet. I landområderne i Kina er det kun de rigeste mænd der har råd til en hustru.

Det er dog ikke det virkelig problem:

Det som i sandhed gør den kommunistiske elite bekymret er ikke den høje pris på ægteskab, men det stadig større antal ‘professionelle’ kvinder der slet ikke er interesseret i ægteskabet. 

Kina mente man kunne undgå den skæbne der overgik Sovjetunionen ved at lade være med at liberalisere, en liberalisering man knuste ved massakren på Tianamen Pladsen. Ikke desto mindre åbnede man villigt op for nogle frie markedskræfter for at finansiere den kommunistiske stat. Det skabte materialisme der er farlig for enhver nation med kommunisme som grundlag:

Trods den tilsyneladende troskab overfor Xi og kommunisterne er landets stadig større middelklasse blevet orienteret mod Vesten, individualistisk fremfor kollektivistisk, optaget af at have det sjovt og få sig alle de nyeste gadgets, i stedet for at yde ofre og arbejde for Kommunismen. 

I særlig grad ønsker kvinder ikke at være ofre for ægtekabet eller børn. Fødselsraten er 1,3% således kom der kun yderligere 12 millioner babyer i 2020, i et land med over 1 milliard mennesker. Og ulig lande i Vesten modtager Kina ikke indvandring til at supplere sit stadig mindre befolkningstal.

Image: en mur i Kinas forbudte by i eftermiddags smoggen af Andrea Widburg.

Regeringen arbejder hårdt og (muligvis) med succes, siger Greenfield for at fjerne den spæde feministbevægelse, men den kan ikke undertrykke det samme skifte i kønsrollerne som vi har set i the U.S.:

52,5% at studerende på Kinas universiteter er kvinder. Det er ikke helt så ekstremt som opdelingen på 60/40 i USA, eller den endnu mere ekstreme opdeling i visse europæiske lande, men i løbet af et årti eller to, indhenter Kina os også på det felt. 

Religion er på nedtur i Amerika og i Europa, men kommunisterne har gjort alt hvad de kan for at undertrykke tro i Kina og erstatte den med partiloyalitet. Derpå erstattede man den sultende landarbejderbefolkning med megabygninger fyldt med kontorer uden rigtigt formål udover at få sig den nyeste Iphone, lytte til de nyeste hits eller se det nyeste underholdningshow. 

Der er meget mere, så venligst læs alt det interessante.  Og mens du overvejer det du læser så tænk på at Kinas militær måske kun er en form for Potemkin landsby, og mindre effektivt militært end vi indser. Jeg så en artikel for nylig om den massive korruption i militæret, kan ikke finde linket nu. Imidlertid udgav i 2018 Michael Beckley Unrivaled: Why America Will Remain the World's Sole Superpower.

En anmeldese  opsummerer Beckley's budskab, der går ud på at Kinas militær kan forekomme enormt (og siden 2018, også med hypersoniske missiler), men dog ikke kan bruge det i militære succeser. 

Fremfor at gå i retning af at være en rival til the United States er Kina hurtigt ved at blive en nation af ældre, ineffektiv, konflikt plaget og relativt fattigt land der ganske enkelt ikke er på vej til at være en seriøs udfordring til US overherredømmet. 

Selv Kinas kæmpestore BNP er i grunden misvisende, fordi de ressourcer skal spredes ud over en milliard mennesker snarere end vore 330 millioner. Økonomien er også svag, fordi det er en slags faux markeds økonomi, med øget gæld. Og igen man kan forudse den mulige kollaps i Evergrande real estate.

Med alt dette siges ikke at Kina ikke er farlig. En såret eller døende kan være mere farlig end en i god form. Kinas svagheder betyder ikke at faren er forbi, men det er da tankevækkende. 

https://www.americanthinker.com/blog/2021/12/chinas_disastrous_onechild_policy_is_finally_starting_to_kick_in.html

I Kina bliver duer kontrolleret som var de terrorister

 

I Kina bliver duer kontrolleret som var de terrorister Hvert år den 1. oktober fejrer Kina sin Nationaldag, dagen for oprettelse af nationen i dens nuværende form. Til tider, senest 2019, arrangeres en militærparade. Man kan se noget af den her, sendt af den statsstyrede TV station CGTN. Paraden var enorm - titusinder af udklædte deltagere, massive platforme, og hvis du lægger mærke til det ved 1 minut 44 sekunder en masse duer. Tusinder og atter tusinder. Og hver af dem er højst sandsynligt blevet kontrolleret.   Som du sikkert ved er styret i Kina undertrykkende, og regeringen går virkelig langt for at holde på magten. Det er ikke usædvanligt for modstandere at bruge vold, og en kæmpe parade sendt på TV kan være et fristende mål.  Derfor ved paraden tager regeringen ingen chancer - man ønsker virkelig ikke at dens store propagandanummer bliver misbrugt til optøjer.. Som the Christian Science Monitor rapporterede, i 2019, "Sendte myndighederne i Beijing helikoptere for at overvåge vejene og kontrolposterne, ringvejene i byen større rundkørsler og områder med tung trafik, herunder populære turistmål såsom Den Store Mur og Sommerpaladset berettede Beijing News. Oveni i det har byen mobiliseret 850000 frivillige borgere for at hjælp med at holde øje med byens 20 millioner indbyggere.  At finde den rette balance mellem fejring og sikkerhed er ikke let, men når det drejer sig om duer synes det at være let. Duer har ingen politiske holdninger eller bekymrer sig om mennesker konflikter. Ydermere er de en fast bestanddel af Nationaldagens festligheder som the New York Times fortalte, "det at holde duer og flyve med dem er en gammel tradition i Beijing, en hel kultur g kunst hvor en fløjte er sat på duen og afgiver ‘musik’ når den flyver.” Uden dette indslag ingen Nationaldag. Den kinesiske regering har i de senere år anset dem som et problem da hver af dem kan udgøre en (minmdre) sikkerhedsrisiko. Duerne er ikke tilfældige duer indsamlet i gaderne, som South China Morning Post rfortæller så kommer duerne fra Beijing Carrier Pigeon Association, en gruppe bestående af hobbyfolk der træner duer så de vender hjem efter deres ‘udflugt.’Selvom det er usandsynligt at en af disse duetrænere (eller deres hjælpere) vil gøre noget ondt ved fuglene er der ingen garanti. Det ville ikke være vanskeligt at skjule sprængstof på en paradedue som kan give ulykker, sårede. I 2014, var Kinas embedsmænd særlig bekymret over en sådan virkelig mærkelig trussel. Den 30. september det år - dagen før paraden - nævnte People's Daily, China (et berømt talerør for Kommunistpartiet, med som The Guardian) tweeted om fuglene: “10,000 duer gennemgår en analundersøgelse af sikkerhedshensyn i søgen efter mistænkelige objekter dagen før Nationaldag.

Bonus fakta:: Regeringen udførte anustesten på de 10000 fugle der var meldt til paraden, men hvad med de titusinder af andre fugle i byen? I 2019 gjorde regeringen også noget ved det. For at beskytte militærets fly kom der flyveforbud for paradeduer, balloner og andre festligheder i luften (og vel også for at gøre det lettere for politiets helikoptere at holde øje med mulige udfordringer. Som QZ rapporterede, gjaldt forbudet fra den 15. september til 1. oktober. “I det berørte flyveområde måtte dueholdere og andre fugleejere holde deres dyr i reder og hindre dem i at flyve. Dueklubberne skulle også overvåge deres medlemmer, og holde dyrene inde.for at leve op til reglerne.” Der var straffe og bøder for ikke at overholde restriktionerne.
Det er uklart hvad myndigheder søgte efter, men dog ganske tydeligt hvor de ledte.

The New York Times, talte med  en dueekspert i Kina: “Jeg har ikke hørt om duer brugt på Nationaldagen der kræver sikkerhedskontrol, men det er muligt for dem at bære ting såsom eksplosiver, “ sagde Mr. Yang fra China Pigeon Net, et website for dueelskere. “De kunne bære ting på deres ben, under en vinge eller i deres anus.”  “Hvis sikkerhedskontroller blev udført ville de kunne finde dem, ligesom på en person der går ombord på et fly,” sagde Mr. Yang, der nægtede at opgive sit fulde navn. Paraden i 2014 forløb uden nogen fugleeksplosioner og der er ingen rapporter om at nogen af de 10000 duer skulle have fæstnet noget til deres ben, under en vinge eller i deres anus - eller hvordan Kina nu har opgjort undersøgelserne.

 

Hvorfor er der så sjældent terroristangreb i Kina?

Mark Lewis

Du har vel lagt mærke til at masse terroristangreb næsten aldrig forekommer i Kina? Har du tænkt over hvorfor?

Jeg ved der er mange grunde, og emnet kan let gøres for simpelt. Måske hovedårsagen til at de muslimske terrorister plejer at slå til i Amerika er, at vort land har været en forsvarer af Israel i de sidste 75+ år. Det har ændret sig noget under Biden, men ikke nok til at blødgøre barbarerne med deres  indstilling fra det 7. århundrede. Kina har ikke udvist støtte til Israel og har således ikke gjort den muslimske verden så vred som de er overfor Amerika.  

Dog er der andre grunde til hvorfor disse terrorangreb aldrig rammer Kina. Kina har en immigrationspolitik der er under stram kontrol, så tossede muslimer der flyver ind i bygninger eller kører biler ind i menneskemængder ofte slet ikke kommer ind i landet. Men lad mig foreslå nogle få andre årsager til, hvorfor Kina ikke har et problem med terrorister.

1.   Kina døjer ikke med DEI (diversitet, lighed og inklusion) tåbeligheden. Hallo FBI, har I set hvad de der pro-liv kristentroende bedstemødre netop har gjort i New Orleans?  

FBI er blevet et fristed den venstreorienterede DEI sag, og det er uden for al tvivl grunden til at New Orleans blev ramt på så tragisk vis.  The New Orleans Police Chief i New Orleans var instruktør for “Bias and Diversity.”  Byens FBI afdeling har afholdt en “Diversity Recruitment Event,” og på dens “X” konto postet følgende budskab: “hos  #FBI, ved vi at diversitet gør os stærke. Under #PrideMonth, hylder the FBI vore #LGBTQIA+ kollegers bidrag til vort land og til vor mission. Lær mere om Bureauets diversitet -inklusionsinitiativer...” og et website kan benyttes. Posteringen havde en stor farverig “PRIDE” plakat med. Når man er mere interesseret i at fremme venstrefløjens “sociale retfærdighed” end i at redde liv, burde man ikke være overrasket over at banditter kører biler ind i menneskemængder og slår uskyldige ihjel. .

Kina har ikke et sådant DEI problem. Og det er ikke fordi der ikke er “diversitet” i landet. Kina praler ofte af landets næsten 60 forskellige etniske grupper. Ikke alle kinesere er således ens, så langtfra. Disse mennesker, der betragter sig som “kinesere” og borgere i Kina er stolte over deres herkomst. Men de ved også hvem  Uyghurerne er, og er snusfornuftige nok til ikke at slå en hund i ansigtet for at se om den vil bide. Kina vil ikke have noget at gøre med DEI tåbelighed. Sådan tåbelighed er naturligvis, en af grundene til at Bidens Justitsminister var så ineffektiv over for terrorist angreb. Selvom man aldrig kan få 100% beskyttelse med terror, så ville helt sikkert en mere klog tilgang til ægte forbrydere, end pro-liv bedstemødre muligvis gøre Amerika et sikrere sted..

2.  En anden grund til at Kina sjældent har terrorist angreb er den at terroristerne ved at Kina ikke tolererer terrorisme. Kan du sige “Uyghurs”?  Terrorister i Kina kan. I 2014 angreb og dræbte en gruppe Uyghurer adskillige dusin kinesere (og det er ikke eneste Uyghur angreb i Kina). Siden dengang har hele Uyghur befolkningen lidt. Jeg synes den kinesiske regerings politik overfor Uyghurerne er forkastelig, og overdreven, men Kommunistpartiet svarer på sådanne angreb uden tøven og uden forbehold.  Kineserne vil ikke finde sig i sådanne terrorhandlinger. Hvis du begår terror i Kina, vil du og en masse af dine venner komme til at ‘betale’ med drastiske konsekvenser. Amerika burde ikke være - og skulle ikke være - så brutal i sit modsvar til forbrydelser som Kina har været også mod uskyldige mennesker, men igen enhver terrorist i Kina ved at deres handlinger vil få rædselsvækkende følger for udøveren. Har terroristerne i Amerika denne frygt? Frygter de Biden, FBI og Justitsministeriet? Jamen hvorfor skulle de dog det?  

Kina har få terrorhandlinger fordi Kommunistpartiet ikke tolererer dem. Og alle, især terroristerne, ved at de “forsvinder for evigt", for det er Kinas politik over for sådanne hændelser.

3.   Kina er en totalitær stat uden frihed. Kommunistpartiet har været ved magten siden 1949. Det er den største massemords institution i menneskets historie og har slået flere mennesker ihjel på 75 år end noget andet land i historien. Man slår stadig mange ihjel, både i Kina og andre steder, og resultatet er, at deres egen befolkning holdes i særdeles stramme tøjler.  Stikker du hovedet frem i Kina, er det sandsynligt, at du mister det. Folket i Kina ved det. 

Der er risici forbundet med at have frihed. Som Walter Williams plejede at illustrere det, så kunne vi helt gøre op med dødsfald i forbindelse med biler ved at sætte maximum hastighedsgrænsen ned til 10 kilometer i timen. Men det ønsker vi ikke at gøre. Fartgrænserne er meget højere end det, hvilket giver risiko for tusinder af trafikuheld med døden til følge hvert år. Frihed betyder, at der indgås en handel: Risici versus sikkerhed. Mennesker i totalitære stater har måske mere sikkerhed (udover fra regeringen) men helt sikkert færre risici end frihed tillader. Ligesom ikke at måtte eje et våben. 

Frihed kræver også en moral som totalitarismen ikke har brug for. Som jeg har påpeget adskillige gange i mine artikler skal et frit folk, for at fastholde sin frihed, praktisere selvkontrol, skal praktisere en dydig moral, skal respektere liv og andres ejendom. “Vor Constitution blev skabt til et moralsk og religiøst folk. Det er fuldstændig tilstrækkeligt for nogen andres regering” (John Adams).  Begrænset regering - det vil sige frihed kræver et højt moralsk sindelag. Det havde Amerika engang, men venstrefløjen har ødelagt det. Muslimer tror ikke på jøde-Kristendommens moral og det gør Kina heller ikke. Ej heller den amerikanske venstrefløj. Hvis vi ønsker at standse terrorist angreb i Amerika skal vi have et kinesisk lignende totalitært system eller en befolkning med høj moral. Og en følsom immigrationspolitik. Nu for tiden har Amerika ingen af delene. Derfor det der skete i New Orleans. 

Som Thomas Jefferson sagde, den regering du vælger er den regering du fortjener. Amerikanerne holder fremtiden for deres egen frihed i deres egne hænder.

https://www.frontpagemag.com/why-do-terrorists-rarely-hit-china/

 

Mexico er Kinas Trojanske hest i U.S. handel

 Charlton Allen

Den anden Trump administration har igen sat fokus på Amerikas handelsforhold, på afgifter og den nationale sikkerhed - et emne der for længst brude være adresseret. Men mens klogeågerne og politikmagerne diskuterer løs om Kinas økonomiske krigsførelse og Mexicos øgede modstand, er der kun få der er opmræksomme på den virkelige baggrund der skjules behændigt.  

Kina og Mexico er ikke to forskellige handelsproblmer. Det er en og samme. 

Det er som en kortkunstners snyderi - og store dele af Washington stirrede stadigvæk kun på kortene ikke kunstnerens manøvrer. 

Hvad værre er, dette er nemlig langt mere end massiv handels manipulation. Det er en forbløffende overførsel af velstand - fra amerikanske forbrugere til Mexico og til Folkerepublikken Kina. 

Det eskalerende handelsunderskud: Et historisk perspektiv

Det er vigtigt at erindre at Mexicos handelsoverskud er Amerikas handelsunderskud. Når Mexico har overskud er det de amerikanske forbrugere og virksomheder der sender flere penge til udlandet end de får ind

I årtier har ubalancen været til at håndtere. Før NAFTA, i 1990, havde Mexico et handelsoverskud på $1.9 billion med USA. Da NAFTA var fuldt indført i år 2000 var tallet oppe på hele $24.6 billion.

Så gik det hele amok..

• 2010: rammer overskuddet $66.3 billion.​

• 2023: det ramte $152.5 billion.​

• 2024: det øgedes til næsten $172 billion.

I dag? Det lander på $175 billion—nærmer sig Kinas handelsoverskud med the U.S.

Som Victor Davis Hanson fornylig påpegede:​

Det er i overvejende grad på grund af Kina der undslipper afgifter netop på Kina og det gør man ved at sende råmaterialer til Mexico - computere telefoner, udstyr - for at blive samlet i Mexico af mexicanere og derpå sendt under frihandelsaftalerne med os til gavn for Mexico og Kina.

Strategien med en trojansk hest: Hvordan Kina kan udnytte Mexicoa handels status

Washington har i årevis pålagt varer fra Kina afgifter for at beskytte de amerikanske arbejdere. Frem for at påtage sig omkostningen har Beijing fundet en yderst effektiv omvej som medierne helt bevidst ignorerer. I stedet for at sende direkte til the U.S. omdirigerer Kina nu råmaterialerne - elektronik, auto reservedele, andet udstyr og maskiner - gennem mexicanske fabrikker og dermed drage fordel af USMCA’s fordele med varer der er holdt fri for afgifter. når først et produkt er samlet og sendes til the. U.S. påklistret “Made in Mexico” omgår man afgifterne der skulle beskytte amerikanske industri. 

Sådan fungerer setuppet:

• Kinesiske firmaer oversvømmer Mexico med råmaterialer, derpå samles de og får et nyt navn for afgiftsfrit at komme til the U.S.

• Mexico profiterer  ved at bruge sin frihandelsstatus under USMCA samtidig med man fungerer som mellemmand for Beijing.

• The U.S. kommer til at betale—Amerikanske producenter kan ikke konkurrere, samtidig med at Kina sikrer sig adgang til the >U.S. markedet uden at betale en øre i afgift.

Resultatet? Kina får adgang til U.S. markedet uden at betale afgifter. Mexico profiterer ved at samle billige kinesiske varer og får gavn af en handelsaftale der skulle hjælpe fremstilling i Nordamerika. 

Men dette er ikke blot et smuthul i handelen. Det er en kalkuleret manøvre der lader Beijing udnytte handelssystemet der ellers skulle styrke Amerikas industri. I stedet for at konkurrere på lige betingelser benytter Kina Mexico som en genvej, holder sine forsyningskæder intakte samtidig med Kina undgår de straffe der indføres for at beskytte jobs i USA. Hvis Washington ikke handler, vil denne ‘manøvre’ kun blive større og give Kina endnu mere indflydelse over Amerikas økonomi - mens Mexico indkasserer penge.

Påvirkning af amerikansk industri

Denne kattelem underminerer amerikansk industri på tre måder. 

Kina undslipper på effektiv vis U.S. afgifter ved at lade varer gå gennem Mexico, hvor blot delvis samling kan gøre at produkterne er kvalificeret til en gunstig behandling under USMCA. I stedet for at producere i Kina, og så komme til at betale afgifter, sender de kinesiske virksomheder dele til Mexico, som får et “Made in Mexico” mærke og kommer gratis ind i USA. ​

1. Mexicos økonomi får goder på Amerikas bekostning. Mexico er nu handelspartner nummer 1 med USA, men rigtig meget at den “mexicanske” handel er blot bagdøren for kinesiske varer. .​

2. U.S. arbejderne og virksomhederne betaler. Amerikanske fabrikker kan ikke konkurrere med de kinesiske forsyningskæder der benytter Mexico som adgangsdør. 

3. Trump’s afgifter fungerede - Men nu skal Mexico stilles til ansvar

Under Trumps første periode hjalp USMCA med til at standse blødningen. Men Mexico udnytter smuthullerne og Kina tager broderparten. 

Hvis the U.S. ikke lukker dette smuthul vil Mexico fortsætte med at øge sit handelsoverskud mens Kina benytter det som en trojansk hest og oversvømmer de amerikanske markeder..

Hvad der er brug for at gøre?

1. Afslutte Kinas gratistur gennem Mexico. The U.S. skal stramme op på  USMCA for at hindre at kinesiske varer undgår afgifter.​

2. Holde Mexico til ansvar. Hvis Mexico ønsker adgang til U.S. markedet kan det ikke tjene som Kinas produktionsudpost..​

3. Benyt økonomisk balance - igen. Trump’s afgifter fungerede fint førhen - de har måske brug for at blive genindført hvis Mexico ikke føjer sig. t

Vil Amerika vågne?

Donald Trump og nu hans anden præsidentielle administration har endnu engang slået alarm om handelsbalancer. Spørgsmålet er: Vil amerikanerne lytte? 

Vil vi erkende at afgifter, balanceret handel, og genoplivning af amerikansk industri ikke kun er økonomisk politik, men noget der er vitalt for landets overlevelse? At det at lukke Kina-Mexico bagdøren er vigtigt for fremstillingsvirksomheder og at sikre Amerikas velstand, magt og sikkerhed? 

Eller vil the United States fortsætte med at berige en nabo der ikke optræder som en god nabo - et land der hjælper med ulovlig immigration, beskytter narkokarteller, og villig optræder som tjener for Kinas økonomiske muldvarp? 

Vil vi blive ved med at betale til en geopolitisk modstander - en der åbenlyst udnytter nærheden til Mexico og deres frihandels status for at overføre amerikanske dollars til Kinas kommunistpartis pengekister.?

Disse er ikke hypotetiske bekymringer. De er presserende, eksistentielle valg.  

Og trods det hører vi ikke denne debat på CNN, MSNBC, eller i lederspalten i The Washington Post.

I stedet vil det politiske etablissement - på begge sider - fortælle dig at ubalancerne i handelen ikke betyder noget. Afgifter er dårlige for forretningen. At det åbne marked og forsyningskæderne ikke er til at komme udenom, de kan ikke standses i moderne økonomi. 

De trækker blot på skuldrene af Mexicos handelsoverskud. De vil ignorere Kinas infiltration i Nordamerikas forsyningskæder. De vil se bort fra, at det meste af hvad Amerika importerer fra “Mexico” slet ikke er mexicansk - det er varer fra KIna forklædt af geografien.

Hvorfor? Fordi et svækket Amerika gavner den herskende klasse. 

Det er fordi, konsulenterne, de globale finansielle institutioner, og Beltway tænketankene ikke fremstiller noget som helst. De arbejder ikke på gulvene i fabrikkerne i Ohio, eller på skibsværfterne i Louisiana. De handler med indflydelse ikke med varer. 

For dem er det så let at forsvare status quo.

For gennemsnitsamerikaneren? Den status quo betyder lavere lønninger, færre jobs, og en langsom udmarvende overførsel af velstand - fra middelklassen i U.S. til det kinesiske kommunistparti. 

Dog behøver det ikke være sådan.

Den første Trump administration beviste at afgifter fungerer, at handlen kan afbalanceres, og Amerikas økonomi ikke behøver at operere ved udenlandske magters nåde.

Spørgsmålet der er tilbage er: Vil vi handle? 

Eller vil vi blive ved med at fodre lommerne hos en regering i Mexico der forhåner vores suverænitet og et Beijing regime der drømmer om at flade os ud?

Den trojanske hest er allerede indenfor. Hvad vi gør snarest afgøre om Amerika stadig har kontrol over sin skæbne. 

Charlton Allen is an attorney, former chief executive officer, and chief judicial officer of the North Carolina Industrial Commission. He is the founder of the Madison Center for Law & Liberty, Inc., editor of The American Salient, and the host of the Modern Federalist podcast. X: @CharltonAllenNC

https://www.americanthinker.com/articles/2025/03/how_mexico_became_china_s_trojan_horse_in_u_s_trade.html