Damspillets sande mester

Damspillets sande mester

I 2011, udgav forfatteren Malcolm Gladwell bogen med titlen"Outliers: The Story of Success." I den populariserede han 10000 timers reglen, “hævdende at nøglen til at opnå verdensklasse ekspertise i enhver disciplin i stor udstrækning er at øve sig på korrekt vis, i rundt regnet 10000 timer,” iflølge Wikipedia. 

Reglen er kontroversiel (for at udtrykke det mildt) og er naturligvis ikke fuldstændig korrekt . ikke enhver har potentialet til at få succes uanset hvor meget der øves. For eksempel kan du øve dig i at springe med en basketball gennem hele livet, men hvis du ikke er tårnhøj vinder du næppe nogen slam dunk konkurrence. 

Men hvad om man er rigtig god til matematik så god at man har en Ph.D. ? Kunne man så mestre noget matematikrelateret og blive verdensmester i det? Hvis man skal tro en mand ved navn Marion Tinsley så burde det kunne ske. Tinsley vurderer at han har brugt 10000 timer - svarende til 8 timer 5 dage om ugen, 50 uger om året - på at studere damspillet.

Og han var god, rigtig god til det..

Damspillet har eksisteret i tusinder af år i en eller anden form. Derfor er det svært at sige hvem der er den bedste damspiller i historien, Når det er sagt så er Tinsley ofte nævnt som den bedste. Han vandt sit første verdensmesterskab ui 1955, og ifølge hans mindeord i the New York Times, tabte han kun ni gange i resten af hans damspilskarriere. (Andre kilder siger det kun var syv). Og det er kun ni spil, ikke turneringer. Hans tab var så bemærkelsesværidet at en YouTuber beslutted at genskabe en af de kampe, kan ses her; Flere end 15000 har set det. 

Tinsley's stærkeste modstandere var dog ikke andre mennesker. I 1990 introducerede en computerorsker ved navn Jonathan Schaeffer en computer kaldet Chinook i mesterskabskampene i USA. Den blev nummer to, Tinsley vandt, men de to er aldrig mødtes - det krævede turneringens regler ikke. Deres møde synes dog uundgåeligt - indtil en filosofisk debat indledtes om en computer kunne kæmpe om en verdensmesterskabstitel. En efterfølgende artikel i New York Times forklarer: “Ved at være nummer to) burde give Chinook retten til at udfordre Tinsley om verdensmesterskabet, men the American Checkers Federation and the English Draughts Association ægtede at støtte en kamp.”

I 1992, kom parterne til en løsning: Een gang skule man konkurrere kaldet  Menneske mod Maskine Verdensmesterskab. Tinsley og Chinook maskinen kæmpede på dambrættt i 39 spil. og for første gang i årevis tabte han nogle spil - to. Men i sidste ende vandt mennesket - Tinsly vandt 4 spil, tabte 2 og 33 uafgjort. I et spil jorde Chinook, der spillede med hvide brikker en fejl efter 36. træk. Programmøren Jonathan Schaeffer så nærmere på databasen, og opdagede at Tinsley havde den eneste strategi der fra det punkt kunne besejre Chinook og efter 64 træk vandt han så. 

Tinsley og Chinook stod overfor hinanden i en endelig kamp i 1994, med seks spil der alle endte uafgjort. Tinsley trak sig grundet helbredsproblemer. Han døde et par måneder senere af bugspytkirtelkræft. 

Bonus fakta: Tinsley skulle ikke oplevet det. men i sidste ende vandt Chinook i damspillet. I 2007 udgav Schaeffer en artikel hvori han hævdede han havde “løst” spillet - en påstand bekræftet af damspilsforeningen. Som New Scientist rapportrede, "spillet blev ødelagt ved udgivelse af et matematiks bevis på at dam altid ender uafgjort når ingen af spillerne begår fejl.” 

Boxermotorens skæbne og regeringsregulativer

VW Beetle er ikke den eneste der i den grad savnes

Eric Peters

Biler plejede at være som motorcykler (lige for tiden). Man kunne købe dem med luftkølede motorer, ligesom man kan købe motorcykler med luftkølede motorer. Ingen køler der bliver utæt, eller vandpumper der svigter eller slanger der sprænger, og du står der alene på en mørk landevej - og en efterfølgende dyr reparationsregning.

Luftkølede motorer er også lette. De plejer a være fremstillet a aluminium - for at varmen lettere kan komme væk - og de har ikke brug for vand - litervis af vand der sjasker rundt inden i dem. De er god økonomi som motorer til almindelige biler og endog sportsvogne.

Så kom Onkel.

Luftkølede motorer (i biler) blev hæmmet - ikke på grund af købernes mangel på interesse, men ved regeringskrav. Af de to sædvanlige gunde....… siiiiiiiiiiiiikkerhed og udledninger. Hvis det ikke var bilen, hvor den luftkølede motor var placeret så var det selve motoren. De blev for varme. Og det er vanskeligt at regulere deres arbejdstemperatur inden for de meget snævre grænser som Onkels fatwas udsteder.  

Den sidste der endelig blev udryddet - den sidste lutkølede motor - var Porsches sekscylindrede luftkølede boxermotor - i 1998. Ikke fordi den var “beskidt.” Sådan set har der ikke været en “beskidt” bil fremstillet efter 1980’erne.

Den passede blot ikke ind i den de seneste påfund fra de altid mere og mere stramme EPS standarder, der i den grad er gået i selvsving og finder på flere og flere finurligheder.

Lad os se på hvad vi ikke kan få længere - og hvorfor.

* Volkswagen Beetle

Designet af Ferdinand Porsche (efter opfordring  fra - ja du ved hvem) tilbage midt 1930’erne. Den originale Beetle var årtier forud for sin tid, hvilket vel er derfor den blev produceret i så mange årtier så at sige uændret. Dens opbygning var “helstøbt,” hvor ramme og karosseri var en enhed frem for at have en separat og tung stålramme med karosseriet boltet fast, som det var sædvane dengang.

Men bilens genialitet - var dens simple, kompakte luftkølede fire cylindrede boxermotor. Motoren vejede sølle 100 kg (en moderne vandkølet motor dobbelt så meget) og den kunne afmonteres og geninstalleres ved håndkraft af en mand, med ganske få  stykker værktøj.

Den havde en rem - der drev en ventilator, der ikke kun fik luften til at strømme hen over motoren men også gav varm luft gennem kanaler ind i bilens indre for at holde passagererne varme. Og den varmede dem næsten med det samme, selv på iskolde dage - fordi luftkølede motorer bliver meget hurtigere varme end vandkølede ditto.  

Jo, det er sandt af disse varmekanaler undertiden så førte andet med sig ind i kabinen end den varme luft, men det skyldtes mangel på vedligeholdelse (såsom oliedryp fra en pakning) noget som med lethed og billigt kunne repareres.

Hvilket så var bilens charme nummer to.

Fire tændrør, et sæt platiner, noget karburatorrens og få stykker værktøj så var Beetlen toptunet. Og fordi bilen og de fleste af dens dele - mekanisk som kosmetisk - havde været i produktion stort set uændret i årtier var det let at finde billige reservedele. Dele der passer til en 1975 model passer såmænd også til en 1963’er. Eller endog en 1955.’er.

Det var en af de mindst omkostningstunge biler at holde kørende og købe.

Men den var ikke .....siiiiiiiiiikker - som defineret af regeringen ved crash forsøg. Det betød intet, at Beetlen var lige så sikker som en S-klasse Mercedes, hvis du ikke smadrede den - og de fleste smadrede den netop ikke. Det som gælder - fra et juridisk og regulativt synspunkt - var at Beetlen ikke klarede sig så godt som S-klassen når den med vilje blev kørt direkte ind i en mur under regeringens crash forsøg. 

En bil designet i 1930’erne kunne ikke imødekomme siiiiiiiiiiiiiikkerheds standarderne krævet fyrre år senere.

Den sidste nye der blev solgt her var i 1977.

Men du kan stadig købe en ny (gammel) Beetle i Mexico og andre lande der ikke er underlagt Onkels edikter i de næste 20 - plus år herefter.

* Chevy Corvair

Den ægte  Super Beetle. Samme koncept, helstøbt karosseri, motor bagi, luftkølet. Men meget større.

GM så den succes Beetlen havde -og blev misundelig. Det var sent i 1950’erne og flere og flere amerikanere gik bort fra de stadig større dreadnoughts udgaver af køretøjer som de amerikanske bilfabrikker dengang var specialister i. Især det købedygtige unge publikum efter krigen ønskede noget andet.

Noget ligesom .... Beetlen.

Blot langt bedre.

The Corvair — der kom første gang i 1959 som en ny 1960 model var svaret.

Det var sådan set en lille bil, men meget rummelig - især bagsædet der var til voksne mennesker - mens Beetlens var ukomfortabel. Corvair kunne fås i mange udgaver - sedan og coupe - mens Beetlen altid var todørs og kun todørs.

Corvair havde et enormt bagagerum - meget praktisk.

Og under den gællede bagsmæk var der en luftkølet sekscylindret boxermotor. Ligesom en Porsche. Man kunne endog få den med fire karburatorer - eller en turbo.

Men ulig en Porsche var Corvair til at betale. Således opnåede GM at få fans der ellers aldrig ville se GM’s vej. Dog blev den betragtet som fattigmandens Porsche.

Det viste sig fatalt - med en hetz af en ukendt hysterisk advokat ved navn ....Ralph Nader.

The Corvair var en ‘følsom’ bil. Dæktryk, der var meget anderledes foran i forhold til bag, den var kritisk på grund af kombinationen af at være gumpetung/næselet - ligesom en Porsche.

Porsche elskere - som er sporty og bekendt med disse kendsgerninger og vant til hækmotordrevne bilers tendens til at overstyre - kørte i disse biler med den nødvendige respekt, og alt gik godt.

Men nogle der købte Corvair holdt ikke øje med dæktryksforskellene ifølge fabrikkens anbefalinger og specifikationer og de fyldte derpå dækkene - alle fire - med det samme tryk - hvilket betød at overstyringen blev mere voldsom i et sving, hvilket for mange af disse personer - sans nødvendige køreevner - var noget de blev overrasket over. Nader udnyttede denne uvidenhed og inkompetence hos køberne til at smæde Corvair som en “usikker bil ved enhver hastighed,” hvilket den absolut ikke var.

Hvis den var så usikker så var Porsche 911 også - og sådan set også Beetle. Alle tre delte det samme layout/design herunder deres uafhængige hjulophæng og tendens til at overstyre, hvis de blev presset i en kurve, og især hvis føreren gjorde det man ikke måtte - fjerne foden fra speederen midt i et sving. Denne tendens blev altid katastrofalt værre, hvis man samtidig havde forkert dæktryk.

Men det var altså ikke bilens skyld.

Nader tjente penge - og blev berømt - med sin falske vidneforklaring mod Corvair, som GM derpå holdt op med at producere efter 1969 modellen.

I stedet for en let, ydedygtig simpel bil blev de amerikanske købere påduttet virkelig uheldige modeller som f.eks. Vega - med dens vandkølede motor foran der altid blev for varm.

Send et takkebrev til Ralph.

Den gamle tudse er her stadig.

* Porsche 911/993

I den originale  Mad Max film bringes Max til en kældergarage og får vist den “sidste V8 politibil.” Filmen gav genlyd hos fans dengang - den kom i 1979 - for omstændigheder der ikke var til at forudse i Mellemøsten gav frygt for at olie  snart ville blive rationeret eller så dyr at næsten ingen ville have råd til det. Det viste sig at V8 politibiler fortsatte med at være på markedet - der er adskillige i dag f.eks Dodge Challenger R/T, Chevy Camaro, Ford Mustang).

Men man kan ikke længere købe en luftkølet Porsche.

Ikke på grund af siiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiikkerhed, men på grund af ubetydelige/lejlighedsvise højere end tilladt emissioner.

Farcen - tragedien - er des mere, ja tragisk, netop fordi der blev bygget så få af de luftkølede Porscher. Ulig Beetlen og Corvair, der begge var masseproduceret i hundredtusindvis (millioner når vi taler om Beetle) var den samlede produktion af luftkølede 913’er (senere versioner blev kaldt 993) fra den første model i 1963 til den sidste i 1998 så lille at den med hensyn til emissioner absolut ingen indflydelse havde eller har haft.

Der er næppe tvivl om at et dusin eller deromkring militære tanks sviner luften langt mere end nogen luftkølet 911 (dem allesammen) nogensinde har gjort.

Men naturligvis, Onkels legetøj er ikke underlagt de samme standarder som han påtvinger vore legetøj.

De luftkølede 911/993’ere var ikke de hurtigste Porscher. De kan slet ikke måle sig med de nyere vandkølede Porscher når det drejer sig om fra 0-100. Men det var de sidst ‘ægte’ elementære Porscher. Ligesom med en Beetle kan man høre når de kommer. De nye vandkøledes motorlyd er dæmpet af alt det vand - af alt det metal (som jo skal bruge til at holde på alt det vand.)

Det er altså ikke det samme.

De nye er også tungere - og større. Kampvogne i sammenligning med dem de erstatter.

Det er før Onkel - og hans homogeniserende, sjælskvælende mikroledelse ramte alt på hjul.  

https://spectator.org/air-cooled-oddballs-outlawed-by-uncle/

Når tiggeri bliver forretning

Når tiggeri bliver forretning

Robert Arvay

Tiggeri har altid været en del af samfundene, i det mindste så langt tilbage som på Bibelens tid. Men i dag er det at tigge på gaderne en ‘industri’ i vækst. Som i enhver anden branche konkurrerer tiggerne med hinanden. Jeg vil sådan set ikke bliver overrasket over en dag at se en bog med titlen ‘Kunsten at tigge.’ Jo, måske lidt overrasket.

Her for nylig mødte jeg en mand der godt kunne blive forfatter til en sådan bog. Hans metode var enestående efter min bedømmelse. Ulig mange der er iført beskidt tøj og med uredt fedtet hår var denne fyr ren og nydelig. Han forekom ganske almindelig. Han nærmede sig mig og afleverede sin anmodning meget elegant. Hans hustru havde været udsat for en bilulykke. Han havde brug for penge for at komme til en by cirka 400 kilometer borte, hvor hun lå på hospitalet. Jeg var optaget af den opgave jeg var i gang med, og for et øjeblik blev jeg distraheret og rakte ned i min lomme og gav ham nogle småpenge. Derpå fortsatte jeg med min opgave og forventede han ville gå videre. Jeg havde faktisk kun givet ham pengene for at han netop gå gå videre.

Men hans reaktion vil jeg altid huske. Yderst høfligt og helt uden nogen antydning af trussel eller tvang sagde han at det jeg havde givet ham ikke var nok. Han viste mig endog en håndfuld mønter - lidt flere end de jeg havde givet ham - og dermed antydede han at jeg havde mere brug for dem end han, at han var mere gavmild.

Det var godt nok frækt. Jeg havde hørt om tiggere der generer og truer forbipasserende, men dette var slet ikke i den kategori. Han var sådan set i færd med at forhandle sig frem til flere penge, Selvom jeg hurtigt fik afsluttet samtale, og han ikke gjorde mere, fandt jeg at denne hændelse dog var besynderlig og jeg tænkte over den resten af dagen

I adskillige år har jeg været noget ambivalent med tiggere på gaden. Som kristen føler jeg mig forpligtet til at give til de i nød. I morgen kunne det nemlig være mig der kom i vanskeligheder, og hvis det så ikke var tilfældet ville jeg ikke være så hårdhjertet at jeg ville vende ryggen til en enke, en forældreløs eller krigshandicappet der har ofret sin frihed for mig.

På den anden side, troede jeg sådan set ikke på denne karl. Jeg er klar over at i det moderne Amerika er mange som forekommer at være fattige - ikke fattige. Jeg så et interview på TV med en tigger der fremturede med at han havde et godt liv, ja strålende liv gennem sine effektive tiggermetoder. Der er så også de patetiske sjæle der bruger hver en klink de kan få på alkohol eller stoffer.

Hvordan skal man reagere? Tøvende konkluderer jeg at velgørenhed nu om stunder bedst praktiseres af institutioner især de som er knyttet til kirkesamfund. Min favorit er Frelsens Hær. Dette netop for at styrke de interpersonlige reaktioner der burde give åndelig næring, og slutreslutatet er at det er en yderst praktisk måde som gavner de der er i nød

Hvorom alting er så er tiggere en markeds aktivitet. Der er ‘økonomiske kræfter der styrer det marked. Det tiggere sælger er den der gode følelse af, at man har gjort noget næstekærligt.

Desværre er der tiggeri der er direkte snyd, bedrag. Når det bedrag afsløres så giver det stærkt forbehold overfor at være gavmild overfor de som jeg, ikke længere helt tror på. Feks. den gamle da der lader som om hun er enke, har svære omstændigheder og uheld har gjort hende fattig, men som dog har råd til at ryge cigaretter.

Var jeg Demokrat ville jeg måske være fortaler for at oprette et regeringskontor for at give licens, regulere eller undersøge tiggernes forhold. Som Demokrat ville jeg give en milliard dollars om året dertil, og ikke en penny af det beløb ville gå til den fattige, udover måske betalt transport til stemmeboksene hvert andet år.

http://www.americanthinker.com/blog/2018/01/in_todays_america_beggers_can_be_choosers.html#ixzz55eS4hAMT 

Islam benytter oldgammelt våben til at besejre Vesten

Islam benytter oldgammelt våben til at besejre Vesten

LT. COLONEL JAMES G. ZUMWALT, USMC (RET) 

Med nutidens højteknologiske våben kan det være vanskeligt at fatte at et våben der blev udviklet for over 1300 år siden selv i dag ikke kan genskabes af videnskabsforskerne.

Udviklingen af det var på rette tid og sted og reddede Konstantinopel fra en arabisk invasion. Interessant er det også, trods det 21. århundredes teknologiske fremskridt, at muslimer i dag har tiltro til et 1300 år gammelt våben for at iværksætte en ny invasion.

Da Det Byzantinske Imperium ikke besad nogen flådestyrke og stod over for en enorm

muslimsk flåde,,tilbød en opfinder Kejseren et våben kendt som  "Græsk Ild." Det blev affyret fra en trykkanon ombord på et skib, og den brændende substans klæbede sig til hvad det nu ramte - endog vand - og blev ved med at brænde. Kun ved at hælde sand over flammerne kunne ilden kvæles. Den muslimske flåde blev voldsomt beskadiget af dette våben og muslimerne trak sig tilbage - og denne gang lykkedes det ikke at påtvinge Islam på beboerne i Byzans. Med tiden gik opskriften tabt og er ikke blevet genskabt siden.

For vesterlændinge er det vanskeligt at fatte, at følgerne af en religion grundlagt for 1400 år siden med den præmis at den skulle påtvinges hele verden, ville fortsætte - ufortrødent - med dette globale Kalifat som mål. Vi har på tragisk vis været vidner til at nogle muslimske fanatikere, såsom al-Queda og Islamisk Stat stræber efter dette ved vold, og dermed har de haft en ødelæggende påvirkning af menneskeheden.

Det er også vanskeligt for vesterlændinge at fatte at “fredelige” muslimske grupper på lignende vis har dette mål med et Kalifat. Deres hensigt, er formodentlig at nå målet gennem ikke-vold - tålmodigt ventende på at antallet af muslimer gør dem stort nok til at handle med mere saft og kraft.

De anerkender det håbløse i  at at bekæmpe en overlegen militærmagt, og således stoler de på et “stealth” våben, det som deres forfædre benyttede århundreder før. Det våben er "hijrah," eller “erobring ved immigration.” At søge at ‘erstatte’ befolkningen i en værtsnation er moderne dages Trojanske Hest.

Enkelt sagt, disse muslimer ser ingen grund til at risikere nederlag på slagmarken når Hijrah med tiden kan give sejr ved indflydelse på værtsnationens ledelse. Ironisk er det, at nu da lande i Vesten åbner deres porte for immigranter så betyder det at den islamiske dominans der blev hindret for århundreder sige ved Den Græske Ild, nu kan spadsere lige ind.

Mest indflydelsesrig blandt disse fredelige grupper er Det Muslimske Broderskab. Samtidig med de fremmer opfattelsen af de siger fra overfor vold, har Broderskabet givet støtte til adskillige voldelige grupper, såsom al-Qaeda og IS. Splittelsen opstår ved islamisternes kontante tro på at direkte vold giver en kortere og hurtigere vej til oprettelse af Kalifatet end en ikke-voldelig holdning. Det Muslimske Broderskab forsøg på at bilde alle ind man er ikke voldelig blev undermineret ved dets krigserklæring overfor U.S i 2010.

I dag bliver en engang hemmelig slagplan - utilsigtet opdaget i 2004 - implementeret af Det Muslimske Broderskab mod U.S., hvor man forsøger at indføre Sharia og Islam på os gennem:

"Oprettelsen af Islam i Nordamerika der betyder oprettelse af en effektiv og stabil islamisk bevægelse under ledelse af Det Muslimske Broderskab der arbejder for muslimers interesser hjemme som globalt ... og støtter den globale islamiske stat....."Processen med at (opnå ovennævnte) er en Civilisations-Jihadist Proces.’.....Broderskabet skal forstå at deres arbejde i Amerika er en form for Stor Jihad ved at eliminere og ødelægge Vestens civilisation indefra og ‘sabotere’ dets elendige hus ved deres egen hånd og ved de troendes hånd, således at deres civilisation ødelægges og Allahs religion sejrer over alle andre religioner....”

I 14 år har vi intet gjort for at stoppe dette, vi har tilladt at Sharia og Islam er krøbet ind i nogle staters jura- og uddannelsessystem.

I New Jersey anvendte en dommer på forkastelig vis Sharia lov ved at sanktionere en ægtemand tro på hans ret til gentagne gange at voldtage sin hustru, dermed nægte eks-hustruens anmodning om en permanent  tilholdsordre. På samme måde har lærere i Colorado været ivrige efter at vise deres tolerance over for Islam, ved ubegribeligt, at erstatte den engelske version af troskabseden (the Pledge of Allegiance) med en arabisk, hvor “under Gud” er erstattet af “under Allah.”  

Mens “Sharias uhyrlighed” fremmes i vore domstole og uddannselsesinstitutioner har de fleste amerikanere vist sig uansvarlige og tøvende over for at lære, studere hvordan Islam truer os. Det eneste man sådan set bør se nærmere på er den holdning der i den grad viser forskellen på værdinormerne for muslimer og ikke muslimer: Menneskerettigheder.

Dette illustreres måske bedst med en plakat der viser hundreder af muslimer der beder på gaderne i en by i Vesten. Det gør de uden at tage hensyn til at deres handlinger blokerer for ikke-muslimer i området - og de retfærdiggør det som en minoritets religiøse ret.På plakaten står der: “I ethvert land hvor muslimer er en minoritet er de stærkt optaget af (deres) minoritetsrettigheder. I ethvert land hvor muslimer er en majoritet - er der ingen minoritetsrettigheder.”  

Det klarlægger krystalklart Islams holdning til menneskerettigheder: Menneskerettigheder er for muslimer ikke for ikke-muslimer. Dette bevises ved en United Nations deklaration i 1948 - Den Universelle Deklaration om Menneskerettigheder (UDHR) der opstiller en universel standard for hele menneskelivet som værende lige - det blev vedtaget uden en eneste stemme imod. Imidlertid i 1990 trak de 56 medlemslande i Organization of Islamic Cooperation helt tydeligt deres støtte til UDHR, og bekræftede at sdådanne rettigheder kun anerkendes  under Shariah - det vil sige kun for muslimer.

Muslimer tror at Islams overherredømme pålægger alle andre religioner at underkaste sig Islam ved et globalt Kalifat. Denne overherredømmeindstilling manifesterer sig ved Nul tolerance for andre religioner. Det er derfor mange muslimske stater forbyder andre religioner, ødelægger deres tilbedelsessteder eller forfølger ikke-muslimer. Samtidig med at muslimske grupper med tilknytning til Det Muslimske Broderskab kvikt kommer med  ubegrundede bekymringer om Islamofobi i Vesten så har ikke muslimer ingen mulighed for at komme til orde mod muslimers fobi om ikke-muslimske religioner i muslimske lande

Det er forbløffende, hvorfor vi i en bestræbelse på at demonstrere tolerance i Vesten accepterer en indvandrerbefolkning der opfatter vor tolerance overfor deres intolerance som accept af Islam som en overlegen religion.

Selvom vi måske ikke har til hensigt at nære denne opfattelse så anser muslimer velfærdsgoderne som anerkendelse af Islams overherredømme. De betragter os “vantro” som “urene,” og kræver at vagterne på Guantanmo er  iført handsker når de giver Koranen til fanger. Bidragende til denne tendens er at lande i Vesten censurerer det at kritisere Islam.

Lande i Vesten har accepterer de Trojanske heste i form at muslimsk indvandring til opfyldelse af Islams opfordring til hijrah. Af frygt for at blive kaldt islamofobiske følger vi rådet fra muslimer om “ikke at skue en hest givet som gave i munden.” Men ved ikke at gøre det efterlader vi en fremtidig generation af vore efterkommere spekulerende over hvordan vi dog kunne være så tåbelige.

   

Lt. Colonel James G. Zumwalt, USMC (Ret.), is a retired Marine infantry officer who served in the Vietnam war, the U.S. invasion of Panama and the first Gulf war. He is the author of "Bare Feet, Iron Will--Stories from the Other Side of Vietnam's Battlefields," "Living the Juche Lie: North Korea's Kim Dynasty" and "Doomsday: Iran--The Clock is Ticking." He frequently writes on foreign policy and defense issues.

Read more: Family Security Matters http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/islam-turns-to-ancient-weapon-to-defeat-the-west?f=must_reads#ixzz55snBXHhY 

Afhængighed: Sex, alkohol og hash - også mediernes ansvar

Afhængighed: Sex, alkohol og hash

James Lewis

Michelle Malkin er netop kommet med en afsløring af børnefoto af pornografen Terry Richardson. Det er en vigtig afsløring af den ulækre (gyselige)  fare børn udsættes for af reklameverden, modeindustriens magthavere og kendthedskulturen.

Modeselskabet Condé Nast har helt bevidst ansat børnepornofotografen Terry Richardson og spredt hans, også for børn, farlige fotos til mange millioner mennesker herunder et ukendt antal godtroende børn.  

Nu fremviser medierne tydelige tegn på den ‘krybende’ børneporno ofte med små antydninger og beklagelige fotos, herunder hjemmesider hos de større virksomheder.

Ved at normalisere seksuel udnyttelse af børn der er alt for unge til selv at tage ansvarlige beslutninger - det er endog svært for voksne - er massemedierne blevet infiltreret af den illegale pornotendens.  

Det er relevant at nævne at Islam sommetider lovliggør at voksne mænd har sex med børn af en lavere kaste/stamme/klasse skønt det ellers er strengt forbudt i den traditionelle muslimske familie. Som en familiebaseret kultur, har stamme islam en klar adskillelse mellem politisk magtfulde familier og familier uden magt eller vantro. I Afghanistan bliver udnyttelse af små drenge fra lavprestige stammefamilier måske hyldet, men magtfulde familier vil også “æresdrabe” døtre der er blevet forført af fremmede.

Fra venner der beskæftiger sig med psykiatri forstår jeg at seksualiserede børn udsættes for fare med udviklingsmæssige skævheder.  Det er let at manipulere og misbruge børn, undertiden med forbryderisk medviden af forældre og værger. Resultatet kan være en risiko for livslang depression, angst og selvmorderisk væremåde, blandt så mange andre alvorlige lidelser. Evnen til at omgås andre voksne i normal kærlighed og ægteskabsrelationer kan også være stærkt berørt.

Seksuelt misbrugte børn kan selv blive nogle som misbruger børn, og psykoanalytikere har længe ment de er psykologisk skadede for livet. Høj risiko for selvmord er også associeret med en fortælling om seksuelt misbrug i barndommen.  

I en tid med stadig mere seksuel eskalation er “transgressiv seksualitet” og “transkønnet vold” blevet mere og mere normalt via massemedierne. Jeg mener at massemedierne udgør en stadig større trussel mod normal børneopdragelse og uddannelse.  

Den traditionelle lavalder for samtykke til samleje har til hensigt at beskytte børn indtil de kan tage et informeret, oplyst valg. Hyperseksualitet er nu så udbredt i den korrupte “Frankfurt Skole” kultur, kombineret med angrebet mod familien, at unge mennesker bliver “bedt” om at beslutte deres køn. Dette er direkte misbrug af den meget begrænsede forståelse børn har om seksualitet. Voksne, herunder erfarne psykiatere har stadig en begrænset forståelse af menneskets seksualitet. Unge børn/mennesker er ekstrem sårbare.

Facebook siges nu at oplyse om 72 forskellige kønskategorier, herunder børn der ikke har nogen som helst forståelse for den besættende, tvungne, udnyttende og undertiden voldelige natur i voksenseksualitet. Alt forklares som “kærlighed,” men mennesker har altid fremvist en vild og farlig varietet af seksualitet.

Ved slutningen af hans tid som præsident beordrede Barack Hussein Obama at de lokale skoledistrikter rundt om i landet kunne sløjfe deres traditionelle opdeling i “dreng” og “pige” toiletter. Obamas executive order var direkte mod forfatningen og et ulovligt misbrug af magt, og skoledistrikter der adlød hans edikt burde holde ansvarlig over for loven.

Der er rapporter om at Obama selv kan være afhængig af hyperseksualitet, traditionelt betragtet som en fare i normal opvækst som barn og uddannelse. Vi skal ikke komme med en dom om det rigtige i de rapporter. .

Forsøget med at vælge sit eget køn er spækket med farlige konsekvenser, gående fra BDD (body dysmorphic disorder) der er udbredt i moderne kultur til høj dødelighed og stor udbredelse af seksuelt overførte sygdomme. Øgningen i rapporter om seksuelt slaveri er også nært forbundet til hans gennemført uansvarlige og forbryderiske opførsel.

Sexuelt misbrug af børn og uvidende, uskyldige unge mennesker er blevet “normaliseret” i vor kultur alt mens kendte og stofmisbrugere en efter en afsløres. Seksuel udnyttelse hænger sammen med misbrug af stoffer, der i sig selv gør det muligt at skabe generationer af elendighed. Det bør bemærkes at mange voksne er genetisk sårbare over for alkohol afhængighed, der længe har været en årsag til lidelse og elendighed blandt europæiske og asiatiske befolkninger der bærer det sårbare gen.  

Legaliseringen af den særlige giftige komponent i marihuana, THC, er tæt forbundet hermed. Massemedierne fremmer en uvidende og falsk følelse af sikkerhed om misbrugsstoffer. Alkohol og marihuana kan benyttes sikkert, men genetisk betinget sårbarhed over for disse stoffer kan smadre liv. I Rusland, hvor alkoholmisbrug er udbredt er gennemsnitslevealderen blot 50 år, 25 år mindre end i andre industrilande. Andelen af vold i familierne, og mange andre dysfunktionelle opførselsmønstre er enorme.

Marihuanaplanten har flere end 80 kendte phytocannbioder, med THC og CBD som de største i mængde. Hos teenagedrenge har man længe vidst at THC kan igangsætte psykotiske anfald, der igen kan føre til livslange psykoser. Jeg havde en yderst intelligent teenageven der tog alle de ulovlige stoffer han kunne få fat på. Han har siden i perioder været indlagt på grund af psykoser og er aldrig kommet sig helt. Han kan ikke føre en sammenhængede tale. Et kæmpetalent og et potentielt lykkeligt liv er gået tabt.  

Dette  link til den gratis biomedicinske abstrakte database PubMed.gov fremviser 35 gennemdokumenterede journaler om THC giftigheden der kan igangsætte psykotiske anfald, særligt hos teenagere.

Marihuanadyrkere har helt bevidst forøget det hallucinerende stof THC i planten gennem årtier. Resultatet er at ingen aner om han ryger ‘græs’ med højt THC indhold eller med lavt indhold i “naturlig” form. ‘Forædlet’ marihuana er ikke længere “naturlig,” ligeså meget som forædlede terriere er naturlige hunde.

Den næstmest hyppige ingrediens i vil marihuana kaldes cannabidiol (CBD) og den har en langt bedre løfterig helbredende effekt. De fleste brugere af marihuana har slet ingen videnskabelig forståelse for disse pointer, men man kan let læse om dem på f.eks. Wikipedia.

Konklusion: THC kan være årsag til psykoser, især hos genetisk disponerede teenagere det være  mere udbredt for mænd end for kvinder. CBD synes at være mere ‘sikker’ og med gavnlige virkninger, men det er så til gengæld ikke hallucinerende.

I tilgift er inhalering af enhver plante med ild i skadeligt for lungerne. Sådan må det nødvendigvis være. Du kan ryge toiletpapir eller bark, og det skader dog dine lunger. Af den grund er benyttelsen af “bong” eller “indånding” en langt sikrere metode til at indtage tobak eller marihuana end joints eller cigaretter. Kuldioxid ved glødning, uanset produkt, kan udgøre en risiko for lungecancer.  

I syntetisk form er THC bevisligt farligere ved at kunne igangsætte psykotiske episoder, men i mindre doser og blandet med phytocannabinoider som CBD, er det måske mere til at tåle. Jeg vil dog ikke satse mit helbred på det.

Det endocannabinoide (det naturlige netværk af cannabislignende neurale forbindelser og receptorer) er komplekst og ikke helt forståeligt. Ligesom de endogene opiodsystem har den store goder og risici. Mennesker der bruger marihuana burde forstå de større forskelle mellem  

1. endocannabinoider (der er også skabes i en normal krop)

 2.phytocannabinioider (fra plantedele, der ofte omfatter en række giftige som gavnlige molekyler) og         især bredtvirkende stærk THC og nedtonet CBD varianter af marihuana, der stadig kaldes “marihuana” af sælgere, men kan være giftige for sårbare personer.

Sådant burde der informeres om i grundskolerne.

Marihuana er direkte analog med opium, spiritus og cocaplanten. Alle planteprodukter er komplekse. Når mennesker raffinerer eller syntetiserer plantemolekyler bliver disse ofte giftige, især i unaturlige doser og i renere form og især for mennesker med genetiske sårbarheder. Hvis du kender en alkoholiker er chancerne for at vedkommende har genet ret stor. 

Jeg tvivler sådan set ikke på at de fleste i medieverden, er ligeså langt ude i brug af stoffer, naturlige som kunstige, som resten af den modesættende popkultur. Når de fremmer brugen af “sikre” stoffer retfærdiggør de blot deres egne destruktive vaner. De kan måske ikke forstå at der er mange flere sårbare befolkningsgrupper for de psykoaktive molekyler, end vi forestiller os. .

Konklusionen er: Husk på alle de venstreorienterede liberale tåber. Nuvel tro ikke på et eneste ord fra dem. Disse mennesker er forførte, og de står for massemedierne der kan gøre hele nationer til selvødelæggende kulter.

http://www.americanthinker.com/articles/2017/10/addictions_sex_alcohol_and_marijuana.html#ixzz4wi1FyFjO 

En særdeles kærlig fængselskammerat “Pep den Sorte,” kaldte nogen ham. Han blev anklaget for mord, angiveligt skulle han have myrdet et medlem af Gifford Pinchot’s hus.  Pinchot var ikke hvem som helst - vi er i 1924 og han var guvernør over Pennsylvania. Alene den kombination, selv i et land hvor ingen står over loven, er en sikker måde at blive sat i fængsel i meget lang tid. Og det var ikke anderledes for Pep. Han skulle tilbringe resten af sit liv i Eastern State Penitentiary, et nu nedlagt fængsel i Philadelphia, som Fange C2559.  Eastern State, er nu et historisk landmærke og har en spændende historie. På sin tid den største og dyreste offentlige bygning i historien. Det var et af de første fængsler med fokus på at skille fanger fra samfundet og hinanden som en metode til at rehabilitere dem og opdrage dem. Før Eastern State gik det ud på stille, tvungent arbejde med det formål at straffe de anklagede i stedet for at reformere dem.  Fængslet havde nogle berømte indsatte - mere berømt end Pep, Al Capone sad der - her et billede af hans celle (se nøje på lampen!) .- og en Willie Sutton sad der også, den mand der røvede banker fordi, som han er citeret for at sige “det er jo der alle pengene er.” (Det sagde han så faktisk ikke, men citatet er super).  Men Pep er ikke så berømt. Faktisk er det ikke fair at sammenligne ham med disse mænd. Men ikke kun på grund af hans relative mangel på berømmelse. Der er to virkelig gode grunde.   Pep var uskyldig.  Som det kan ses på dette forbryderbillede. Pep var en hund.

Guvernør Pinchot troede på at kriminelle skulle reformeres, så de kunne genindtage et produktivt liv efter en straf i fængsel. Det er grunden til at Eastern States fokus var på rehabilitering (dog var det hans forgænger der satte det i værk), og det er også grunden til at Pep kom dertil, hvis man skal tro guvernøren og ifølge the Daily Mail. Pinchot havde hørt beretninger om hunde der blev brugt i fængsler “som terapi for at hjælpe de indsatte med rehabilitering.”  Pep som var en af guvernørens hunde havde ødelagt nogle puder på verandaen til huset og at få ham væk fra huset syntes at være en glimrende ide. At sende ham til Eastern State endnu bedre ide.   Desværre var det en lidt for nem overskrift til den lokale avis. Avisen lavede historien om til den rene fiktion og om en hund der kom ind i guvernørens hus, og helt uforklarligt (udover han var en hund) angreb og dræbte en af guvernørens katte. Så fortælles der at Pinchot blev rasende, og “idømte” hunden livstidsfængsel - væk med den drabs’person’ fra hans åsyn. Fængslet spillede med. Forbryderbilledet blev taget og Pep blev udstyret med et fangenummer, et der ikke er med i de officielle optegnelser (det vil sige han var ikke en ægte indsat). Der er delte meninger om hvordan Pep endte i Eastern State - enten som en terapihund eller som indsat. Uanset hvad blev han hurtigt del at fængselsrutinen - og genstand for tusinder af breve til Guvernør Pinchot, hvoraf mange var imod hans fængsling.

Bonus fakta: En livstidsdom i fængsel for en hund er cirka 29 år - max. Hvorfor det? Fordi den ældste hund man kender til, en hund ved navn Max (tja) blev 29 år og 282 dage da han døde i 2013.