Malcolm X skal falde: Hundredvis af gader, skoler opkaldt efter en sort der var allieret med Ku Klux Klan

Malcolm X gik fra KKK og nazister til Det Muslimske Broderskab

Daniel Greenfield

Boston og Dallas har hver deres. New York City har ikke kun en, men to Malcolm X boulevarder, sammen med en legeplads. Washington D.C. har Malcolm X Avenue. The Los Angeles City Council omdøbte omfartsvejen nær the Bilal Islamic Center, til Malcolm X Way.

Disse er blot nogle få af hundreder af gader og forskellige andre infrastrukturer der er opkaldt efter den sorte overherredømme leder der arbejdede sammen med KKK og the American Nazi Party.

“Jeg sad ved bords sammen med overhoveder for the Ku Klux Klan,” indrømmede Malcolm X senere.

Der er en Malcolm X statue i Harlem, og den racistiske leder families hjemsted i Omaha er med på listen hos the Park Service in the National Register of Historic Places selvom han blev berømt for at prædike teologien fra the Nation of Islam om at hvide er djævle skabt af en gal videnskabsmand og de ville blive slået ihjel af UFOs.

The Postal Service udgav endog et frimærke for den racistiske separatist der førte kampagne for et særligt land for sorte og mod blandede raceægteskaber.

"Følg blot op på disse integrationsledere og du vil finde ud af at de fleste af dem er gift eller knyttet til en eller anden hvid kvinde,” hylede Malcom X. “Ingen sort mand gift med en hvid kvinde kan tale på mine vegne.” 

Disse racistiske overbevisninger gjorde at Malcolm X helt naturligt var allieret med KKK i kampen mod borgerretigheder. 

I 1961, mødtes Malcolm X med medlemmer af the Klu Klux Klan i Atlanta for at arbejde sammen på en alliance mod borgerrettighedsbevægelsen. Mødet var resultatet af hemmeligt diplomati mellem lederen af Nation of Islam Elijah Muhammad og Klan lederen J.B. Stoner der senere blev dømt for bombningen af the Bethel Baptist Church i Birmingham. Samtidig med at Muhammad og Stoner gjorde et show ud af at angribe hinanden for at øge deres indbyrdes status var NOI og KKK bag forhænget allierede.

Klansmænd der bombede sortes kirker - som Bethel - lod altid NOIs moskeer i fred.

Malcolm X skulle senere kaste skylden for denne “konspiration” på Elijah Muhammad, NOI lederen men Malcolm var som ung et barn af Marcus Garvey’s Universal Negro Improvement Association (UNIA) der tidligere havde været allieret med Klanen og som hyldede Hitler. 

“Et valg mellem the Klu Klux Klan og the NAACP gruppen, ville jeg vælge Klanen” havde Garvey engang udtalt.

Alliancer mellem hvide supremacister og sorte supremacister ville fortsætte under Louis Farrakhan’s lederskab af the Nation of Islam. Disse racistiske alliancer strækker sig nu over 100 år.

Malcolm X og hans Klan modparter var begge enige om at der var en overlegen race, der ville besejre den inferiøre race. De anså begge integrationstilhængere som værende deres fjender og beskyldte Jøderne for alt. “Jøden står bag integrationsbevægelsen, og benytter Negeren som værktøj,” fortalte Malcom X - KKK. 

Manden der nu hædres som en borgerrettighedsleder foreslog også at Klanen skulle slå hvide borgerrettighedaktivister ihjel, eller som Malcolm X kaldte dem, “forrædere der assisterer integrationsledere.”

 

Mordene på Chaney, Goodman, og Schwerner fulgte tre år senere. Viola Liuzzo blev dræbt året efter disse mord. Begge var de medlem af en hadgrupe.

Det store historiske ironiske er, at en sort nationalist allieret med Klanen der kæmpede for borgerrettighedsbevægelsen og opmuntrede til mord på mænd som Chaney og Goodman er blevet indbegrebet af en borgerrettigheds forkæmper, samtidig med af Rabbi Abraham Joshua Heschel's march sammen med Martin Luther King er helt fjernet fra filmmateriale.

 

Malcolm X gjorde aldrig nogen hemmelighed ud af hans rabide anti-semitisme.

“Jøderne leder landet,” erklærede han engang.

Selvom Malcolm X’s møder med KKK blev holdt kortvarigt hemmeligt (skønt mindst en af hans små ‘gejstlige’  fra Nation of Islam deltog i en Klan demonstration) så blev hans flirten med the American Nazi Party offentlig kendt samme år da Malcolm X gav en tale om raceadskillese til et publikum der inkluderede George Lincoln Rockwell og andre medlemmer af hans  American Nazi Party.

Malcolm X indtroducerede George Lincoln Rockwell, lederen af the American Nazi Party, på scenen, førte an i klapsalven for Neo-Nazi lederen og kaldte ham, “Mr. Rockwell.” Bag scenerne havde the NOI og ANP arbejdet på en aftale om “fælles assistance.”

 

Nogle vil protestere ved at hævde, at Malcolm forkastede sine racistiske synspunkter da han forlod the Nation of Islam og gik over til anerkendt Islam. Og dog får vi hele tiden at vide at vi skal bedømme hver historisk person, enhver statue og ethvert gadeland der nu forhånes som værende racistisk ved deres værste øjeblikke, - ikke deres bedste.

Der er en krystalklar hyklen ved at tillade at Malcolm X hædres.

Malcolm X ændrede ikke sind, men han holdt inde med at være en hykler. I stedet skiftede han fra et racistisk og religiøst hykleri til en eksklusiv udgave af religiøst hykleri. Den nye Malcolm X kunne acceptere mænd med blå øjne som han mødte på hans pilgrimsrejse til Mecca, men kun så længe de delte hans islamiske religion.

Som Andrew Bostom, historiker og forfatter til The Legacy of Islamic Antisemitism bemærker, at under hans pilgrimsrejse besøgte Malcolm X Hitlers Mufti, han der havde samarbejdet med Hitler for dræbe jøder, og han mødtes med ledere af PLO, herunder Ahmed Shukeri der havde opfordret til at smide jøderne i havet.

 

Året var 1964 og PLO kæmpede om at erobre Vestbredden og Gaza, man sloges om at udslette jøderne. “De som overlever vil forblive i Palæstina, men jeg vurderer at ingen af dem vil overleve,” ville Shukeri senere advare de israelske jøder om.

Malcolm X var gået fra et fællesskab med KKK og deres fælles anti-semitisme til at gå i fællesskab med en ny flok Nazister om massemord på jøder.

Malcolm X's besøg i Gaza fandt sted da Egypten besad området. Shukeri var en Nasser marionet, og borgerrettighedslederen studerede hans nye “moderate” islam med velsignelse af et totalitært regime der var i fuld færd med at undertrykke kristne koptere og havde planer om at slå millioner af jøder ihjel.

Den ‘nu’ så tolerante Malcolm X anklagede “Israelske Zionister” for at praktisere kolonialisme i Afrika med myndighed fra “jødiske profeter” og deres “Jødiske Gud.* Som så mange andre antisemitter, kædede Malcom X sine gamle betragtninger om jødisk finansiel dominans sammen med Zionistiske finansiel dominans.

Som medlem af Nation of Islam havde Malcolm X forsvaret hadgruppens antisemitisme ved at nedværdige “jøder der har været skyldige i økonomisk at udnytte sorte mennesker i dette land.” Som islamist fremturede han, at “nummer et våben i det 20. århundredes imperialisme er zionistisk dollarisme, og en hovedbase for dette våben er Zionist Israel.”

 

Malcolm X’s antisemitiske stereotypi gik ud på at jøderne stadig brugte penge for at kontrollere sorte. 

Samtidig var det så at sige enhver islamisk gejstlig der styrede Malcom X. Ikke alene studerede han ved Al Azhar University, selve kilden til det ækle islamiske hykleri, men lederen af Saudi Arabia's Muslim World League og leder af Det Muslimske Broderskab, Said Ramadan, underviste Malcolm om Islam.  

Den ældre Malcolm X havde dyrket venskab med KKK og Nazidster. Den nye Malcolm X havde så endelig fundet det ‘helt rigtige.’ Saudierne og Det Muslimske Broderskab så i Malcolm X en mulighed for at få bugt med the Nation of Islam, hvis troslære har meget lidt med Koranen at gøre, og derpå opbygge en islamistisk tilstedeværelse i Amerika. The Nation of Islam gjorde modstand og i denne kamp blev Malcolm X dræbt.

Malcolm X var således vandret fra KKK til islamistiske netværker der gav grobund for Al Qaeda og ISIS.

Efter et flystyrt havde Malcolm C fejret antallet af døde og deklamerede, “Hvorfor kan Allah ikke slå hvide ihjel i stedet for den såkaldte Neger?” 

PLO indledte en større række af angreb mod fly, det som senere inspirerede til 9/11.

Den ‘nye’Malcolm X var i bund og grund ikke spor anderledes end den ‘gamle’ Malcolm X. Det begge ‘udgaver’ ønskede var en separat muslimsk stat. Den ‘gamle’ Malcolm X havde beundret Muhammad Ahmad, den islamiske leder af Den Mahdiistiske Islamiske Stat, der gennem en brutal kampagne ved tidligere slavehandlere bekæmpede briternes forsøg på at fjerne slaveriet og det lykkedes at besejre de britiske styrker og gøre deres hustruer og børn slaver.

"Mahdiismen har genindført slavehandlen, der nu er i fuld vigør, og næsten alle de slaver som blev befriet i regeringsdagene er blevet solgt igen som slaver,” dokumenterede Fader Joseph Ohrwalder, en tilfangetagen missionær der gjorde opmærksom på det voldsomme krav efter “sorte” slaver.

 

Malcolm X’s entusiasme for en jihad for slaveriet kan synes helt umulig, men således også hans alliance med Nazister og Klanen. Det var altid tyranni, hykeri og undertrykkelse der var hans første indskydelse og prioritet. 

Den tidligere Little (det hed han til efternavn før han tog X’et) var tiltrukket af Sudan, porten til handel med afrikanske slaver fra de arabiske lande, og stedet hvor islamisterne satte gang i at kolonisere Afrika med Islam.

Store bestræbelser er gjort for at portrættere Malcolm X omvendelse til Islam som et åbenbaring om racemæssig tolerance, men den tidligere racist havde blot tilsluttet sig en international teokratisk bevægelse der var ved at indlede en global jihadist kampagne.

Burde amerikanske gader, skoler, legepladser og biblioteker vær opkaldt efter en sådan person?

Hvis vi skal stille spørgsmål ved berettigelsen af statuer af enhver fra Columbus til Jefferson, hvilken grund er der så for at lade et eftermæle over en Klan allieret og en ondsindet racist bestå?

At hylde Malcolm X er med til at vise at det ikke handler om racisme eller slaveri. Det drejer sig om racemæssigt overherredømme.

 

Du kan være allieret med KKK, dyrke selskab med Nazister, og romantisere det islamiske slaveri så længe du bare er sort nationalist. The Democrats, og deres mængder af virksomhed og medie allierede kan falskeligt hævde at det drejer sig om racisme. Men det drejer sig om den den samme racemæssige overherredømme indstilling der førte til at Malcolm X gik med i samme sag som Nazister og KKK. Og derpå videre over til at studere Islam med drabsmænd af kristne og jøder.

Hvis de ønsker at fjerne statuer af racister så er der en i Harlem de kan begynde med.

Malcolm X skal væk.

https://cms.frontpagemag.com/fpm/2020/06/malcolm-x-must-fall-hundreds-streets-schools-named-daniel-greenfield

Egyptens valg: En vurdering af en kender!

Egyptiske valg: Bekræftes Loring's 1884 vurdering?

Andrew G. Bostom

William Wing Loring (1818-1886) var amerikansk soldat, sagfører og statsrepræsentant for Florida. Hans karriere som professionel soldat omfattede tjeneste i United States hære, for Confederacy (Civil War) og Egypten. 

Loring kæmpede i Krigen mod Mexico, hvor han modtog to udnævnelser for tapperhed -- den ene til oberstløjtnant og den anden til oberst. Født i Syden, fra Wilmington, North Carolina forlod Loring U.S. Army den 13. maj 1861 for at kæmpe for Confederacy, idet han sagde til sine officerskolleger, “Syden er mit hjem og jeg vil frasige mig min kommission, og vil slutte mig til Southern Army og hver af Jer kan gøre som han mener er det bedste.”

 

Loring i Confederacy uniform

Efter Confederacys nederlag i Civil War tjente Loring i ni år hos Ismail Pasha, Khedive (vicekonge) i Egyptens hær. Han sluttede sig dermed til cirka 50 Union og Confederate veteraner som var blevet anbefalet Khediven af General William Tecumseh Sherman. 

I forordet fra april 1884 til Lorings erindringsbog, A Confederate Soldier in Egypt bemærkes: 

[Loring's] bekendtskab i mere end et kvart århundrede med Østens lande og folk, og de ti år med en høj stilling i Egypten, med ubegrænsede muligheder for at studere og observere så at sige alt, kan måske retfærdiggøre skribentens håb om, at de resultater som præsenteres her ikke vil være den almindelige læser uvelkomne.

Fra Lorings enestående informerede perspektiv, tilføjer forordet fra 1884: 

[Han] formåede at give en dybfølt indsigt i emner vedrørende Egyptens historie, de religiøse og sociale forhold, som er blevet bedømt som værende nødvendige for til fulde at forstå det drama der finder sted på landets jord. 

 

Ignaz Goldziher, den eminente islamkender fra sent det 19. og tidligt 20. århundrede og en af de største lærde om Islam som Vesten nogensinde har frembragt, placerede fænomenet Loring der observerede og beskrev forholdene i en større kontekst med reflektioner om den globale tendens i Islam, cirka 1882: 

I den seneste tid er den muhamedanske verden blevet optændt af en magtfuld ide. Dette er ideen om Panislamismen. Den åndelige fusion af politisk urolig Islam til en stor enhed. Den eksterne form af denne enhed er institutionen af det udelelige Kalifat, der er den ældste politiske struktur i Islam..... Med hensyn til Islam er foreningen af de muhamedanske kræfter, og en vækkelse af betydningen af denne enhed og solidaritet under en fælles myndighed noget der anses som det eneste middel mod de farer der lurer i fremtidens skød. Og denne forening kan kun opnås under banneret af det forenede Kalifat af Islam. ..... Forestillingen om Panislamisme er en militant forestilling i deres (muslimernes) øjne, som det var en militant forestilling i tiden med fødslen af det unge Islam. Denne ide hersker over den muhamedanske offentlige opinion, visse steder med en sådan styrke, at repræsentanterne for de europæiske regeringer nu klager over det. 

Men det var Lorings uapologetiske observationer i 1884 af Egyptens islamisk dybt rodfæstede ønske om at gøre sig fri af fremmede magter, der sørgeligt nok synes af have holdt ved til nutiden som det kan ses af vox populi (folkestemningen) og fremkomsten af Det Muslimske Broderskab under landets første række af åbne demokratiske politiske valg -- både til Parlamentet,  og nu til præsidentposten. 

Forskrifterne i Koranen former hans (det vil sige Muslimens) karakter og skaber hans skæbne. Den gennemsyrer enhver detalje i hans dagligliv og hersker over selv hans mest intime hjemlige relationer. Den udgør åget af den allermest knusende despotisme - Guds Vilje. Selv handelslivet og erhvervslivet er under dens kontrol. Den er hovedårsagen til nedgørelsen af kvinder til en stilling af at være et legetøj og slave. Overalt i Egypten, og de tyrkiske besiddelser, er harem fyldt med kvinder, ejendom for en mand der kontrollerer det. ....

... Reformer kan forsøges, og en delvis og midlertidig succes følger bestræbelserne; men der kan aldrig være en varig fremgang i uddannelse, moral eller regering uden en radikal forandring i Østens religion. 

Slaveriet i hjemmene er den samme i dag som den har været i århundreder....Den egyptiske race vil fortsætte med at sygne hen under Islams hæl ....indtil en arabisk Luther vil fremstå og rette anslag mod lænkerne....vil de....befinde sig som fangne i deres betændte uvidenhed overfor enhver form for fremskridt, som værende noget der er mod Allahs bud. 

Deres daglige bøn er, “Oh, Gud hjælp de muslimske styrker ....Oh Gud, gør de vantro og de som tror på mange guder frustrerede, dine fjender, fjenderne af din religion. Oh Gud, tag deres bannere i din besiddelse og ødelæg deres bosteder, og giv dem og deres velstand som krigsbytte til muslimerne!” 

I deres daglige lektion til deres børn (Bemærk: Bekræftelse af det en smule tidligere 19. århundredes beskrivelse af denne bøn i E.W. Lane’s En Beretning om Vaner og Traditioner hos Moderne Egyptere, og analyser af nutidige egyptiske børnelærebøger) så underviser de dem i at sige, “Oh Gud, ødelæg de vantro og polyteisten, dine fjender og fjender af din religion. Oh Gud, gør deres børn forældreløse, og vanhellig deres bygninger, og lad dem falde på deres fødder, og giv dem og deres familier og deres hus og deres kvinder, deres børn og deres ægteskabsrelationer, og deres brødre og deres venner og deres besiddelser og deres velstand og deres race og deres land som krigsbytte til muslimen, Oh Herre over den´hele verden og dens skabninger.” 

Det kan vel næppe undre nogen at disse mennesker er ignoranter og overtroiske og føres af sted af deres religions stolthed, når der bliver undervist i samme barbariske lektion i dag, som førte deres forfædre til voldtægt og plyndring, og det også er doktrinen der implanteres i sindet hos den nulevende generation.

 

Read more: http://www.americanthinker.com/blog/2012/05/egyptian_elections_confirming_lorings_1884_assessment.html#ixzz1vyHRDdTy

Muslimer og hunde - fatwas

Den førende Amerikanske muslimske retslære vedørende hunde

Andrew G. Bostom

Som opfølgning på den smertelige fortælling om Wiley en voldsomt mishandlet afghansk hund - behandlet efter såvel doktriner og historiske islamiske holdninger til hunde -- opdagede jeg de fatwas (som der berettes om længere nede) om hunde, og det at eje hund, fra den førende Amerikanske Muslimske kilde til islamisk “retslære”  Assembly of Muslim Jurists of America (AMJA).

 

En hund der har knyttet sig til de amerikanske tropper i Afhganistan, fordi han  behandles med omsorg. Se denne side: http://www.lifewithdogs.tv/2011/07/guardian-of-patrols-afghan-dog-fights-like-marine/

AMJA opgaveformuleringen indeholder:
[ AMJA blev] grundlagt for at give vejledning til muslimer der bor i Nordamerika....AMJA er en religiøs organisation der ikke udnytter religion for at opnå noget politisk, men giver i stedet praktiske løsninger indenfor retningslinjer for Islam og nationens love overfor de forskellige udfordringer som muslimske samfund erfarer.

En rapport i The Muslim Observer offentliggjort den 21. oktober 2010 der omtaler AMJA’s “syvende årlige amerikanske imamkonference,” bekræfter organisationens stæben efter accept som Amerikansk Muslimsk Samfund. Således blev AMJA og dets nylige “trænings” konference for amerikanske imamer beskrevet med disse banale udtryk.

Organisationen AMJA (Assembly of Muslim Jurists of America) har en liste over lærde der er knyttet til der strækker sig fra Al-Azhar University til Virginia's Open University, og tilbage over havet til professorer ved Saudiske universiteter. Dets hjemmeside, amjaonline.com, giver fatawa om de problemer folk kan stå overfor. AMJA har fokus på det at give fatwas til amerikanerne, og tror det er i stand til at give kulturelt passende fatwas skønt mange af deres lærede ikke er amerikanere, fordi de har nogle amerikanske lærde og fordi de teknologiske bånd forbinder AMJA’s amerikanske lærde med de som befinder sig i udlandet.  AMJA har netop haft sit syvende årlige konference i Houston for imamer, og to lokale Michigan imamer var tilstede nemlig Imam Musa fra Bloomfield's Muslim Unity Center, og Imam Ali of MCWS. Mr. Sadiqul Hassan fra AMJA forklarede at “begivenheden var den 7. årlige imam workshop.” Hr. Hassan sagde at AMJA er “et fiqh råd i bund og grund,” med “lærde der lever i udlandet og i USA; vi har eksperter på forskellige området så der kan uddannes til livet i USA - fatwa baseret på livet i USA”

AMJA's nyeste fatwas vedrører det at eje en hund og gentager to af de kanoniske hadiths jeg nævnte i forrige blogindlæg, (læs det her) før de når frem til deres uundgåelige konklusioner af “reglerne”: Hunden er “uren” og kan ikke holdes blot som kæledyr i et hjem, end ikke hundehvalpe. Heldigvis fandt jeg intet regelsæt der sanktionerer uhæmmet drab på de “rene” kæledyrshunde i Nordamerika (som i denne kanoniske hadith: Volume 4, Book 54, Number 540: Fortalt af Abdullah bin Umar: 'Allah's Apostel beordrede at hunde burde slås ihjel) - indtil nu.

Fatwa #76322

Der mangler nu blot at blive fortalt dig, at Profeten sagde: “Den som holder en hund til jagt, som hyrdehund for kvæg eller landbrug fra ham vil blive fratrukket to qiraats fra hans belønning hver dag.” Således er det at holde hunde i hjemmet som underholdning og selskab ikke en del af islamisk civilisation, men den som har brug for den til beskyttelse, eller som vogter af hjemmet eller på et landbrug eller til jagt, se det er i orden, men pas på at hundens spyt ikke rører dig. Med hensyn til hundes spyt er det en sag der kan diskuteres; Maliki lærde betragter den som ren, fordi de blev tilladt til jagt for dem og dog beordres vi til at vaske det sted hunden har bidt, mens flertallet af de lærde anser spyttet som urent med baggrund i Profetens hadeeth: : "Hvis hunden slikker på dit kar da vask det syv gange; hvoraf den ene burde være med sand.” Flertallets holdning er den sikreste. Og Allah, den allerhøjeste ved bedst.

Fatwa # 77827

Spørgsmål:  Hvorfor har muslimer ikke lov til at have hunde som kæledyr når Profeten siges at have haft en hvalp? Der siges også at han har klappet en hund på hovedet og bedt i nærvær af en hund. Min hustru og jeg har også hund, og vi havde hund før vi blev muslimer. Hvad skal vi gøre?

Fatwa: Det er ikke sandt at Profeten havde en hvalp eller at der er blevet fortalt at han kærtegnede en hund så vidt jeg ved. Tværtimod , da Profeten fandt ud af, at hans barnebarn Al-Hasan havde bragt en hundehvalp ind i Profetens hus, nægtede Profeten at gå ind i huset før hunden var blevet fjernet. Ibn’Abbas (må Allah være tilfreds med ham og hans far) fortalte: “Allahs budbringer (fred være med ham) sagde: ‘Engle går ikke ind i et hus, hvori der er en hund eller et billede.” (Fortalt i Sahih Muslim). Profeten sagde også: Den som holder en hund som kæledyr, undtaget med det formål at bevogte kvæget eller til jagt vil miste en qirat (en stor del af belønningen for dagens gode gerninger) dagligt.” (Fortalt i Sahih al-BVukhari og Sahih Mulsim). Derfor er mit råd til dig min bror, at hvis du holder denne hund som vogter af dit hjem da bør du holde den udenfor dit hus (i baghaven for eksempel) Ellers bør du skille dig af med den. (Og bemærk, at det ikke er tilladt at sælge hunde.)

Fatwa # 82794

Spørgsmål: Jeg har et hurtigt spørgsmål: Jeg ønskede at få en hundehvalp, og jeg bor i et byhus, og jeg spekulerer på, at hvis jeg lader den være i kælderen (ingen beder der, men sommetider sover gæster der) er det så halal eller haraam?

Fatwa: Alhamdu Lillah. At eje hunde (som kæledyr i  et hjem, hvor der bor mennesker er ikke tilladt i Islam. Profeten SAAW tillod mennesker der havde brug for det at eje hunde og bo i samme hus. Undskyldninger for at have hunde omfatter bevogte kvæg og til jagt. I mange Ahadeeth, pegede Profeten SAAW på engle ikke kommer ind i et hus der har hund og at menneskets belønning reduceres når de har hunde der bor sammen med dem.

http://www.americanthinker.com/blog/2011/08/mainstream_american_muslim_jurisprudence_on_dogs.html#ixzz1gKc60ACR

Muslimer og hunde

Muslimers aversion overfor hunde

Andrew G. Bostom

Den hjerteskærende beretning om hundemishandling i Afghanistan har virkelig berørt hjertet hos mangen en ‘hundens (menneskets) bedste ven.’

Update:

Forleden nat (8/17/11) læste Mark Levin mit essay om den “hellige” islamiske brutalitet overfor hunde i Afghanistan. Og tilbød sin egen dybdeborende og skelsættende kommentar om visdommen i “demokratiserings” bestræbelserne i Sharia baserede muslimske samfund.

Lydbåndet kan høres  HER, gå til det 75. minut og lyt til det slutter ved det 87. minut. 

Beretningens ekstreme brutalitet rejser spørgsmålet om kilden til denne tro på, at hunde er “urene.” Faktisk er der “sekteriske,” som selve den amerikanske Sharia-overherredømme Ka El Fadl der umiddelbart ser ud til at holde af hunde.

Ja, ikke alle muslimer hader hunde

Men førende Islam hælder til følgende kilder som bevis for at hunde er beskidte: 

Fra Sahih Bukhari, den "rigtige vejledning” om handlemåden er ganske klar.

Fortalt af Abu Talha:

Profeten sagde, “Englene kommer ikke ind i et hus, som har en hund eller et billede af en hund indenfor.”

Genfortalt af  'Abdullah bin 'Umar:

Allah's Apostel beordrede at hundene skulle slås ihjel.

Genfortalt af Abu Huraira:

Allah's Apostel sagde, “Hvis nogen holder hund, mister han en Qirat (af belønningen) af sine gode gerninger hver dag, undtaget hvis han holder den med det formål at bruge den i landbrug eller som beskyttelse af sit kvæg.” 

Fortalt af Sufyan bin Abi Zuhair Ash-Shani:

At han hørte Allahs apostel sige, “Hvis nogen holder en hund der ikke benyttes på landbruget eller som vogter at kvæget, han vil miste en Qirat (af belønningen) af sine gode gerninger hver dag.” 

Read more: http://www.americanthinker.com/blog/2011/08/the_muslim_aversion_to_dogs.html#ixzz1gKbpKbYM

Egypten og nazismen

Nazisternes hjem i Egypten efter Mubarak

Andrew G. Bostom

Onsdag den 25. maj, 2011 proklamerede en gruppe egyptere, under ledelse af en af initiativtagerne, Emad Abdel Sattar, oprettelsen af det som svarer til "en tidssvarende referenceramme" for Nazipartiet.

Sattar fastslog, som det er blevet rapporteret at partiet, hvis medstifter er en tidligere militærembedsmand ville sammenbringe prominente personer fra det egyptiske samfund, og samle alle kræfter i en "omhyggeligt valgt" præsident.

Den egyptiske venstreorienterede publikation Al-Masry Al-Youm, vurderer på sin engelske hjemmeside yderligere, at Nazipartiet har ageret i al hemmelighed under Mubaraks regime der havde forhindret partiets ledere i at udføre deres aktiviteter åbenlyst. To Facebook sider, der fornylig er optrådt under titlen "Det Egyptiske Naziparti," kan bekræfte partiets offentlige fremtræden siden Mubarak blev afsat.

Uanset om det begyndende egyptiske Naziparti opererer under et "moderne grundrids" eller ej, bliver det en betydelig politisk magt. Nazismen og dens ækle genlyd hos landets muslimske masser, har en langvarig, foruroligende historie i Egypten. 

Aribert Ferdinand Heim, var medlem af  Hitler's Waffen-SS, en psykopatisk "medicinsk læge", der begik de mest afskyvækkende overgreb i Buchenwald, Sachsenhausen og Mauthausen koncentrationslejrene, herunder: Operationer på fanger uden bedøvelse; fjernelse af organer fra sunde fanger, der derpå blev overladt til at dø på operationsbordet; indsprøjtning af gift, herunder benzin, i hjerterne på andre; og at benytte, i hvert fald et kranium som souvenir.

.

Som afsløret her i denne udgave 4/5, 2009 New York Times artikel, boede Heim som så mange andre Nazi krigsforbrydere i sikkerhed i Egypten, i måske mere end 30 år, efter hans flugt fra Europa i 1962.

En støvet kuffert med rustne beslag der var opbevaret og næsten glemt her i Cairo, skjulte sandheden bag dr. Heim's flugt til Mellemøsten. Kommet i besiddelse af New York Times og den tyske TV-station ZDF, ved medlemmer af Doma familien, ejerne af hotellet, hvor Heim boede, fortæller papirerne i kufferten historien om hans liv, og død, i Egypten.

Josef Kohl, en tidligere fange i Mauthausen, afgav følgende vidnesbyrd vedrørende Heim til et krigsforbryder undersøgende hold fra United States den 18. januar 1946, mindre end et år efter Tyskland havde kapituleret.

Dr. Heim havde for vane at se ind i fangernes mund for at bestemme om tænderne var i udmærket stand. Hvis dette var tilfældet dræbte han fangen med en indsprøjtning, skar hovedet af, og lod det koge i krematoriet i timevis, indtil alt kød var kogt af det nøgne kranium og disse kranier skulle så være dekorationer for ham selv og hans venner på deres skriveborde.

I løbet af 1979 skrev Heim (der døde den 10. august 1992 ifølge hans søn, og dødsattesten) et brev til det tyske magasin Spiegel, efter offentliggørelsen af en rapport om hans krigsforbrydelsessag. Om han sendte brevet, der blev fundet blandt hans papirer (sammen med utallige andre der var "skrevet på en omhyggelig tysk måde eller på engelsk") er uklart. Ifølge the Times rapporten.

brevet.....anklagede Simon Wiesennthal, der var interneret i Mauthausen for at være "den som opfandt disse overgreb." Dr. Heim gik videre med at diskutere det han kaldte de israelske massakrer på palæstinenserne og tilføjede at "den jødiske Khazar, Zionist lobbyen i U.S. var den første der i 1933 erklærede krig mod Hitlers Nazityskland." Den tyrkiske etniske Khazargruppe var et tilbagevendende tema for dr. Heim, der var travlt beskæftiget i Cairo med at skrive en avis, som han skrev på engelsk og tysk, der benægtede muligheden for anti-semitisme med baggrund i den kendsgerning at de fleste jøder ikke var semitter i etnisk forstand. 

Heim konverterede til Islam (i hans tilfælde, ved Cairo's Sunni Moske, Islams førende religiøse undervisningsinstitution, Al Azhar), og blev kendt "af de lokale" som Tarek Hussein Farid. Tilsyneladende holdt Heim, også kendt som dr. Død, en hengiven nidkær muslim,  "fast ved den disciplin af gå cirka 20 kilometer hver dag gennem den egyptiske hovedstads travle gader....til den verdensberømte Al Azhar Mosek, og var sammen med sine muslimske naboper, der kendte ham som "Onkel" Tarek Hussein Farid. 

Han knyttede tætte bånd til sine naboer, herunder Doma familien, der drev Kasr el Madina Hotel, hvor dr. Heim boede det sidste årti før sin død. Mahmoud Doma, hvis far ejede stedet sagde dr. Heim talte arabisk, engelsk og fransk og selvfølgelig tysk. Hr. Doma sagde han nabo læste og studerede Koranen, herunder en kopi på tysk som Domas havde bestilt til ham. Mahmoud Doma, 38, blev følelsesmæssig berørt når talen kom ind på den mand han kendte som Onkel Tarek, som han beskrev som den der gav ham bøger og opmuntrede ham til at studere. "Han var som en far. Han elskede mig og jeg elskede ham."

Han huskede hvordan Onkel Tarek havde ketschere med og stillede et tennisnet op på hotellets tag, hvor han og hans søskende spillede med den tyske muslim til solnedgang. Men i 1990, begyndte dr. Heims gode helbred at svigte og han fik diagnosen cancer.

Således repræsenterer Heim snesevis af andre nazister, der fandt et sikert hjemsted i Egypten, den vigtigste den fromme muslimske jihadist og Nazi-ideolog, Johannes "Omar Amin" von Leers. Historiken Bat Ye'or har beskrevet dette fænomen som følger (her side 154-155)

...de boede under falsk navn og arbejdede i anti-zionistiske propagandacentre, såsom Institute for the Study of Zionism, der blev grundlagt i Cairo i 1955. Dets direktør, Alfred Zingler (alias Mahmoud Saleh), arbejdede sammen med Dr. Johannes von Leers (d. 1965, alias Omar Amin), der havde været specialist i "Jøde Spørgsmålet," i Joseph Goebbels propaganda ministerium. Zinglers vigtigste assistenter var Dr. Werner Witschale og Hans Appler (Saleh Shafar), der også have tjent i Goebbels ministerium, ligesom Louis Heiden. Heiden var leder af en af de mange arabiske versioner af The Protocols of the Elders of Zion og af en oversættelse af Hitler's Mein Kampf til arabisk. I 1955 ansattes Appler af Cairo Egyptian special services for anti-Jødisk og anti-zionistisk propaganda.

Også andre nazister bosatte sig i Egypten. De fleste af dem arbejdede for den ægyptiske regering som rådgiverne i anti-zionistisk propaganda eller assisterede organisationen med politistyrker eller militærtræning i palæstinensiske terrorist-lejre. I 1957, ifølge Frankfurter Illustrierte (25. august 1957) var antallet af nazister i Egypten 2000. Erich Alterne (Ali Bella) chefen for den jødiske sektion af Gestapo i det besatte Galicien (Øst Centraeuropa, mellem Polen og Ukraine) under krige undslap til Egypten tidligt i 1950'erne hvor han tjente som militærinstruktør i palæstinensiske lejre. (Standardenführer (En SS regiments leder)) Baumann (Ali Ben Khader) der havde samarbejdet ved udryddelsen af jøderne i Warszawa ghetto og gik i skjul, blev militærekspert i Egypten for PLO's hør (den palæstinensiske befrielsesorganisation).

Den gennemtrængende indflydelse af denne ækle mentalitet er måske bedst beskrevet af Oberst Anwar el Sadat's brev fra 1953 "Brev til Hitler."  Da der i september 1953 cirkulerede adskillige rapporter i nyhedsbureauer, der hævdede at Hitler stadig var i live, stillede ugeavisen i Cairo, Al Musawwar, dette spørgsmål til et antal egyptiske personligheder, herunder Sadat: "Hvis du ønskede at sende et personlig brev til Hitler, hvad ville du da skrive?" Som svar skrev Sadat følgende der blev offentliggjort den 18. september 1953 (her, side 155)

            Min kære Hitler,

Fra mit hjertes dyb lykønsker jeg dig. Selvom det kunne se ud til at du er blevet besejret, da er du i virkeligheden sejrherren. Det lykkedes dig at skabe uoverensstemmelser mellem , den gamle mand, og hans allierede, Satans Sønner. Tyskland vil vinde fordi landets eksistens er nødvendig for bevarelsen af balancen i verden. Tyskland vil blive genfødt til trods for Vestens og Østens magter. Der vil ikke blive fred medmindre Tyskland igen bliver, hvad hun engang var. Vest, som Øst, vil betale for hendes rehablitiering uanset om de bryder sig om det eller ej. Begge sider har investeret masser af penge og bestræbelser i at Tyskland skal være på deres side, hvilket er til stor gavn for Tyskland. Så meget for det nuværende og fremtiden. Med hensyn til fortiden mener jeg du begik fejl, såsom for mange kampzoner og kortsynetheden ved von Ribbentrops vis-vis med det erfarne britiske diplomati. Men din tro på dit land og dit folk vil sone for disse fejlskøn. Vi vil ikke være overrasket hvis du igen dukker op i Tyskland eller om en ny Hitler træder i stedet for dig. 

For næsten 40 år siden (1973-74) udgav Bat Ye'or en bemærkelsesværdig forudvidende analyse af den islamiske antisemitisme og den voksende jihadisme i hendes hjemland Egypten, der var klar til uddeling over hele den muslimske verden. Hovedkilden til antisemitismen og motiver til jihad var islamiske, hentet fra Islams grundtekster, som europæerne, især nazistiske elementer var tiltrukket af.

Skriverierne af naziakademikeren og udryddelsespropagandisten Johannes von Leer, og dennes personlige karriere - som en velset bidragyder til Goebbels propagandaministerium, til hans godtagelse af Islam (som Omar Amin von Leers), men han arbejdede som en anti-Vesten og antisemitisk/anti-zionistisk propagandist under Nasser regime fra midt 1950- til sin død i 1965 - repræsenterer guddommeliggørelsen af denne konvergens af jihad, islamisk antesemitisme, Nazi antisemitisme beskrevet af Bat Ye'or.

Efter sin ankomst til Egypten i 1956 var det jihadisten og naziallieret Hajj Amin el-Husseini, tidligere stormuft i Jerusalem, der bød von Leers velkommen ved at fastslå, "Vi er taknemmelige for at du kommer her for at genoptaqge kampen mod mørkets kræfter der er legemliggjort ved den internationale judaisme." Eksmuftien overværede von Leers formelle konversion til Islam og forblev  en af hans fortolige. Og von Leers beskrev oprindelsen til det muslimsk "fornavn" Omar Amin som han antog som del af sin konversion til Islam i november 1957 brevet til en amerikansk nazist Keith Thompson.

Johannes von Leer

Jeg har selv omfavnet Islam og accepteret den nye fornavn Omar Amin. Omar efter den Store Kalif Omar, der var en indædt fjende af jøderne, Amin til ære for min ven Hajj Amin el-Husseini, Stormuftien.

Allerede i essays offentliggjort i årene 1938-1942, den første altså næsten to årtier før han konverterer til Islam der i Egypten har von Leers produceret analyser der hovedsageligt har fokus på Muhammads sammenstød med jøderne i Medina. Disse skriverier afslører hans fromme ærbødighed for Islam og dens profet, og en gennemført forståelse af de islamiske hellige kilder til denne fortælling, det vil sige Koranen, hadith og sira, der er helt i overensstemmelse med det muslimske forsvar.

Von Leers' 1942 essay udstiller på lignende vis den "model" af undertrykkelse som jøderne erfarede under islamisk overhøjhed, og Muhammeds fornemhed, Islam og den daværende muslimske verden i 2. Verdenskrigs tiden, der var en slags forvarsel om hans egen omvendelse til Islam blot et årti senere. Og tidligere i et essay fra 1938, sympatiserede von Leer med "den ledende rolle Stormuftien af Jerusalem har i arabernes kamp mod den Jødiske Invasion i Palæstina." Von Leers bemærker at for den fromme muslim,

...er jøden fjenden, ikke blot en "vantro" der måske kunne omvendes, eller trods den kendsgerning at han ikke tilhører Islam dog stadig kunne være en person med en vis agtelse. Jøder er snarere forudbestemt som modstandder af muslimen, der der ønmsker at få Profetens folk til at falde.

Von Leers, giver for eksempel denne højtidelige opsummering der karakteriserer Muhammads aktiviteter i Mekka, og senere Medina, der er helt i overensstemmelse med standard muslimsk lære:

[Mecca] I årevis søgte Muhammad i Mecca med at få det til at lykkes med sin forkyndelse om, at der kun var een Gud, den eneste, al barmhjertige konge på Dommens Dag. Han var imod den kristne Treeninhed, forkastede den kristne doktrin om arvesynden og frelsen, og i stedet gav han enhver troende, som et vejledende princip, den fuldkomne opfyldelse af budene om retfærdighed, givet af en medfølende og retfærdig Gud, foran hvem ethvert individ skulle stå til regnskab for sine handlinger.

[Medina] September 622 han forlod Mecca og tog til  Medina, hvor han bosatte sig. Her mødte han det jødiske problem for første gang. Han troede på det godes sejrrige magt i verden, han var fast overbevist om at religionen på den eneste og sande Gud, med de lette, praktiske, fornuftige grundlove for menneskelivet netop var den oprindelige religion. Han ønskede at bringe menneskeheden ud af den nuværende uro, og føre den til den originale, klare vision af Gud. Men da han måtte beskæftige sig med mennesker der havde været under indflydelse af såvel Kristendommen som Judaismen, sagde han at den var den religion som Abraham (Ibrahim) allerede havde troet på, og som Kristus og Moses havde proklameret, blot var den hver gang blevet fordrejet af mennesker. Han sagde at dette var blevet åbenbaret påny for ham af Gud. Han ønskede at gøre vejen let at følge for både kristne som jøder, således til en begyndelse gav han sine tilhængerere lov til at bede med ansigtet mod Jerusalem. Han gentog med ihærdighed at han blot ønskede at rense de eksisterende religioner, at genoprette den nye åbenbarede tro. På samme tid var han også en dygtig statsmand. Da de arabiske stammer blev forenede, blev jøderne en minoritet i Medina. Muhammad gav dem en slags protektorataftale: De måtte bibeholde deres administration og deres tilbedelsformer, hjælpe de trofaste med at forsvare byen, ikke allierede sig med Muhammads modstandere, og bidrage tiuk de trofastes krige. Jøderne kunne have været tilfredse med dette. Men de begyndte en stor hadkampagne mod I´slam, der fastholdt den rene opfattelse af Gud.

Ved at citere fra (eller henvise til) de relevante grundtekster (d.vs., Koranen 13:36; 8:55-58; 59:1-15; sira and kanoniske hadith beskrivelser om skæbnen af individuelle jøder som Abu Afak og Ka'b ibn Ashraf og de jødiske stammer Banu Qaynuqa, Banu Nadir, Banu Qurayzah, og om jøderne i  Khaybar oasen), fortæller von Leers om Muhammads succesrige kampanger der udslettede disse jøder, dræbte og spredte dem, "eller i bedste fald tillod dem at forblive på særlige steder om den betalte en hovedskat. Von Leers beskriver yderligere beretninger (fra hadiths og mere udfø'rligt sira) om Muhammads forgiftning ved en Khaybar jødinde, og bemærker også den kanoniske hadith der fortæller om Kalif Umars fornuftsgrunde for hans straffende forstødelse fra det nordlige Arabien af de tilbageværende jøder der overlevede Muhamads første kampagner.

På sit dødsleje skulle Muhammad angiveligt have sagt: "Der må ikke være to religioner i Arabien." En af hans efterfølgere, Kalif Omar, drev resolut jøderne ud af Arabien.

Og von Leers fremmaner endog den apokalyptiske kanoniske hadath der 46 år senere blev hovedhjørnestenen i Hamas' charter fra 1988, der sanktionerer et folkedrabsjihad mod den jødiske stat Israel:

Ibn Huraira fortæller os endog om den følgende vurdering af Guds store mand: "Domme Dag vil kun komme når muslimerne har påført en udslettende sejr over jøderne, når hver sten og hvert træ, hvor en jøde har gemt sig siger til de troende: "Bag mig står en jøde, dræb ham."

Von Leers essay fra 1942 konkluderer på lignende vis ved at forherlige "modellen" med undertrykkelse af jøderne som de oplevede det under islamisk suverænitet og den ædle Muhammad, Islam, og de nuværende muslimer i 2. Verdenskrig tiden der forvarslede hans egen omvendelse til islam blot et årti senere: 

De (jøderne) blev underlagt en meget restriktiv og undertrykkende særlig regulativ der fuldstændig forkrøblede jødiske aktiviteter. Alle rapportører fra den tid, da de islamiske lande stadig helt adlød deres egne love er enige om at jøderne især blev foragtet.

Muhammads holdning til jøderne have utvivlsomt en virkning - orientalske jøder blev fuldstændig lammet af Islam. Dens ryg var brudt sammen.

Orientalske jøder har spillet næsten ingen rolle i judaismens massive fremkomst til magt i de sidste to århundreder. Foragtede jøder levede i de beskidte gyder i mellah (ghetto)og var underlagt et særligt regulativ der ikke gav dem lov til at tjene penge som de gjorde i Europa, eller endog sælge stjålne varer, men i stedet holdt dem under pres og i frygt. Havde resten af verden antaget en lignende metode da ville vi i dag ikke have noget jødesprøgsmål og her skal vi så grundigt bemærke at der var også islamiske herskere blandt dem, især de spanske kaliffer fra Muawiyah' Hus der ikke fulgte islams fjendtlighed mod jøder og det gik var ikke til fordel for dem. Imidlertid har Islam som religion udført den udødelige tjeneste at forhindrede jøderne i at udføre deres truende erobring af Arabien og med at besejre den frygtede doktrin fra Jehovah gennem en ren tro der åbnede vejen til en højere kultur for mange folkeslag og gav dem en uddannelsen og human indstilling, således at i dag er en muslim der tager sin religion alvorligt en af de mest værdifulde personer i denne verden af kaos.

 

Resterne af den jødiske mellah fra Essouirah, Marokko

For 7 årtier siden satte historikeren Waldemar Gurian, fra University of Notre Dame og den protestantiske teolog Karl Barth lys på den dybdegående tiltrækning hos Islam for den hårde Nazi ideologi såsom von Leers - der også understreger den efterfølgende Islamiske-Nazistiske symbiose der er så åbenbar i tiden efter 2. Verdenskrig i Egypten.

Gurian, en flygtning der var førstehåndsvidne til de kommunistiske og fascistiske totalitære bevægelser i Europa konkluderede (cirka 1945) at Hitler, på en måde der er analog med det 7. århundredes forgænger Muhammad, havde været den som gav incitamentet til at genindføre tysk nationalisme.

En fanatisk person der fremstod som foreneren af forskellige tyske traditioner med det formål at forenkle de nationale mål og som blev betragtet af mange tyske grupper af forskellig observans - selv af folk udenfor Tyskland - som indfrieren af deres ønsker og en som delte deres tro, men nogle overdrivelser og fordrejninger - så længe han havde succes, var Adolf Hitler.

Med baggrund i den samme klare forståelse, og uden vor tids sløvende politiske korrekte hæmninger havde Karl Barth (fra, The Church and the Political Problem of Our Day] tilbudt denne advarsel, offentliggjort i 1939:

Deltagelse i dette liv, ifølge den, det eneste værdige og velsignede liv, er hvad National Socialismen, som et politiske eksperiment, lover de som af egen vilje vælger at være med i dette eksperiment. Og nu bliver det forståeligt, hvorfor når det kommer til et punkt, hvor det møder modstand, at det kan knuse og dræbe - med den magt og den ret der tilhører det Guddommelige Islam fra gammel tid. Det er helt umuligt af forstå National Socialismen medmindre vi faktisk ser det som en ny Islam, dens myte er som en ny Allah, og Hitler som Allahs nye Profet.

Undersøgende journalist John Roy Carlsons 1948-1950 interviews med arabiske muslimske religøse og politiske ledere giver på samme måde en uafhængig vurdering af disse formodninger i Vesten. Måske mest afslørende var de slet skjulte observationer af Aboul Saud, som Carlson beskrev som et "behagelig engelsk talende medlem af den Arabiske Ligas Kontor." Aboul Saud forklarede for Carson at Islam var en autoritær religiøs-politiske troslære der omfattede alle dele en muslims åndelige og nuværende eksistens. Han fastslog ganske enkelt:

Man kunne måske beskrive muhamedanismen som en religiøs form for Stats Socialisme...Koranen giver Staten ret til at nationalisere industrien, omfordele land, eller ekspropriere ejendom Den yder Statens leder ubegrænset magt, så længe han ikke går imod Koranen. Koranen er vor personlige som vor politiske forfatning.

Og efter at have interviewet Det Muslimske Broderskabs grundlægger  Hassan al-Banna himself, der "prædikede Koranens doktrin i den ene hånd og sværdet i den anden," observerede Carson: w

Det blev klart for mig, hvorfor den almindelige egyptiske gudstilbeder benytter magt. Terror var synonymt med magt! Dette var en grund til, hvorfor de fleste egyptere, uanset klasse eller kald havde beundret Nazi Tyskland. Det hjalp med til at forklare den sensationelle vækst hos  Ikhwan el Muslimin [Muslimske Broderskab]

Imidlertid som Brynjar Lia's analyse fra 1988 af Det Muslimske Broderskab første år (1928-1942) påpeger:

...al-Banna var ivrig for at distancere sig fra den agressive chauvinisme og racisme der stortrivedes i adskillige lande i 1930'erne, og forkastede raceteorier som værende meget uforenligne med Islam. Faktisk benyttete Det plejede Muslimske Broderskab at gøre grin med det Unges Egyptiske Parti (Misr al-Fatah) som de anså som et forsøg på at efterligne de tyske nazister.

Lia anerkender, hvordan Al-Banna's og Det Muslimske Broderskabs vision forblev trofast islamisk, derfor den store overenstemmelse med den tidssløse forhåbning hos de muslimske masser om at oprette et transnationalt Muslimsk Kalifat via jihad.

Ved at citere vers fra Koranen "Bekæm dem til der ikke længere er adskillelse, og troen er Guds," opfordrede Det Muslimske Broderskab deres medmuslimer til at genskabe storheden i fortidens Islam, og at genoprette de islamiske imperium....De gik ind for en genskabelsen af "tidligere islamiske kolonier" i Andalusien (Spanien) og det Sydlige Italien, (Sicilien) Balkanlandene og Middelhavsøerne...når de udtrykte beundring for visse aspekter ved nazismen og fascismen var det sædvanligvis i konteksten at demonstrere at europæerne havde implementeret nogle af "islams principper" såsom beskeden klædedragt, opfordring til ægteskab, en stærk patriotisme og en militær jihad ånd.

Lignende påfaldende bemærkninger om jihad blev udtrykt af von Leers i den samme periode, før hans formelle omvendelse til Islam. Jeg har været i stand til at finde (fra de Russiske Stats Militære Arkiver af erobrede nazidokumenter), og har oversat dem fra den tyske tekst, et hidtil ikke offentliggjort - 6000 ords essay af von Leer skrevet under 2. Verdenskrig (tilsyneladende i1 942), med titlen, "Filosofier om Fred og Krig i Islam."

Bevidst at ignorere de krystalklare imperietanker i jihad for at underlægge hele menneskeheden under islamisk lov, som det så detaljeret, og med tydelighed er beskrevet i Koranen, Sunna og et årtusind med muslimsk handlemåde- giver von Leer dette nærmest tilbedende overblik over Islams krigeriske konstruktion for global erobring, forbundet med hans fordømmelse af den vesteuropæiske Kristendom.

I ganske så lang tid, har de store kolonimagter benyttet traktater, aftaler mellem sig og de mindre nationer blot som et fælles hjælpemiddel, det vil sige, indtil en nation er blevet stærkere end den anden i sin ledelse og i sine krigsmidler. Koranen antyder og kræver at traktater skal indgås med baggrund i retfærdighed og adgang til lige rettigheder, uden skjult motiver eller underliggende intentioner - ellers vil der aldrig være fred på jorden. 

Leers forstærker denne traditionelle muslimske apologetik i sin vurdering af Koranens antydende vers 9:29 for en evig jihad mod jødisk-kristne samfund.

“Bekæmp dem, der ikke tror på Allah eller Den yderste Dag, (bekæmp dem), der ikke forbyder det, som er blevet forbudt af Allah og Hans Budbringer, (bekæmp dem), der ikke anerkender Sandhedens Religion (islam), (om de så er) Bogens Folk (kristne og jøder), indtil de betaler jizya-skat som tegn på deres underkastelse, undertrykkelse og fornedrelse.”

Man skal derfor kæmpe mod de som besidder Bogen og som truer muslimers land og liv, der undertrykker folket eller ønsker at omvende muslimer til deres tro. Denne fjende, når den er besejret skal betale skat...denne betaling er derfor ikke "en erstatning" i den europæiske betynding,  hvorved fjenden ruineres fuldstændigt.

Forudsigeligt satte Leer også spotlyset på denne traditionelle udtalelse fra Koranen om jødisk nederdrægtighed i relation til traktater i krigstid. Men igen Leers "eksegese" om Koran 8:55 er helt og aldeles konsistent med det som skinner igennem i dette vers hos den lærde, førende Koran kommentator Tafsir al-Jalalayn der hævder at 8:55 henviser specifikt til den jødiske stamme Banu Qurayza.

Koranen betragtede jøderne, der aldrig forblev tro overfor de traktater de indgik med Profeten som værende lavere end kvæg. Den siger vedrørende dem. "Helt sikkert er de dyr i Guds øjne de vantro, der ikke vil tro, de af dem som du har indgået pagt med, de vil bryde deres pagt hver gang og ikke frygte Gud."

Til sin død i 1965 forblev von Leer, som ikke fortrydende, tro mod de udsletningspolitiker mod jøderne som han hjalp med til at fremme da han tjente Hitlers Tredje Rige. Han var inderligt overbevist over retfærdigheden ved Nazikrigen mod jøderne og som en from muslim, betragtede von Leer Mellemøsten som den efterfølgende kampzone for at besegle skæbnen for verdens jøder. Hans offentlige udvikling i løbet af tre årtier illustrerer meget tydeligt det samme centrale i disse totalitære systemer - både den moderne som den gamle - med motivet jøderne som den "første og sidste fjende."

Over 50 år senere har uvidenheden, benægtelsen og bedraget medført den sørgelige tilstand i den offentlige forståelse af denne ildevarslende anvendelse af had, hos alle dens potentielle ikke-muslimske ofre, ikke kun jøderne.

Denne mangel på forståelse hjælpes der kun lidt til at afhjælpe ved den strøm af nutidige analyser der søger "Nazi rødderne" i de ødelæggende jihad handlinger fra 11. september 2001, og som ser nazismen som havende "introduceret" antisemtitsme til en ellers "tolerant" enda broderlig omfavnende islamisk verden begyndende i 1930'erne. I besynderlig grad påtvunget, og ahistorisk sammenkædes Nazikortet med den islamiske stridshest der har drevet såvel global jihadisme som islamisk antisemitsme frem, siden det 7. århundrede skabelse af den muslimske tro, især i det sidste årti af Muhammads liv.

Endelig bekræftede en US Intelleigence rapport om von Leers skriverier og aktiviteter i Egypten og for den Arabiske Liga, hans fuldstændige anerkendelse af det triumferende Muslimske verdenssyn, der ønsker intet mindre en ødelæggelsen af den jødisk-kristne civilisation ved jihad (#382):

Han [Dr. Omar Amin von Leers] bliver mere og mere religiøst nidkær, i en grad hvor han går ind for en udvidelse af Islam i Europa for at bringe stærkere enhed gennem en fælles religion. Denne udvidelse tror han kan komme, ikke kun fra kontakt med araberne i Nærøsten og Afrika men med de islamiske elementer i USSR. Resultaterne forestiller han sig er skabelsen af en politisk blok som hverken Øst eller Vest vil kunne besejre.

De såkaldte "arabiske Forår" har udløst jihadist kræfter, mest udpræget i selve Egypten, som den fromme muslimske omvendte "Omar Amin" for længe siden forudså og hilste med begejstring. De som ønsker at bevare vor unikke arv med frihed i Vesten må ikke ignorere, eller værre endnu, på bedrageriske vis misfortolke denne eksistentielle trussel.

http://www.americanthinker.com/2011/05/the_nazis_find_a_home_in_postm.html

Denne artikel dækker samme emne: http://synopsis-olsen.blogspot.com/2010/08/islamo-fascisten-remer.html