torsdag den 9. oktober 2025
Jihad gennem barnefødsler ganske realistisk
lørdag den 9. marts 2024
Teori og praksis. Leve med Islam - Grækenland
Teori og praksis. Leve med Islam - Grækenland
Afrgrunden mellem at forstå islam i teorien og i praksis er virkelig bred og siger en masse om emnet. Baseret på resultater af et nyt studium om hvad vesterlændinge mener om Islam når deres holdning er ved andenhånds information fra de som sidder på magten (medierne, den politiske “elite” mv) er i meget store træk helt anderledes end hvad de mener om Islam efter at have personlige erfaringer med islam.
I 2009, undersøgte Public Issue for første gang grækernes indstillinger til Islam, de sociale opfattelser af koncepterne og symbolerne der er associeret med den islamiske religion, graden af viden om og kendskab til borgere der lever med den islamtiske tradition, sammen med de eksisterende sociale opfattelser vedrørende Islam-Vesten og Islam-græske relationer.
I studiet fandt man et dramatisk skifte blandt grækernes holdning mellem 2009, da der kun var få muslimer i Græekenland og de boede spredt i landet - hvilket betyder at den græske holdning til Islam var teoretisk og i store træk dannet af medierne mv. -- og i 2023, syv år efter de store muslimske migrantflokke første gang landede i og drog gennem Grækenland i 2016.
Nu her efter at have erfaret på første hånd hvad Islam går ud på, så behandler “Den offentlige opinion.. helt klart den muslimske verden langt mere negativ eller endog med en fjendtlig holdning,” fortæller rapporten.
For eksempel i 2009 var flere en 5 ud af 10 grækere neutrale i deres holdning til de traditionelle koncepter og symboler i den islamiske verden, ved at fastslå at de “har hverken et positivt eller en negativt indtryk” af ord, talemåder associeret med Islam, begyndende med selve ordet “Islam.” Hvis kun 23% af grækerne der var med i undersøgelsen associerede ordet med negative følelser i 2009, så var den procentdel i 2023 mere end fordoblet: nu 59% af grækerne der giver udtryk for negativitet associeret med orden “Islam.” Lignende ord herunder “araberne” “muslimerne” “Koranen” “Profeten Muhammad” og “moske” giver også flere negative konnotationer for grækerne end i 2009.
Undre kan det ikke. Siden 2016 har grækerne fået en større ‘mundfuld’ islam, hvilket kan ses på en “eksplosion i kriminaliytet i Græekeland -- 55% af de fængslede er migranter,” for at citere fra en anden frisk rapport..
Udover den voldsomme øgning i almindelig kriminalitet, er hadet - rettet fra Islam mod Kristendommen - i særlig grad skyldig. Som diskuteret i denne 2022 artikel, var der 2339 episoder med vanhelligelser af kirker i Grækenland mellem 2015-2020, da den lille nation, der betragtes som Europas port mod øst, blev oversvømmet af migranter fra den islamiske verden. En rapport fandt “en korrelation mellem øgningen i den ulovlige immigration og episoderne med angreb på Græsk Ortodokse religiøse kirker og religiøse steder i løbet af den 5 årige periode, altså midt under højdepunktet at migrationskrisen.”
Der er mange specifikke eksempler. I 2016 blev Church of All Saints i Kallithea nær Athen sat i brand af “arabisk talende”. I april 2021, gik muslimske migranter ind i og grundigt vanhelligede en lille kirke. Stolt af deres gerning optog de også videoer der viste en topløs migrant der dansede til rap musik mens han gik hen mod og ind i kirken. Det næste klip viser hvad de formåede: Ødelæggelse inden i kirken med smadrede ikoner og et væltet alter.
I 2020, plyndrede muslimske migranter, og transformerede en anden kirke til deres personlige toilet. “Stanken indenfor er ubærlig,” sagde en lokal om det som engang var St. Catherine Church i Moria, en lille by på øen Lesbos, der blev oversvømmet med migranter der kom fra Tyrkiet. “borgmesteren i byen Mytilene er opmærksom på situationen i området, ikke desto omindre ønsker han ikke at gøre noget ved det - af personlige grunde.”
Dette er blot den nyeste episode ...det er blevet meget almindeligt at græske ortodokse kirker bliver vandaliseret og angrebet af illegale immigranter på Lesbos. Som værende et dybt religiøst samfund er disse angreb mod kirker chokerende for det græske folk og man opfordrer til større opmærksomhed om problemerne og om disse illegale immigranter virkelig søger et nyt liv i Europa, om de er villige til at lade sig integrere og tilpasse sig normerne og værdierne i deres nye værtslande.
Faktisk er grækerne på Lesbos et spejlbillede af den forandring, der er ved at ske i Grækenland.
Disse fortsættende angreb har i sidste ende ført til at beboerne på Lesbos der blev nomineret til Nobel Freds Prisen i 2016 er blevet stadig mere frustrerede over situationen der ikke er blevet løst, den som har belastet og ændret deres liv så de ikke længere føler sig sikre på deres engang kriminalitetsfri ø.
Det er et yderligere fortsættende kendetegn og betegnende at grækerne i en undersøgelse i 2023 viste en kraftigere aversion mod migranter fra de muslimske nationer der er berygtet for deres “radikale” tendenser - med Pakistan og Afghanistan yderst på listen. Ingen tvivl om at migranter fra de nationer, hvor kristne og andre “vantro” behandles som undermennesker og det der er værre, har efterladt et særligt varigt indtryk.
Samtidig er det interessant at bemærke at disse forandringer ikke er så dramatiske som man kunne forvente. Til en begyndelse skal erindres, forstås, at Grækenland ikke blot som andre nationer i Vesten, grundet sin nærhed til den muslimske verden. Grækenland har oplevet århundreder med rædselsvækkende hændelser med Islam, især i forklædning som Det Osmanniske Imperium. Således har gennemsnitsgrækeren altid haft en mere negativ holdning til Islam, når man sammenligner med gennemsnits vesteuropæeren eller amerikaneren. Selv i 2009, mente 67% af grækerne der vat et “kultursammenstød” mellem Kristendommen og Islam.
Opsummeret. Skønt den offentlige holdning mod Islam går i negativ retning så er disse forandringer ikke så udtalt som man kunne have forventet . dermed understreges pointen af værdien af styrken ved indoktrinering gennem genearationer.
Med andre ord, så er abstrakt teori - indhyldet i den holdning af Islam er den for evigt “misforståede” relgion med “fred,” osv. - den har stadig en indflydselse. Denne seneste undersøgelse fandt for eksempel at “procentdelen af borgere der accepterer at der en ‘Islamisk fare’ er øget fra 27% i 2009 til blot 39% i dag (+12%).”
Hvis dette er tilfældet i Grækenland, hvad mere har Vesteuropa så brug for at efare for at få den samme beskedne betænkeligheder om Islam?
Raymond Ibrahim, author of Defenders of the West and Sword and Scimitar is the Distinguished Senior Shillman Fellow at the Gatestone Institute and the Judith Rosen Friedman Fellow at the Middle East Forum.
https://www.americanthinker.com/articles/2024/02/islam_theory_vs_experience_.html
Image: Samat
søndag den 11. februar 2024
Woke i film ødelægger fortællingen
Da jeg for nylig rejste med fly, besluttede jeg at bruge rejsetiden på at se en af de film som flyselskabet tilbød.
Jeg valgte The Last Voyage of the Demeter, der er baseret på et kapitel i Dracula (1897), af Bram Stoker. Jeg har læst bogen for et par årtier siden, og ydermere interesserer jeg mig for den virkelige karakter Vlad III Dracula. Så hvorfor ikke se den film?
Der gik ikke lang tid før jeg blev mindet om at jeg foragter moderne film. Alle de der “woke” elementer var med i den og det underminerede fuldstændig en på andre måder god film.
Baggrund: Filmen foregår primært ombord på skibet Demeter, der er på rejse fra Rumænien til England. Uden besætningen ved det er Dracula blevet bragt ombord i en kiste. Inden længe dukker han op og begynder at terrorisere besætningen og suger blod af dem på den lange rejse.
I betragtning af historiens forudsætning (nittende århundredes Europa) består besætningen udelukkende at bomstærke hvide mænd - med undtagelse af en sort mand, en læge og uddannet på Cambridge der ikke kan få job på grund af gennemført racisme, og en tilfangetagen kvinde som Dracula har medbragt for at fortære.
Orker du gætte på hvem heltene er?
Lad os begynde med den sorte mand, Dr. Clemens. Hovedudfordringen her er, at jeg er historisk meget bevidst, og som sådan, kan jeg ikke begynde at tro at en sådan person kunne eksistere i Europa i det nittende århundre, der var gennemført homogent (dette finder sted cirka hundrede år før the Great Replacement). Således, hver gang Clemens optræder - og hver gang han åbner munden og kommer med nogle vildt anakronistiske, men "progressive" kommentarer -- blev jeg mindet under fremvisningen om, at jeg sådan set ikke så en film der skulle give en realistisk følelse, men den skinbarlige propaganda.
Til understregning af min pointe, så forestil dig det samme bare omvendt: Forestil dig du ser en film der foregår i præmoderne Afrika, og som du kunne forvente, hver eneste karakter er sort - undtagen helten, der sådan helt tilfældigt er hvid. Hvordan han dukkede op i det sæt, eller hvad han oprindelse består af - betyder altså absolut intet, han er der blot og at stille spørgsmål til det er racistisk. Ville en sådan ‘opstilling’ ikke slå dig som værende latterlig? Sådan har jeg det når jeg ser en karakter, uanset race, implanteret i et persongalleri hos en anden race, og på et tidspunkt hvor heterogeniteten ikke er begyndt -- som når jeg ser “Black Vikings.”
Denne kritik er ikke motiveret af racisme - jeg er af egyptisk herkomst (begge forældre) - men har et nærmest desperat behov for realisme.
Hvis nu Clemens gav filmen et total urealistisk indtryk, så var det dog den anden, helt sikkert ægte helt - den eneste kvinde - der virkelig fik mine øjne til at rulle.
Anna er en ung kvinde som Dracula bringer om bord for at spise hende. Da først denne rumænske bondepige undslipper (hun taler forresten et perfekt engelsk), overtager hun hele operationen mod vampyren.
Hvor resten af besætningen - alle de hvide mænd (minus Clemens) -- går i panik og ikke kan regne ud hvad de skal gøre med Dracula -- regner denne rolige og affattede kvinde det hele ud. Ikke kun det -- hun er den der benytter det svære våben og det lykkes hende endog at skyde et godt skud af mod Dracula (mens de andre skæggede stærke mænd skjuler sig og hyler hysterisk).
Selv kaptajnen, en forbitret ældre mand, der ellers forekom at udstråle visdom og ro går hurtigt i spåner og panik -- indtil denne kølige Anne beordrer ham til at tage sig sammen.
fredag den 2. februar 2024
Spaniens muslimske migrantkrise i historiens lys
Spaniens muslimske migrantkrise i historiens lys
Sejlende muslimske migranter fra Afrika kommer illegalt ind og oversvømmer spansk territorium.
I 2020, var der 23,000 migranter der invaderede Spaniens De Kanariske Øer, og det udgør en øgning på hele 243%
Det tal er blot fortsat med at øges. I weekenden den 20-22 oktober 2023 nåede 1600 migranter De Kanariske Øer.
Ifølge en rapport,
Den ene båd alene der ankom i løbet af weekenden medbragte alene 320 migranter. Statens nyhedsbureau EFE sagde det var det største antal fra en enkelt båd siden menneskehandlerne regelmæssigt var begyndt at bruge ruten til De Kanariske Øer i 1994. Den tidligere rekord var 280 tidligere på måneden.
Som en anden rapport om, hvordan 6000 muslimer invaderede Ceuta i 2022, forklarer, kom de “over havet, enten svømmende eller med gummibåde, alle i et forsøg på med tiden at komme til Europa.”
Når de først er ankommet til spansk territorium involveres sådanne migranter uundgåeligt i betænkelige om ikke kriminelle handlinger , såsom gang-rape. De skaber sig også enklaver, eller ribats, hvor politi meget nødig kommer af frygt.
Dette er ikke overraskende da mange af disse både fyldt med muslimer afgår fra Senegal, der som del af Sahel, har en stærk jihadistisk tilstedeværelse.
Værd at bemærke er, at disse afrikanske invaderende følger den samme strategi der førte til den islamiske erobring af det kristne Spanien i det 8. århundrede.
Ifølge the Chronicle of 754, “invaderede i 711 horder af afrikanske muslimer (Maurere) Spanien for at ødelægge det.” De kom ikke forbi “et sted uden at røve det, og tage stedets velstand i besiddelse,” pralede al-Hakam, en tidlig muslimsk historieskriver, for “Allah den almægtige havde med terror ramt de vantros hjerter.”
Sådan terrorisme blev helt bevidst kultiveret i overensstemmelse med Koranen (e.g., 3:151, 8:12). Faktisk meget tæt på eller endog på De Kanariske Øer slagtede de muslimske invaderende, kogte og åd - eller lod som om de spiste - deres kristne fanger - hvilket forårsagede hysteri blandt folket om “at muslimer spiser menneskekød,” og dermed “bidrog i en betragtelig grad til at øge panikken hos de vantro,” skrev en anden muslimsk kronikør.
Tilskyndet af deres trosfæller, de første sejre, og det de kan se sker i dag, var det sværme af afrikanere “der krydsede havet på ethvert fartøj eller pram de kunne få fingre i,” fortsætter den muslimske kronikør. De oversvømmede halvøen i den grad så “de kristne blev tvunget til at lukke sig inde i borge og fæstninger, og forlade det flade land og drage til deres bjerge.”
Cirka 712. et år efter den islamiske invasion havde muslimerne. med ordene i the Chronicle of 754, “ruineret smukke byer, brændt dem ned, fordømt landejere og magtfulde til korset, og slagtet unge og børn med sværdet.” Adskillige andre tidlige kilder bekræfter ødelæggelsen og forfølgelsen. Den ældste beretning the Tempore belli, fortæller om muslimerne “at plyndre de kristne templer (kirker) og hjem, nedbrænde de byer som gjorde modstand, og tager deres unge kvinder som sexslaver, alt sammen skabte en ubeskrivelig terror.”
Forskellen mellem dengang og nu er at Spanierne kæmpede imod. Med Spaniens fald, flygtede mange kristne til den ugæstfrie nordvestlige del af halvøen. Skønt muslimerne forsøgte at erobre de bjergrige regioner flere gange, lykkedes det ikke, og fra ud af det blev Reconquista—generobringen af Spanien —født.
Med ordene af den første kristne konge der stod frem efter den muslimske erobring af Spanien, Pelagius (eller Pelayo, 685-737), “Jeg vil ikke samarbejde med araberne i venskab heller ikke vil jeg underkaste mig deres autoritet...Kristus er vort håb, som gennem dette lille bjerg - som han sammenlignede med “sennepsfrøet” i den berømte lignelse, der med tiden vokser til noget stort (Markus 4:30-32 - “Spanien vil blive genoprettet.”Og det skete.
Århundrede efter århundrede, gik de kristne krigere ud fra deres fæstninger i nord ind i det centrale og endelig ind i det sydlige Spanien. I 1492 var hele Spanien så endelig bragt tilbage til det oprindelige folks styre.
Opsummeret: Efter den muslimske erobring i det 8. århundrede af Spanien, der begyndte med sejlende afrikanere der nåede Spaniens kyster - var der brug for næsten otte århundreder med brutal krigsførelse før spanierne endelig lykkedes med at få fordrevet de muslimske invaderende. Frem for at lære noget af sin egen historie, når det drejer sig om ulovlige indvandrere fra Afrika, er dagens spanske regering, i“humanismens” navn, blandt de i Europa som byder mest velkommen.
Raymond Ibrahim, author of Defenders of the West and Sword and Scimitar is the Distinguished Senior Shillman Fellow at the Gatestone Institute and the Judith Rosen Friedman Fellow at the Middle East Forum.