torsdag den 9. oktober 2025

Jihad gennem barnefødsler ganske realistisk

Europas kommende mareridt: 'Baby Muhammad'

Nogle gange har et navns betydning virkelig vægt



Hvis Muhammad ikke kan slå de vantro på slagmarken så kan han avle dem til udslettelse - helt bogstaveligt. “Muhammad er det mest populære navn til nyfødte drenge i Nederlandene nu for andet år i træk,” er titlen på en ny rapport.  Muhammad er tilsyneladende også det mest populære navn i England. Faktisk er Muhammad et af de mest populære navne i England. Faktisk er Muhammad et af de mest populære navne i hele Nordvesteuropa.
Selvom det umiddelbart kan forekomme ganske harmløst - hvad betyder et navn? - så er det en kendsgerning at mange muslimer betragter deres afkom som deres bidrag til Jihad - helt bogstaveligt, “kampen” for at gøre Islam førende - da jo flere man er des mere indflydelse og magt. Det at kalde sit afkom Muhammad er heller ikke helt tilfældigt, men snarere en kodet påmindelse fra forældrene (især faderen) om hvem de mest ærer og håber deres sønner vil efterligne - nemlig grundlæggere af Islam (Jihad).
Skønt den oprindelige historiske Jihad gik ud på krigsførelse mod de vantro for at gøre Islam suverænn, så artikulerede ulemaen en variation af Jihadmuligheder, som alle arbejder mod samme mål: f.eks. jihad al-lisan (bogstaveligt tunge,’ sprog’ altså propaganda, undskyldninger, polemik etc), jihad al-mal (finansiel- eller materiel støtte til Jihad, herunder zakat), jihad al-wilada (eller svangerskab) som anses som en metode til at være med i “kampen” om at gøre Islam suveræn..   Dette kan opnås gennem enten vantro eller muslimske kvinder. Som et eksempel på det første blev en muslimsk imam filmet da han sagde, at fordi europæiske mænd mangler virilitet så søger europæiske kvinder fertilitet blandt muslimske mænd. “Vi vil give dem fertilitet! Vi vil få børn med dem, fordi vi vil erobre deres lande! Uanset om I kan lide det eller ej så tager I tyskere, amerikanere, franskmænd og italienere og alle der ligner Jer (folk i Vesten) flygtninge. Meget snart vil vi opmuntre dem (og deres europæiske fødte sønner) i det kommende Kalifats navn. Og vi vil sige til Jer, ‘Dette er vore sønner.’” 
At nogle muslimske mænd handler efter denne logik er helt tydelig. Patrick Kabeles dagbog, en afrikansk muslimsk mand der boede og blev anholdt i Storbritannien for at forsøge at slutte sig til Islamisk Stat fortalte, at hans primære motiv for at stræbe efter en ni år gammel sexslave var begrundet i referencer som kun ligesindede muslimer ville kunne forstå. En indsats for, som førnævnte imam nævnte, at benytte europæiske kvinder som rugemaskiner og “avle børn med dem.” Kabele bemærkede at han havde “leveret sæd til kvinder over hele det hvide UK,” og føjede til “jeg kysser ikke længere.” (Ulig direkte samleje anses det at kysse som en intim handling og muslimer der vil overholde doktrinen al-wala’ wa al-bara må ikke være intime med, og helt sikkert ikke elske ikke-muslimer —selv som ægtefælle med dem—dog kan de have kødelige forhold til dem)
Dog er det muslimske kvinder der er den primære rugemaskine for Jihad - og mange af dem betragter det som deres pligt. En frivillig kristen oversætter fra Eritrea der arbejdede i flygtningecentre i Tyskland og ofte blev opfattet som muslim af migranterne kunne sidste år bevidne at “muslimske indvandrere ofte betror sig til hende og fortæller om deres afsky for kristne,” og at “en del muslimske indvandrere hun har talt med har åbenbaret et had mod kristne og er fast besluttet på at ødelægge religionen.” Deres plan for at gøre dette er meget afslørende: “Nogle kvinder fortalte mig, ‘Vi vil blive mange, mange flere. Vi skal have flere børn end de kristne, fordi det er eneste måde vi kan ødelægge dem på her.’”
Holdningen at flere fødsler blandt muslimer betyder mere magt til muslimer er så indgroet blandt muslimer af anbefalinger om “familieplanlægning” i Vestafrika der - trods knapheden på ressourcer har den højeste fødselsrate i verden - rutinemæssigt anses af muslimer som en konspiration fra Vesten. “Vestens politik er at reduvere vort antal, ” sagde Hassane Seck, en imam fra Senegal. “På grund af deres perverse syn på prævention er kvinder i Europa ikke længere frugtbare, men det er vores. Der vil blive mange flere af os end dem og de er bange.” Rapporten føjer til at han og andre “imamer citerer passager fra Koranen der opfordrer muslimer til at ‘ blive frugtbare og mangfoldige’ og familieplanlægning anses af mange i regionen som et plot udarbejdet af Vesten for at dæmme op for spredningen af Islam.” Det kan derfor ikke undre at en ud af tre der fødes på jorden forventes at være en muslim i 2070.
“Vi har 50 millioner muslimer i Europa, hævdede Muammar Gaddafi tilbage i 2006, og føjede mere realistisk til, “Der er tegn på at Allah vil give Islam sejr i Europa - uden sværd, uden kanoner, uden erobring - vil gøre det til et muslimsk kontinent i løbet af få årtier.” Stadige meningsundersøgelser og rapporter lader formode at denne længe nærede muslimske drøm ikke er langt borte fra at gå i opfyldelse.    
En ny Pew rapport fremhæver, at den muslimske befolkning i (Vest) Europa kunne blive tre gange så stor inden 2050 - blot ved alle de små Muhammad babyer der er blevet voksne,  og når imamer sætter dem i aktion. Alene i Tyskland kunne næsten 20% af befolkningen være muslimsk i 2050 og med i betragtning skal tages at den muslimske mand er mere nidkær over sit formål med livet (islamiske) end den gennemsnitlige tyske mand. 20% er ikke for lidt for en magtovertagelse - eller i det mindst kaos i Tyskland. Dog finder rapporten at “selvom al indvandring til Europa skulle stoppe øjeblikkeligt og permanent,” og på grund af de højere muslimske fødselstal så vil Europas muslimske befolkning stadig øges betragteligt til cirka 36 millioner - næsten det dobbelte af det nuværende antal.
Billedresultat for birth rate muslims
Der synes ikke at være særlig mange i Vesteuropa der tænker over dette, nogle er endog ganske tilfredse med at se deres eget folk dø ud og blive erstattet af muslimer - som Dr. Stefanie von Berg, der for det tyske parlament jublende fremførte: “Præsident, damer og herre. Vort samfund vil forandre sig. Vor by vil forandre sig radikalt. I tror at om 20, 30 år vil der ikke længere være et tysk flertal i vor by...Og jeg ønsker at gøre det meget klart, især over for de højreorienterede:  Dette er rigtig godt!.” På samme tid arbejder chefen for Tysklands hjemlige efterretningsvæsen på at ændre love der begrænser sikkerhedsovervågning af mindreårige (under 14 år) med argumenter om at landet står over for alvorlige risici fra det som tyske medier kalder ‘kindergarten jihadister.’”
Fra nu af skal man forstå den sande årsag til det nuværende problem - og som sædvanligt handler det ikke så meget om muslimer, men om de perverse Vesterlændinge. Trods alt er muslimer frugtbare og skaber nyt liv - traditionelt set i Vesten som en ‘velsignelse’ og dermed ikke som sådan noget der skal belaste dem. Omvendt er det Vesterlændinge der går ind for “multikulturalisme” der opmuntrer deres feminine befolkning til at være rugemaskiner for fremtidige, hjemmefødte Jihadister og lade enorme antal muslimske mænd komme hertil, deres mange hustruer og endnu flere børn - det er dem som har den store skyld. Islam invaderer ikke som sådan og overtager os ikke med sværdet som man engang gjorde. Vesterlændingene gør alt det er muligt for at bidrage til deres egen undergang.  
Således er tidernes tegn: En dødskultur - præget af nihilisme, hedonisme, kynisme og måske mest udpræget - faldende fødselstal - en sådan kultur har kun lidt at leve for og må bøje sig for en mere nidkær kultur som den anglo-franske historiker Hilaire Belloc (født 1870) forudså for næsten 100 år siden: “Islams genvækkelse, muligheden for at den terror vi har levet med i århundreder dukker op igen, og vor civilisation igen skal kæmpe for sit liv mod det som er dets hovedfjende i tusind år synes fantasifyldt,” skrev han og forklarede derpå:  
“Kulturer udspringer af religioner, i sidste ende er den livskraft der bevarer enhver kultur dens filosofi, dens holdning overfor universet. Religionens forfald omfatter forfaldet i den kultur der svarer til den - vi ser det tydeligt i nedbruddet af Kristendommen i dag . ...I Islam har der ikke været en sådan opløsning af oldgamle doktriner - eller på nogen måde noget der svarer til det altomfattende nedbrud af relgiion i Europa. Hele den åndelige styrke hos Islam er stadig til stede hos masserne i Syrien og Anatolien, i de østasiatiske bjergegne, i Arabien, Egypten og Nordafrika. Hele udfaldet af denne vedholdenhed, islamisk magts anden periode kan muligvis forsinkes - men jeg tvivler på at den kan udsættes for bestandigt.”  
Raymond Ibrahim is a Shillman Fellow at the David Horowitz Freedom Center, a Judith Friedman Rosen Writing Fellow at the Middle East Forum and a CBN News contributor. He is the author of Crucified Again: Exposing Islam’s New War on Christians (2013) and The Al Qaeda Reader (2007). 

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails