Iran på afgrundens kant

Iran på kanten af afgrunden

Amil Imani

Opstande i Iran er forekommet regelmæssigt, dog uden den store succes. Hvorfor? Fordi Iran styres af en totalitær islamisk ideologi, lig Nazismen og kommunismen.

I Iran har folket ingen suverænitet. I stedet er der en opfattelse af Ummah i Shia teologien “rMahdi styret”, vogteren over folket. Med andre ord tilhører Iran “Imam Zaman” (den skjulte Imam) og i hans fravær en øverste leder i spidsen. I dette tilfælde er det Ayatollah Ali Khamenei. Enhver revolte mod Staten anses som et direkte angreb mod den kommende “Tidsalderens Herre.”

Ved det mindst tegn på protest igangsætter regimet sine vilde hunde (Mahdi soldater) og de går i færd med en drabskampagne. Iranerne har deltaget i mange protester over hele landet midt i en svigtende økonomi, med systematisk regerings korruption, og en udbredt frustration over manglen på politiske og sociale friheder. Som altid reagerede systemets apparat mod disse protester med massearrestationer og juramæssige krænkelser. Lærde og eksperter mener “Khamenei’s barske svar kunne føre til endnu mere vrede.”

Siden den islamiske invasion i 1979 har mullaherne hersket over et ikke bevæbnet iransk folk, og gjort det med en jernnæve og med absolut magudøvelse samtidig med nationens velstand er blevet drænet. Resultatet er at millioner af iranere ikke havde andet valgt end at flygte fra deres fædreland. I de nyeste protester har Irans herskere igen afsløret deres ægte sindelag for verden - om at de ikke sætter pris på et menneskes liv. De er modbydelige mordere.

U.S. Sanktioner

Efter the U.S. tilbagetrak the Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA eller Iran atomaftalen den 18. maj 2018 indførte the U.S. straks adskillige nye sanktioner mod Den Islamiske Republik Iran (IRI).

The U.S. fulgte op med yderligere sanktioner mod Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei, hans ministerium og de som var tæt forbundet med ham og de store finansielle ressourcer. I juli 2019 indførte the United States sanktioner mod regimets Udenrigsminister Mohammad, Javad Zarif.

The U.S. indførte også sanktioner med otte ledende militærfolk i flåden, luftvåbnet og landstyrkerne - dele af IRGC. I april 2019 betegnede præsident Donald Trump Irans elite Revolutionsgarde (IRGC) som en udenlandsk “terrorist” organisation.  

Resultaterne

I løbet af de seneste måneder er Irans eksport af råolie faldet med næsten 80%. Trods massiv propaganda fra præsident Rouhani’s side, der hævder disse snaktioner ikke berører landet og man er blevet vant til dem. Imidlertid har denne dosis virkelighed ramt regimet hårdt. Regimet mangler penge og er ikke i stand til at betale lønninger til deres militære apparat og til terroristgrupperne de støtter, såsom Hezb’allah, Hamas, Houthi oprørerne i Yemen, Bashar al-Assad i Syrien og andre lejede banditter. I november 2019 var regimet gået fallit og måtte finde på en løsning for at redde sig.

Af ren desperation spillede den øverste leder Ayatollah Khamenei højt spil og forhøjede prisen på benzin med 50% (nogle siger 300%) for at konsolidere budgetunderskuddet. Det var præcis det der satte gang i demonstrationerne i mindst fem byer samtidig, og bragte millioner af mennesker på gaderne. Næsten alle slogans var imod Ayatollah Khamenei.

Dødshøsten

Den 15. november 2019 blev flere end 100 protesterende dræbt og over 1000 anholdt på blot en dag. Det præcise tal over tilskadekomne siden demonstrationerne begyndte er ukendt, men uofficielle rapporter indikerer at cirka 1000 er døde og tæt på 10000 sårede eller arresterede. Af frygt har regimet afskåret al kommunikation, herunder internettet, med verden udenfor. Regimet frygtede at verdens opmærksomme øjne skulle være vidner til, endnu engang, overgreb fra mullahernes side mod Irans folk, der med nød og næppe overlever i et land der bruger 80% af indtægten fra olien på terrorisme rundt om i verden

Business som vi plejer

Uden for al tvivl er den civiliserede verden klar over at Den Islamiske Republik virkelig er foragtet af dets eget folk. Dog ignorerer den civiliserede verden dette og fortsætter med at lave forretninger med Iran. Politiske analytikere og kommentatorer ved at hverken mullaherne eller Revolutions Garden (IRGC) fredsommeligt vil gå væk. Hvorfor? Tre grunde. Den første, Iran er et rigt land og mullaherne er af natur grådige tyve. De vil ikke give slip. For det andet, ved de at Shia Islam sandsynligvis ville gå i opløsning. For det tredje, er de til døden bange for at hvis de lader Iran være frit, ville det iranske folk hævne sig mod dem, og det uden nåde. Trods alt har de i de sidste fyrre år begået alverdens forbrydelser mod Irans folk. Afdøde Ayatollah Khomeini advarede dem om dette før hans død.

Hvad nu?

Regimet er klar over man er fastlåst. Det befinder sig som en lus mellem to negle. Grunden til man stadig har magten er på grund af de grådige og pengebegærlige politikere der vil gøre hvad som helst for billig olie og bestikkelse. Jeg husker Ayatollah Khamenei’s ord på denne fredag under Den Grønne Revolution i 2009. Han gav direkte ordre til sit Bassij, gennemført bøller, og til IRGC styrkerne om at skyde og dræbe , uden hensyn, enhver der udfordrede hans Ummah (Shia Islam samfund).  

I en anden tale slog han åbenlyst fast at han havde lært noget værdifuldt af afdøde Shah af Iran. Han sagde, “Han ville aldrig opgive magten så let som Shahen.” I 1978, befandt jeg mig stadig i iran og jeg kendte Shahen personligt og ved at han aldrig personligt beordrede at soldater skulle slå mennesker ihjel på kort afstand. Faktisk beordrede han aldrig drab på nogen.

Shahen var en venlig og følsom mand trods alle beskyldningerne fra de venstreorienterede medier der havde slået sig sammen mod ham. Det er præcist derfor han forlod sit elskede land fremfor at blive og stå over for et blodbad.  

Fyrre år med islamisk terror

I de sidste fyrre år, er tusinder af dissidenter, intellektuelle og journalister systematisk blevet arresteret, fængslet og torteret for at tale imod mullahernes undertrykkende regime. Mange hensygner stadig i fængsler, nogle er døde, og nogle er ganske enkelt forsvundet uden spor efter sig. Ikke kun har regimet terroriseret sit eget folk, det har også udvist stor velvilje for at støtte global terrorisme.

Mange iranere følger ømhyggeligt det der sker i Iran. Trods en voldsom nedlukning af internettet af regimet er det lykkedes det iranske folk at forsyne verden med videobevis på Mullahernes brutalitet. “Vi ser Jer, vi hører Jer, som Udenrigsminister Michael Pompeo slog fast, the U.S. med Jer.”

Selve lovligheden af Den Isamiske Republik betvivles nu meget seriøst. Protesterne der begyndte for et stykke tid side i Iran er anderledes end de forrige. Disse protesterende dækker et større areal, selv i mindre byer over hele landet. Man har også tiltrukket mere end 16 millioner som deltagere i over 100 byer, langt flere ende Den Grønne Revolution i 2009, i Teheran.

Er vi nu endelig vidne til afslutningen af Den Islamiske Republik? Jo, men ikke lige med det samme. Det er blot et spørgsmål om tid - en ikke lang tid. 

https://www.americanthinker.com/articles/2019/11/iran_on_the_brink.html

Da jeg besøgte en moske i Iran

Amil Imani

Jeg blev født ind i en religion som jeg altså ikke valgte eller praktiserede, Faktisk har ingen i vor husstand nogensind praktiseret Islam. Vi blev især advaret af mine forældre om aldrig at gå nær en moske eller andet lignende sted. I persisk kultur blev det anset som et tabu.

Fra det øjeblik Islam gennemsyrede iranerns liv var det direkte imod den eksisterende orden. Den var imod mennesker der havde levet og troet på den monoteistiske religion Zoroastranismen i årtusinder. Islam var direkte mod persiske idealer og kultur, som er så kendetegnet ved de pragtfulde præ-islamiske iranske højtider og fester som f.eks. den persiske Nowruz.

I den tid jeg boede i Iran bemærkede jeg at de fleste mellem- og højere klassers familier betragtede de som deltog i islamiske ritualer eller bønner i moskeen eller på hvilket som helst offentligt sted som slyngler. De gjorde alt de kunne for at sikre sig, at deres børn blev borte fra sådanne steder. Husk at de fleste iranere stadig betragter Islam som en der har invaderet deres kultur. 

Disse advarsler der kom fra mine egne forældre gjorde mig angst for at komme nær en moske, og da slet ikke gå indenfor. Man siger “nysgerrighed slog katten ihjel, men tilfredshed gav den livet igen.” Jeg var som person en gennemført nysgerrig. Jeg ønskede altid at vide, hvorfor jeg havde forbud mod at gå ind i en moske. I årevis gjorde jeg det mine forældre bad mig om at gøre. Men da jeg blev lidt ældre, blev jeg mere modig og klogere. En dag bad jeg min storebror om at tage med på en tur til byen Kashan og på vor vej tilbage standse ved og besøge skrinet af Lady Masoumeh i den hellige shiitiske by Qom.

Ifølge den shiitiske Hadith, “Var Masoumeh, og er til i dag, det kvinder misunder i verden.” Hun mistede livet under en anstrengende rejse med det ene formål at besøge hendes hellige bror, Imam Reza. Hun klarede ikke rejsen og døde i Qum uden at have fået besøgt ham. Nu er hun begravet der. Hendes mausoleum har gennemgået konstante forandringer gennem historien. Under Safavid dynastiet blev en hal og to minareter føjet til, og senere blev taget udskiftet med en gylden kuppel på ordre af Kong Fath-Ali Shah Qajar.  Hver dag besøger tusinder af shiiter stedet.

Min bror tog med mig på rejsen og to af vore nære venner, en kristen og en jøde ville også gerne med til Kashan, hvor nogle af mine slægtninge boede. Kashan er en af de ældste byer i Iran. Den er berømt, ikke kun for sine tæpper, for disses elegance og kvalitet, men også for at have et af de største arkæologiske steder i verden.

Kashan ligger i nærheden af byen Qum og Masoumehs skrin gjorde det langt mere interessant også at besøge det sted på vej hjem til Teheran. Der var blot et problem. Man ville ikke tillade jøder eller kristne at komme ind. Shiiter betragter jøder, kristne, zoroastranere, Baha’ier og andre som “najes” (urene). 

Denne holdning var vanskelig for mig at sluge. Da erkendte jeg, hvorfor mine forældre advarede os mod aldrig at komme nær en moske eller i nærheden af et Shia mausoleum. Shiitiske gejstlige havde deres egne regler og love der er i modstrid med persiske love og værdier.

Det er interessant at vide at den shiitiske by Qum har været under overvejelse som en Shia udgave af Vatikanet - med andre ord, hovedstaden for Shia Islam i konkurrence med enten Najf eller Karhala i Irak.

Den sidste premierminister i Iran, Shapur Bakhtiar, foreslog at man skulle isolere de gejstlige i Qum, “vi vil bygge en mur rundt om Qum således at Ayatollah Khomeini kan få sit eget lille Vatikanet der.”

 

Efter besøget i Kashan kørte vi gennem den hellige by Qum. Jeg sagde til min bror at vi bør parkere bilen et andet sted og lægge en dristig plan for at komme hen til Masoumehs skrin og få stillet vor nysgerrighed. Min jødiske ven Albert, var åben for forslag og ideer og sagde, “De kan ikke se forskel på en jøde og en muslim, hvad er der at være nervøs over.” Min armenske kristne ven sagde i bund og grund det samme. Det var min bror og jeg der virkelig var angste.

Jeg mobiliserede alle mine kræfter og sagde, “så er det nu drenge” - selvom jeg var skrækslagen, fordi jeg aldrig havde praktiseret Islam og ikke bekendt med protokollen i en islamisk helligdom. Jeg var klar over der var en vigtig regel, og det var at tage vore sko af før vi gik ind, Dog var jeg stadig bekymret. Hvad nu hvis de lagde mærke til vor naivitet, uvidenhed? Hvad om de lagde mærke til at Albert var jøde og Razmik kristen? Selvom min bror og jeg aldrig havde praktiseret Islam vidste vi dog noget mere om Islam end de gjorde. Albert og Razmik? Nej vi måtte ændre deres navne i tilfælde af de de udspurgte os. Albert blev til Ali og Raznik til Reza. Voila!

Efter lange minutter i køen blev det vor tur til at komme ind. Vi tog alle en dyb indånding og passerede nogle gejstlige - og vi var inde, Jeg lagde mærke til nogle få mullaher der så mistænksomt på os. Mullaher er dog altid mistænksomt anlagt. Det er deres natur. Vi ignorerede dem og blev ved med at gå. Vi var lamslåede over skønheden i bygningen, med gangstier af utroligt skønne teglsten.

Alt det for en arabisk kvinde der aldrig ellers havde forbindelse med Iran? Hun var blot tilfældigvis søster til en anden araber der formodes at være begravet i Mashhad, Iran.

Jeg sagde til mine venner, ganske stille, ‘dette er dog storslået.’ Hvor er det ærgerligt det er ved Irans fjende. Dette er som at bygge et mausoleum for Hitler i Tel Aviv. Trods alt slog araberne millioner af iranere ihjel og påtvang os Islam med Allahs sværd. Det er endnu en årsag til jeg tager afstand fra alt islamisk.

Efter et stykke tid i mausoleummet var det på tide at gå ud igen før vi kom i problemer. Vi gik tilbage til bilen og så hjem til Teheran. Jeg må indrømme at det var første og sidste gang jeg nogensinde vil eller har besøgt en moske eller mausoleum i Iran.

Folk forstår det stadig ikke. Iran er ikke et islamiske land, men folket tvinges til at lade som om de er muslimer for at redde livet fra Allahs slagtere. Er der noget at sige til det?

https://www.americanthinker.com/articles/2019/07/the_time_i_visited_a_mosque_in_iran.html#ixzz5tRd8J663 

Humanisme kontra 'muslimisme'

Humanisme kontra ‘muslimisme’

Amil Imani

Der hersker ingen tvivl i mit sind om at islam er religiøs facisme. Såvel troslæren som praksis i Islam passer alt for godt til min holdning. Til en begyndelse så se på hvad deres påkaldelse af gud er: Allah-u-akbar - der betyder Allah er den største - ikke Gud er stor, som det sælges som. Så er der hele dyngen af læresætninger og love der klart beskriver ikke-muslimer med alle de nedsættende udtryk der findes, og kun yder dem få eller slet ingen rettigheder.

Hvis du ikke er muslim, og du uheldigvis, lever et sted, hvor Sharia er fremherskende, skal du være i det mindste kristen eller jøde. Hvis du er noget som helst andet eller slet ikke har en religiøs overbevisning, så er du blot Ingenting. Jøder og kristne betragtes som andenklasse borgere under Islam, så længe de betaler den tunge religiøse skat - Jizya - som Koranen kræver i 9:29, og opfører sig som underdanige undersåtter.

Islams dårlige behandling af ikke-muslimer er velkendt. Den går helt tilbage til Muhammads tid og fortsætter helt til i dag. Jeg behøver vel næppe at dykke ned i det emne nu og her. Det er så trist, så trist, det er umenneskeligt og tragisk.

Når det er sagt, indrømmer jeg gerne at der er mange muslimer der er anstændige mennesker på alle måder. Der er faktisk nogle muslimer hvis menneskelighed overstråler det at de er muslimer. Ikke alle af de 1,5 milliard muslimer er skrækkelige mennesker. Vi kan alle bevidne det. Det er dog den islamiske ideologi der tvinger muslimer til at opføre sig barbarisk.

Her følger så et tragisk eksempel der viser min pointe.

Få år tilbage blev en ældre Baha’i kvinde tilbage i Den Islamiske Republik Iran da hendes børn i ren desperation flygtede fra deres hjemland på grund af den officielle ‘folkedrabs’ politik hos den islamiske regering.

Den ensomme ældre kvinder havde en muslimsk lejer i sit hus. Denne lejer krævede at kvinden overdrog ham hendes hus. Lejeindtægten gav kvinden en beskeden indkomst så hun lige kunne klare sig.

Den ældre kvinde nægtede at give sit hus bort. Den muslimske mand truede med at slå hende ihjel dersom hun ikke indvilligede. Kvinden korresponderede med sine børn og forklarede dem hendes situation. Hun forsøgte også gennem loven at fastholde sin ejendom.

Den muslimske lejer gjorde alvor af sin trussel og myrdede den ældre kvinder og overtog hendes hus. Under Sharia lov er det kun jøder og kristne der tolereres som medlemmer af en godkendt religion, og dermed kan de nyde et minimum af rettigheder. Medlemmer af Baha’i troen benævnes frafaldne efter loven og er halal-ul-dam (frit blod, hvilket betyder de kan myrdes uden repressalier ifølge loven. Baha’is i Den Islamiske Republik har absolut ingen borgerlige rettigheder. 

Baha’i templet i Indien

En kvindelig muslimsk advokat risikerede med stor fare for sit ry og person at indvillige i at repræsentere denne familie for at få kompensation. Denne advokat er en af de utallige i sandhed hæderlige mennesker der sætter menneskelighed over det at de er muslimer.

Islamiske samfund rubricerer kvinder som værende mænd underlegne, de skal adlyde villigt. En kvinde der vover at føre en sag for en ‘død’ kefir - vantro - i et ondt teokrati som Iran? Det er ægte mod. Det er lakmusprøven på et ædelt menneske. Jeg hilser og hylder hende og alle muslimske kvinder der gør opstand mod deres skrækkelige uretfærdige status i Islam.

Advokaten talte så på vegne af børnene til den myrdede kvinde. Hun søgte om erstatning ved at tage en mappe med dokumenter og korrespondance frem og viste dommeren den. I det øjeblik dommeren erfarede at dokumenterne havde været i berøring med en Baha’i tog han en æske servietter frem af sit skrivebord når han skulle gennemse den. Denne mand skulle dog være en ikke partisk opretholder af retfærdighed men betragtede den myrdede Baha’i kvinde som najes (uren, ikke værdig til berøring blot fordi hun var Baha’i.

Han fulgte sin religiøse pligt om end ikke at røre ved noget der var håndteret af en Baha’i. Hvilken stor hykler og så kaldes han en retfærdighedens vogter.

Den døde kvinde og hendes børn fik ingenting. Muslimen der slog ihjel fik huset. Det er så trist en reminiscens fra Muhammads tid da kefirs (vantro) altid blev behandlet som ‘lovligt bytte’ og kun havde få eller ingen rettigheder.

En advarsel til godhjertede og retfærdigheds sindede ikke muslimer: Det er denne form for uretfærdig behandling der venter dig hvis muslimer får magten, og i lydighed med deres tro - indfører den rædselsfulde Sharia.

.

https://www.americanthinker.com/articles/2018/09/humanness_must_trump_muslimness.html#ixzz5RWltqTuv

En appel til kultur (moderate) muslimer

En appel til Kultur(moderate) Muslimer

Amil Imani

Der er cirka 1.4 milliard muslimer i verden, det overvældende flertal af dem er Kulturmuslimer, der hovedsageligt bliver kaldt moderate muslimer. Muslimer er født til Islam, hvor en stor del af dem aldrig har gået gennem processen med selv at beslutte om de ønsker at være muslimer. Det er ikke en religion de vælger, det er en tro de arver. Uanset grunden er dette store flertal af Kulturmuslimer muslimer på den måde at de ikke helt følger Islam. De ægte muslimer er jihadisterne, en lille minoritet der lever og dør for Koranens diktater og for Sunna, de eksempler på livet som Muhammad gav.

Den frie verden, der med fuld ret er alarmeret af de altid-forskellige og eskalerende angreb af jihadister har nærsynet rettet sine forsøg og tilfældige indsatser mod dem, og tror dermed at man kan eliminere den trussel de udgør og på samme tid være på god fod med 'lad leve’ og have det godt multikulturalismen med Kulturmuslimerne. Dette er en farlig formodning, som hvis den ikke forkastes sandsynligvis vil kulminere i en Harmagedon lignende voldsom konflikt.

Der er i praksis ingen chance for at man kan ræsonnere med de hjernedøde jihadister, hvis øjne er fikseret på løftet om Allahs lystparadis. Det er ikke fordi de elsker døden, blot for dødens skyld, som muslimske ledere såsom Hassan Nasrallah, leder af Libanons Hizbollah proklamerede. De elsker døden og går den i møde med stor glæde, fordi de er blevet hjernevasket til at tro, der venter dem en belønning.

At lide døden ved at udføre Islams værk giver dem ret til at træde ind i Allahs evige sensuelle mandlige paradis, tror de. På steder som Iran og Palæstina er det gennem dette pyntede bedrag om livet i paradiset efter døden der kan sættes portræt og navn på de muslimske drabsmænd der bliver glorificeret som martyrer, og det er det der udgør islamismens vugge. For jihadisten med de vilde robotøjne er selv en dag i denne "bunke snavs" her på jorden blot endnu en dag med ubærlig forsinkelse fra flyveturen til det evige lysthus. Hvorfor skulle ellers titusinder af iranske Shia-tåber for eksempel, melde sig som martyrer.

For lige så længe der er millioner af fanatiske galninge, vil den islamiske hær have en endeløs forsyning af fodsoldater til at sprede og påtvinge den vilde islam doktrin og Sharia på verdens folkeslag. I denne uge, for eksempel, under Sharia lov, idømte en Saudiarabisk domstol en 75 årig enke fængsel og piskeslag for at have "beskæftiget" sig med to mænd der ikke var i familie med hende. De to mænd, berettes det, bragte brød til kvinden. Dette er den form for Sharia lov der venter os i fremtiden hvis vi ikke rækker ud til Kulturmuslimerne og hjælper dem med at forlade det ægte islam, da de allerede er en del deraf.

Men er den ægte Islam virkelig en fredelig religion? Er mennesker som Geert Wilders, Robert Spencer og dr. Ali Sina Islam forhånere? Er den ægte Islam fuldstændig uskyldig i alle anklager som frihedselskende civiliserede mennesker retter imod den? Læs hvad Hamid Hafez, en tidligere jihadist har at sige om Islam.

Tragisk nok har mediernes lærde, venstrefløjsakademikerne og politikerne i årenes løb konstrueret en formidabel alliance der med succes har holdt både Kulturmuslimer som det helt store flertal af ikke-muslimer i en søvndvale af selvtilfredshed.

Hele tiden er jihadisternes kampagne skredet fremad. På den ene side er der de godt finansierede islamister med deres horder af enfoldige der er klar til at dø for sagen. De rædselsvækkende handlinger af disse skurke er daglige hændelser på steder som Irak, Afghanistan, Darfur og Pakistan. På den anden side er der de mennesker i den frie verden der er lullet ind i selvtilfredshed og som mangler viljen, modet, til at stå op imod islamismens virkelige fare.

Kulturmuslimerne holder balancen i deres hånd. De er ikke aktive jihadister. Dog udgør de, bevidst eller ubevidst, den mest vitale støtte for islamisterne. Det er dette flertal der viser et billede af normalitet, og endog tolerance overfor andre samtidig med at de giver midler, som soldater til islamisternes værk.

Islamiske apologeter peger ofte på de muslimske samfund i ikke-muslimske lande som værende fredelige religiøse samfund som alle andre og benægter at disse muslimer udgør nogen trussel mod et frit folks levevis. Dog er kendsgerningerne på overbevisende måde med til at modbevise denne bedrageriske forestilling, fordi når jihadisterne har samlet sig tilstrækkelig lokal styrke, da vil Kulturmuslimerne som medgørlige får, underlægge sig deres morderiske medtroendes styre. Dette er ikke en hypotetisk varsel. Kulturmuslimernes kapitulation har allerede udspillet sig mange steder i de europæiske byer og kvarterer.

Det er værd at gentage, at som islamisterne fører deres krig under Islams banner således modtager de kæmpemæssig direkte og indirekte støtte fra ærværdige Kulturmuslimer. Deres støtte er livsblodet der holder islamisterne i live.

Kære Kultur Muslim

Dette er det 21. århundrede. Den store Planet Jorden fra Muhammads tid er skrumpet ind til en global landsby. De så forskellige og adskilte folkeslag i verden er nu naboer i samme landsby. Denne nye stamme i den globale landsby står overfor gigantiske udfordringer - og muligheder. Ressourcerne og talenterne i de forskellige klaner må ikke længere formøbles ved indbyrdes bekæmpelse. Du, Kulturmuslim er virkelig den afgørende magt der kan forhindre at islamismens brand breder sig over verden ved at du fuldstændig afbryder din forbindelse med en religion der har fordærvet sig til intet andet end en dødskult.

I det 21 århundrede har hvert medlem af enhver klan i den globale landsby, uanset køn, race eller nogen anden overbevisning, ret til det fulde borgerskab der udløser privilegier og kræver ansvarlighed. Radikal Islam hævder at være det sande Islam og stræber efter at påtvinge menneskeheden en underkastelse under et trossystem og en praksis med Sharia der er den direkte modsætning til frihed. Selv muslimer der ikke er enige med det ekstreme islam bliver intimideret, presset til tavshed, og fordømmes endog til døden af fanatikerne.

Det er fra ikke-muslimernes side ren ønsketænkning at tro at man kan være en moderat muslim, når man tager i betragtning at islam er radikal ind til benet. At være moderat muslim kræver at personen udtrykkeligt siger fra over for meget af de voldelige, ekskluderende og radikale lærer i Koranen. Ved at gøre det, har individet udstedt sin egen dødsdom i islamiske lande, bliver han fordømt som frafalden, og hvis personen lever i et ikke islamisk land kan han endog få en fatwa over sit hoved. Dog hvis masserne af Kulturmuslimer, enkeltvis, i par og i mængder forlader Islam vil islamisterne blive berøvet saft og kraft da det er Kulturmuslimerne der er deres livsblod.

Det er i enhver konfrontation dødbringende at tro at man kan nå modstanderen gennem sin egen mentale skabelon, fordi de to skabeloner kan være fuldstændig i modsætning til hinanden. Mennesker i Vesten er vant til relativistisk tankegang frem for absolutisme tankegang. For Vesterlændinge handler alle problemer om sort til hvidt med en overdådighed af grå nuancer mellem de to. For den ægte muslim, islamisterne, er næsten alt udelukkende sort eller hvidt og der er i praksis ingen grå nuancer. Den førstnævnte måde at tænke på er  typisk for det modne sind, mens den sidstnævnte er den som børn og mindre oplyste lider under.

Denne absolutistiske måde at tænke på er i selve Koranen. Når udgangspunktet for en muslim er de udtrykkelige fanatiske ord fra Allah i Koranen, så er den trofaste uden andet valg,  end bogstaveligt at adlyde dens diktat eller endog bringe den et skridt videre i fanatismen. Gode muslimer, for eksempel, hilser ikke på kvinder med hånden, skønt Koranen ikke udtrykkeligt forbyder det. Skønt Koranen antyder at mænd er herskerne over kvinder, tager gode muslimske mænd det sådan til sig, at de behersker kvinder ikke meget bedre, end de behandler deres husdyr.

Det er ikke usædvanligt at kunne se muslimer, overalt i verden, der virkelig er eksemplariske på mange måder. De er venlige, gavmilde og meget mere. Disse er Kulturmuslimer der i virkeligheden kun er delvis muslim. De lever ikke helt efter teksten i Koranen og vælger at leve som anstændige civiliserede mennesker. Men i Islam kan man ikke være en 'fritvalgs muslim' når de ægte muslimer tager over. Tydelige beviser på det ægte styre ved Islam kan ses på steder som Saudiarabien, Iran, dele af Pakistan, Sudan og Somalia.

Kære Kultur Muslim!

Mens du forbliver tavs af frygt, mangel på organisering, eller apati, arbejder islamisterne døgnet rundt og over hele verden for at fremme deres dagsorden. Der går næppe en uge uden en Stormufti eller en Ayatollah udsteder befalinger til støtte for radikal Islam. De finere islamiske gejstlige overfører, for deres vedkommende, disse fatwas og edikter til deres flokke i moskeerne og hamrer det ind i sindet hos modtagelige børn i madrassas. Gennem disse græsrodstiltag, rekrutterer radikal Islam større og større antal af tilhængere. På den ene side er islamisterne beskæftiget med voldshandlinger for at forstyrre de fungerende samfund, mens de på den anden side klogeligt udnytter friheden de nyder i ikke-islamiske lande for at underlægge sig dem indefra.

Kære Kultur Muslim! Du tilhører ikke et frit folk. Man kan ikke have begge dele. Man kan ikke nyde frihedens frugter og på samme tid helgardere sig til at være en slags muslim og være på god fod med Allah. Ved selv den mindste ulydighed er Allah ikke meget tilgivende, prædiker Muhammad. Du bliver nødt til at bryde klart og tydeligt med Islam og være et oprigtigt anstændigt mennesker fordi det er den bedste belønning man kan få. Ingen ved noget som helst om det meget omtalte Allah paradis. Hjælp ikke islamisterne med deres bestræbelse for at lave denne verden til et helvede i håbet om at få adgang til Allahd indbildte Paradis.

Kære Kultur Muslim! Moderate muslim eller hvilken som helst slags muslim der ikke er jihadist, gør det modigste og rigtigste: Forlad Islam med det samme og meld dig ind i de rækkerne af de frie, hvor alle medlemmer af den menneskelige stamme kan trives i fred og harmoni. 

Kære Kultur Muslim! Jeg appellerer til dig. Du har løsningen. Du besidder magtens balance. Træk dig venligst helt ud af Islam, som utallige andre allerede har gjort og giv din uvurderlige støtte til verdens frie folk der er ivrige efter at modtage dig med åbne arme.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Amil Imani is an Iranian-born American citizen and a pro-democracy activist residing in the United States of America. Imani is a columnist, literary translator, novelist and essayist who has been writing and speaking out for the struggling people of his native land, Iran. He maintains a website at www.amilimani.com. Amil Imani is the author of the smashing book Obama Meets Ahmadinejad.

http://www.familysecuritymatters.org/publications/id.9618/pub_detail.asp

Kerneaftalen med Iran - Opium til Vesten?

Mullaher og opiater

Amil Imani

Amerika og hendes halvhjertede "allierede" har et kæmpeproblem der for hver dag bliver større. Som det kunne forventes er der ligeså mange analyser af vort problem som der er "eksperter" der fortæller os hvad vi skal mene.

En syndflod af analytikere fra Vesten har deres diverse ekspertholdninger vedrørende "Mullah-problemet," og hvad der skal gøres ved det. Nogle strategier går ind for en militær løsning der går fra en fuld invasion af Iran til selektiv bombardement af de stadig flere kernecentre og relaterede faciliteter. Andre er fortalere for at indføre økonomiske sanktioner af forskellig slags og grader. Andre igen føler at vi bare må lære at leve med det uundgåelige - de "skøre mullaher" med bomben.

Der er muligvis ikke nogen lette svar. Men vi burde bruge tid på at forstå den møllesten der hænger rundt om vore kollektive halse. Måske er der en løsning inden for selve problemet. Derfor, hvilke kræfter er der i arbejde? Hvad er kilden til den magt der sætter mullaherne i en position som en meget større trussel?

Irans økonomi er som en hullet si. Det styrende parti har udslettet produktiviteten, lysten til at ansætte mennesker og til at forbruge samtidig med at man har ødelagt al personlig frihed, og købt ethvert stykke våben russerne og kineserne kan levere. Den Islamiske Republik Iran repræsenterer det ypperste i det nye petrodollar-forstærkede Islam. Denne energi eksportør/våben importør er ikke populær hjemme, men dets ledere er bedøvende ligeglade. Iran er så langt fra et demokrati som et land kan være. Det kan ikke undre at det beundres af eks-sovjettilhængere og regionale diktatorer som Hugo Chavez.

Men Iran er ikke noget almindeligt tyranni. Det har et særligt nidkært mål der giver det kant: Islam. Iran er behersket af mullaher, der er nidkært besluttede på at fuldføre deres Allah-pålagte mission med at gøre en ende på "Dar-ul-Harb" - den ikke-muslimske verden, der skal føres krig imod - og etablere "Dar-ul-Solh," eller "Dar-ul-Salam" - den muslimske Ummah verden under ledelse af "Mahdien." Hvis dette mål skal opnås afhænger det af påførelsen af en Tredje Verdenskrig, hvilket mullaherne er mere end ivrige for at lade det ske. Dette er deres selvproklamerede skæbne.

Karl Marx sagde engang nedsættende om åndeligheden: "religion er opium for folket." Hvis det er sandt er en af dem mere som crack-kokain. Islam er grundlaget for den iranske teokrati ideologi af had og ødelæggelse, men den er ikke den eneste kraft der giver fart dertil. Derfor overse ikke disse ondskabsfulde ødelæggere som værende blot "religiøse fanatikere" eller harmløse gamle klovne der ingen forbindelse har med virkeligheden og som snart erstattes af mere sunde moderate. Mens de var ganske tæt på at blive knust af det iranske folk, er de slet ikke i øjeblikket nærheden af at blive tvunget bort ved en naturlig revolution. De er udmærket klar over hvad de foretager sig, og de er med i en meget langt større skakspil.

På lignende vis så betvivl ikke deres vedholdenhed over for deres sag, selvom det endog betyder deres egen udslettelse. Hvis det at fremprovokere en katastrofe vil 'fremskynde' deres værdifulde Mahdi's komme, så er holdningen "så lad det ske!" Vi burde fuldstændig gå bort fra den "betryggende tale" som vi beroliger os med ved at ræsonnere at disse skrøbelige oldtidsverdens religiøse fjolser måske er irriterende, men aldrig rigtig kan forårsage virkelig skade. De kunne bevæbne nogle irakiske shiiter, dræbe nogle få US soldater, give lidt søtte til Hezbollah i Libanon og Hamas i Palæstina - men de har ingen evne til en global ødelæggelse. Trods alt beroliger vi os selv med at vi jo ikke taler med kriminelle mesterhjerner som Hitler. Eller gør vi?

Sådan optimistisk selvbedrag misforstår til fulde det onde geni ved Mullaherne. Mullahernes metode med at beholde magten beror i høj grad på olie for våben .. og våben for komplet kontrol. De har en betragtelig, men ellers utilstrækkelig kadre af ret-troende Shiiter, men den folkelige støtte er der ikke brug for i deres situation. For at beholde magten stoler deres apparatus på "præventive" metoder. De bekymrer sig meget lidt om at følge loven. Deres "Revolutionsgarden" omformer rettigheder og styrer processen. Ved den mindste mistanke arresterer de, dømmer og henretter. De lader Allah i den næste verden bruge tiden til at bestemme en persons skyld eller uskyld.

Nu for tiden har mullaherne gjort alt de kan for at fængsle, voldtage og dræbe med bedrag den interne opposition og ønsker at resten af verden bare ikke skal blande sig i deres "familie" virksomhed. Antallet af henrettelser i Iran er blevet skyhøjt.

Denne flok skurke har Syriens, Venezuelas og Ruslands fulde støtte. De har en begejstret støtte af mange terror organisationer i regionen og narkohandlende organisationer over hele verden. De har stiltiende støtte af Kina, Cuba og visse europæiske lande, fordi magtstrukturerne i disse lande har modvilje mod USA, og Iran er lederen i besættelsen af at fremføre trusler mod U.S. "supermagten." Mullaherne modtager næsten ingen kritik fra semi-socialistiske demokratier som Vesteuropa og Canada der synes som besatte med anti-Bush, anti-USA dagsordener. Helt sikkert er FN nærmest ligeglad med deres bombefremstilling, og ville afholde "samtaler" efter den første detonation, fordi "alle ved jo, at krig aldrig har løst noget som helst" ...indtil selvfølgelig selve FN bygningen sprænges bort, så vil du se disse tomhjernede bureaukrater forvandle sig øjeblikkeligt til "anti-terrorister."

Mullaherne har deres arbejde at udføre på Guds jord: At rense den for vantro. Når man har en så ophøjet ordre som den at opfylde, så kan man ikke være optaget af den kedsommelige proces med Vestens demokrati, "spilde" så megen tid og ressourcer på det.

Men disse ypperstepræster i Iran har ikke lige præcis selv levet op til deres varemærke. Mullah mafiaen kører et kæmpebedrag. De lover deres uvidende islam tilhængere det falske "paradis" efter dette liv, mens de selv nyder deres kvindeparadis, velstand og vin her på jorden. De er afsløret i dobbelthykleri og hjerteløshed. Således er det i perfekt efterligning af Muhammad og hans lederskab for 1400 år siden. De fromme mullaher går omkring og planlægger at ødelægge jorden mens de beriger sig selv og nyder jordiske glæder på bekostning af deres folk. Flot, flot arbejde....

Hvis du mener at disse mænd i det mindste burde beundres for deres selvbeherskelse og afholdenhed fra personlige synder da vid at flertallet af mullaherne er svære opiumrygere. I det land er opiumrygning stadig meget populært hos mennesker der har råd til valmuens frugt. Det er muslimens alkohol. Skønt brugen er ulovlig, med strenge straffe i loven, fortsætter brugen af opium og er blevet mere udbredt end nogensinde under mullahernes styre. Dette er delvist fordi mange af mullaherne såvel som ordenshåndhævere selv er brugere og mange embedsfolk tjener en personlig formue ved at være forhandlere. Opium er det stof der vælges på landet, og heroin er mest benyttet af de mere velhavende byboere. Ydermere er det stoffet der benyttes til at berolige uroplagede mennesker. Og tro endelig ikke at en smule af deres kontanter ikke havner i deres inderlommer.

Mullaherne nyder og er stolte over deres ødsle livsstil og magt og de ønsker at lade den gå i arv til deres børn - ikke Irans folk. Derfor forsikrer de deres medslyngler om, at Allah ikke godkender den anti-islamiske praksis med demokrati, en opfindelse af "Vestens djævle." Vær helt sikker på at disse snedige onde mænd lægger planer der går frem i tiden. De har messianske planer om at beherske hele verden en dag. Og med deres livsstil, kan de både få deres del af kagen: Afslapning, magt og ødelæggelse, isoleret fra de korrektive kræfter i det politiske marked.

Mullaher er fremragende udøvere af kunsten at indgå aftaler. I denne praksis, som i et pokerspil, afhænger meget af, hvordan de spiller deres hånd. I spillet 'forhandling' er det at gå rundt om emnet en standard procedure. De ved at vesterlændingenes 'svage-vilje' selv gør at de føler sig produktive når de "samtaler" og er optaget af "forhandlinger." Disse aktiviteter fører til intet; men så igen, at opnå intet andet end at fremme deres egne karrierer og generere en ufortjent følelse af egen betydning er aldrig målet for indskrænkede diplomater.

At "Den Store Satan" skulle gå efter mullaher forekommer helt uden for al sandsynlighed. Det har vi ikke 'mave' til; det ved Ayatollaherne. Selv tidligere præsident Bush' mest trofaste partner, ex-premierminister Tony Blair var imod det. Irak eventyret, eller ulykken, har forhåbentligt lært dem en gammel lektion som det forekommer de havde svært ved at lære.  Lektionen er at det er en frygtelig fejltagelse at drage den halve jord rundt og invadere et land, medmindre du er i stand til og villig til at bulldoze det hele fra ende til anden, med alle de mennesker der bliver begravet i gruset.

Grunden til at denne regel er så vigtig for os at lære er at det at besidde og udstille en overvældende magt sædvanligvis betyder, at du ikke behøver benytte den. Men fordi Vesten har glemt, hvordan man overvinder fjenden, varer nedslidningskrigen ved , og folket i Vesten mister modet. De kan ikke engang få bugt med formodede terrorister; de må sende dem til Egypten for at få arbejdet udført!

Det er ikke undre, at de seneste militære foranstaltninger har været stort set - Korea, Vietnam, Irak og endog Afghanistan. Denne samme svaghedens politik har været succesrigt efterlignet af Israel, hvor Vesten binder israelernes hænder på ryggen så de ikke "overreagerer" på grund af missilerne der rammer deres byer og landsbyer, tunneler graves under deres grænser og soldater fanges om terrorister! Mullaherne kender dette spil i alle dets detaljer. De står fast, og vi forestiller os at det værste ikke kan ske. Hvis opium er mest effektiv, deres eller vores?

I mellemtiden vil Irans ulovlige terroristregime med endnu større sindsro forfølge deres jagt på atombomben, skridt for skridt, og masseødelæggelsens mullaher vil holde den korrupte, tandløse FN "vagthund" tilfreds og distraheret ved at smide et ben en gang i mellem.

Til sidst vil disse selvmorderiske, morderiske efterfølgere af Muhammad få deres masseødelæggelsesvåben. Med tiden vil de bruge dem. Fremtidige historikere vil spørge: Hvordan kunne hele verden ikke se det ville ske og så gjorde man intet ved det? Hvilket opiat var disse mennesker på?

 

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Amil Imani is an Iranian-born American citizen and a pro-democracy activist residing in the United States of America. Imani is a columnist, literary translator, novelist and essayist who has been writing and speaking out for the struggling people of his native land, Iran. He maintains a website at www.amilimani.com. Amil Imani is the author of the smashing book Obama Meets Ahmadinejad.