Kan det løses? - Gåden om moral normer
Så nydeligt opsummerede Annie Carnes det da hun sang sangen, "I caint say no" i musicalen "Oklahoma." (Annie get your gun)
Bogstaveligt, “Det drejer sig ikke så meget om et spørgsmål om ikke at vide, hvad der skal gøres. Jeg har kendt til rigtigt og forkert siden jeg var ti år.
For amerikanere af en vis alder, der voksede op med et værdisæt og moralnormer lyder denne erkendelse sand. Men for de som er født årtier efter Rogers and Hammerstein Broadway hittet, kunne den sangtekst lige så vel være et relikvie fra oldtiden, citeret af gamle forvirrede tåber som jeg, der holder fast ved Bibelen og principper.
.
Jeg husker hvor fortørnet jeg blev i 2008 da præsidentkandidat Barack Obama sagde: “Det er således ikke overraskende, at de bliver bitre, at de klynger sig til våben eller religion eller har antipati over for mennesker der ikke er som dem selv eller har anti-immigrant følelser eller har anti-handel holdninger som et metode til at forklare deres frustrationer.”
På det tidspunkt var Obama ved at gøres sig lækker for vælgerne i Pennsylvania, men jeg erindrer tydeligt, hvor fornærmet jeg følte det at min kristne moral blev knyttet sammen med noget så uhåndgribeligt som handelspolitik.
Efter mere refleksion, blev jeg mere oprørt.
Obama forsøgte at karakterisere mit folks moral holdninger og livsstil som værende monolitisk og gammeldags. Han smed dem alle sammen i en klump, som om de var rester der havde simret alt for længe i en gammel gryde på det bageste gasblus..
Han og millioner af især yngre mennesker følte det var på tide med en ny kok og mye moralnormer for at få lavet om på menuen.
Obama gjorde mig en tjeneste med hans midlertidige ærligheds øjeblik. Imidlertid fik han mig til at erkende, at Amerika er drejet, ikke kun politisk og filosofisk, om et hjørne, men han bekræftede min mistanke om, at min generation var ved at få bøllebank af en gruppe mennesker der ikke besad mit syn på verden. Det eneste de skulle var blot at få et lille skub for at adoptere en ny selektiv moralnorm der kunne ændre sig efter som der er basis for.
Så Amerika valgte Obama og med ham kom en ny udfordring moralsk set, hvor landet skulle stå med vanskelige etiske valg, hvor vores principper og værdier skulle blive testet.
Jeg ønsker ikke at lægge al skyld for Amerikas moralske nedtur på Mr. Obama; det er tilstrækkeligt at nævne at han igangsatte det jeg ville kalde en slags moralens skizofreni.
Siden hans tid i embedet har denne gennemtrængende mentalitet manifesteret sig i dyb uoverensstemmelse eller fragmentering i Amerikas tænkning og opførsel moralsk betragtet. Rigtig store mængder af mennesker i mit land har nu tro på moral der er i konflikt og man er klar til at handle efter dem. Vi har set disse skuespil med vores racerelationer, på arbejdspladser, i militæret, i vores skoler og i vores regerings bureaukrati.
Listen over kulturelle imperativer som venstrefløjen har fortalt vi skal følge er lang og de er ikke blot anmodninger i høflige samtaler eller forslag; de blev introduceret som normer der ikke kan forhandles om - af den sidste administration.
Normer som DEI (diversitet, lighed og inklusion) og CRT (kritisk raceteori) CRT og de som støtter krænkelser af Title IX er, og tak for det, ved at blive ført tilbage af den nuværende administration, men der et større pinagtigt spørgsmål der skal besvares.
Har disse ideer fået rodfæste blandt almindelige amerikanere og det til et punkt hvor der ikke er nogen vej tilbage til den gamle status quo?
Er vi på ved ned ad en ensrettet gade politisk set, hvor ingen er villige, eller tør, adressere spørgsmål om grundlæggende retfærdighed eller moralnormer, eller endog overveje hvad vi forlod, og det som har værdi for vores overlevelse som et folk ledet af principper?
Er vi fordømt til at leve i et samfund der ledes af moralske relativister der mener at det at have dobbelt standarder er acceptabelt og ikke undskylder for at have modsatrettede moral holdninger og anvender dem på må og få? Er hykleri nu kernen i kulturens rige, og deler den side med "situationens etik” hvor valg af moralsk karakter er baseret på omstændigheden og bekvemmelighed frem for principper?
Et ægte eksempel er, hvordan millioner af amerikanere og mange udlændinge betragter U.S. præsident Donald Trump og hans handlinger ...og succeser.
Mange mennesker vil ikke sige det til dig åbent, at de har en tendens til at opdele mennesker i to grupper: en de holder af, og så dem de finder forkastelige.
De som de holder med får tvivlens nådegave, og de forkastelige får sjældent kredit for noget godt de kunne gøre.
Burde Donald Trump eller hans handlinger blive dømt eller fordømt alene på grund af hans menneskelige fejltrin, uden positiv reaktion set i nogen kontekst?
Kristne tror på kontekst og i forsoning. De anerkender også svagheder og de dystre sider ved mennesker, men de fordømmer ikke det gode mennesker gør.
Der er en vis rimelighed i at vi skal tilpasse os hinanden, og det er ikke den form for rimelighed der ignorerer de negative ting vi alle gør, men det er den der har grundlag i troen på at vi ikke er den endelige dommer af vores livs virke.
Vi skal engagere os i hinanden med lige mål, sandhed medfølelse, oprigtighed og tilgivelse.
Helt sikkert bør vi straffe de blandt os når det er absolut nødvendigt, men vi skal også være villige til at hylde de handlinger der er prisværdige, uanset om de er for forhandle fredsaftaler i Mellemøsten eller endelig at være afvænnet efter år med afhængighed.
Der er ingen perfekte mennesker ligesom der ikke er nogen perfekte løsninger på vores problemer, men vi tager fejl ved at være imod at tilgive vores medmenneske, især når mulighederne eksisterer for dem til at gøre det rigtige.
Stephen Helgesen is a retired American diplomat specializing in international trade. He has lived and worked in 30 countries over the course of 25 years under the Reagan, G.H.W. Bush, Clinton, and G.W. Bush administrations. He is the author of fourteen books, seven of them on American politics, and has written more than 1,500 articles on politics, economics, and social trends. He now lives in Denmark and is a frequent political commentator in Danish media. He can be reached at: stephenhelgesen@gmail.com.
https://www.americanthinker.com/articles/2025/10/america_s_morality_conundrum_is_solvable.html
Opslag
