Mexicos økonomi i slow motion

 Langsom vækst syd for grænsen -Mexico

De økonomiske nyheder fra Mexico er et problem for Mexico.

Silvio Canto

En mexicansk ven sagde for nylig noget i retning af: "Hvorfor sender vi olie til Cuba, når vi har vores økonomiske problemer?" Min vens ord gav mere mening i dag efter at have læst denne økonomiske opdatering:

Mexicos økonomi skrumpede med 0,6 % i første kvartal i forhold til den foregående tremånedersperiode, viste data fra det nationale statistikbureau INEGI fredag, sammenlignet med et fald på 0,8 %, som økonomer forventede i en Reuters-måling.

Latinamerikas næststørste økonomi trak sig tilbage efter en revideret vækst på 0,7 % i fjerde kvartal af 2025.

"Svagheden var bredt funderet på tværs af de store sektorer, hvilket forstærkede synspunktet om, at afmatningen afspejler en aftagende indenlandsk momentum snarere end et isoleret chok," sagde Andres Abadia, cheføkonom for Latinamerika hos Pantheon Macroeconomics.

Primære aktiviteter, som omfatter landbrug, fiskeri og minedrift, registrerede det stejleste fald med et fald på 1,7 % ifølge INEGI's data.

Den sekundære sektor, som omfatter fremstilling og byggeri, og tertiære aktiviteter, som dækker serviceydelser, faldt med henholdsvis 1 % og 0,4 %.

Image created using AI.

Årligt set voksede økonomien med 0,2 % sammenlignet med året før, lidt over den vækst på 0,1 %, som økonomer forventede.

Det ligner en økonomisk afmatning syd for grænsen. Og en anden ven, der lige er kommet tilbage fra en forretningsrejse til Mexico, fortalte mig, at benzinpriserne også var meget høje.

Læg dertil informationen om, at pengeoverførsler er faldende. Som du måske ved, er penge, der går herfra til der, ikke kun kontantoverførsler. Det omsættes til mad på bordet og evnen til at betale for mange af livets essentielle ting. Her er rapporten

Overførsler til Mexico fra udlandet faldt med 4,6 % i 2025 til i alt 61,8 milliarder amerikanske dollars, hvilket er det største fald siden 2009, rapporterede Bank of Mexico (Banxico) tirsdag.

Overførsler bidrog med 3,4 % af Mexicos BNP i 2025, ifølge en analyse foretaget af Banco BASEs direktør for økonomisk analyse, Gabriela Siller.

3,4 % af BNP er et stort tal, og det repræsenterer en langt større andel af mange familiebudgetter, især i landets landdistrikter. Overførslerne har udviklet sig til et tveægget sværd. På den ene side støtter det familier. På den anden side gør det dem afhængige af deres familier heroppe.

Sidst, men ikke mindst, er frihandelsaftalen mellem USA, Canada og Mexico snart til revision. Læg dertil sikkerhedsproblemerne, og Kinas brug af aftalen til at komme ind på de amerikanske og canadiske markeder.

Hold øje med, om Mexico vokser under forventningerne.

P.S. Check out my blog for posts, podcasts, and videos.

https://www.americanthinker.com/blog/2026/05/growing_slowly_south_of_the_border.html

Ingen mælk i dag - det seneste miljø påhit

 

‘Ingen mælk i dag’ ... det seneste påhit

Silvio Canto, Jr.

Tilgiv mig men jeg mindes det gamle nummer af Herman's Hermits:  

No milk today, it seems a common sight

But people passing by, don't know the reason why

Det var vel ikke et kæmpehit, men der mange der spekulerer over årsagen til at en flok velnærede og velstående unge hælder mælk på gulvet. Jeg husker min mor blev meget vred når jeg gjrode det. Som jeg husker det endte det ikke godt for nogen der spilte mælk i vort hjem. Min mor lod sin indre cubanske kvinde få frit løb,  og det var undertiden voldsomt..

De seneste raserianfald er blot endnu en miljøprotest. Se her:    

Twitter video screengrab

Den nyest miljøbaserede trend er her: Hælde mælk ud i supermarkederne. 

Over hele the United Kingdom, udfører teenagere, bekymret over miljøet, disse “udhældning af mælk.” Den nye trend betyder de går ind i supermarkederne, indsamler kartoner med komælk og hælder indholdet ud, ifølge dyrerettigheds gruppen   Animal Rebellion. 

Der er kommet videoer frem på sociale medier der viser de unge hælde mælk på gulvet, udover salgs hylderne og andre steder i butikken.

“Mejeribranchen er i helt utrolig grad ødelæggende for miljøet. Verdens top 5 kød- og mejerivirksomheder er nu ansvarlige for mere GHG emissioner end Exxon, Shell eller BP,”sagde organisationen i et tweet, lørdag.  

“Vi har brug for en plantebaseret fremtid NU,” føjede man til. 

Således har CO2 udledningsbevægelsen en ny skurk, mennesker der sælger mælk. 

Hvem, og hvordan skal man erstatte de arbejdspladser i mælkeproduktionen og de skatter man betaler der. 

Endnu en dag og endnu en bekræftelse på at miljøbevægelsen har brug for forandringer i lederskabet. De har tilladt de dumme unge at få hele opmærksomheden. Slutresultatet er at dette alvorlige emne helt overses ved aktivisternes handlinger der forekommer mere interesseret i at gøre opmærksom på sig selv på Tik Tok end at opføre sig som voksne.

Hvad bør samfundet gøre? Minde disse aktivister om at de bryder loven og straffe dem med 30 dage, hvor de skal malke køerne på nærmeste gård. Jeg ved ikke om der er en dommer i UK der tør gøre det, men hvor ville det være befriende.

P.S.  Check out my blog for posts, podcasts and videos.

https://www.americanthinker.com/blog/2022/10/no_milk_today_the_latest_tantrum.html

Cuba er ved at bryde sammen økonomisk

U.S.-Cuba relationer bliver mere og mere interessante

Silvio Canto, Jr.

Udenrigsministeret meddelte at personale på U.S. Ambassaden i Havana ville forlade Cuba som modsvar på de seneste akustiske overgreb. Dette var forudsigeligt og viser at sikkerheden for U.S. diplomater sættes i første række. Imidlertid var det andet skridt der blev taget - et rejseforbud - få en direkte påvirkning af Cubas økonomi.

Dette fra CNN:    

The US State Department trækker alle familierne af de ansatte og ikke betydningsfuldt personale ud af Cuba, efter en række mystiske angreb mod U.S. diplomater.

Adskillige US embedsmænd fortæller CNN at 21 US diplomater og familiemedlemmer er blevet syge efter åbenbare akustiske overgreb. Den amerikanske ambassade vil fortsætte arbejdet med cirka 60% reduktion af personalet..

Embedsmændene sagde US øjeblikkeligt vil holde inde med at udstede visas i Cuba på grund af reduktionen i personalet og beslutningen beskrives ikke som en gengældelse. Embedsmænd siger der stadig vil være rådgivende embedsmænd på ambassaden der vil være i stand til at assistere US borgere på Cuba.

The State Department  udstedte også en rejseadvarsel og opfordrede amerikanere til ikke at rejse til Cuba, fordi de kunne udsætte sig for angreb lig de overgreb der har været mod diplomater, da nogle af overgrebene har fundet sted på hoteller hvor amerikanere bor, sagde en ledende embedsmand til journalister.

I løbet af de seneste år er the U.S. State Department kommet med rejseadvarsler til Mexico og det har helt tydeligt skadet feriestedernes økonomi.

Cuba står nu overfor to store problemer:

1) Orkanen Irma smadrede mange af feriestederne der benyttes for at få europæere og amerikansk turister til øen, og,

2) En reduktion i antallet af US rejsende til øen vil betyde færre dollars, og det på et tidspunkt hvor Castro regimet kan bruge hver eneste dollar de kan få fingre i.   

Ifølge nyhedsreportager, var U.S. turismen over en U.S.$ 1 milliard i 2016. Det er ganske tydeligt at disse dollars har hjulpet Castro regimet til at klare den svigtende støtte fra Venezuela og fiaskoen med at skabe nye veje til hård valuta. En rejseadvarsel gør at disse dollars kommer i risiko-zonen.

Hvordan kommer Cuba til at klare Cuba og en US rejseadvarsel? Måske slet ikke. Jeg er sikker på at Raul Castro ikke kan vente på pensionering så han kan efterlade dette rod o kaos til næste fyr der ikke hedder Castro.

P.S. You can listen to my show (Canto Talk) and follow me on Twitter.

http://www.americanthinker.com/blog/2017/09/9_29_2017_18_28.html#ixzz4u93TBR9S

Cuba løbet tør for penge - igen

                

Silvio Canto, Jr.

                                                                                   

Det er den samme gamle traver som the Four Tops sang -”It’s the same old song.”

To ting kan man sige om Cuba: Ingen penge og kan ikke betale sin gæld. 

Dette er sådan set ikke nogen nyhed om et socialistiske paradis, hvor fårekyllinger gik helt amok over for U.S. diplomater (her henvises til de ultrahøje lyde den amerikanske ambassade blev udsat for -synopsis-kommentar)

Cuba har indført nye importrestriktioner på de statsdrevne virksomheder (derfor så at sige alle) og beordret dem til at afholde sig fra nationalbank kreditter for køb svarende til $100,000, da den kommunistisk ledede Ø kæmper med mangel på kontanter og en enorm gæld som følge af handelsunderskud.

Nationalbank resolutionen nummer 19, 2018, fastslår at målet er at sikre at virksomhederne har ressourcer til at kunne betale deres udenlandske obligationer og forhindre at “gælden til udlandet øges.”

Cuba's regering regulerer ofte kravene til import der benytter kredit og udenlandsk valuta.

En bankmand fra Vesten med indgående kendskab til Cuba sagde at målet ville føre til et fald i importen og hæmme forsyninger til ø-staten

Hovedproblemet er, som vi sagde da præsident Obama åbnede U.S. ambassaden i Havana, at Cuba ikke har nogen ‘ægte’ økonomi.

Det begyndte allerede i de første dage med Castro regimet: Fra Missilkrisen til Sovjetunionens kollaps var Cuba understøttet af den kommunistiske blok. Cuba betalte så for denne støtte ved at sende tropper til Centralamerika og Afrika.

Jeg erindrer en fransk bankmand i Mexico City der fortalte mig ved en frokost, at USSR ambassaden i London helt bogstaveligt ville dække de overtræk som den cubanske regering stod for. Svært at begribe, men sandt!

Midt 1990’erne lånte Cuba milliarder af europæiske lande for at forsøge at dæmme op for U.S. embargoen. Cuba kunne ikke, og har ikke betalt, tilbage. 

I tiden med ydede Hugo Chavez, Venezuelas stærke mand, billig energi og anden støtte til Cuba.

Venezuela er i dag fallit, bankerne har nedskrevet deres gæld, og de fleste lande sælger til Cuba på kontant basis.

Løsningen på alle disse problemer er en regimeændring - føre Cuba frem til frihandels økonomi.

Desværre må det cubanske folk helt bogstaveligt  først få begravet hele Castro slænget før det sker.

PS: You can listen to my show (Canto Talk) and follow me on Twitter.

 https://www.americanthinker.com/blog/2018/03/cuba_out_of_cash_again.html#ixzz59KnXGZ4J

Nu er det Gandhi der skal ned med nakken

Nu er det Gandhi der skal ned med nakken!

Silvio Canto, Jr.

Det var en af de mest berømte og største kampe i boksningens historie. Samtidig gav den os en af de bedste talemåder nogensinde: “Down goes Frazier! Down goes Frazier” som en chokeret Howard Cosell kommenterede det han så.

Lidt ligesom talemåden “I did not have sexual relations with that woman,” blev det den mest berømte frase i nyere U.S. historie.

Vi har betragtet nogle ganske bizarre ting på det seneste. Det begyndte med Confederate officerer. Så gik man efter Christoffer Columbus. Så fortalte de os at George Washington og Thomas Jefferson var slaveejere. Alt sammen i en massiv krænkelseskampagne og angreb på historien. Man opdeler de deltagende i to grupper: Den hvide mand der altid er ond, og så de andre der er fattige ofre for al den “hvidhed,” “hvid overherredømme” og så meget andet. 

Derfor var det kun et spørgsmål om tid før man gik efter Mahatma Gandhi- Jovist, han var ikke hvid, men mon ikke han har krænket en eller anden. 

Over på Carleton University er de Sociale Retfærdigheds Krigere nu efter Gandhi 

.

Beskyldningerne er mangfoldige: Gandhi sov nøgen ved siden at unge kvinder for at afprøve sin seksuelle tilbageholdenhed: Han arbejdede for at forhindre at den ‘urørlige kaste’ skulle anerkendes som en politisk gruppe. Han omtalte regelmæssigt sorte afrikanere med øgenavnet ‘kaffir og krævede at inderne i Sydafrika ikke skulle sættes i samme klasse som de indfødte sorte.

Til det har jeg blot at sige: Vil der være nogen statuer tilbage?

Selvfølgelig er løsningen på dette og så meget andet at universiteterne forklarer disse Social Retfærdigheds Krigere at de skal holde mund, og så lige lave deres hjemmearbejde først.

Det er dog stærkt uheldigt at lederskab på disse skoler er en mangelvare - i alvorlig grad nu om stunder. Det ser ud til at det er de bindegale der leder institutionerne.

PS: You can listen to my show (Canto Talk) and follow me on Twitter.

https://www.americanthinker.com/blog/2018/04/down_goes_gandhi_down_goes_gandhi.html#ixzz5C4JLOK2r 

Ikke ringe at leve som topsocialist i Venezuela

Ikke ringe at leve som Chavez - Venezuela

Silvio Canto, Jr.

.

Hugo Chavez døde for nogle år siden. Han blev efterfulgt at præsident Nicolás Maduro der nu leder Venezuela og et palads som hans familie med stor glæde benytter.

At leve som Chavez er rigtig sjovt, som vi kan udlede af denne rapport fra en oprørsk lovgiver i Venezuela der omtaler familiens velstand. Det er ikke let, men Wilmer Azuaje, a state legislator, er vedholdende:  

Hans kampagne for at sætte fokus på, hvordan Chavez klanen har beriget sig selv har rigtig mange sympatisører i Barinas, en fattig by med  vandrige landbrugsområder 500 kilometer sydvest for Caracas i Venezuela.

Her ejer den afdøde præsidents familie 17 herregårde, ialt mere end 100000 acres, i tilgift med likvide midler på $550 million (£360 millioner) der ligger i forskellige internationale banker, ifølge det venezuelanske websites Noticias Centro.

Mens almindelige venezuelanere lider under fødevaremangel og en skyhøj inflation handler Chavez familien med US dollars der nu på det sorte marked er eksploderet i værdi.

De bor i de mange palæer i Alto Barinas, som er byens velhaverkvarter, og familien og deres børn lever et priviligeret liv, siger hr. Azuaje, hvis hustru forlod ham for at gifte sig til velstand og nu lever ved siden af Chavez palæerne.

"Min datter går i skole med Chavez børnene,” forklarede han. “Hun fortalte mig at skolens spisesal har tjenere der serverer og rydder op efter børnene.”

Kanon historie, men ikke overraskende.

Vi kan se noget lignende på Cuba, hvor Castro familien også har akkumuleret en enorm velstand til sig selv.  

På såvel Cuba som i Venezuela ser vi socialister der er blevet meget rige ved at skabe et korrupt system hvor enhver skal betale deres bidrag til regeringen.

Det som jeg i den grad undrer mig over er at liberale i U.S. drager til Cuba og Venezuela for at støtte disse mennesker. Vi jkan kun konkludere at de liverale besøgende er stæreblinde eller blot spadedumme, eller måske en kombination.

P.S. You can listen to my show (Canto Talk) and follow me on Twitter.

http://www.americanthinker.com/blog/2018/02/living_like_a_chavez.html#ixzz56JdLU5UY 

På tide at se nærmere på John Kennedy

På tide at se nærmere på John F. Kennedy

Silvio Canto, Jr.

Det er 54 år siden præsident Kennedy blev myrdet.

Der er noget at undre sig over i forbindelse med Kennedys eftermæle som Alan Brinkley skrev om for nogle år tilbage:  

Præsident Kennedy fik knap 3 år i Det Hvide Hus. Det første år var en katastrofe, som han selv erkendte. Svinebugtaffæren mod kommunist Cuba var ikke kun den første i en række forfejlede forsøg på at få styrtet Fidel Castros regime. Hans topmøde i 1962 i Wien med Sovjetlederen Nikita Khrushchev var en ydmygende oplevelse. De fleste af hans lovforslag døde på Capitol Hill.

Jo, han var også ansvarlig for nogle ekstraordinære tiltag. Den vigtigste, og mest berømte, var hans dygtige håndtering af Cuba Missil Krisen i 1962, vidt og bredt betragtet som det farligste øjeblik siden 2. Verdenskrig. De fleste af hans militære rådgivere - og de var ikke alene - mente United States skulle bombe missilstillingerne som Sovjetunionen havde sat op på Cuba. Kennedy var klar over faren ved at lade krisen eskalere, og gav i stedet ordre til en blokade af skibe fra Sovjet. Til sidst blev en fredelig aftale indgået. Bagefter begyndte såvel Kennedy som Khrushchev at opbløde forholdet mellem Washington og Moskva.

Kennedy er ekstrem populær i udlandet, men grundene hertil er meget svage. Ingen kan give en specifik grund eller pege på noget konkret.

De elsker ham i Latin Amerika måske på grund af the Peace Corps.  

Hans indflydelse på U.S. politik er stor og jeg ville anbefale Dr. Sabato's bog: The Kennedy Half-Century: The Presidency, Assassination, and Lasting Legacy of John F. Kennedy. Enhver moderne Demokrat er for Kennedy.

Amerikanere fra Cuba er ikke blandt JFK fans, primært på grund af Svinebugtaffæren. Ikke desto mindre anerkender jeg han hans forbløffende appel og har ofte spekuleret over hvordan historien vil betragte ham mere objektivt.

For eksempel vil mange Demokrater lægge skylden for Vietnam på Lyndon B. Johnson og give JFK kredit for Borgerretighederne. Sandheden er langt mere kompliceret fordi Udenrigsminister Dean Rusk og Forsvarsminister Robert S. McNamara stod for eskaleringen i Vietnam der indledtes i 1965.

Så hvor længe vil denne “helgengørelse” af præsident Kennedy fortsætte? Skal vi endelig snart have et mere nuanceret billede af ham?  

Måske vil det indledes nu hvor flere beskyldninger om dårlig seksuel opførsel dukker op mod politikere. Det er åbenbart at præsident Kennedy også havde et problem med kvinder.

Min konklusion er at præsident Kennedy burde betragtes som en politiker og ikke en helgen, som det har været tilfældet i over 50 år.

Mon ikke det snart vil begynde og det er nødvendigt.    

P.S. You can listen to my show (Canto Talk) and follow me on Twitter.

http://www.americanthinker.com/blog/2017/11/its_time_to_take_a_second_look_at_jfk.html#ixzz4zQfArNPX 

Rusland vil have sit Cuba tilbage

Rusland vil have sit Cuba tilbage

Silvio Canto, Jr.

Hvordan kan nogen være overrasket over at russerne ønsker sig deres Cuba tilbage? Ifølge en ny rapport anser russerne igen Cuba som en strategisk lokation “hvor man kan stirre USA direkte ind i øjnene:      

Rusland burde genåbne sine militærbaser på Cuba, i Amerikas baggård, har to vigtige støtter bag Vladimir Putin krævet.

Et sådant træk ville i intens grad få spændingerne mellem Washington og Moskva til at blusse op som på det tidspunkt hvor de var værst under Den Kolde Krig.

I 1962 åbnede USSR en base på Cuba, Lourdes, da Missilkrisen var på sit højeste. I et godt stykke tid var det USSRs største facilitet i udlandet af sin slags. Basen blev lukket i 2002, men russerne ser den gerne genåbnet.

Vi husker det russiske flådefartøj der sejlede til Cuba da præsident Obama var på besøg.

Hvad helt præcist er det hr. Putin har gang i?

Fra et militært perspektiv har Lourdes faciliteten begrænset værdi. Med andre ord, der er ingen missiler eller bombemaskiner på Cuba klar til at angribe USA. Derfor er Lourdes meget sårbar for en U.S.- gengældelse eller forebyggende angreb. Jeg formoder russerne udmærket er klar over det.  

Men fra en symbolsk perspektiv er værdien enorm. Den fremviser russernes magt nær USA.

Obama årene efterlod os med Rusland og Kina visende stor interesse for Cuba. Det er ikke noget tilfælde, men snarere en følge af, at Moskva og Beijing vidste at præsident Obama ville acceptere det, ligesom han accepterede de kinesiske småøer i Stillehavet.  

Hvad vil præsident Trump gøre? Gøre det krystalklart at vi ikke er glade for situationen og han vil være villig til at straffe Rusland og Kina for deres handlinger. Jeg ville begynde med handelsrelationer og lade begge lande stå til ansvar.

P.S. You can listen to my show (Canto Talk) and follow me on Twitter.

http://www.americanthinker.com/blog/2017/11/the_russians_want_their_cuba_back.html#ixzz4xjHsZiee