Atomvinter og global opvarmning - hvad er sandt og falskt

Kan du huske Atom Vinter skrækscenariet?

S. Fred Singer

Frygt for en katastrofebringende Atomvinter fik tag i medierne og det politiske system, nærmest som frygten for global opvarmnings klimaændringen gør i dag.

Hvis du er under 50 har du sandsynligvis aldrig hørt om Atomvinter. Og selvom du måske er ældre kan du nok ikke rigtig huske hvad det drejede sig om. Populære problemer har det med at dukke op, nå et højdepunkt og så stille og roligt falme. Global opvarmnings klimaforandringen kan vise sig som endnu et eksempel på dette. I år 2100 vil folk nok undre sig over hvad det dog var for noget. Paris Aftalen - hvad gik den ud på?  Kyoto Traktaten vil også være glemt.  

Og nu til de som ikke husker det her følger så en kort opsummering om Atomvinter fra Wikipedia:

Atomvinter er den særdeles alvorlige og vedvarende globale afkølingseffekt, man har hypoteser om vil indtræffe efter de altomfattende brandstorme der er en følge af en kernevåbenkrig. Hypotesen er med baggrund i den kendsgerning at sådanne brandstorme kan inficere atmosfæren, hvor de så kan blokere for sollyset, så dette ikke når ned til Jorden. Man formoder at denne afkøling vil føre til at afgrøder går tabt og efterfølgende hungersnød. I computermodeller af Atomvinter scenarier benytter forskerne erfaringer fra Hiroshima - brandstormen i 2. Verdenskrig som eksempel, hvor sod kan være kommet ud i stratosfæren, desuden har man benyttet observationer om naturlige ukontrollerbare ildebrande der har strakt sig over store områder.
 

Atomvinter kom frem på den akademiske platform i december 1983 med publikationen af hypotesen i det anerkendte tidsskrift Science. Den blev fulgt op at en undersøgelse af Paul Ehrlich og flere, der antydede at den kunne være årsag til at mennesket blev udslettet på Planeten. 

MCANW stands for Medical Campaign Against Nuclear Weapons.  Photo via Wellcome Images.

De 5 skribenter bag the Nuclear Winter hypotesen blev kaldt TTAPS idet man benyttede forbogstaverne i deres familienavne (T står for Owen Toon, og P for Jim Pollak, begge ph.d’ under Carl Sagan ved Cornell University) Carl Sagan selv var hovedmanden, og drivkraften bag publikationen.

Faktisk havde Sagan ‘forført’ the Science tidsskriftet ved at antyde hypotesen i Parade magasinet som hævdede at have 50 millioner læsere. Tidligere havde Sagan orienteret offentligheden gennem sit embede, og på andre måder, således at alle var præparerede på reaktionen, der var overvældende. .

Mange af nutidens læsere husker måske ikke Carl Sagan. Han var en strålende astrofysiker, men også meget politisk. Forestil dig Al Gore, men med en fremragende videnskabsbaggrund.

Sagan stod bag, og var forfatter, til en TV-serie ved navn Cosmos der populariserede astrofysik og så meget andet, herunder kosmologi, historien om Universet. Han gik endog ind for den mulige eksistens af intelligens i Universet og påbegyndte et projekt kaldet SETI (Search for Extraterrestrial Intelligence). SETI søger stadig i dag og har ikke fundet nogen beviser til nu. Sagan blev et ikon for mange i U.S. og udlandet kendte hans navn og ansigt.

Carl Sagan havde endnu en lidenskab - at redde menneskeheden fra en stor kernevåbenkrig, meget rosværdigt. Havde ihærdigt og offentligt argumenteret for en “fastfrysning” i produktionen af flere kernevåben. Præsident Ronald Reagan overhalede ham og forhandlede en kernevåben nedrustningsaftale i stand med USSR. 

Samtidig var der meget postyr om Atomvinter. Studie efter studie forsøgte at overbevise og udvide hypotesen under ledelse af the Defense Department (DOD), der tog hypotesen alvorligt og brugte millioner af dollars på forskellige rapporter der ret så ukritisk accepterede en Atomvinter 

The National Research Council (NRC) of the National Academy of Sciences udgav en rapport der gav mange flere detaljer. Det gjorde at kritikerne af hypotesen kunne finde fejl - som mange gjorde. 

Navne som Russell Seitz, Dick Wilson (begge fra Cambridge, Mass.), Steve Schneider (Palo Alto, Calif.), og Bob Ehrlich (Fairfax, Va.) (ingen relation til Paul Ehrlich) husker jeg. Hypotesen var i bund og grund “politisk i forklædning som videnskab.”

Hele TTAPS opridsningen var udformet for at skildre de ønskede dystre konsekvenser. Det krævede at røgsløret skulle have den rette tæthed og dække hele Jorden og holde ved i månedsvis.

Oliebrandene i Kuwait i 1991 gav en masse rør, men røgen regnede bort på få dage.

Jeg havde en mini debat med Sagan på TV-programmet Nightline og udgav en mere kritisk analyse af hele hypotesen i tidsskriftet Meteorology & Atmospheric Physics.  Jeg ved ikke om Carl nogensinde så min artikel. Men jeg erfarede en masse ved analysen der blev brugbar i senere forskning om global opvarmning. For eksempel, medførte de oprindelige atomsprængninger vanddamp i stratosfæren, der så bliver til cirrus skyer. Det fører faktisk til en kraftig begyndende opvarmning og en “atom sommer.”

Under alle omstændigheder tilgav Sagan mig aldrig for at stille spørgsmål ved hans hypotese. I 1996 modtog jeg et kritisk brev fra Carl - lige før han døde - han var blot 62 år. Jeg spekulerer over om han ville have reageret anderledes om han havde læst min artikel. Jeg havde gjort opmærksom på at han brugte videnskab forkert og med et politisk formål. Hvil i Fred, gamle ven”  

S. Fred Singer is professor emeritus at the University of Virginia and a founding director and now chairman emeritus of the Science & Environmental Policy Project.  In 2014, after 25 years, he stepped down as president of SEPP.  His specialty is atmospheric and space physics.  An expert in remote sensing and satellites, he served as the founding director of the U.S. Weather Satellite Service, now part of NOAA.  More recently, he served as vice chair of the U.S. National Advisory Committee on Oceans & Atmosphere.  He is an elected fellow of several scientific societies, including APS, AGU, AAAS, AIAA, Sigma Xi, and Tau Beta Pi, and a senior fellow of the Heartland Institute and the Independent Institute.  He co-authored the N.Y. Times bestseller Unstoppable Global Warming: Every 1,500 Years.  In 2007, he founded and has chaired the NIPCC (Nongovernmental International Panel on Climate Change), which has released several scientific reports (see NIPCCreport.org).  For recent writings, see http://www.americanthinker.com/s_fred_singer and also Google Scholar.

https://www.americanthinker.com/articles/2018/06/remember_nuclear_winter.html#ixzz5JhdhkqjN 

 

Ud af den tynde luft: Hvordan Twelve lukker CO2 cirklen ved at skabe produkter ud af emissionerne. 

Vigtige punkter.

• Forvandle emissioner til produkter: Twelve transformerer  CO₂, vand og bæredygtig energi til brændstof, plastic, og hverdagsvarer, og erstatter fossile midler uden fald i kvaliteten. 

• Et gennembrud for flyvning: Twelve’s e-brændstof skærer emissioner ned med op til 90%, og tilbyder et målbart, alternativ med stor virkning til de traditionelle og bio-baserede brændstoffer.

• Et dristigt skridt mod cirkularitet (genbrug): Ved at lukke CO2 hullet, er Twelfe pionerer for en ny industriel model der reducerer emissioner og gør noget ved CO2..

Med base i Berkley, Californien er Twelve en virksomhed med en storslået ide: Hvad hvis, i stedet for at skabe ting fra fossile kilder, vi kunne skabe identiske produkter ud af luft og vand, og dermed i betragtelig grad reducere emissionerne? Med så mange produkter der kommer fra fossile kilder er det væsentligt at finde frem til en fremtid med 0 udledninger. en ide der kunne sætte turbo på kampen mod klimaforandring. For at finde ud af, hvordan Twelve får det der lyder som et besnærende fupnummer til at være en realitet, samtalede vi med medstifter og bestyrelsesformand Nicolas Flanders, - der netop har talt ved 2024 edition of our LO Generations Summit – for at finde ud af hvordan hans virksomhed er pionerer for teknologi der lukker Co2 cirklen.

Se interviewet med Nicholas Flanders fra Twelve: https://www.lombardodier.com/insights/2025/february/out-of-thin-air-how-twelve-is-closing-the-carbon-loop-by-turning-emissions-into-products.html    Hvad inspirerede dig og dine medstiftere til at skabe Twelve?     Jeg voksede op på landet i New York State, og  der udviklede jeg kærlighed til naturen. Det kombineret med min interesse for videnskabsfiktion og industri, førte mig til at finde storskala løsninger for industrien for at håndtere klimakrisen. Mine medstiftere og jeg startede Twelve i 2016, med visionen om at skabe det vi kalder et selskab til at transformere Co2. Vi ønskede at hjælpe med at løse klimaforandring ved at skabe produkter der er emissions forbrugende, og dog væsentlige for den globale økonomi, og på en meget mere miljømæssig måde. Twelve’s bæredygtige flybrændstof giver 90% færre emissioner end konventionel jetbrændstof. Twelve’s teknologi giver løfte om noget helt magisk. Hvordan virker det?    Hos Twelve, forvandler vi CO2 fra luften til produkter der for tiden laves ved fossile energikilder - alt fra jet brændstof til byggesten af plastic - selv det som er i dine løbesko. Vi begynder med CO2 og vand, og splitter dem ved at benytte bæredygtig grøn energi, og derpå sætte elementerne sammen igen for at skabe nye produkter der molekylært er identiske med de vi får fra olien i dag.   At lave de samme produkter af CO₂ og vand (frem for af fossile kilder) har store miljømæssige fordele. For eksempel afleder Twelves bæredygtige jet brændstof 90% færre emissioner end konventionel jet brændstof. Hvad er det der gør jeres løsning anderledes end CO2 lagring?      Hos Twelve, arbejder vi på at bryde CO2 cirklen. Dette skifte er en del af, hvad vi kalder CO2 forvandling, gående fra det oliebaserede til det atmosfæriske. Ulig den traditionelle model med at udvinde, bruge og fjerne CO2 skaber dette virkelig en cirkulær økonomi. Med andre ord er CO2- transformation ikke en CO2 kompensation - det er en erstatning. Den reducerer direkte emissioner i en virksomheds forsyningskæde ved at erstatte fossile energikilder med CO2 afledte. Vi ønsker af få en stor indvirkning på klimaet ved at gøre noget ved de industrier der har så¨svært ved at gøre noget ved deres Co2 afledninger. Hvad gør Twelves e-fuel bedre end plantebaseret bæredygtige flybrændstoffer? Vores e-fuel giver betragtelige CO2 emissions reduktioner med op til 90% eller mere i forhold til Jet A fly brændstof, mere end man får med bio baseret brændstof. Det opnår vi med hundrede til tusinde dele af vandet, en tiendedel til en hundrededel af jorden og et praktisk talt ubegrænset råstof materiale. Dette i kontrast til biobrændstof der kræver enorme mængder spildolie eller land til at dyrke afgrøder. Helt sikkert, støtter vi brugen af alle former for SAF, herunder biobrændstoffer , alt sammen noget vi har brug for til at håndtere klimakrisen. Men vi tror at e-fuels har det største potentiale til at indfri og møde efterspørgslen. En stor kreds af forbrugere .... er spændte på vores produkter, fordi de giver en stor miljømæssig forbedring fremfor de fossile alternativer, uden svækkelser i kvaliteten.  Hvad med andre forbrugerprodukter?  Hos Twelve, arbejder man på at skabe en verden baseret på brug af CO2 i luften. Det betyder at tage de produkter der lige for tiden er lavet af olie, f.eks. vaskemidler, løbesko, træningstøj og elektronikprodukter og lave dem ud af CO2, og vand i stedet. Et bredt udsnit af forbrugere, fra større sektoren i transportbranchen som f.eks. fly, og maritime industrier såvel om sektorer som møbler, beklædning og elektronik, er spændte på vores produkter, fordi de giver en meget stor miljømæssig forbedring frem for de alternative fossile løsninger, uden at kvaliteten forringes. Dette er “Drop-in” produkter: Drop-in-brændstoffer i eksisterende flymotorer og drop-in-kemiske råstof materialer, der integreres problemfrit i nutidens forsyningskæder til bilreservedele, til beklædning og meget mere. Hvor konkurrencedygtig er jeres prissætning?  Dette er ny teknologi og industri. Så fra tidligt i udviklingsfasen vil vores produkter have en skaleringspræmie. Men længere henne opskalerer vi og når behovet hos de industrier der har været her i hundred år, altså med produkter lavet af CO2, vand og bæredygtig energi der har potentialet til at være omkostnings konkurrencedygtige i forhold til de som fremstilles af fossile energikilder. Vi er spændt på at være partnere med pionervirksomheder og varemærker der har forpligtet sig til at være med os på denne rejse. Ren energi er vital for at maksimere emissions reduktioner som Twelve kan levere. Hvordan mener du sektoren udvikler sig?  Alt er elektrificeret og kravet om grøn elektricitet er eksploderende i faktisk talt alle sektorer, fra AI til e-fuels og elektriske køretøjer Det betyder et behov for en massiv vækst i bæredygtig energi og i andre næste generations CO2 fri elektriske kilder. Vi vil se en voldsom investering i forsyningsnettet; ikke kun i bæredygtig vind og sol, men også nye kilder af CO2 fri energi, såsom små modulære atomreaktorer. For nuværende er dette behov i vækst og har udøvet et opadgående pres på priser, der berører enhver sektor, der er afhængig af grøn elektricitet. Imidlertid er dette dog en forsyningskrise på kort sigt. På længere sigt vil det stigende behov for ren energi føre til enorme kapitalinvesteringer, og i sidste ende en reduktion i industriens omkostninger. Hvordan har investeringsappetitten været for jeres virksomhedsmodel? Vores model er baseret på mangeårige aftage aftaler for produkter skabt fra CO2. Når først afkastet er sikret, opnår vi finansiering til projekter. Vi har allerede tiltrukket top Silicon Valley tech investorer og er nu blevet til en kapitalvækst platform. For nylig lukkede vi en Series C runde, og projekt partnerskab på 400 millioner dollars med TPG Rise Climate. Fonden vil sikre at vi er i stand til at bygge og operere AirPlant™ for at fremstille og levere vores produkter. For nylig har vi også sikret  det første bygningslån til en e-fuel facilitet i the US, i partnerskab med en større långiver i solenergibranchen. Hvor forventer du at Twelve vil indfange størstedelen af sin CO2 når I skalerer op`? I dag fanger vi CO2 fra punktkilder, med fokus på biogenetisk emisssioner fra industrier som papirmasse og papir, etanol og biogas, på længere sigt har vi planer om at udvinde vores CO2 gennem direkte luftindsamling (DAC) selvom det lige for tiden er dyrere end punktindsamling.  I løbet af det næste årti forventer vi at se flere Twelve projekter drevet ved DAC, og vi forestiller os at bygge dusinvis af Air Plants i hele USA, og med tiden internationalt. Vores mål er at gøre produkter som brændstof og kemiske råmaterialer i storskala anvendelige og som imødekommer klimaforandring med løsninger der har reel markedsværdi.  Er i optimister med at klare klimakrisen?   Jeg tror menneskeheden vil håndtere klimakrisen, men nu for tiden går det for langsomt til at undgå skaderne. Før eller senere, vil innovation gøre det muligt for os at overvinde vores kollektive slendrian - selvom det sandsynligvis vil ske senere end vi alle håber. https://www.lombardodier.com/insights/2025/february/out-of-thin-air-how-twelve-is-closing-the-carbon-loop-by-turning-emissions-into-products.html

Kernekraftens dilemma - skaber kun få jobs

Kernekraftens dilemma: Få jobs - kun energi

                        

William Tucker                 

Obama forsvarede grøn energi, Romney forsvarede kul, fordi det er der jobbene er. Kernekraften kunne lige så godt være ikke eksisterende.

                                                         

Her forleden meddelte Environmental Entrepreneurs, en lobbygruppe, at vind- og solprojekterne rundt om i landet har skabt 34409 nye arbejdspladser i andet kvartal af 2012, med de største koncentrationer i Californien, Michigan, Ohio, Florida og Colorado.

Republikanernes præsidentkandidat imødegik straks dette ved at besøge Ohio’s kulmineområde, og lovede at beskytte industrien fra Obama administrationens “Krig Mod Kul.” For ikke at halte bagefter drog præsident Obama til Iowa, hvor han endog fik støtte af den republikanske guvernør Terry Branstad i opfordringen til Kongressen om at forny skattebegunstigelsen således at vindkraftindustrien kan skabe endnu flere arbejdspladser.

Således tog den præsidentielle kamp om fremtiden for energien form - hvad skaber flest jobs, kul eller vind? Hvad med kernekraft, der også kunne siges at have en potentiel rolle i nationens energifremtid? Nuvel kernekraft har en stor svaghed. Den skaber ikke mange arbejdspladser. Til gengæld skaber den en masse energi. Og i konkurrencen om hvilken form for energi der skaber flest jobs, så er der altså ikke meget at hente her. 

Skiferolie og gas forekomster 

Lad det være sagt, at af andre energikilder der ikke er i spil her - er gas og olie. Nye boringsteknikker efter skiferolie og råolie skaber nu flere jobs og brugbar energi end alle de andre teknikker tilsammen. Produktion fra Marcellus Shale i Pennsyvania og Ohio er over 82% mere end sidste år. North Dakota’s Bakken Shale har medført det laveste arbejdsløshedstal i staten. Oklahomas gasfelter klager over at de ikke kan finde tilstrækkeligt med arbejdere. Enhver sund, arbejdsduelig mand kunne drage afsted til disse stater og komme til at tjene nær ved en sekscifret indkomst.

Men da alt dette sker i den private sektor har det ikke fået megen opmærksomhed i præsidentkampagnerne. Det meste af Marcellus skiferudvindingen er på private hænder - så velsignet - derfor kan det udføres uden indblanding af forbundsregeringen. Kun New York State har været et flop - hvilket er blot endnu en grund til at den øvrige del af Staten New York, altså når man ser bort fra New York City, rangerer som den næst fattigste stat i nationen - kun Mississippi er værre stillet.

Det som er tiltrækkende ved kul og vind for politikerne er at det involverer forbundsregeringen. EPA (Miljøministeriet) fører kampagne for at lukke 10% af nationens kuldrevne kraftværker. Præsidenten (Obama) fortsætter imidlertid sine bestræbelser på at “tæmme solen og vinden og jorden for at skaffe brændstof til vore biler og vore fabrikker,” som han udtrykte det i sin indsættelsestale.

Skattebegunstigelser til vindkraft - hvilket gør det profitabelt at opstille vindmøller selvom de aldrig skaber en kilowatt økonomisk rentabel elektricitet - vil blive forstærket i den nærmeste fremtid. Ethanol fra afgrøder, der nu sluger 40% af majshøsten vil fortsætte med at blive støttet, selvom det får verdensmarkedsprisen på fødevarer til at øges og internationale embedsmænd anklager os for at udsulte verdens fattige. 

( EPA viste sin modvilje her forleden da man meddelte at durra, nationens tredjestørste afgrøde, også ville blive konverteret til ethanol).

Durra

Militæret får instrukser om at komme biobrændsel i jetbenzinen, selvom det vil koste 59 dollars per gallon. Og med næsten halvdelen af landet vest for Mississippi der stadig ejes af forbundsregeringen er præsidenten i stand til at lade en vindmøllefarm på 350 kvadratmil opføre i Wyoming, og adskillige 20 kvadratmil solanlæg i Mojave ørkenen. Alt dette vil skabe jobs, og flere jobs.

Hvordan kan kernekraften dog konkurrere mod alt dette? Ikke særlig godt. Tag nu f.eks. kulminerne. Der er anslået 88000 kulminearbejdere i dette land, der arbejder i 1300 kulminer, de fleste i Pennsylvania, Ohio, West Virginia og Kentucky. Der er 400 miner i Kentucky alene. Mere end et halvt dusin stater betragter sig som “kulstater,” med Indiana, Illinois, Tennessee, Alabama, Colorado og Wyoming der kan føje sig til listen. Montana, staten med de største kulreserver har faktisk ikke påbegyndt udvindingen endnu.

Hertil skal lægges arbejdspladser i jernbanen. Et 1000 megawatt kulkraftværk skal forsynes med 110 togvogne kul hver 30. time. Et fuldt lastet vogntog med kul forlader nu Powder River Basin i Wyoming hver 8. minut. Kul udgør næsten halvdelen af den fragt der føres på jernbanerne, og det er så et spørgsmål om, hvorvidt jernbanerne i virkeligheden ejer kulselskaberne eller omvendt. I hvert tilfælde er der nær ved 200000 jernbanearbejdere i USA, hvoraf altså halvdelen er beskæftiget med at flytte kul.

 

Lad os nu sammenligne dette med de minebehov og transportbehov der er ved en kernereaktor. Fordi uranium har en energidensitet der er næsten 3 millioner gange større end kul så er det ikke meget der kræves. Uranium Producers Association rapporterer at der er 13 uranminer i drift i landet, som samlet beskæftiger 1360 arbejdere. Det årlige udkomme af uranimum minedrift ville kunne fylde to jernbanevogne - altså ingen behov for jernbanedrift.

Aktuelt er den hjemlige uranium produktion blevet undertrykt i de sidste to årtier på grund af Megatons-til Megawatts-Programmet der har genbrugt 18000 tidligere kernevåbensprænghoveder i den største ‘sværd til plovjern’ bestræbelse i historien. (Har du aldrig hørt om det? Ja, hvorfor mon). Men traktaten udløber i 2014, og den hjemlige udvinding af uranium kan da øges en smule. Russerne foreslår nu at de vil forsyne hele verden med uranium fra en mine i Sibirien.

Fordi uraniumminedrift er i en sådan lille skala, er der ingen “kernekraft stater.” New Mexico’s Pete Domenici var en af de førende fortalere i Senatet på grund af tilstedeværelsen af Los Alamos og Sandia National Laboratories. Hans iver er blevet overtaget af Senator Lamar Alexander fra Tennessee, der har Oak Ridge. Men kernekraften har ingen ægte vælgertilslutning i begge stater og spiller en mindre rolle i deres politik.

Oak Rigde uraniumudvindingsværket. 

Så er der problemet med at berige uranium og forberede det til brug i reaktorerne. Det udføres af nationens eneste værk i Paducah, Kentucky der beskæftiger 1200.

The U.S. Enrichment Corporation (USEC) forsøger at erstatte det med en mere moderne facilitet i Piketon, Ohio, men det beskæftiger cirka samme antal. Hvad med transporten af brændselsstavene til reaktorerne? Det kræver kun en ‘flåde’ på seks lastvogne der skal køre hver 18. måned.

Sammenlign nu dette med vind, en endnu større stemmesluger. Hver vindmølle på 45 etager producerer cirka 2 MW, hvilket betyder du har brug for 500 møller før det svarer til kapaciteten på et kernekraftværk.

Disse møller skal fabrikeres og køres til fjerntliggende steder rundt om i landet. Du har måske set dem på landevejen. Hvert vindmølleblad er den halve længde af en fodboldbane. Men vindfarmene producerer kun elektricitet 20% af tiden, så derfor har du brug for 5 gange det antal før det svarer til en 1000-MW kernekraftværk. Det er altså 2500, 45 etagers høje vindmøller der selvfølgelig kan omsætte til fremstillingsjobs, masser af transportjobs, og masser af entreprenørjobs.

Vindkraft er kun og intet andet, end arbejdspladsskabende. 

De jobs der er brug for til Solanlæg er i samme skala. Hver solkraftpanel eller højpoleret spejl - adskillige kvadratmil af dem - kræver omfattende fremstilling og stor vedligeholdelse. Hvis de placeres i ørkenen, så skal de konstant rengøres og poleres for ikke at blive dækket af støv og snavs og effektiviteten dermed forringes. Vi skal måske ansætte det halve af Mexico til det arbejde. Det betyder endnu flere vælgere ud af den tangent.

Der hvor kernekraften skaber arbejdspladser er ved opførelsen og betjeningen af reaktorerne. Opførelsen af et nyt værk kræver 5000 bygningsarbejdere i fem år, muligvis dobbelt eller tre gange så mange som ved opførelsen af kul eller vindværker. Forbes har netop udgivet en artikel der siger at en 1000-MW reaktor kræver 5000 højtuddannede stillinger, mens kul skaber 220 mindre uddannede jobs, vind 90 og naturgas kun 60. Men disse job er lokale. Bisconti forskning har fundet frem til at støtten til kernekraft stiger til 80% i byer, hvor reaktorerne placeres, men at goderne ikke spreder sig til naboområderne. Byen Vernon, med en befolkning på 2000, der er hjemsted for Vermont Yankee, er næsten 100% i favør for at opretholde deres reaktor. Men byens interesser er nærmest kvalt af de 323000 andre Vermonts, der ikke kan se goderne, og mener de kan skabe det samme energiforbrug ved at plastre Green Mountains til med vindmøller.

Vermont Yankee kernereaktoren

Den eneste måde hvorpå kernekraft virkelig “skaber jobs” er i at give ren, billlig elektricitet til andre fremstillingsvirksomheder der således kan generere overskud. Tennessee har forvandlet sig til en større bilproducerende stat ved at være hjemsted for både Nissan og Volkswagen U.S. hovedkvartererne og skabt 100000 afhængige jobs, hovedsagelig ved at høste gavn af kernekraftelektriciteten fra Tennessee Valley Authority. IBM,  Vermonts største arbejdsgiver, har truet med at forlade staten, hvis man ikke har adgang til den billige energi fra Vermont Yankee.

Nej, når det drejer sig om at stable stemmer sammen fra de tusinder at kulmine- eller jernbaneansatte eller vindmøllefremstillere, da falder kernekraften definitivt igennem i den prøve. Alt den skaber er masser af ren billig energi.

                                         

                 

                  

        

William Tucker is the author of Terrestrial Energy: How Nuclear Power Will Lead the Green Revolution and End America's Energy Odyssey.

http://spectator.org/archives/2012/08/24/nuclears-dilemma-few-jobs-just

Læren af Roms kamp med Kartago og Vestens civilisation

 

Fra Kartago til Berlin, et beskedent forslag

Vince Coyner

Den første Puniske Krig begyndte i 264 BC og varede 25 år, og blev udkæmpet mellem Rom og Kartago, en civilisation i nutidens Tunis. Kartagenserne var de stærkeste og den vel mest velstående magt i Middelhavet og Nordafrika, hvor Rom var i fremgang på den italienske halvø. Efter to årtier hvor begge parter både finansielt og demografisk blev udmattet sejrede Rom. Kartago måtte give slip på Sicilien, Sardinien og Korsika og betalte store krigsskadeerstatninger. 

Den Anden Puniske Krig varede fra 218 til 201 BC. Det var i denne krig at Hannibal angreb fra nord. Han bragte sine krigselefanter over Middelhavet, hen over Alperne og blev den italienske halvøs plage i mere end ti år. Hannibal drog fra by til by og vandt hvert slag herunder Cannae, hvilket næsten knækkede Rom, som imidlertid kom til kræfter, og benyttede kat efter mus strategi med det formål at udmatte Hannibals hær.  

Image by ChatGPT.

Det er et af historiens store mysterier, at efter ti år med sejr i hvert sammenstød og med så at sige frit styre over det meste af det italienske hovedland, så af ene eller anden grund angreb Hannibal aldrig Rom, for at give det dødsstødet.

Så endelig skulle Publius Scipio, kendt i historien som Scipio Africanus, bringe krigen til selve Kartago, som så førte til at Hannibal blev kaldt hjem..

Ude af stand til at overvinde fordelen ved det romerske kavaleri blev Hannibal besejret og Kartago søgte om fred. Igen skulle Kartago betale betragtelige krigsskadeserstatninger, afgive enorme landområder og denne gang mistede man sit selvstyre. 

Den Tredje Puniske krig begyndte i 149 BC, og blev den korteste og sidste. Den numidiske konge Massinissa og allieret med Rom angreb Kartago. Rom benyttede det som en undskyldning og erklærede krig. Tre år senere lå Kartago by i ruiner, da romerne i bund og grund smadrede alle bygninger mv.

Dette var så afslutningen. Virkelig trætte af at skulle kæmpe mod Kartago skulle Rom udslette dem. Rom opslugte alt Kartago besad, erklærede det ulovligt at genopbygge byen, og solgte den resterende befolkning til slaveri. Kartago skulle aldrig igen udgøre en trussel for romerne. 

Hurtigt, to årtusinder frem og man ser ekkoerne af en af de største konflikter i historien. I 1914 indledte tyskerne 1. Verdenskrig i Europa. I fire år kæmpede parterne om hver tomme jord, og soldaterne kunne se hinanden henover de hundrede kilometer lange skyttegrave ved frontlinjerne. I 1918 blev Tyskland besejret og de allierede - hovedsageligt UK og Frankrig - indførte den drakoniske Versailles Traktat, der inkluderede forkrøblende krigsskadeerstatninger og strenge militære begrænsninger. 

To årtier senere skulle Tyskland, stadig forkrøblet af erstatninger og begrænsninger på industrien, begynde 2. Verdenskrig. I det forrige årti havde landet langsomt, men konsekvent skubbet til grænserne for hvad Versailles Traktaten tillod, og man havde ikke fået megen modvilje. Således fortsatte Tyskland indtil det var stærkt nok til at de allierede sådan set intet kunne gøre for at forhindre de ekspansive metoder. Således begyndte en sand verdenskrig der kom til at omfatte det halve af kloden, og det tog et halvt årti før sejren var sikret.  

Hurtigt frem 80 år, og verden skulle igen befinde sig i en krise. En anderledes krise, jovist, men en der truer civilisationen lige så meget som de to verdenskrige. 

Hvilken krise? Naturligvis immigrations krisen. Og hvorfor er den en eksistentiel trussel for civilisationen? Fordi Vesten har været den primære drivkraft i fremmelsen af civilisationen rundt om i verden i de sidste 500 år. 

Listen over ting Vestens civilisation har været ansvarlig for er centrale for verden i dag, og meget lang. Luftfart, telefoni, elektricitet ledninger, kernekraft, plastic, fjernsyn, air condition, automobiler, det bedste i moderne medicin, rumrejser, MRI maskiner, avanceret effektiv landbrug og meget mere, og ikke mindst det som faktisk har gjort en ende på slaveriet. 

Denne Vestens civilisation blev grundlagt på Kristendommen, på individuel frihed, ytringsfrihed, religion og pressen, kapitalismen, liberalt demokrati, og relativt frie markeder. Udover det første fundament (Kristendommen) udvikledes de fleste af de elementer sig til hjørnestene i de seneste tre århundreder. 

I dag er alt dette i farezonen og endnu engang er katalysatoren Tyskland. I særlig grad den tyske kansler Angela Merkel. I 2015, Som leder af hvad der dengang var den økonomisk mest magtfulde nation i Europa, og hun dikterede i al væsentlighed at kontinentet åbnede sine grænser for “migranter” fra Syrien, Afghanistan og Irak. Umiddelbart skulle det være humanitært, men denne politik var selvmorderisk. Europa havde ikke magtet at integrere immigranter i årtier, og nu havde Merkel åbnet døren for hele Den Tredje Verden. 

Konsekvenserne har været ekstraordinære. 30 millioner, for de flestes vedkommende udokumenterede mænd i den militærduelige alder “migranter” fra den tredje verden har oversvømmet Europa i det sidste tiår, belastet velfærdssystemet, fået budgetter til at svigte og begået forbrydelser.

I dag over hele Vesten er der en voksende ideologi der er det modsatte af ytringsfrihed, religionsfrihed, den frie presse, kvinders rettigheder og meget mere. Voldeligt er det også. Med nuværende hastighed vil den demografiske forandring få europæerne til at være en minoritet i Europa cirka efter midten af århundredet, og Vestens civilisation vil halte bagefter, hvis den overlever så længe.

Hvis det så blot var Angela Merkel, kunne vi være i stand til at give Tyskland tilgivelse, men det er det ikke.

EU’s Ursula von der Leyen og WEF’s Klaus Schwab er begge også et ‘produkt’ af Tyskland, og var Merkels kolleger da hun besad magten - og har fastholdt hendes cancer lignende ideer da hun forlod embedet.

Når alt gøres op, fra at have givet os Karl Marx til at gøre den bolsjevikiske revolution mulig ved at hjælpe til at Lenin kom tilbage til Rusland, til at indlede to verdenskrige og føre an i Vestens kollaps har Tyskland kilden til mere strid og blodsudgydelse i de sidste 200 år end nogen anden nation på planeten. Og der er meget mere.

Det er sandsynligvis for sent for Europa at redde sig selv, selvom det er muligt Vestens civilisation kunne overleve kollapset i dets oprindelse. Ikke desto mindre, trods det oddsene ikke er gunstige, er der håb, men det vil kræve drastiske midler.

Vesten burde gøre med Tyskland som romerne gjorde med Kartago. Ikke i bogstavelig forstand med udslettelse, I stedet burde landet opdeles i et dusin eller flere autonome nationer. Hver for sig ville disse mindre stater bruge så megen tid på at overleve, at de ikke kunne føre verden frem mod endnu en afgrund. 

Du kan hævde at dette forslag er vanvittigt, og det er det måske, men det er det også at stå i spidsen for at ødelægge den mest succesrige civilisation i historien. Som træl af klima forandrings dagsordenen  slukkede Tyskland fornylig det sidste af landet kernekraftværker og er godt på vej til et kollaps af økonomien.

Det er en statsmandsversion af nogen der ønsker at begå selvmord og beslutter at så mange som muligt dør sammen med ham. Vesten burde ikke tillade det. Vi ved hvordan kollapset af Vestens civilisation ser ud: Det er noget mellem Afghanistan og kommunist Kina. Begge forvarsler afslutningen på frihed og velstand. Hvis Vesten ønsker at undgå den skæbne så er første skridt at eliminere Führeren/Fløjtespilleren der leder gangen. Måske så vil det være muligt at holde fokus på at redde hvad der er tilbage......

Follow Vince on X at @ImperfectUSA

https://www.americanthinker.com/articles/2025/07/from_carthage_to_berlin_a_modest_proposal.html