Politiske lederes misbrug af børn

 Cesar Chavez' børnevoldtægter

Venstrefløjen forblev tavs om fagforeningslederens forbrydelser mod piger.

Daniel Greenfield

Cesar Chavez' fødselsdag er en helligdag i seks stater, der er over et dusin gader, der bærer hans navn alene i Californien, og langt flere skoler over hele landet er opkaldt efter en børnevolddtægtsforbryder.

Og nu kan nogle af disse gader blive omdøbt, og Chavez-statuer kan blive fjernet.

Marcher bliver aflyst, begivenheder bliver sat på sidelinjen, og organisationer tilknyttet Chavez står over for et opgør over historierne om hans overgreb: især mod børn.

Cesar Chavez er bestemt ikke den første borgerrettighedsforkæmper, der også er voldtægtsforbryder. Vi har vidst i syv år nu, at Martin Luther King ikke kun havde adskillige 'affærer', frivillige eller uvillige, men også blev fanget på bånd, mens han heppede på en voldtægt af en af ​​sine venner. Mere information kommer ud næste år, når FBI's samlede bibliotek af MLK-materiale endelig vil blive frigivet.

Harvey Milk havde lokket mindreårige drenge til at stikke af, komme og bo hos ham og udføre seksuelle opgaver for ham. Malcolm X var kommet ud af Nation of Islam og havde fordømt Elijah Muhammeds harem af teenagesekretærer, som han opportunistisk voldtog og gjorde gravid. Det førte i sidste ende til hans mord. Den nyligt afdøde Jesse Jackson var blevet beskyldt for seksuel chikane.

Men beskyldningerne mod Chavez, der ofte fremholdes som MLK's latino-modpart, er langt værre.

En længere artikel i New York Times beskriver, hvordan Chavez seksuelt misbruger piger helt ned til tolv år og voldtager medlemmer af bevægelsen, herunder Dolores Huerta: medstifter af United Farm Workers og en nøglefigur i californisk liberal politik.

Fagforeningslederen syntes at have en præference for at manipulere tolvårige piger til at forgude ham, få dem alene med sig og derefter overskride deres grænser, før han voldtog dem.

En pige, som Chavez begyndte at manipulere, da hun kun var tolv, husker, "da hr. Chavez kørte op med en af ​​sine bodyguards", tog hende med til et motel og voldtog hende. "Hun var jomfru og husker, at det gjorde ondt, og hun blødte. Men hun husker også den pistol, hr. Chavez havde placeret på natbordet ved siden af ​​sengen." Det er manden, skolerne er opkaldt efter.

Hvor mange i bevægelsen vidste, hvad der foregik? Hvor mange bemærkede ikke, som New York Times skrev, at han "var en hyppig tilstedeværelse i døtrenes liv hos sine loyale organisatorer og frivillige. De huskede, at han deltog i deres familiearrangementer, tog dem med på turné, bad dem om at arbejde på hans kontor efter skole og udvekslede breve, gaver og fotografier". Hvor mange vidste det og sagde ingenting for bevægelsens skyld?

En præst, der havde arbejdet med Chavez' United Farm Workers, fortalte San Antonio Express, at to kvinder tidligere var trådt frem. "De unge kvinder udtalte sig. Og det førte aldrig nogen vegne." Hvem i medierne talte de med? Og hvem i medierne dækkede over det?

Hvor mange på venstrefløjen havde kendt til beskyldningerne for nylig, men valgte alligevel ikke at sige noget?

Matt Garcia, forfatteren til den mest kontroversielle Chavez-biografi, "From the Jaws of Victory", fortalte avisen, at han havde set beskyldninger på en lukket chat og tilsyneladende ikke havde gjort noget ved dem. "Jeg er blevet bedt om at tie stille, og jeg vil efterkomme disse ønsker."

Hvor mange andre har forholdt sig tavse i stedet for at rapportere om Chavez' forbrydelser?

Selvom beskyldningerne om voldtægt af børn er nye, kommer de bestemt ikke som en komplet overraskelse.

Demokrater i Californien og i hele det sydvestlige USA havde opbygget en personlighedskult omkring Chavez, men historier havde floreret om hans forvandling af det, der havde været en arbejderbevægelse, til hans egen kult, hvor radikaleren og hans familie, der ledede organisationen, blev "profeter" med ansvar for en kommune, der ydede den aldrende aktivist ubetinget lydighed. Især fra kvinderne.

Chavez havde adopteret de senere dages praksisser fra Indiens Gandhi, der havde sovet nøgen med unge piger for at demonstrere sit mesterskab i spiritualitet. Chavez havde forklaret, hvordan Gandhi havde "sultet sin krop ... og derefter kontrolleret sexlysten." Ved dette syntes Chavez at have haft mindre succes. United Farm Workers faldt fra hinanden, men Chavez nød tilbedelsen af ​​en lille kult.

En af de unge piger, som Chavez begyndte at pleje, da hun kun var tretten, beskrev, hvordan han brugte "alternative helbredelsesterapier" til at finde "trykpunkter" på hendes krop. "Det var da jeg var på yogamåtten, han prøvede at have sex," huskede hun.

Chavez' voldtægter af børn er ikke kun misbrug begået af én mand, men de fortæller den større historie (en ofte fortalt af David Horowitz) om, hvordan venstreorienterede bevægelser i den tid udartede til groteske misbrug. Det er ikke tilfældigt, at så mange store borgerrettighedsledere havde begået så mange af de samme forbrydelser, eller at så mange af dem var i Kennedy-sammenhæng med seksuelle misbrug.

Mønsteret med personkulter, der udvikler sig til egentlige kulter, radikale protester, der bruges som dække for seksuelle overgreb, og derefter, hvis bevægelsen overlevede, udvikler sig til egentlig terrorisme, er et mønster i den amerikanske 'modkultur', men også i tidligere og nuværende venstreorienterede bevægelser verden over. Chavez' misbrug af små piger er særligt groft, men ikke så meget anderledes.

'Camelot'-myten hævdede, at dydige liberale bevægelser var blevet bragt til fald af 'højreorienteret vold' og 'hemmelig regeringssabotage', når de, som David Horowitz gjorde meget for at vise, faktisk blev ødelagt af deres egen radikalisme, ukontrolleret korruption og misbrug.

Nixon, J. Edgar Hoover og CIA var ikke årsagerne til, at Cesar Chavez voldtog små piger, MLK ikke kunne holde bukserne på, og modkulturen blev til en morderisk kult, der aktivt trivedes på mord og voldtægt, men opretholdelsen af ​​denne myte er grunden til, at vi først endelig lærer om deres forbrydelser længe efter, at de fleste af de involverede er døde, og mytens nytte er forbi.

Vil afsløringen af ​​Chavez' voldtægter af børn endelig sætte en stopper for hans personkult? Der er tegn på, at Chavez, i modsætning til MLK, der stadig er en del af pantheonet af progressive helgener, måske er færdig.

Men Cesar Estrada Chavez havde overlevet sin nytteværdi for venstrefløjen, selv mens han var i live. Venstrefløjen havde ønsket, at han skulle opbygge en moderne professionel fagforening fyldt med advokater og organisatorer. Chavez valgte at drive en personlighedskult bygget efter den velkendte model fra mexicansk feudalisme, hvor han og hans familie styrede alt, og intet blev gjort professionelt.

Advokaterne og organisatorerne gik videre og byggede en professionel arbejderbevægelse, mens Chavez forsøgte at få unge piger fanget ved at lade som om, han var den nutidige Gandhi gennem helgenagtige optrædener, som det liberale publikum blev trætte af, efterhånden som modkulturen tilbød mere chokerende nyheder.

Venstrefløjen har for længst indført åbne grænser som sin styrende trosbekendelse, mens Cesar Chavez modsatte sig illegale udenlandske arbejdere som konkurrence, der tillod frugtvirksomheder at underbetale arbejdere.

New York Times har simpelthen fremskyndet processen med at droppe Chavez og erstatte ham med en mere nyttig rollemodel. Voldtægter af børn er ikke problemet, for hvis de havde været problemet, ville de kvinder, der var trådt frem gennem årene, være blevet lyttet til hele tiden.

Chavez' virkelige forbrydelse over for medierne er ikke, at han voldtog børn, men at han modsatte sig illegale indvandrere.

https://www.frontpagemag.com/the-child-rapes-of-cesar-chavez/

 

"Amerika kan ikke gøre en skid imod os"

Irans regime plejede at prale med, at Amerika var hjælpeløst.

Daniel Greenfield

I juni 2025 fortalte Irans øverste leder, Ali Khamenei, sit regime i Ayatollah Khomeinis mausoleum, at Irans atomprogram ville fortsætte uanset præsident Trump. "Vores svar på det amerikanske vrøvl er klart: de kan ikke gøre en skid i denne sag."

Et par uger senere var Irans underjordiske atomprogram i ruiner, og et år senere har Khamenei, der hånede enhver amerikansk forhandlingsbestræbelse, sluttet sig til sine elskede atomvåben under jorden.

I begyndelsen af ​​februar afviste en toprådgiver for kommandanten for regimets Islamiske Revolutionsgarde opbygningen af ​​amerikanske styrker. "Selv hvis Amerika bringer 12 hangarskibe til regionen, kan det ikke gøre noget," pralede han. "Amerika er besejret og ude af stand til nogen aggression."

Hans kommandant er nu død sammen med Khamenei og elementer af regimets ledelse.

Den islamiske revolution, der overtog Iran, havde to slogans: "Død over Amerika" og "Amerika kan ikke gøre en skid imod os". Eller "Marg bar Amrika" og "Amrika hich ghalati namitavanad bokonad." Ayatollah Khomeini havde opfundet sidstnævnte slogan efter at have plyndret den amerikanske ambassade og taget dens folk som gidsler, mens Jimmy Carter ikke gjorde noget.

Khomeini havde overlistet alle, hans tidligere marxistiske allierede, franskmændene og Carter-administrationen, som var fuld af radikalere, der var ivrige efter at bytte shahen ud med islamistisk styre. Den islamiske teokrat havde forsikret Kennedy-administrationen og derefter Carter-administrationen om, at han ville være venligsindet over for Amerika, og at muslimer og kristne var naturlige allierede.

"I vil se, at vi ikke er i nogen særlig fjendskab med amerikanerne," forsikrede Khomeini, som senere ville gøre 'Død over Amerika' til regimets slogan, Carters folk.

"Vi ville gøre Khomeini en bjørnetjeneste at betragte ham blot som et symbol på segregeret uddannelse og en modstander af kvinders rettigheder," argumenterede Philip Stoddard, lederen af ​​udenrigsministeriets efterretningsbureau, som var kommet fra det saudiarabisk-finansierede Middle East Institute.

I de næste fyrre år fortsatte Khomeini og hans efterfølger, Khamenei, med at dræbe amerikanere og myrdede mindst 869 amerikanske militærfolk i hele Mellemøsten, fra lastbilbomberne i Libanon til flykapringer og IED'er i hele den muslimske verden.

Og "Amerika kan ikke gøre en skid imod os" forblev et ubestridt slogan. Irans islamiske regime syntes at have Allah i ryggen, fordi de var i stand til brutalt at torturere og myrde amerikanere, lave videoer og optagelser af det og distribuere dem til verden.

Selvom vi ikke gjorde noget.

Obama-administrationens forhandlinger med Iran om at legitimere sit atomprogram blev mødt med det triumferende slogan "Amerika kan ikke gøre en skid imod os", der optrådte på billboards og bannere over hele Teheran og ved taler af Khamenei. Da Iran havde bortført og paraderet omkring amerikanske flådematroser, virkede sloganerne indiskutable.

I 2020 blev Qasem Soleimani, det onde geni bag Irans verdensomspændende terrornetværk, Den Islamiske Revolutionsgarde, så nedkæmpet nær Bagdad af en amerikansk drone. I regimets lovprisning erklærede det, at Soleimani "dybt havde troet, at Amerika ikke kan gøre noget imod os." Soleimanis afslutning var et bevis på, at hans dybtliggende overbevisning var værdiløs.

Amerikas passivitet var ikke et produkt af Allahs intervention, men af ​​moralsk svaghed.

Iran-lobbyen havde investeret dybt i Biden, helt tilbage til 2006, og så i ham en ny Carter. Iranske hackere greb ind for at hjælpe ham med at vinde i 2020. Da Biden var ved magten, iværksatte Iran en række store eskalationer, der var rettet mod Israel med angrebene den 7. oktober og international skibsfart med Houthi-pirateri ud af Yemen. Biden-administrationen modsatte sig i første omgang, men faldt derefter sammen, pressede Israel til at indgå en aftale med Hamas og nægtede derefter at gå i offensiven mod Houthierne på nogen konsekvent måde, hvilket førte til ydmygelse af den amerikanske flåde.

I 2025 var Trump tilbage, men sidste juni forsikrede ayatollahen stadig de troende om, at Amerika "ikke kan gøre en skid". Andre gejstlige gentog ham. I Bushehr, et vigtigt sted for Irans atomprogram, hævdede en gejstlig, at "USA ikke kan gøre en skid for at stoppe Irans atomfremskridt".

De luftangreb, der snart fulgte, beviste, at de tog fejl.

Amerika kan gøre en hel del. Det gjorde vi ikke. Og sådan fik vi en 'uendelig krig'. Jo mere Carter, Obama og Biden trak sig tilbage og forsøgte at lave en aftale, jo mere blev det islamiske regime overbevist om, at vi var impotente og usårlige. Iran var aldrig særlig hårdt berørt. Vores ledere var simpelthen svage og korrupte. Jo mere aggressivt Iran blev, jo mere trak de sig tilbage og ledte efter en udvej. Er det underligt, at Irans terror blev værre?

Præsident Trump har taget den modsatte tilgang og straffet Irans uforsonlighed i stedet for at belønne det og gjort grin med dets elskede slogan: "Amerika kan ikke gøre en skid imod os". Iran havde aldrig Allah på sin side. Det havde Carter, Obama og Biden.

Uden forsoningsmænd i Det Hvide Hus kan Amerika gøre en hel del, og de islamiske terrorister kan gøre meget lidt. Ayatollaherne og deres regime havde spillet på deres ikke-muslimske fjenders uforsigtighed og fejhed. I løbet af de sidste 6 år er deres væddemål begyndt at slå fejl. De er populære på Columbia, UCLA og Harvard, men hadede i deres egne byer, og præsident Trump har vist, hvor svage de er under deres grusomhed og teologiske pral.

De monstre, der engang kaprede, kidnappede, torturerede og myrdede amerikanere, er bange. De gemmer sig i deres egen hovedstad, fordi Amerika gør nogle forbandede ting ved dem.

https://www.frontpagemag.com/america-cant-do-a-damn-thing-against-us/

 

FN indkalder til COP30 klimakonference i bordeller

At redde Planeten er hårdt arbejde

Daniel Greenfield  Regnskoven i Brasilien er så truet, at den seneste FN klimakonference afholdes der. For at redde Planeten måtte der bygges en firesporet motorvej gennem tusinder af hektar beskyttet og truet regnskov. Truet af dens beskyttere. (Men den gode nyhed er, ifølge den brasilianske regering, at det er en “bæredygtig motorvej.”

Og hvis det ikke er tilstrækkeligt, så vil der lande massevis af jetfly i den brasilianske regnskov da anslået 45000 deltagere vil dukke op for at feste, være samme, afholde konference og lytte til belæringer om hvordan denne gang Planeten faktisk er på kanten af ødelæggelse. “Måtte jeg bede om canapeerne tak.” 

COP30, som konferencen er kendt som, vil ikke redde Planeten trods 29 tidligere konferencer, men måske vil den 30. være miraklet, i det mindste dersom de delegerede kan finde overnatning i regnskoven. 

Den brasilianske regering meddeler, at der er individuelle værelser til rådighed for de planetreddende fra andre lande til en pris af 600 dollars. I løbet af sommeren har FN holdt ‘nødsamtaler’ ikke om at redde Planeten men om prisen på hotelværelser - 600 dollars per styk er for meget. 

‘Fattigere afrikanske lande advarede om, at de ikke har tåd til prisen for et hotelværelse (men dog plejer de at have råd til guldure, flotte paladser og privat hære) og de ville ikke komme medmindre omkostningerne faldt. Med Planetens skæbne på spil holdt FN forhandlere adskillige ‘presserende’ møder for at diskutere planer for at sænke omkostningerne for hotelværelser for at redde planeten.

Desværre er eneste måde at sænke omkostninger til de planet reddende  deltagere at fælde endnu mere regnskov og så bygge flere hotelværelser. Undertiden må man bare ødelægge regnskoven for at redde regnskoven eller ødelægge den så de afrikanske delegerede kan diskutere hvordan man redder regnskoven fra ....ja - de mennesker der ødelægger regnskoven. 

Da var det så for sent at bygge nye hoteller, blev to kæmpe cruise skibe sendt til den brasilianske regnskov for at give de afrikanske delegerede billige kahytter at opholde sig i. For Planetens skyld.

MSC Seaview, et cruisefartøj 300 meter langt med 18 dæk, kæmpe pool, fire etagers glas atrium, disco, teater og fuldstørrelse bowlingbaner, og the Costa Diadema, der har et 4D teater, en spa over 4 dæk og et mandskab på 1000 der skal være med til at redde planeten ved at passe, pleje de afrikanske diplomater så de kan diskutere,  hvordan man reducerer emissioner netop fra cruisere som disse fartøjer.

For en gennemsnitsperson vil det tage 100 år at producere så mange emissioner som disse cruise skibe gør på een time. Men undertiden må man bare forurene for at standse forureningen på Planeten. 

Disse kahytter på cruise skibe der ikke bevæger sig (en passende metafor for både FN og rækken af klimakonferencer - nu nummer 30 og det fortsætter) vil koste sølle $220.

Afrikanerne var beroliget, men europæerne var stadig rasende over den høje pris på hotelværelser og nægtede af booke værelser til 600 dollars. Ikke engang for at redde Planeten..

Brasiliens regering fik travlt med at finde billigere moteller og Airnbs for at redde konferencen og således redde planeten, og europæerne gav efter for at redde konferencen og således redde planeten, men skar ned på deres delegationer således at færre diplomater skulle komme for at redde planeten. Se det kunne faktisk redde planeten.

Men da dette er Brasilien, og for de som virkelig er lidenskabelige med at redde planeten, så må mange af de som kommer nøjes med ‘love motels’ som i Amerika sædvanligvis kendes som steder hvor man betaler per time. 

Som the New York Times beskrev det, er ‘love motels’ ved at indrette “værelser der går fra det sensuelle til det frække, for en anden type gæst; diplomater, og klimavidenskabsfolk, embedsmænd og miljøaktivister” og “og fjerne alt der er for erotisk,” hvilket må betyde at de ikke har forståelse for hvad diplomater og ‘embedsmænd’ faktisk laver ved konferencer. 

Diplomater og klimaforskere vil ikke få den mulighed at benytte den “erotiske stol” - en metal og læder indretning der ligner en tandlægestol der af sikkerhedshensyn bliver boltet til gulvet. På et andet hotel blev “et overstørrelse billede af en persons bagdel” taget ned. Bordellerne gør dette i håb om at kunne forlange så meget som 650 dollars for værelset af udlændingene.

Unægteligt er der noget upassende ved at benytte horehuse til deltagere i FN konferencer. For trods al denne tale om at redde planeten er disse konferencer/sessioner steder,hvor der intet bliver gjort for miljøet (som uvægerligt er værre stillet efter de mange ‘turister’ er rejst) og det eneste 'grønne' er det som kommer fra tegnebøgerne. 

Juan Carlos Monterrey Gomez viceformand for implementeringen af FN klimakonferencen ved Cop 29 der blev holdt i det olierige og ellers noget triste område ved Baku,  fortalte journalisterne, at “I’m also listening to ‘Bitch Better Have My Money’ by Rihanna nonstop.” 

Juans tævehund der henvises til var Vestens verden og den er træt af at bringe kompensationsmidler til 3. verdens lande, om det er til dyre værelser på udsmykkede bordeller eller til deres ‘klimakatastrofer.’ Det meste af snakken ved COP’s sender med at oprette kæmpe fonde hvormed man kan bestikke Afrika, Asien og Latinamerika til at være med i den nyeste version af “Kylling - himlen falder ned” svindlen. fra istiderne til global opvarmning til klimaforandring, som en flok særinteresser og deres hyrede ‘videnskabsmænd’ beskriver som ‘klimakonsensus.’

Tredje verdens land har for travlt med at udslette truede arter til at bekymre sig om planeten. Den eneste grund til at de dukker op ved disse FN shows er at kræve ‘kompensation’ fra Vesten. Kompensationen kommer i forme at fonde der skal hjælpe dem til at klare de påståede effekter af ‘global opvarmning- og i skikkelse af ‘klimapenge’ og at Vestens nationer skal blive enige om at skære ned på emissioner, men i praksis bare betal tredje verdens landene for at købe nogle af deres non-emissioner..

Hvis dette lyder forvirrende så forestil dig at FN Generalsekretær António Manuel de Oliveira Guterres har lovet ikke at bedrage sin hustru, mens han befinder sig på et brasiliansk ‘love motel’ til sølle 650 dollars per overnatning, og så beslutter sig for at prøve de ‘menuer’ der stilles foran ham af en lokal dame om aftenen på hotellet, der igen skal reducere emissioner og redde planeten.

Men FN Secretary General António Manuel de Oliveira Guterres har aflagt et højtideligt løfte ved COP29 om ikke at bedrage sin hustru. Derfor arrangerer han en “utrokabsmodregning,” hvor han tilbyder 220 dollars til en lokal herre, for at kompensere for hans utroskab. Guterres, der nu er i besiddelse af en "utroskabsmodregningsattest," begår derefter utroskab. Og når fru Guterres fanger ham i akten viser han hende certifikatet og forklarer at han da ikke begår utroskab.  

Hvis alt dette lyder som snyd og bedrag - velkomment til 'forretningen Red Planeten.’ Ikke alene ved du mere end alle ‘eksperterne’ men du betaler ikke 600 dollars for et værelse på et bordel i klimakompensation til ikke industrialiserede land for at købe deres forurening.

Heldigvis holder præsident Trump de amerikanske diplomater hjemme, og ud af Brasilien. Det betyder vil sparer en masse penge til deres hotelværelser/bordeller og det faktisk redder planeten.

https://www.frontpagemag.com/un-convenes-climate-conference-in-brothels/

 

De som vil det gode for andre ender med tiden som tyranner

Daniel Greenfield   “Frihed, lighed, broderskab, eller død; – det sidste er langt det letteste at skænke, Oh Guillotine!” —To Byer, Charles Dickens

Alle venstreorienterede sager er med base i empati.

Indbegrebet af at være venstreorienteret, begynder med en stor omsorg, bekymring for andre mennesker - uanset hvor meget blod man får på hænderne. Hjertet bløder for den undertrykte, arbejderne og bønderne, for raceminoriteter, for seksuelle minoriteter og for alle de undertrykte i verden. 

De ideologiske tilgange kan ændre sig, men grundfortællingen er altid den samme. 

Et eller andet sted er der en undertrykt gruppe der skal befries. Og han, hun eller de skal kæmpe for deres udfrielse. Hen ad vejen stivner den udsøgte følelse, der kan føre en elite Ivy Class til at lære alt om vaner og lidelser hos sorte transkønnede mænd i Detroit eller Hamas terrorister i Gaza, til en tilsvarende ufølsomhed for hans ofres lidelse. 

Og så dør mennesker. Undertiden er det de, som han anser som undertrykte eller undertrykkerne der mister livet. Ofte dem begge. Humanisterne bliver terrorister og deres revolutioner fører til tyranni.

Det modsatte af tyranni er ikke revolution, ligesom det modsatte af empati ikke er mangel på omsorg. De er begge cirkler. Revolutioner fører til tyrannier og empati fører til grusomhed. Samtidig med der er en lille underafdeling af menneskeheden der virkelig mangler empati, er det meste af blodsudgydelsen i det sidste århundrede, og i dette, begået af mænd og kvinder der havde alt for megen omsorg på sinde. 

De som har for meget omsorg vil med tiden have så megen omsorg at de slår ihjel. 

Det er argumentet der er blevet fremført til forsvar for enhver morderisk venstreorienteret sag og som nu for tiden fremføres for Hamas. Hvis man virkelig har bekymring over lidelsen i Gaza, ville du også være optændt af iver eller brænde israelske familier levende i deres hjem. Hvis du har ægte bekymring ville du være ligeglad. 

Ægte humanister kan udmatte sig selv ved at være for omsorgsfulde. Det er de typer der bliver oppe hele natten for at hjælpe andre. Nogle af denne type kan rekrutteres til venstresnoede bevægelser, men den venstreorienterede, over en bred kam, er en gennemført uoprigtig humanist der bekymrer sig om andre fordi de kan være et værktøj for at udvikle en identitet og udstille den offentligt. 

Venstreorienterede bekymrer sig virkelig på ægte vis. De bekymrer sig om havvandsstigninger, om isbjørne, kvinder i hijab, mænd i kjoler, narkohandlere i ghettoen og øko-terrorister i fængsel, racister, og døde terrorister, og hvis du kan komme i tanke om noget de ikke bekymrer sig om - vær rolig det vil snart ske. Så længe det passer ind i den større dagsorden om at påtvinge deres vilje over samfundet fra et højere moralgrundlag. 

Det er derfor de heller ikke bekymrer sig over de gruopvækkende høje dødstal blandt unge sorte mænd ved kriminalitet, hvor mange muslimer der dræbes af muslimske regeringer eller bevægelsen for bøssers rettigheder i Marxistiske diktaturer. Hvis undertrykkelsens omfang ikke passer til narrativet om ekstern social undertrykkelse der skal styrtes af en befrielsesbevægelse er den ikke brugbar for den politiske bevægelse og for det individuelle ego hos den aspirerende frihedskæmper.

For en ægte humanist er den undertrykte den vigtigste, men for en venstreorienteret er det midlet. En venstreorienteret bekymrer sig temmelig meget om en kulminearbejder, indtil denne stemmer på Trump eller for en sort mand indtil han stiller op som Republican. Når kulminearbejderen, stålarbejderen, som de venstreorienterede engang ‘blødte’ for eller ikke længere er brugbare, erstattes de af en ny vej  til den endelige revolution. 

Det er slet ikke arbejderne, bønderne, de transkønnede og terrorister som den venstreorienterede bekymrer sig om. De humaniserer, sætter ord på og personaliserer revolutions mandatet, hvis endemål ikke er at redde, men at ødelægge alt i en verden der ikke bekymrer sig lige så meget.

Jo mere den venstreorienterede viser omsorg, des slemmere bliver de overgreb han kan retfærdiggøre i sin altomfattende omsorg. 

At omsorgen sjældent fører til noget brugbart er hele pointen. Empati er for  den venstreorienterede et omdrejningspunkt i fortællingen. At gøre noget ægte fratager ham motivationen. Det er derfor standard holdningen hos venstreorienterede, at sorte mennesker er lige så undertrykte i dag som de var under segregationen. Hvis de skulle indrømme at sorte var lige og frie, hvad skal de så bruge deres tid på? 

Succesrige venstreorienterede bevægelser griber magten. De kan ikke ordne noget som helst, fordi det at bekymre sig er midlet for det individuelle ego og kollektivet. Enhver venstreorienteret er en helt, en frihedskæmper der ønsker at være kongen. Han lader som om han ønsker at frelse verden, når han er ude på at nedlægge den.

Venstreorienteret relateret vold er ikke den undertryktes nødråb, men undertrykkernes mandat.

Der er derfor enhver venstreorienteret sag begynder som humanisme og ender med terrorisme. Humanisme og terrorisme er ikke i modstrid med hinanden, de komplementerer hinanden. Der kunne ikke være terrorisme uden humanisme. Terrorisme er ikke en uheldsvanger afvej, men den næste fase af en tretrins proces der slutter med tyranni eller nederlag..

Når en venstreorienteret begynder at bekymre sig om noget, vil det, forudsat der er tid nok, ende i massemord. 

Det er ikke, fordi han ikke kan føle din smerte, det er fordi han har alt for travlt med at føle nogen andres smerte så han ikke kan føle din når han er efter dig. Den bedste måde at ignorere et signal er med støj, den bedste måde af drukne empati er med masser af mere empati.

Den venstreorienterede bekymrer sig for så mange mennesker og sager at han ikke kan føle noget når det drejer sig om hans virkelige mål. Menneskelig lidelse er blevet til så megen støj at han vælger og vrager, hvad der skal isoleres og lyttes til efter de ideologiske retningslinjer. Den venstresnoede empati er ikke følsom, den er i bund og grund ufølsom. Når paletten er stor nok kan den venstreorienterede vandalisere kunst, kaste bomber ved sammenkomster og angribe mennesker, fordi han forsøge jo at redde millioner og hele planeten. 

Men den eneste han faktisk forsøger at redde er ham selv - fra hans kedsommelige middelmådighed. 

Den venstreorienterede der mener at være elitær, er ikke i stand til at opnå noget af ægte Hans empati for mennesker som han aldrig har mødt gør ham øjeblikkeligt til en klogere, mere vidende person. Og før du ved det hylder han Hamas. 

Og det er alt sammen fordi han bekymrer sig så meget.

https://www.frontpagemag.com/every-leftist-cause-begins-as-humanitarianism-and-ends-as-terrorism/

 

Milliarder af hjælp til Yemen er blevet brugt til terrorhandlinger og krig mod USA. 

Daniel Greenfield 

Maj måned 2024 meddelte Biden administrationen at man ville give for 220 millioner dollars i hjælp til Yemen, som USA havde været i krig med siden begyndelsen af det år.

Selvom the US Navy var engageret i det som Associated Press næste måned beskrev som “den mest intense kamp siden 2. Verdenskrig “ mod Yemens Houthi jihadister pralede the U.S. Mission med at have givet “næsten 5,9 milliarder dollars” i hjælp begyndende med Obama administrationen der er “den største donor af humanitær assistance” og opfordrede til “andre donorer om at støtte os og træde til” for at støtte den iranske terrorgruppe i krig med os. 

En terrorgruppe, hvis motto, som sit iranske ophav, er “Death to America.”

En del af United States regeringen, Pentagon, bekæmpede Houthierne, og the State Department og USAID, støttede dem økonomisk. Samtidig med at personalet på US Navy fartøjer havde sekunder til at forberede og slå til mod angreb fra Houthierne arbejdede State Department og USAID personale med at holde Houthiernes Hodeidah havn åben så “mere hjælp kunne komme ind.” US Navy fik ikke lov til at ramme havnebyen Hodeidah selvom den udgør livslinien fra Houthierne med våbenleverancer der så kan angribe amerikanske og andre landes fartøjer.

Biden administrationen havde gjort en ende på præsident Trump’s støtte til saudisk handling mod Houthierne og spildt en formue på terrorist områder, fordi støtter af terroristerne og internationale grupper falskeligt hævdede at Yemen kæmpede med en dødbringende hungersnød. 

Islamiske terrorist støtter, deres venstreorienterede allierede og internationale hjælpegrupper har udført bedrag ved at lade som om der var en hungersnød i Gaza for at redde Hamas, på samme måde er #YemenFamine særdeles aktive på sociale medier med fotos af sultende og sårede børn. Ligesom i Gaza var der ingen hungersnød. Snarere stjal Houthierne den internationale hjælp og solgte den for at skabe mangel på fødevarer. Jo mere hjælp der kom ind, des mere stjal Houthierne. Fup hungersnøden blev benyttet til at skabe et internationalt pres og afslutte angrebene på Houthierne, og for at få endnu flere milliarder i hjælp til Yemen. 

Enorme forsendelser af urea, et gødningsmiddel der også benyttes i sprængstoffer fik lov at komme til Yemen for at gøde afgrøder og standse den mytiske hungersnød. Sammen med urea kom der  ammonium perklorat, der benyttes i raketbrændstof. Raketter der affyres mod US Navy fartøjer fik ‘næring’ af løgnen om hungersnød. Disse falske løgne om hungersnød var et krigsredskab.

I 2018 er der blevet hældt for over $4 milliarder i humanitær hjælp nd i Yemen. The UN’s World Food Program, som senere skulle opfinde og blive den stærkeste stemme i fremme af hjælp til Gaza fupnøden stod for 5000 fordelings steder som man hævdede skulle mildne nødhjælps forholdene, men kun 1 ud af 5 af tildelingerne af fødevarer har kunnet spores. 

I 2017, havde 66% af de som man mente skulle have hjælp intet fået. 

I en Houthi provins sendte UN dobbelt så meget mad som folket havde brug for, og slap afsted med at hævde at flertallet af befolkningen stadig havde desperat brug for mad. 

The WFP, og endog the AP har efterhånden indrømmet, at Houthierne stjæler meget af fødevarehjælpen. Houthierne laver falske lister over sultende mennesker. Internationale hjælpegrupper sender store summer til Yemen så man kan købe fødevarer der så bliver solgt videre.

Selvom alt dette var velkendt blev Biden administrationen ved med at sende mere hjælp fem år senere. Pengene går ikke til folket, de går til Houthierne i krig mod Amerika.

Udenrigsminister under Biden Antony Blinken’s første handling i embedet var at fjerne Houthierne fra listen over terrorist organisationer, og gøre det lovligt at støtte dem, trods “deres afskyelige opførsel, herunder angreb mod civile og bortførelse af amerikanske borgere” på grund af “de humanitære konsekvenser der kunne finde sted i Yemen. Selv da Houtiherne gik i kirg mod Amerika, beskyttede “humanitær hjælp” leveringen af brændstof, og havnen og lufthavnsoperationer tillod at Houthierne fik flere penge og våben.  

Tidligere dette år krævede UN $2.47 milliarder til deres 2025 Yemen Humanitarian Needs and Response Plan. I februar slog Houthierne en WFP medarbejder ihjel (noget der slet ikke har fået samme offentlige omtale som de døde hjælpearbejdere i Gaza), men i april udtrykte WFP vrede over at USA nu endelig, i det mindste midlertidigt, har sat hjælpen på pause og ikke ville allokere over $100 millioner i midler til den fjendtlige region i krig med  the United States.

Efter 9 år med non-stop hungersnød (og milliarder i forbrug) står 17 millioner over for akut hungersnød i Yemen. Det er op fra 15.9 millioner i 2019. 

Siden hungersnøden begyndte er Yemens befolkning skudt i vejret fra 30 - 39 millioner. 

At have en befolkningsøgelse på 10 millioner eller 30% under en ‘hungersnød’ er uset. Hvad skyldes miraklet i Yemen? På mirakuløs vis steg befolkningstallet i Yemen samtidig med en hidtil uset bølge af hjælp fra udlandet væltede ind i landet. Det vides ikke, hvor mange af disse mirakuløse fødsler er ægte eller det rene fup for at få flere midler til humanitær hjælp for sultende.

Efter den seneste runde med luftangreb sang en yemenitisk mand der blev interviewet til kameraet, “Death to America” og pralede med at “vort land er befæstet med kranierne af amerikanske dæmoner.

Mere præcist befæstet med $5.9 milliarder amerikanske skatteyder betalte midler. 

Nu da Yemens befolkning synes af have regnet ud hvordan antallet kan øges under en hungersnød der angivelig skulle berør halvdelken af landet er det tydeligt di ikke har brug for mere hjælp fra os, der brude være brugt til at afhjælpe en aktuel madmangel i lande i Afrika der ikke bare kan pumpe olie op af jorden. Ikke kun burde vi standse med at sende hjælp til Yemen vi burde blokere for al yderligere hjælp. 

Hvis vi ikke ønsker at befinde os i stadig krig over passage gennem Det Røde Hav, eller være afhængige af en terroristgruppes velvilje til at have adgang til den bør vi skære helt af for penge til terrorister.

Og selvom Iran har givet Houthierne våben og penge som de har gjort i Afghanistan, Irak og Gaza, er de flest penge der går til terroristerne nogen der kommer fra os selv. 

https://www.frontpagemag.com/u-s-sent-billions-in-famine-relief-to-yemen-the-population-rose-30/