Hvorfor Amerika hævnede et overfald?

 

Da Amerika hævnede et overfald

Og hvorfor man nu binder Israels hænder?

Baruch Hashem 

I de tidlige morgentimer den 9. marts 1916 krydsede flere end 600 mænd under ledelse af Pancho Villa grænsen mellem Mexico og til Columbus, New Mexico. De nedbrændte huse og butikker, plyndrede forsyninger og dræbte 18 amerikanere - ti civile og otte soldater. Vreden kom øjeblikkeligt. Præsident Woodrow Wilson gav ordre til en fuldskala straffeekspedition ind i Mexico under Brig. Gen. John J. Pershing.

Pershing ledte næsten 10000 mand hundreder af miles ind i Chihuahua. Kampagnen varede næsten et år, og en ung løjtnant ved navn George S. Patton var med og han stod i spidsen for en af de første motoriserede angreb i U.S. historien

Dusinvis af Villa løjtnanter blev dræbt eller fanget - mange henrettet af de mexicanske myndigheder. Villa undslap, men budskabet var ikke til at misforstå; et angreb på amerikansk jord ville blive besvaret med overvældende styrke. Der fulgte diplomatiske protester, men få belæringer om “proportionalitet.” Den moralske formodning var klar; en suveræn nation skal have frihed til at jagte sine angribere og afslutte den trussel, uanset hvad der følger med.

Hurtigt frem til 7. oktober 2023, da Hamas terrorister væltede over grænsen fra Gaza, og myrdede rundt regnet 1200 israelere på en dag. Angrebet var sadistisk udover over al begribelighed - familier blev brændt levende, kvinder voldtaget, børn fik hovederne skåret af, ældre mennesker lemlæstet. Hundreder af civile blev ført til Gaza som gidsler, sammen med ligene af de døde. Mange er der stadig i dag, deres fangenskab og ydmygelse bruges som psykologisk krigsførelse mod en hel nation. 

For at begribe omfanget så forestil dig at the United States led et tilsvarende tab: 40000 amerikanere dræbt en morgenstund - et nationalt traume tyve gange værre end 9/11. Og så alligevel, da USA i 1916 sendte en hærafdeling for at straffe Villa så har det moderne Israel, igen og igen fået at vide det skal styre sig. 

Fra første uge i Gaza krigen har Israel stået over for et aldrig ophørende kor af udenlandsk pres om “våbenhviler” og “humanitære pauser.” Hver gang Israels styrker har fremgang, er der opfordringet til at standse operationerne, tillade at Gaza igen får forsyninger og en venden tilbage til den status quo der skabte 7. oktober i første instans. Og ulig ethvert andet land i historien er Israel blevet tvunget til ikke kun at bekæmpe sine fjender, men at give dem forsyninger og fornødenheder. 

Hver dag krydser hundreder af lastvogne med madvarer, brændsel og medicin grænsen fra Israel in i Gaza - selvom Hamas affyrer raketter fra det samme territorium. Det er ikke blot det at disse forsyninger gavner de civile, der er fanget i krydsilden, men de holder også det selvsamme regime der udførte masskrerne i live. Det som gør det endnu værre er at befolkningen i overmål støtter Hamas. Meningsundersøgelser viser, at op til 90-95% af gazanerne støttede 7. oktober angrebet og hyldede det helt åbenlyst, og ønskede en gentagelse. Der er ikke nogen undskyldning i stil, ingen moralsk ære - kun stolthed og fornægtelse. 

Således er Israel tvunget til at give føde, give brændsel og andet til en befolkning der stadig glorificerer sine mordere og ville gentage deres forbrydelser allerede i morgen. Der er ingen fortilfælde i krigsannalerne om at en nation kræves at forsyne en fjendtlig befolkning, der både støtter og giver ly til de som slagter sit folk. 

Værre er det, Israel er blevet nægtet en af de ældste og meds grundæggende værktøjer ved krigsførelse: Sejr. 

Til alle tider kunne en belejret, der igangsatte en krig mod sine naboer forvente at dets energiforsyning, vand og andre forsyninger ville blive afskåret til overgivelse. Dog er Israel blevet tvunget til det modsatte - og genskabe, vand, elektricitet til Gaza og det til trods for at deres egne borgere sidder i mørke i grænsebyerne der er under raketangreb.

Det er ikke sådan at Hamas manglede midlerne til at sørge for sit eget folk. I årevis er der strømmet milliarder af dollars i materialer og hjælp fra udlandet til at bygge vandsystemer, kraftværker, eller hospitaler, men midlerne er brugt til at opbygge et underjordisk imperium af angrebstunneler, bunkers ogvåbendepoter. Gaza kunne have været Dubai: men valgte at være Dresden.

Kontrasten til Pershing’s ekspedition kunne ikke være skarpere. The United States, angrebet af nogle få hundrede plyndringsmænd i 1916, jagtede dem over grænsen uden at undskylde. Israel, efter at have lidt under den værste massakre på jøder siden Holocaust får at vide at man skal kæmpe med den ene hånd bag ryggen og med den anden fodre fjenden. 

Moralsk bekymring for det civile liv er rigtigt og nødvendigt. Men moralsk lammelse der belønner aggression er ikke medfølelse - det er medvirken. Hver pause, hver konvoj af “humanitær hjælp” tillader Hamas at omgruppere, genbevæbne og dukke frem fra deres tunneller. Den samme verden der engang hyldede Amerikas beslutsomhed til at straffe grænsebrydere fordømmer nu Israel for at gøre det samme og gøre det mere retfærdigt og omsorgsfuldt. 

Pershing fangede aldrig Pancho Villa, men hans kampagne genoprettede freden i årevis ved sin afskrækkende effekt - grænsen var rolig. Hvis Israel forhindres i at afslutte sin mission vil afskrækkelsen kollapse og 7. oktober vil komme igen i nye former. Lektionen fra 1916 er ikke at krig er pnd og let - det er at ikke afsluttende krig altid vender retur.

For 100 år siden, forstod the United States den sandhed. Risiciene blev accepteret, skaderne, de sårede og den diplomatiske krise der følger med beslutsomt selvforsvar. I dag kritiserer man sin nærmeste allierede for at gøre det man selv instinktivt gjorde. Hvis Amerika ønsker at ære sit eget eftermæle, burde man huske at Pershings kampagne ind i Mexico ikke var en forbrydelse, men et udtryk for national sund fornuft. 

Israel fortjener at have den samme ret - retten som enhver fri nation skal have - at forsvare sig selv uden at skulle undskylde, af afslutte det som skal afsluttes, og at sikre at de som slagter deres eget folk aldrig får chancen til at gøre det igen.

https://www.frontpagemag.com/why-america-avenged-a-raid/

 

46 års økonomisk krigsførelse: Irans angreb på verdensøkonomien

Joseph Ford Cotto

Siden 1979, har regimet i Iran ikke kun ført ideologisk eller militære kampagner - det har udført en vedholdende, kalkuleret krig mod Amerikas økonomiske velbefindende. 

Fra olieprischok der fodrede tegnebogen så terror kunne støttes der igen drænene forsvarsbudgetterne, har Den Islamiske Republik gentagne gange ramt grundlaget for Amerikas velstand. Og nu, da Israel konfronterer iranernes hjælpere på slagmarken er det mere end et udenrigspolitisk problem - det er en sag om national selvforsvar.

Dette drejer sig ikke om abstrakt diplomati. Det drejer sig om omkostninger i den virkelige verden som amerikanerne har betalt for Teherans aggression - det ene årti efter det andet. Hver gang du fylder benzin på, og jamrer over inflationen øges, hver gang arbejdspladser forsvinder fra energisektoren, er der en stor chance for at mullaherne i Teherans  fingeraftryk kan ses.

I 1979, nedskar den irnaske revolution nationens olieforsyning med næsten halvdelen - faldende fra 6 millioner tønder om dagen i 1974 til 3,2 millioner i 1980. Dette ene skifte sendte de globale oliepriser i vejret, og kostede amerikanske familier ekstra 35 milliarder dollars om året i energipriser. Gidselskrisen samme år  hæmmede den årlige handel med 12 milliarder dollars, forstyrrede landbruget og fremstillingsvirksomheder der eksporterer - markederne for amerikanske landmænd kollapsede og mindre virksomheder måtte lukke nærmest i løbet af natten. 

Da olieprisen eksploderede fra $13 til $34 per tønde ramtes BNP med 70 milliarder dollars. Arbejdspladser gik tabt, olieledninger måtte bygges i kilometervis, og inflationen flåede i husholdningsbudgetterne. Alt dette stammede fra Irans ideologiske kaos.

Under krigen - Iran-Irak der varede fra 1980 til 1988 forstyrrede Irans angreb på oleitankskibe i Den Persiske Gulf og gav et fald i den globale skibstrafik på 20%. U.S. import omkostningerne røg i vejret med $20 milliarder årligt, og ramte arbejderfamilierne hårdt.

For at holde strømmen af olie intakt, iværksattes af U.S. Operation Earnest Will, hvor der brugtes $500 millioner på at forsvare skibsruter. Det var skatteyderpenge der blev taget fra skoler og infrastruktur for at dæmme op for Teherans rod. 

Værre endnu, førte Irans støtte til Hezbollah til bombningen i 1983 i Beirut der slog 241 U.S. Marines ihjel. Som modsvar, hældte Washington $1.2 milliarder i sikkerheden i Mellemøsten. Det var ikke udenrigspolitisk hjælp - det var en forsvarsregning påtvunget af Teherans terrorisme. 

I 1990’erne gav Irans kernevåben ambitioner anledning til U.S. sanktioner. Amerikanske virksomheder mistede årligt $1.5 milliard i blokerede energikontrakter, jobs der tilhørte dygtige amerikanske arbejdere forsvandt. Og selvom sanktionerne gjorde ondt omgik Iran dem. I 1996 smuglede regimet olie ind på de globale markeder, og fik kunstigt priserne til at falde. Den manøvre kostede de amerikanske forbrugere $10 milliarder i energipriserne og smadrede uafhængige olieproducenter. 

Terroren stoppede heller ikke. Bombningen af  Khobar Towers i Saudi Arabia slog 19 amerikanere ihjel. I dets kølvand brugte the U.S. $800 millioner i opgraderinger af sikkerheden - det hele for at stå op imod iransstøttede trusler.

Fra 2011 til 2015, rettedes barskere sanktioner for at standse Irans kernevåbenprogram og man skar ned på landets olieeksport med 1,5 million tønder om dage. Men det betød at de globale priser steg med 10% og kostede amerikanske forbrugere årligt $25 milliarder i højere energiregninger. Regimets modstand medførte en kraftig prisstigning for gennemsnitsfamilien. 

Alligevel blev Iran ved med at snyde. I 2018 omgik Iran sanktioner med at sælge olie til Kina og andre nationer, og kostede U.S. økonomien $15 milliarder i tabte handelsmuligheder. Dette var ikke teoretisk - det var virkelige penge som amerikanske arbejdere og eksportører tabte. Så kom droneangrebene i 2019 mod Saudi Arabiens oliefaciliteter igangsat af Teheran. Oliepriserne steg med 15%, og drænede ekstra $18 milliarder fra amerikanske bilejers pengepunge. Teheran ramte ikke kun et raffinaderi - Teheran ramt enhver families budget. 

I 2023,eksporterede Iran 1.3 millioner tønder olie om dage trods sanktioner. Den pris manipulation medvirkede til et tab på $10 milliarder hos U.S. olieproducenter- jobs i Texas, North Dakota led under det og samtidig kunne Iran overføre midler til deres terrorist medhjælpere.

Nu affyrer Iran droner og missiler direkte mod Israel. De affyringer er ikke kun tilfældige - de er en fortsættelse af den samme hensynsløse fjendskab der har kostet U.S. økonomisk i mere end 46 år.

Den amerikanske offentlighed fortjener at forstå, hvad der er på spil. Dette drjer sig ikke om at være pro-Israel - det er om at modstå et regime der har brugt generationer på at dræne amerikanske ressoucer, angribe U.S. allierede og underminere vor økonomi. Teherans hænder har været dybt i lommerne på hver amerikaner der har betalt for meget ved bensin pumperne eller set arbejdspladser forsvinde i energisektoren.

Tiden med blødsøden diplomati er forbi. Årtier med økonomisk sabotage, proxy terror og at sanktioner omgås har bevist een ting: Iran’s regime er ikke indstillet på forsoning. Men udnytter uden skam enhver åbning. At stå sammen med Israel i dette øjeblik er ikke kun et strategisk træk - det er en moralsk og økonomisk nødvendighed. For i sidste instans er det ikke kun Israels kamp, det er også Amerikas. 

Dr. Joseph Ford Cotto hosts and produces News Sight, speaking the data-driven truth about economic and political issues that impact you. During the 2024 presidential election, he created the Five-Point Forecast, which correctly predicted Trump's national victory and the outcome in all swing states. The author of numerous nonfiction books, Cotto holds a doctorate in business administration and is a Lean Six Sigma Certified Black Belt. During 2014, HLM King Kigeli V of Rwanda bestowed a hereditary knighthood upon him. It was followed by a barony the next year.

https://www.americanthinker.com/articles/2025/06/46_years_of_economic_war_iran_s_assault_on_america.html

 

Islams psykopatiske bøller

Sha'i ben-Tekoa

I den seneste tid har adskillige tidligere israelske fanger hos Det Muslimske Broderskab (Hmas) i Gazastriben gået ud og offentligt fortalt i israelske medier om deres trængsler - og deres fortællinger er enslydende. Hver eneste af deres forskellige fangevogtere fremstår som bøller med psykopatiske træk. At blive bortført og derpå gidsel hos muslimer betyder langt mere end blot tab af frihed; det er lig med konstant. 24-7- mishandling, fysisk afstraffelse og psykologisk afstraffelse, og i særlig grad endeløs ydmygelse.

Israel’s YNETnews.com citerede det beriede gidsel Almog Meir vedrørende hans krænkende fangevogter: “Hvis han ikke brød sig om måden vi gik på i lejligheden ville han sige, ‘Helt fint du er oppe, nu skal du sidde i en uge og ikke bevæge dig. Hvis du går på toilettet, skal du kravle derhen. Jeg ønsker ikke du står oprejst’” Dette er bølleri for bølleriets skyld.

Almog føjede til, “De ønskede ofte blot at slå mig. Du afmonterer dine følelser fra ydmygelsen. Han ville tage denne kuglepen og binde den til din mund. I dagevis ville vi have sår i vore munde. Undertiden blev vi bundet med kæder, og skulle vaske rusten af når vi badede. Kædens lås skar os ind til benet.

Image: Terrorists used the blood of their Jewish victims to pay homage to Allah. X screen grab.

Hvad de førende medier aldrig afdækker er den religiøse dimension i den råhed som de jødiske gidsler i muslimske hænder i Gaza er udsat for hver dag. Koranen påbyder “undertrykkelse og ydmygelse” for jøder og sådan har det været i over fjorten århundreder. 

For eksempel, tidligt i muslimsk regeringsførelse ville en offentlig ceremoni have lederen af det jødiske samfund med, som regel rabbien, der skulle give tønder med mønter til Pahsaen, udgørende den årlige jezya skat, en straf for jøder der nægtede at kon vertere til Islam, og holdt fast på deres ret til at praktisere judaismen i endnu et år. Under ceremonien ville Pashaen slå rabbien i ansigtet fordi man holdt fast i at leve efter jødernes falske Tora, og ikke Koranen og for at nægte at indrømme at Islam, ikke Judaismen, er den korrekte version at Ibrahims religion. 

Sådan foregik det i det 18. århundrede i Algier, hvor jøderne blev beordret til kun at bære sorte klæder, og kun fik lov at komme ud af deres ghetto (hara på algerisk arabisk) et par dage om ugen. 

Det er en misforståelse blandt semi-uddannede at ordet Islam skulle have relation til salaam/fred (hvilket blot er den arabiske fejlagtige udtale af det hebraiske shalom). Det betyder ikke fred, men underkastelse. Islam hædrer det at underkaste sig.  Abed/slave er et respekteret navn for en muslimsk mand. Navnene Abdel og  Abdullah betyder begge “slave af gud,” for slaveri er en dyd. Allah ønsker slaver ikke frie, tænkende, uafhængige individer.

En israelsk ven der som mange andre udlændinge beundrer Amerika spurgte mig engang hvad det er der gør Amerika stor og speciel, og jeg svarede straks, “Frihed ...individets frihed som er af højeste værdi.” 

De første amerikanske revolutionære i Boston kaldte sig selv “Sons of Liberty.” I  Philadelphia, er the Liberty Bell en national skat. I New York Harbor står Statue of Liberty, - der er præcis det modsatte af underkastelse.

I 2006 stemte muslimerne i Gaza frit for Det Muslimske Broderskab (Hamas) for at det skulle være deres regering. Broderskabet er en non-nationalist organisation grundlagt i 1928 og har intet at gøre med de arabere, der nu identificerer sig som "palæstinensere." (De eneste folk i 1928 der kaldte sig “palæstinensere” var zionist jøder der genopbyggede deres folks øde land så det kunne bebos.) 

Den 7. oktober 2023 udstillede Broderskabet i Gaza sig for verden som en kult af sadistiske, sexgalninge, der som fangevogter er afhængig af dominans og underkastelse af deres fanger. Deres jødiske ofre er naturligvis, blevet voldtaget - både mænd som kvinder - når ‘trangen’ kommer over disse brutale mænd med en etik som neandertalere. 

I fangenskab plejer Det Muslimske Broderskab almindeligvis at kalde en jødisk fange “donkey” (hamr), et dyr araberne stadig bruger i Judæs og Samaria som lastdyr. 

IDF har afdækket alle slags materialer i Gaza herunder instruktioner til de som angreb den 07. oktober om at dræbe og fange ikke kun soldater, men kvinder, børn og spædbørn, hvilket reflekterer en kultur hvor der ikke gøres forskel på kombattanter og ikke-kombattanter. For dem er krig - at slå vantro ihjel - alle er gyldige mål. 

Den forpligtelse til deres jihad er en af de helt store grunde til, hvorfor 1993 Oslo Peace Process mellem Arafat og de to marxistiske israelske ledere Rabin og Peres endte i katastrofe. De to ateister forstod ikke at når Arafat afsværgede terrorisme som del af deres fredsaftale så mente den løgner det ikke, men han forstod det heller ikke. 

Ingen af disse muslimske terrorister forstår, at terrormetoden som mennesker i civiliserede samfund forstår det, er modbydelige overgreb. For dem var 09.11. noget smukt, det at massakrere tilfældige mennesker. Krig for dem er at slå fjenden ihjel, torturere fjenden, og ydmyge fjenden. Der er ingen bånd der binder dem. Den 7. oktober blev det kendt at en terrorist brugte en israelsk mobiltelefon for at ringe til sin mor og far i Gaza og juble, “Jeg har netop slået ti jøder ihjel. Er i ikke stolte af mig?” 

Vesten skal vågne op til virkeligheden af en krig mod den civiliserede menneskehed, den krig Islam fører med Israel som hovedmålet. Islam er en totalitær ideologi i samme kategori som Nazismen og Kommunismen, og ikke, helt tilfældigt er de alle tre med rod i et satanisk had mod jøder.

For 3337 år siden blev den jødiske nation født ved flugten fra Egypten, den største slaveopstand i historien. Judaismen er en religion, der fejrer den flugt hvert år i en uge. 

Den nationale jødiske fortælling inspirerede Amerikas rebeller mod Kong George III. De forbandede ham som “Farao” og da Continental Congress, den 4. juli, 1776, overdrog Thomas Jefferson, John Adams, og Benjamin Franklin arbejdet med at skabe et segl for den nye stat, var en af ideerne en scene af Moses, “stående på kysten, strækkende sin hånd ud over havet for at drukne Farao siddende i en åben stridsvogn, med krone på hovedet og et sværd i hånden mens stråler fra Ildsøjlen i skyerne når Moses, som udtryk for han handler på guddommens vegne.” 

Alle diktatorer og tyranner er sædvanligvis  religionsfanatikere, og en religion der glorificerer det at underkaste sig, hader jøderne passer til dem. .

Islamisk kultur er denne generations efterfølger af fascismen, med målet at udvide sit herredømme med de lige for tiden 56 officielt muslimske nationer til det største imperium i historien. Muslimer oversvømmer the U.K. og Europa og forbereder sig på at the USA skal have samme skæbne. 

Kun Barack Hussein Obama kender måske hvor mange millioner som svindleren Biden (sandsynligvis på Obamas instruktioner) har ladet komme ind  i landet og som er medlemmer af Det Muslimske Broderskab. 

At dømme efter de nyeste valg i Europa kan det se ud som om der endelig er ved at komme et opgør mod den ondskab som de muslimske fanatikere hos os står for. Amerikanerne bør stå op imod deres tilstedeværelse i deres land med nu flere end 3000 moskeer der finansieres fra udlandet, og som i bund og grund er udposter for globale jihad - og står for den eventuelle muslimske erobring af Amerika.

Islam er en kultur der går ind for polygami, noget ulovligt i alle 50 stater. Patriotiske borgere i nærheden af en moske kunne ønske at indgive en klage hos relevante myndigheder om, at denne institituion fostrer ulovligheder og derfor brude lukkes af en marshal eller sheriff, med lige så stor ret som at man vill ryddet et “crack house” eller et hus med et elendigt rygte..

Dette kunne være begyndelsen frem mod helt lovligt at erklære radikale islamiske forskrifter illegale i staterne som det var tilfældet med nazismen i efterkrigstidens Tyskland. Vi gjorde det med Mormonernes polygami og vi kan også gøre det med Islams polygami, sammen med andre forkastelig og forfatningsstridge praksis og troslærer.

Sha’i ben-Tekoa’s PHANTOM NATION: Inventing the “Palestinians” as the Obstacle to Peace is available at Amazon.com in hard cover or a Kindle ebook. His podcasts can be heard on www.phantom-nation.com.

https://www.americanthinker.com/articles/2024/09/islam_s_psychopathic_bullies.html

 Kamalas anti-israel rådgivere og 7. oktober

Daniel Greenfield

“Forestillingen om, at terrorister angriber, fordi de hader frihed, er imidlertid misforstået,” skrev Philip Gordon i “Winning the Right War’. “Selv de mest muslimske af muslimer der støtter terrorisme og stoler på Osama bin Laden går ind for valgt regering,” og “personlig frihed.” 

Gordon, der blev Obama’s kommende Mellemøst koordinator forklarede i sin bog, at muslimske terrorister ikke var født “som onde” eller “hader vore friheder” men snarere “skammer sig” over tilstanden i “en engang stor islamisk civilisation” der er blevet overgået af andre kulturer herunder “den lokale opkomling Israel.” 

Amerika “skaber konditioner” der “genererer” islamisk terrorisme ved at tilbageholde Al Queda terrorister, ikke straffe amerikanske soldater og “retfærdiggøre enhver israelsk militær handling.” Gordon opfordrede Det Hvide Hus til at forsikre Iran om at vi “har ingen intentioner om brug af militær magt mod Iran eller gøde jordbunden for interne afvigere” fordi “Irans bekymringer om sådanne udfordringer er legitime.”

Udgivet i 2007 ved en omtale i the New York Times, var Gordon’s bog opskriften på den politik som Obama administrationen skulle adoptere, herunder lægge skylden på Amerika og Israel være forsonlig over for Iran og islamister og få muslimer til at være mere tilfredse med sig selv. Dette er byggestenene i den politik der førte os til 7. oktober og en iransk krig i regionen..

I dag er Gordon Kamala’s National Security Advisor, og mulig fremtidig Udenrigsminister.

Gordon’s fjendskab mod Israel og hans sympati for islamiske terrorister har været kendt længre. Selv før han kom til Biden administrationen havde han været medskribent på en artikel med Iran Lobby medlem Robert Malley, under FBI efterforskning for at misbruge klassificerede dokumenter, med opfordring til Biden om at lade Trumps mulige anerkendelse af Israels territorium trække tilbage, og at skære ned på politisk og økonomisk støtte til Israel for at lade det være en straf for Israels diplomatiske succeser under  the Trump administration.

For nylig opfordrede Gordon Israel til at standse med at søge at få sejr mod Hamas og acceptere en gidselaftale der ville tillade den islamiske terrorgruppe at blive i Gaza og at tusinder af terrorister kunne frigives. 

I sin bog havde Gordon hævdet at “skønt Hamas nægter at anerkende Israel i dag, er det ikke svært at forestille sig en ændring i den indstilling.” Og i 2014 argumenterede han for at en anerkendelses aftale mellem PLO og Hamas “ikke nødvendigvis er dårligt.”  

I 2016, dukkede Gordon op på vegne af Clinton kampagnen ved en konference afholdt af National Iranian American Council (NIAC) der i brede kredse anses som Iran Lobbyen, og lovede at Hillary Clinton ville nedlægge veto mod sanktioner rettet mod Iran. Han blev beskrevet som forsikrende Iran Lobbyen om “potentialet for samarbejde med Iran”. The New York Times placerede ham endog på en liste som en “tour guide” på avisens ture til Iran.

Og Gordon er ikke den eneste terror’fortaler’ på Kamalas hold.

Ilan Goldenberg, et vigtigt medlem af Kerry holdet der spillede en vital rolle i Obamas administrationens kampagner mod Israel og for Iran, tjener som Kamalas Mellemøst rådgiver, og ville have en fremtrædende rolle i enhver administration. 

Goldenberg beklagede sig over at Trump administrationen stillede sig på Israels side under Hamas grænseoptøjerne der var en forløber for 7. oktober massakren, og gjorde indsigelser mod at ambassaden var flyttet til Jerusalem uden at der havde været lignende indrømmelser til terroristerne og skrev sammen en artikel med Hady Amr, der handler som Bidens mand for terroristerne og havde truet Israel med vold, efter drabet på en Hamas leder, og gik ind for en aftale med Hamas. 

Avisen foreslog at “the United States, UNSCO, og Egypten skulle arbejde sammen stille og roligt for at få Israel, PA, Hamas med i “en langvarig våbenhvile” mellem Israel og Hamas med Israel der accepterer at “Hamas kunne beholde nogle af sine militære kapaciteter.”  

Ved et møde ytrede Goldenberg, “der plejede at være 25,000, 100,000 Gazanere der arbejdede i Israel. Det skal ske igen. Israelerne kender de. De kan begynde med nogle få tusind arbejdstilladelser. Og der er en masse støtte til det i alle de israelske samfund nær Gaza.”

Det blev politik. Gazanere oversvømmede Israel udforskede de “israelske samfund rundt om Gaza” og den 7. oktober indtraf kom de tilbage med kort over områderne således at de vidste hvor sikkerhedsholdene befandt sig, hvilke huse der havde hunde og hvor man kunne finde børn. 

Gordon og Goldenberg, der står til at have store roller i en Kamala Harris administration har givet udtryk for beklagelser over reaktionerne deres tidligere politik og stillinger. Selvom Mellemøsten er i brand grundet iransk terrorisme er det eneste de har gjort at føje mere brænde på bålet. 

I en artikel de skrev sammen med overskriften, “Slap af Israel - hvis din allierede arbejder med din fjende, det gør dem ikke til venner,” forestillede Goldenberg sig at “i kølvandet på en succesfuld kernevåben aftale kunne relationerne med Iran gå fra fjendskab til konkonkurrence.” Hans stillingtagen til Israel var noget anderledes end artikler som “Hvorfor Israels bosættelser skal standses” og “How Israel Brought U.N. Resolution on Itself With Irrational Settlement Push”.

Under en Udenrigsminister Phil Gordon ville the Abraham Accords og normaliseringen med lande som Saudi Arabien, som en af hans artikler beskrev som en “Arabisk fantasi" blive fejet til side og erstattet af Obamas non-stop kampagne med pris på Israel for at skabe en terrorist stat. 

“Hvordan vil det have fred hvis det ikke er villig til at tegne grænsen om afslutte okkupationen og tillade palæstinensisk suverænitet, sikkerhed og værdighed?” Philip Gordon havde på en konference i Israel lige efter terror terrorraketerne begyndte at falde advaret om. “Israel kan ikke fastholde den militære kontrol over et andet folk for evigt. At gøre det er ikke alene forkert, men opskriften på sårede følelser og tilbagevendende ustabilitet.” 

Efter Hamas’ bortførelse og mord på tre israelske teenagere sammenlignede Gordon Israel og terroristerne og hævdede begge parter led af “racisme”, og bad “begge parter udvise fornuft og ro” og advarede om at “opfordringer til gengæld og hævn ikke har nogen plads uanset side.” Endelig formodede han, helt forkert, at “ingen part” var “klar til at tage de vanskelige beslutninger, der kræves for at opnå en aftale.”

Ilan Goldenberg havde på lignende vis argumenteret for at, “halvdelen af basisårsagerne er israelske handlinger i talen om - især blot at have fokus på Gaza på blokaden. Den anden halvdel er Hamas valg af at bruge vold og bevæbne sig som modsvar.” 

Den falske paradigme har været oplagt og tydeligt til stede i Kamals angreb mod Israel efter 7. oktober. 

Kamalas uophørlige kritik af Israels selvforsvar er en forløber for det som vil komme. Bag hendes eskalerende retorik er en gruppe anti-Israel personer fra Obama administrationen. Goldenberg var en af de radikale som anvendtes i Warren kampagnen og derpå blev ført ind i Biden administrationen. Philip Gordon, der længe har været en anti-Israel person i Udenrigsministeriet og hvis fingeraftryk kan ses over den politik der gav Iran magt og satte regionen i brand.

Hvordan ville Kamalas udenrigspolitik udfolde sig? Tilstedeværelsen af Gordon og Goldenberg som hendes nære rådgivere om regionen viser at det vil blive Obama administrationen på steroider.

https://www.frontpagemag.com/kamalas-anti-israel-advisers-helped-bring-on-oct-7/