Atomvinter og global opvarmning - hvad er sandt og falskt

Kan du huske Atom Vinter skrækscenariet?

S. Fred Singer

Frygt for en katastrofebringende Atomvinter fik tag i medierne og det politiske system, nærmest som frygten for global opvarmnings klimaændringen gør i dag.

Hvis du er under 50 har du sandsynligvis aldrig hørt om Atomvinter. Og selvom du måske er ældre kan du nok ikke rigtig huske hvad det drejede sig om. Populære problemer har det med at dukke op, nå et højdepunkt og så stille og roligt falme. Global opvarmnings klimaforandringen kan vise sig som endnu et eksempel på dette. I år 2100 vil folk nok undre sig over hvad det dog var for noget. Paris Aftalen - hvad gik den ud på?  Kyoto Traktaten vil også være glemt.  

Og nu til de som ikke husker det her følger så en kort opsummering om Atomvinter fra Wikipedia:

Atomvinter er den særdeles alvorlige og vedvarende globale afkølingseffekt, man har hypoteser om vil indtræffe efter de altomfattende brandstorme der er en følge af en kernevåbenkrig. Hypotesen er med baggrund i den kendsgerning at sådanne brandstorme kan inficere atmosfæren, hvor de så kan blokere for sollyset, så dette ikke når ned til Jorden. Man formoder at denne afkøling vil føre til at afgrøder går tabt og efterfølgende hungersnød. I computermodeller af Atomvinter scenarier benytter forskerne erfaringer fra Hiroshima - brandstormen i 2. Verdenskrig som eksempel, hvor sod kan være kommet ud i stratosfæren, desuden har man benyttet observationer om naturlige ukontrollerbare ildebrande der har strakt sig over store områder.
 

Atomvinter kom frem på den akademiske platform i december 1983 med publikationen af hypotesen i det anerkendte tidsskrift Science. Den blev fulgt op at en undersøgelse af Paul Ehrlich og flere, der antydede at den kunne være årsag til at mennesket blev udslettet på Planeten. 

MCANW stands for Medical Campaign Against Nuclear Weapons.  Photo via Wellcome Images.

De 5 skribenter bag the Nuclear Winter hypotesen blev kaldt TTAPS idet man benyttede forbogstaverne i deres familienavne (T står for Owen Toon, og P for Jim Pollak, begge ph.d’ under Carl Sagan ved Cornell University) Carl Sagan selv var hovedmanden, og drivkraften bag publikationen.

Faktisk havde Sagan ‘forført’ the Science tidsskriftet ved at antyde hypotesen i Parade magasinet som hævdede at have 50 millioner læsere. Tidligere havde Sagan orienteret offentligheden gennem sit embede, og på andre måder, således at alle var præparerede på reaktionen, der var overvældende. .

Mange af nutidens læsere husker måske ikke Carl Sagan. Han var en strålende astrofysiker, men også meget politisk. Forestil dig Al Gore, men med en fremragende videnskabsbaggrund.

Sagan stod bag, og var forfatter, til en TV-serie ved navn Cosmos der populariserede astrofysik og så meget andet, herunder kosmologi, historien om Universet. Han gik endog ind for den mulige eksistens af intelligens i Universet og påbegyndte et projekt kaldet SETI (Search for Extraterrestrial Intelligence). SETI søger stadig i dag og har ikke fundet nogen beviser til nu. Sagan blev et ikon for mange i U.S. og udlandet kendte hans navn og ansigt.

Carl Sagan havde endnu en lidenskab - at redde menneskeheden fra en stor kernevåbenkrig, meget rosværdigt. Havde ihærdigt og offentligt argumenteret for en “fastfrysning” i produktionen af flere kernevåben. Præsident Ronald Reagan overhalede ham og forhandlede en kernevåben nedrustningsaftale i stand med USSR. 

Samtidig var der meget postyr om Atomvinter. Studie efter studie forsøgte at overbevise og udvide hypotesen under ledelse af the Defense Department (DOD), der tog hypotesen alvorligt og brugte millioner af dollars på forskellige rapporter der ret så ukritisk accepterede en Atomvinter 

The National Research Council (NRC) of the National Academy of Sciences udgav en rapport der gav mange flere detaljer. Det gjorde at kritikerne af hypotesen kunne finde fejl - som mange gjorde. 

Navne som Russell Seitz, Dick Wilson (begge fra Cambridge, Mass.), Steve Schneider (Palo Alto, Calif.), og Bob Ehrlich (Fairfax, Va.) (ingen relation til Paul Ehrlich) husker jeg. Hypotesen var i bund og grund “politisk i forklædning som videnskab.”

Hele TTAPS opridsningen var udformet for at skildre de ønskede dystre konsekvenser. Det krævede at røgsløret skulle have den rette tæthed og dække hele Jorden og holde ved i månedsvis.

Oliebrandene i Kuwait i 1991 gav en masse rør, men røgen regnede bort på få dage.

Jeg havde en mini debat med Sagan på TV-programmet Nightline og udgav en mere kritisk analyse af hele hypotesen i tidsskriftet Meteorology & Atmospheric Physics.  Jeg ved ikke om Carl nogensinde så min artikel. Men jeg erfarede en masse ved analysen der blev brugbar i senere forskning om global opvarmning. For eksempel, medførte de oprindelige atomsprængninger vanddamp i stratosfæren, der så bliver til cirrus skyer. Det fører faktisk til en kraftig begyndende opvarmning og en “atom sommer.”

Under alle omstændigheder tilgav Sagan mig aldrig for at stille spørgsmål ved hans hypotese. I 1996 modtog jeg et kritisk brev fra Carl - lige før han døde - han var blot 62 år. Jeg spekulerer over om han ville have reageret anderledes om han havde læst min artikel. Jeg havde gjort opmærksom på at han brugte videnskab forkert og med et politisk formål. Hvil i Fred, gamle ven”  

S. Fred Singer is professor emeritus at the University of Virginia and a founding director and now chairman emeritus of the Science & Environmental Policy Project.  In 2014, after 25 years, he stepped down as president of SEPP.  His specialty is atmospheric and space physics.  An expert in remote sensing and satellites, he served as the founding director of the U.S. Weather Satellite Service, now part of NOAA.  More recently, he served as vice chair of the U.S. National Advisory Committee on Oceans & Atmosphere.  He is an elected fellow of several scientific societies, including APS, AGU, AAAS, AIAA, Sigma Xi, and Tau Beta Pi, and a senior fellow of the Heartland Institute and the Independent Institute.  He co-authored the N.Y. Times bestseller Unstoppable Global Warming: Every 1,500 Years.  In 2007, he founded and has chaired the NIPCC (Nongovernmental International Panel on Climate Change), which has released several scientific reports (see NIPCCreport.org).  For recent writings, see http://www.americanthinker.com/s_fred_singer and also Google Scholar.

https://www.americanthinker.com/articles/2018/06/remember_nuclear_winter.html#ixzz5JhdhkqjN 

 

En Uafhængighedserklæring for Alberta

Bruce Pardy   

Alberta er faktisk ikke mit ‘sted.’ Jeg er fra Ontario. Hvem er jeg at skulle udforme en uafhængighedserklæring for Alberta? Svaret er, jeg er canadier, og mit kompromitterede, selvtilfredse land har brug for en rystetur. Og måske er jeg i ånden fra Alberta. Hvis Alberta og andre dele af Canada besluttede sig for at løsrive sig, er der så noget at sige til det? De kunne blive et uafhængigt land eller slutte sig til the United States. Jeg hævder ikke jeg repræsenterer følelserne i Alberta, men hvis jeg var fra Alberta så ville jeg sige således.

Alberta Declaration of Independence

We the People of Alberta beslutter at forlade Canada føderationen af provinser. Vil vil være et uafhængigt land eller slutte os til the United States of America.

Når et folk foreslår at opløse de politiske bånd der har været med et andet folk, burde de fremføre de ting der ‘tvinger dem til separationen.

Alberta blev en provins for 120 år siden. Det var muligvis uundgåelgt da canadiske interesser allerede kontrollerede territoriet. Men for folket i Alberta, har det vist sig som en fejl. 

I 1775, længe før her var et Alberta skrev George Washington til Canadas indbyggere. Han inviterede dem til at forkaste den britiske konges styre og gå med amerikanerne i deres kamp, krav om at være frie. 

“Kom nu, mine Brødre, foren jer med os i en uopløselig Union, lad os gå sammen mod det samme Mål. Vi har taget Våben i brug i Forsvaret for vor Frihed, vor ejendom, vore hustruer og vore børn, vi er besluttede på at beskytte dem eller dø. Vi ser fremad med glæde til den dag, om ikke så lang tid, (håber vi) når indbyggerne i Amerika skal have en fælles overbevisning, og den fulde glæde ved velsignelserne af en fri regering.”

Canadierne afviste ham. De ønskede at være Kronens undersåttere. Frihed er Amerikas grundlæggende ide. Canadas er behørig respekt for myndighed.

Canadierne er stadig undersåtter. Deres monark er nu en ‘kransekagefigur’ men The Crown er stadig den Suveræne. Under Westminster regeringssystemet var det kun en lille gruppe personer der styrede både den lovgivende og den dømmende magt. De udpegede dommere og senatorer til Parlamentet fra overklassen. Jovist, selv i 2025 er vore senatorer ikke valgt, men udpegede. Ved magten kan vor premierminister meget vel være som en konge. Canada fastholder feudalismens grundprincip. The Crown ejer territoriet, dens menneskene og deres ejendom er underlagt den ‘godgørende’ hånd.. 

Canada’s mantra er ikke “Life, liberty, and the pursuit of happiness,”men “Peace, order, and good government.” De offentlige myndigheder fortæller dig hvad du skal gøre. 

I 2025, har en anden amerikansk præsident åbnet døren igen. I ånden er Alberta gået ind af den for længe siden. Vi har friheden i vort blod. Vi mener også at disse sandheder er åbenbare, at alle individer er skabt som lige. At vi har ukrænkelige rettigheder til liv, frihed og søgen efter lykken. At regeringer eksisterer for at sikre disse rettigheder. At de får deres magt fra de lededes samtykke. 

Ingen tvivl om at Amerika har sine udfordringer. Men med tiden har man klaret storme både inde- som udefra. Amerikas konstitutionelle arkitektur har stærke knogler. Vi respekterer adskillelsen af magten og balancerne. Vi beundrer den robuste Bill of Rights. Vi tror på princippet, der i for lang tid ikke bruges i Canada, om lige beskyttelse for loven. 

Vi ønsker at bo i en republik, hvor folket hersker.

Canada er ikke et sådant land. Vi har tøvende konkluderet, at landet ikke har nogen realistisk udsigt til at blive det. I stedet befinder vi os som medlemmer af et belærende, korrumperet, manipuleret samfund. Skjulte interesser og ‘hellige køer’ gør meningsfulde reformer umulige. Canada er et land i tilbagegang, mere interesseret i at omfordele velstand end at skabe den, mere opsat på at administrere end at bygge, og mere tilbøjelig til at være svag end at kæmpe.

Folket har solgt deres frihed for tilstedeværelsen af sikkerhed, og konkurrencen for solidaritet med de som mener de er ofre. Den kultur straffer risiko og belønner konformiteten. De elitære samarbejder med fremmede magter og globale institutioner. De ofrer folkets interesser for at plyndre det land og det der er tilbage af dets velstand. For den privilegerede klasse af “offentlige tjenere,” er Canada blevet et svindelforetagende. 

I the Canadian Federation, er Alberta yngste søn, den som tjener pengene der holder familien oven vande. Alligevel skubber hans utaknemmelige søskende ham stadig rundt ved spisebordet. Den canadiske regering obstruerer for Albertas vigtigste industrier. Den underminerer Albertas konstitutionelle jurisdiktion. Den beskatter velstanden hos Albertas befolkning og sender den til andre dele af landet. 

Et politisk- og selskabs aristokrati fra Ontario og Quebec kontrollerer staten i Canada. De er Laurentianere, (befindende sig ved St.Lawrence floden) et centralt canadisk etablissement med base i de store byer i the St. Lawrence River området, herunder Montreal, Ottawa, og Toronto. De afviser vores forsøg på at reformere the Canadian Federation. De nægter at vi får et valgt senat med lige repræsentation fra hver provins. De tøver med at ændre det canadiske “ligheds” system. De giver ikke lov til noget tiltag for at dæmpe deres indflydelse eller forstyrre den Laurentianske konsensus. Rester af den Gamle Verden modstår den Nye.  

Vi har været stolte og loyale canadiere. Vort land har ikke givet tilbage. Vi er et hårdført folk: Flittige, selvforsørgende, masser af ressourcer og initiativer. Vi søger ikke godgørenhed, men kun friheden til at klare os selv. Canadiere fra hele landet der deler vore følelser kan måske ønske at flytte til Alberta, og slutte sig til vores rejse. Vi byder dem velkommen- De, som os, hører ikke hjemme i den trældom som Canada er blevet. 

Vi forkaster den canadiske ærbødighed for autoritet. Vi nægter at være undersåttere længere. Når hvilken som helst slags regering bliver ødelæggende for friheden siger the American Declaration of Independence, er det folkets ret at ændre og fjerne den. Eller at gå fra hinanden.

Det er på tide at gøre det nu. 

Republished from the author’s Substack

https://brownstone.org/articles/a-declaration-of-independence-for-albert

Det onde oksekød slår ihjel

 

Det onde oksekød

Slår planeten ihjel!

John Stossel 

Spiser du bøf? Du dræber planeten! Det siger klimaaktivister.

Tåbelige medier er enige: Vox advarer om, at oksekød er det "værste, vi spiser, når det kommer til global opvarmning."

World Economic Forum, som siger, at det er "forpligtet til at forbedre verdens tilstand", har udgivet en video, der promoverer en fremtid, hvor "du ikke vil eje noget, og du vil være lykkelig. Du vil spise meget mindre kød."

Hvordan truer kød klimaet?

Køer udleder metan - en drivhusgas.

"Ko-luft i maven," siger Repræsentant Alexandria Ocasio-Cortez (D-N.Y.) på MSNBC, "det er faktisk et problem."

Som sædvanlig tager hun fejl. Det er ikke luft i maven, der producerer mest metan - det er bøvsen fra den anden ende.

Bill Gates foreslog, at verden burde genetisk modificere køer til "ikke at være så meget en kilde til metanudledning."

Kendisser mener det.

Ellen DeGeneres fortæller seerne: "Vær pæne. Intet kød."

Arnold Schwarzenegger blev veganer og siger nu: "Mindre kød, mindre varme! ... Husdyr ... skaber mere forurening end al transport tilsammen."

Er det sandt?

Sandsynligvis ikke.

I vores nyeste video tjekker Stossel TV Fellow Linnea Lueken fakta.

Hun interviewer Sailesh Rao fra Climate Healers, en gruppe, der promoverer global veganisme og afskaffelsen af ​​alt animalsk landbrug. Det betyder intet læder til sko, ingen uld eller kashmir, ingen æg eller mælk.

Rao hævder, at animalsk landbrug har "forårsaget mere end halvdelen af ​​den opvarmning, vi oplever i dag."

"Det er bare vrøvl," siger Gregory Wrightstone, direktør for CO2 Coalition.

"Metans livscyklus er kun 11 år. Al metan, der udledes i dag, vil være væk inden året (2037)."

Lueken afviser: "FN siger, at metan er 80 gange kraftigere end kuldioxid."

"Det er 30 gange, ikke 80," svarer Wrightstone, "og CO2-indholdet i atmosfæren er 300 gange så meget som metan. Det betyder, at metans opvarmningspotentiale faktisk er 10 % af CO2's."

Han erkendte, at metan øger opvarmningen, men han siger, at det ikke er en trussel.

"Vi vil se en opvarmning på 0,05 grader Celsius i de næste 50 år fra metan," siger Wrightstone. "Det er et ekstremt lille tal, som man ikke engang kan måle."

"Du er bare en videnskabsfornægter," svarer Lueken.

"Det er ikke kun forkert, det er ret fornærmende over for mig og mine andre forskere," siger Wrightstone. "Det, vi gør, er at forsøge at bringe den videnskabelige metode ind i klimadebatten."

Jeg antog, at videnskab er det, klimaforskere gør, men Wrightstone siger, at rimelig forskning sjældent bliver offentliggjort.

"Mange af eksperterne, især på universiteterne, får kun finansiering, hvis de følger virksomhedens retningslinjer."”

"Virksomhedens linje" siger, at klimaforandringer er en forfærdelig krise, så klimaforskere har brug for flere penge.

Klimaaktivisterne promoverer imiteret kød som Beyond Meat og Impossible burgere.

"Veggieburgere," siger Rao. "Burgere lavet af svampe. Planeten er altafgørende!"

Men imiteret kød har aldrig oversteget en markedsandel på 2%, og på det seneste er salget faldet.

"Tror I virkelig, at amerikanerne vil opgive deres hamburgere?" spørger Lueken.

"Det er svært at sælge," indrømmer Rao, "men naturen kan ikke diskuteres."

Aktivister i FN og World Economic Forum promoverer endnu mere tvivlsomme alternativer, såsom "insektbaserede proteiner". WEF oplister "5 grunde til, at det at spise insekter kan reducere klimaforandringer."

Klar til at spise insekter?

Heldigvis har samtalen om klima ændret sig. Fortællingen om dysterhed og dysterhed er blevet svækket.

"Der er ingen klimakrise," siger Wrightstone. "Jordens økosystemer trives og trives. Menneskeheden drager fordel. Vi bør fejre det, ikke dæmonisere det."

Og vi bør holde op med at bruge skatteydernes penge på at subsidiere skøre planer fra klimahysteri-promotorer som Al Gore og hans rige venner.

https://www.frontpagemag.com/evil-meat/

Lincoln versus Lee: Hvordan historien fordrejes for at fastholde legenderne

Lincoln vs. Lee: Hvordan historien fordrejes for at fastholde legenderne

William Sullivan

Samfundsforskere har en tendens til at smadre historien, og så genskabe den så den ligner de politiske dagsordener der kan sluges af masserne. 

Resultaterne af deres bestræbelser kan ses aldeles udmærket i det som foregår lige nu. Historien om Confederate bliver helt bogstaveligt knust, ligesom monumenterne af Robert E. Lee og andre Confederate helte bliver vandaliseret af spadedumme mennesker, der intet kender til legenden om, hvordan Abraham Lincoln og hans tapre Union Army knuste Jefferson Davis og Robert E. Lee’s Southern horder under dække af at ville befri de slaveholdte sorte.

At denne legende på ingen måde er sand betyder absolut intet for de der ønsker at forblive ignoranter. Hvis du ikke tror mig, at Lincoln ikke førte sin krig for at befri Sydens slaver, så vil du måske tro hans brev? I et brev til Horace Greely august 1862.

:

Mit altoverskyggende mål i denne kamp er at redde the Union, og den går ikke ud på at redde eller fjerne slaveriet. Hvis jeg kunne redde the Union uden at befri nogen slave ville jeg gøre det, og hvis jeg kunne redde the Union ved at befri alle slaver ville jeg gøre det; og hvis jeg kunne redde den ved at sætte nogle fri og lade andre være tilbage ville jeg også gøre det. 

Hans primære motivation for invasionen af Syden var at Unionen skulle bevares. Det burde stå krystalklart som ovennævnte citat viser. Og det blev endda skrevet et godt stykke tid efter.

Lincoln troede lidenskabeligt på at hans retfærdige indsats for at bevare the Union, og ikke ophævelse af slaveriet, var grundlag nok for den konflikt vi nu kalder Civil War. Fra hans indsættelsestale i 1861: 

I Jeres hænder mine misfornøjede landsmænd, og ikke i mine, er det nuværende problem med Civil War. Regeringen vil ikke gøre Jer bekymret. I har ingen konflikt udover selv at være aggressor. I har ingen ed registreret i himlen om at ødelægge regeringen samtidig med jeg har den allermest hellige for at bevare, beskytte og forsvare den.

Stater i Syden havde revet sig løs og skabt en ny regering. Den lignede særdeles meget den regering de havde løsrevet sig fra, men de mente denne nye regering bedre passede til dem. Confederate staterne skrev faktisk en forfatningsmæssig tilladelse til at holde slaver. Men dette var så absolut ikke noget der var ufornuftigt når man ser på tiderne og ud fra den beslutningsmæssige kontekst (selvom det forekommer at være noget frygteligt set med nutidens øjne), især når man betænker at slaveriet var en forfatningsret i United States på løsrivelsestidspunktet, som det så tydeligt ses af Dreed Scott sagen i 1857.

Lincoln’s skifte med hensyn til princippet om løsrivelse er endnu et punkt der gør hans legendariske status noget blakket, hvis blot de historiske kendsgerninger var mere kendt. Om revolutionen i Texas i 1836 sagde Lincoln i 1848 - hvilket ganske givet var en henvisning til 1776:

Ethvert folk, hvilket som helst sted, der har lysten og magten skal have ret til at stå op imod, og frigøre sig fra den eksisterende regering og skabe sig en ny der passer dem bedre. Dette er den allermest værdifulde - og mest hellige ret - en ret vi håber og tror på vil gøre verden fri. Denne ret skal heller ikke begrænses til områder hvor hele folket i en eksisterende regering kan vælge at udnytte den. Enhver del af sådant folk der kan, må gøre revolution og skabe deres egen, i så meget territorium de bebor.

Og alligevel da tiden kom for Abraham Lincoln at spille rollen som King George III gjorde han det med voldsom ihærdighed.  Da hans egne landsmænd søgte at genindføre retten til selvbestemmelse så Lincoln intet andet alternativ end at bevare the Union med magt. King George analogien er ganske passende, især ved at slaveriet på De Britiske Øer var forbudt på tidspunktet for the American Revolution.  

Havde de engelske hære besejret kolonierne, ville de amerikanske oprørere, Washington, Jefferson m. fl. så  blive husket som, i en genskreven historie, racistiske forrædere, det som the Confederates nu beskrives som?

Ganske interessant spørgsmål at fundere over.

Jo, Lincoln gik ind for ophævelse af slaveriet. Og det er da rosværdigt at huske på. Men var Den Store Frigører også for lighed mellem racerne, som så mange er tilbøjelig til at mene i dag? Denne

udtalelse fra the Lincoln-Douglas debatten i 1858, er måske svar på spørgsmålet:

“Jeg vil derpå sige, at jeg ikke er tilhænger af at indføre, på nogen måde, den sociale og politiske lighed hos den hvide og den sorte race - det er jeg ikke, og har heller aldrig været tilhænger af at negre kan være vælgere eller domsmænd, heller ikke at gøre dem kvalificeret til at besidde embeder, heller ikke til at de kan få lov at gifte sig med hvide; og jeg vil i tilgift til dette sige at der er en fysisk forskel mellem den hvide og den sorte race, som jeg tror for evigt forbyder de to racer at bo sammen på betingelser af social og politisk lighed. Og ligeså meget som de ikke kan bo, selvom de er sammen, skal der være en ordning med overordnet og underordnet. og jeg er, ligesom enhver anden mand, tilhænger af at besidde den øverste position som er overdraget den hvide race.”

Dette skal ikke opfattes som en bredside mod Lincolsn eftermæle. I mine studier har jeg fundet mange fine kvaliteter hos manden herunder, som jeg nævnte, hans modstand mod slaveriet og hans vokale advarsler mod farerne ved aktivisme med loven i hånden, blandt så mange andre. Han var en fremragende skribent og oratoriker, og hans forsvar af et folks ret til selvbestemmelse er særdeles velargumenterende, og man kan kun helhjertet være enig. 

Indrømme må jeg dog, at disse fine kvaliteter ofte overskygges at visse kendsgerninger som beskrevet, men mit formål er ikke at håne ham. Det er blot det at med tanke på Lincolns eftermæle som en multi-race pluralist som han er blevet kendt som gør det mig dårligt at en mand som Robert E. Lee dog kunne betragtes så helt og aldeles anderledes.  

Abraham Lincoln talte om det uopnåelige potentiale ved sorte til at leve blandt amerikanere som ligemænd, så følger hvad hvad Robert E. Lee havde at sige om emnet, i et brev til hans hustru i 1856: 

I denne oplyste tidsalder er der få, mener jeg, der ville anerkende at slaveriet som institution er moralsk og politisk ondskab i ethvett land (og) og det nytter ikke noget at udbrede sig om dets fejl og mangler…

De sorte klarer sig umådeligt meget bedre her end i Afrika; moralsk, socialt og fysisk og og det samtidig med ve ser at vi er på vej til den endelige ophævelse af menneskeligt slaveri, og vil skal tilbyde den hjælp og vore bønner og alle retfærdige virkemidler i vor magt ....emancipation vil snarere blive resultatet af den milde og blødgørende indflydelse ved Kristendommen end fra stormene og konflikterne vil voldsom kontrovers.

Lee, i modsætning til Den Store Frigører mente at en multi-race og autonom kultur ikke kun var mulig, men ønskværdig. Et samfund hvor sorte og hvide kunne leve sammen uden konflikter i en kultur bundet op på værdier. 

Og samtidig med at Shermans march ‘mod havet var en af de mest brutale militære kampagner ført af en amerikansk hær, gjorde Lee, det stik modsatte. Lee forbød enhver for for gengæld mod Nordens invasion af Pennsylvania i 1863 - “uhæmmet skade på privat ejendom” under kampagnen var forbudt, og han beordrede sine soldater til at betale for de forsyninger de modtog, krævede at deres tidligere landsmænd i the North.

Lee ejede aldrig selv slaver. Efter hans svigerfar døde arvede han slaver som han med tiden satte fri. På det tidspunkt, 1863, hvor  the Emancipation Proclamation blev fremført (der som undtagelse havde slaveholdere fra grænsestater som Missouri og Kentucky, noget besynderligt for et moralbaseret edikt) havde Lee sat alle sine arvede slaver fri.

https://www.youtube.com/watch?v=NpVIOxBhUMk

Her er så en beretning der altid har slået mig, fortalt her af Richard Poe på FrontPage Magazine i 2001:

Efter krigen fortsatte Lee med at sætte et eksempel med at behandle de befriede sorte som ligemænd.

Ved en gudstjeneste i St. Paul’s Episcopal Church i Richmond, rejste en sort mand sig for at modtage nadveren.

Et vidne fortalte, hvordan de tilstedeværende sognebørn “blev siddende på bænkene i dybeste tavshed og uden at røre sig,” mens præsten så “pinlig berørt ud.”  

Det var  Robert E. Lee der brød isen. Han gik op mod alteret og knælede ned sammen med den sorte mand for at modtage nadveren. Derpå rejste andre sig og fulgte hans eksempel..

Mænd med en sådan storsindethed er sjældne i historie. De dukker op en gang på 100 år.

Det er på tide at lade portrætterne af Lee komme til ære og værdighed, og det uanset hvor de er blevet taget ned, det er på tide at lade Marse Roberts igen komme i skolebøgerne, og ære ham som den store Amerikaner han i sandhed var.

Aldrig igen bør vi forkaste vor arv så meget uden hensyn og med så lidt omtanke.

Hvem - Lee eller Lincoln besidder den højeste moral i moderne kontekst? Jeg vil indrømme at det er en sag der burde være åben for en ærlig diskussion blandt fornuftsbetonede mennesker, baseret på historiens substans.

Problemet er imidlertid at fornuftsbetonede mennesker er meget sjældne nu om stunder og historiens substans er alt for ofte blevet forvansket af en eliteklasse der er motiveret af politisk agenda.

William Sullivan blogs at Political Palaver and can be followed on Twitter

http://www.americanthinker.com/articles/2015/08/lincoln_vs_lee_how_history_is_distorted_to_preserve_legends_.html#ixzz3hYtmvbPB