Din nye bils fjernbetjente Stop knap

Ligesom du troede du var fri i din bil. 

John Stossel 

Det varer ikke længe før regeringen slukker for din bil. 

Præsident Joe Biden’s nye infrastruktur forslag giver bureaukrater den beføjelse. 

Du har muligvis ikke hørt om det, for når medierne dækker det er det kun få der har nævnt kravet der indføres fra 2026, hver amerikansk bil skal "overvåge" chaufføren, og afgøre om vedkommende er i stand til at køre, og hvis det bedømmes ikke at være tilfældet kunne “begrænse køretøjets bevægelses mulighed. “

Rep. Thomas Massie er imod og gjorde indvendinger samt klagede over at loven gør regeringen til “dommer, jury og håndhæver over en så fundamental rettighed”. 

Alligevel godkendte Kongressen loven.

Et  USA Today “fact check” oplyste læserne om ikke at bekymre sig. “Der er ingen kill switch i Biden’s lov.”

“De læste det ikke, fordi den ikke er der!” siger bilingeniør og tidligere vintage racerkører Lauren Fix i min  nye video. Klausulen er begravet under lovens  Section 24220.

USA Today’s “fact” check løj ikke. Den anerkendte at loven kræver at “nye” biler har teknologi der kan identificere om en fører ikke er i stand til at føre køretøjet og forhindre anvendelsen.” Åbenbart bryder de sig ikke om udtrykket “kill switch.”

Men det er en kill switch.

Mødre mod Drunk Driving ønsker det.

Jeg siger til Fix, “det ville redde liv.”

“Er du villig til at opgive enhver smule kontrol over dit liv?” spørger hun. “Når først du opgiver det, har du ingen frihed mere. Denne computer afgør om du kan køre din bil. Storslået. Medmindre nogen får et hjerteanfald og forsøger at komme på hospitalet.” 

The kill switch er blot en af adskillige måder, hvorpå regeringen vil bestemme, hvordan vi kører.

Californiens lovgivere ønsker at nye biler skal have en hastighedsstyring der hindrer at du kommer mere end 15 kilometer over fartgrænserne.

Det ville hindre det at køre for stærkt. Men ikke at være i stand til at få fart på er også farligt, siger Fix. “Hvis noget kommer imod dig, så skal du kunne justere din fart.” 

Nye biler vil få en særlig knap på instrumentbordet. Hvis du pludselig har brug for at øge hastigheden og det lykkes dig at finde knappen når du forsøger at komme væk fra en farlig situation - kan du gøre det i 15 sekunder.

For at alle disse nye sikkerhedsdimser skal fungere vil bilerne have brug for at ‘spionere’ mod chaufføren. Før jeg undersøgte dette, vidste jeg ikke at det kan de allerede. 

The Mozilla Foundation rapporterer at bilproducenterne “indsamler data om din alder, køn, etnicitet, kørekortnummer, hvad du har købt før i tiden og hvilke køretøjer du nu søger mod.” Nissan og Kia “indsamler information om dit kønsliv.” 

Hvordan? Bilerne retter videokameraer mod passagerne. Andre dimser lytter til samtaler og blander sig med tekstbeskeder. 

Derpå siger Mozilla, “sælger 75% af bilproducenterne dine data.”

“Jeg har netop købt en ny bil,” nævner jeg for Fix. “Ingen har fortalt mig om dette.” 

“Jo, men det er der” svarer hun. “Køb en ny bil, og du får et alenlangt dokument- med lille skrift hvor der nævnes, ‘Vi indsamler dine data. Vi ved alt hvad du gør i din bil, og vi ejer dine data. Der er intet du kan gøre ved det.'”

Endelig, inkluderer Biden’s infrastruktur lov også et pilotprogram for at pålægge afgift på dig efter hvor langt du kører. “En kilometerafgift forekommer at være fair,” nænver jeg fopr Fix. “Du betaler for det slid du er årsag til når du kører.”

“Korrekt” svarer hun. “Men når man giver tilladelse til at gøre dette, så kunne de sige. ‘Vi ønsker ikke du køber et våben.’ .... ‘Vi ønsker ikke du kører til den destination. Du får derfor ikke lov til at starte din bil.’ Det hele handler om kontrol.” 

Jeg modargumenterer med. “De kontrollerer ikke mig.” 

“Det kan de” svarer hun. “Vent blot til du får en bøde for dit Co2 fodaftryk. ‘ Du er nu på det maximum vi har sat for dit co2 fodaftryk. Du får ikke lov til at køre i dag! Tag toget. Tag den elektriske bus.” 

“Dette er paranoia," indvender jeg.

“Kan være,” siger Fix. “Men indtil nu er alt hvad jeg har sagt om disse ting, hvert skridt er på vejen mod at det bliver gennemført.” 

https://www.frontpagemag.com/the-kill-switch/

Argentinas Milei og opgøret med socialisterne

 

Argentinas Javier Milei om venstrefløjens fiaskoer og konservatismen uundgåelige sejr

Andrea Widburg

I Europa, hvor venstreorienterede aldrig har ment det skulle være nødvendigt at manipulere valg, stemte almindelige mennesker i hobetal for konservative værdier. ved EP valget. I Argentina og El Salvador, to andre steder hvor valgfusk ikke synes nødvendig, vandt, Javier Milei og Nayib Bukele. Skønt Europa, undtagen Italien endnu ikke har haft chancen for at sætte den nye konservatisme i aktion, viser Milei og Bukele at lov og orden politik, og konservativ økonomi gør en kæmpeforskel. I en stærk video forklarer Milei præcis hvad forskellen er. 

Jeg kan ikke helt regne ud, hvornår Miilei sagde hvad, skønt videoen er en som David Rubin offentliggjorde forleden. Jeg har transskriberet Mileis ord, hvis du nu ikke ønsker at se den eller har problemer med underteksterne:

https://www.youtube.com/watch?v=kjWgnkF2ANw

Milei: Man kan ikke give sølle venstreorienterede en tomme plads.

Interviewer: Kan du definere “sølle venstreorienterede.”?

Milei: Alle kollektivister. Alle slags kollektivister.

Interviewer: Men hvorfor så kalde dem “sølle?”

Milei: Fordi de er “sølle.”

Interviewer: Hvis du tænker anderledes end dem....

Milei: De vil slå dig ihjel! Det er pointen. Man kan ikke give venstreorienterede en tomme plads. Hvis du gør det, vil de bruge den til at ødelægge dig. Man kan ikke forhandle med venstreorienterede. Man kan ikke forhandle med snavs for det vil gøre dig snavset og gøre en ende på dig. 

Hvis de - de venstreorienterede - har en fyr der slår sin hustru, hvis det er en af dem, iklæder han sig et grønt tørklæde (hvilket betyder han er pro-abort) og råber op om neoliberalisme hele tiden, de skjuler det.  

Hvis der pludselig er en journalist der lemlæster en anden journalist skjuler de det.

Når det er en af deres egne skjuler de det. De dækker over alle disse afskyeligheder. 

Nuvel, hvis du befinder dig på den anden side, vil de ødelægge dig. De vil slå dig ihjel. De vil kaste alt mod dig. De er ligeglade med om de ødelægger hele dit liv. 

Hvorfor? Kun fordi du ikke tænker som dem.

Og ved du hvad der er det gode del ved alt dette? Da det er menneskeligt af fejle, da alle kan blive misforstået, tvinger de os til at blive ‘bedre.’ Og da vi bliver bedre end dem, knuser vi dem i kulturkampen, vi er ikke kun dem økonomisk overlegne, vi er æstetisk overlegne, vi er bedre end de er i alt - og det provokerer dem. 

Og da de ikke kan slå os med argumenter, benytter de bare statens undertrykkende apparat, med mængder af skatteyderpenge, for at ødelægge os. Og alligevel taber de. De må fjerne sortlisten. Forstår du? De taber!

De er desperate. Møg Venstreorienterede taber kulturkampen. For første gang nogensinde er de oppe i et hjørne, de der sølle venstreorienterede!

Helt sikker er Milei ikke særlig elegant i sin udtryksmåde, men - Hallo - han har skaffet resultater. Det viser sig at når man indskrænker en venstreregering får man ikke kun mere individuel frihed, men man får også langt bedre økonomiske udbytter:

Jeg indledte med at sige at i lande med frie valg (dvs. valg med papir stemmesedler, øjeblikkelig stemmeoptælling mv.) vinder borgerlige. Mennesker i de lande er trætte af regeringernes mikrohåndtering, uhæmmet indvandring fra tredje verdens lande (især muslimske) og mildt syn på kriminalitet, derfor smider de bumserne ud de der pålagde dem de venstresnoede rædsler. 

Udkantsnationerne er Brasilien og Amerika, ingen af dem har haft ærlige valg. I Amerika blev der manipuleret med valget i 2020 (og jo, brevstemmer, drop boxes og uigennemskuelige vælgerlister er alt sammen manipulation) og de venstreorienterede vandt. I Brasilien blev konservative fængslet og venstre vandt. I dag, i Amerika kopierer Democrats Brasilien for forsøger at fængsle den konservative kandidat. Om de vinder er lige for tiden uklart. 

Vi amerikanerne befinder os på knivens æg. Vi kan gå i samme retning som Milei og få utrolig økonomisk succes. Vi kan gå i Bukeles retning og blive befriet for herskende kriminalitet. Eller vi kan gå hen mod afgrunden som de lande placerede sig i og som Europa også nærmer sig. Hvis vi gør det, vil vi se den amerikanske drøm kollapse i generationer, eller måske for evigt. 

Vær ikke medvirkende til faldet. De eneste valg er Biden og afslutningen på Amerika som vi kender det eller Trump og håbet om en amerikansk renæssance. Der er ingen tredje valgmulighed, uanset om du ville ønske der var. Stem som om dit liv og dine børns liv afhænger af det, og sikre dig at også dine venner stemmer. Og så, når Trump vinder, ønsker jeg han følger og er opmærksom på Milei og Bukele. 

Image: Javier Milei (cropped). YouTube screen grab.

https://www.americanthinker.com/blog/2024/06/argentine_s_javier_milei_on_leftism_s_failures_and_conservativism_s_inevitable_victory.html

Sådan burde du have svaret Mr. Trump så ville alle være glade

Memo til præsidenten: Sådan burde du have sagt det. Mød Winston

Judith Friedman

Mr. President: Medierne bønfalder dem, vær så venlig at vise den blødere og mere milde side hos Dem. Medierne er ikke vant til at få direkte ærlige svar på deres uærlige ledende spørgsmål. Her følger så mine ydmyge ‘snyde’ spørgsmål som De ofte vil blive stillet - og så de korrekte svar. Dette for at hjælpe David Muir og medierne så de kan sove om natten vidende, at De er i Det Ovale Værelse, fordi det er jo ikke Dem der ligger søvnløs over det nye job. Det er medierne.

Spørgsmål: Hvordan har dette embede forandret Dem, Mr. President?

Præsidenten: Det gør man bliver ydmyg. Jeg har en teddy bjørn. Jeg har haft den siden jeg var barn. Uanset hvor jeg har været, hvor jeg har boet, David, så har jeg altid haft Winston med mig. Så når jeg har aflsuttet et møde, og jeg er helt alene, går jeg ind i soveværelset, og det første jeg ser er Winston. Jeg ser på ham, han ser på mig, og jeg mindes. Husk at Winston og jeg har været sammen så at sige altid,David. Han forstår mig, og jeg ham. Jeg ved det lyder skørt, David, men i denne tossede verden beder jeg til at alle har en Winston.

Spøgsmål: Jeg kan forestille mig han er opkaldt efter Winston Churchill. (et drille spørgsmål, for det vil aldrig blive stillet.)

Næste ægte spørgsmål: Går De stadig ind for tortur?

Præsidenten: Nuvel så er vi tilbage ved min ven Winston. Jeg var på sommerlejr og Winston var blevet borte. Jeg ville gøre alt for at finde ham igen. Har du aldrig haft noget du virkeligt holdt af som du ikke kunne finde eller følte var truet, Jake? Ville du ikke gøre alt for din Winston? Jeg har 350 millioner Winstons nu at passe på, Jake. Jeg vil gøre alt for at beskytte dem, og dig, da jeg elsker Winston.

Spørgsmål: Hvordan fandt du så Winston? Var der nogen der havde taget ham? (naturligvis ikke et ægte følgespørgsmål)

Ægte spørgsmål: Du har altså planer om at lade millioner af ikke forsikrede borger klare sig selv, dø på gaderne?

Præsident: Scott, dette er Winston. Winston sig goddag til Scott. Tror du Scott jeg nogensinde ville efterlade 350 millioner Winstons helt alene og så må de klare sig selv? Winston ville ikke bryde sig om mig hvis jeg gjorde det. Han er ret så kær, synes du ikke? Hør her Scott, jeg elsker alle amerikanerne, selv de som ikke stemte på mig, og jeg har givet Winston et løfte. (Pause)

Scott: Folk er bange for Dem. Jeg er bange for Dem og Winston.

Præsident: Vi lever i svære og skræmmende tider, Scott. Giv mig lige et kram, det har vi vidst alle tre brug for. Folket har brug for det.

Spørgsmål: Hvorfor har antal og størrelse så stor betydning for Dem?

Præsident: Det er det han sagde. (De ler begge - nåh nej! Det gør kun præsidenter.)

Spørgsmål: De omtaler hele tiden størrelsen på folkemængden. De gjrode det under valgkampagnen og De gør det stadig. Viser det ikke over for det amerikanske folk at De er usikker.

Præsident: Er vi ikke alle en smule usikre? Jeg har altid elsket tal. Da  Don, Ivanka, Eric og Winston har børn så vi alle Sesame Street og talte sammen med med  the Count. Tal er vigtige; jeg ved om det gælder dit netværk, Joe. Nuvel jeg driller. Jeg elsker MSNBC. I er fantastiske.

Spørgsmål: Hvad siger De til de, som jeg, der mener De burde holde inde med at udsende tweets?

Præsident: Dette hus kan være ret så ensomt, Wolf, med blot Winston og mig her. At tweete giver mig lejlighed til at samtale med folk og omvendt. Jeg ved kan måske kan tweete lidt for meget, det er forresten et ret så sødt ord, ikke sandt? Tweet, tweet, minder mig om min papegøje da jeg var barn, Cane. Laver de i det hele taget film af den slags, Wolf, gør de?

Wolf: Mr. Præsident, De er et uhyre!

Præsident: Du vil bare have et kram som jeg gav Scott. Kom her, Chuck Andrea, Martha; jeg kom lige i tanke om den sang, “What the world needs now is love sweet love; it’s the only thing that there’s just too little of.” Kom lad os synge den sammen. Hvis ikke du er med kilder jeg dig, som jeg kilder Winston.

Det drejer sig om hvordan du svarer og så terminoligen når man taler med disse schmucks. Husk der er overfølsome og har også behov. Fra nu af så kald “tortur” “barsk kærlighed.” Kald en “mur” et “beskyttelseshegn.” Kald “flygtninge” “venner uden goder.” Endelig kald “lovlige indvandrere” - “mennesker uden recepter,” Og husk at smile, Mr. præsident og se eftertænksom ud. Husk dette kan forandre Dem, det skal det, det skal det for det forandrede dem.

https://spectator.org/memo-to-the-president-this-is-what-you-meant/

Interview med Al Shabaab medlem

Interview med et Al Shabaab Medlem

Ernest Sipes

Skønt  Al Shabaab er den største og mest voldelige terroristgruppe i Somalia, er det ikke særlig meget man ved om denne Al-Queda gruppes daglige funktioner. Skabt i kaosset i Mogadishu i 2006 af den radikale Islaimiske Domstol i hovedstaden da udførte  al Shabaab - oversat fra arabisk som “Ungdommen” -- oprindeligt pligter som lovhåndævere og politi for domstolen.

Efter at være blevet tvunget ud af Mogadishu til landområderne i Somalia i augsut 2011, har Al Shabaab nu det ene mål at tvinge alle udlændinge ud af landet. Gruppen er kendt for den vold den benytter mod fjender og har gentagne gange udført selvmordsangreb mod ethvert individ eller gruppe den bedømmer som arbejdende mod neo-kalifat systemet, som Al Shabaab har som vision for Somalia. Selvmordsangrebet den 19. juni mod FN lejren i Mogadishu der havde flere end 15 døde illustreret kun alt for godt hvor villig Al Shabaab er til at slå ihjel for at nå deres mål.

For ligesom at sætte ansigt på Al Shabaab fik jeg arrangeret et interview med Ahmed, en 24 årig gammel selverklæret medlem af Al Shabaab, på Sahafi Hotel i Mogadishu isidst i juni måned. Han ankom nogle minutter for sent til vort møde, iklædt vestligt fritidstøj. Rundt om hans hals bar den det sorte Shahada flag som Al Queda benytter.

En larmende flok af somaliere gik omkring på de støvede gader udenfor hotellet. Ahmed fortalte sin historie - undertiden med en stemme der sitrede.

Hvor længe var du i Al Shabaab?

"Jeg var i gruppen i 3 år - fra 2006 - 2009.” fastslog Ahmed. Hans nuværende tilknytning til gruppen står ikke klart. Men det at han er iført gruppen falg om halsen lader formode han stadig er medlem. Det er let at udlede af hans håndtryk og hans rysten i stemmen at han er nervøs for at tale om gruppen, især med en udlænding og fremme i mødelokalet på et hotel i Mogadishu hvor adskillige somaliske ministre bor.

Hvorfor sluttede du dig til Al Shabaab?

Ahmed sukker højlydt, læner sig så frem og gnider sin højre hånd gennem håret mens han stirrer ned i gulvet. “Jeg begyndte i gruppen i 2006 da jeg var 17 år og gik i en moske i nærheden af 21. Oktober gaden i Mogadishu.” På det tidspunkt var han elev i en madrassa og han var meget optaget af Koranens lære. Det var almindeligt med skyderier og klanerne kæmpede ofte. Uden nogen myndigheder var det en yderst farlig tid i Mogadishu og folk søgte sikkerhed i deres egen klan, fordi det var deres eneste mulighed. "Dengang var der ingen regering i Mogadishu, det var kun den Islamiske Domstol, vi kunne gå til med vore problemer,” siger han. Uden nogen ægte kontakt med verden uden for Mogadishu og fuldstændig fokuseret på Islams lære bestod Ahmeds dag af at studere Koranen i madrassa og nætterne brugte han til at styrke og knytte tætte bånd til sin familie og klan.

Oveni i det var der også spørgsmålet om økonomi, som spillede en rolle i at han sluttede sig til gruppen. “Der var ingen arbejde i Mogadishu dengang” siger han med et skuldertræk. “Intet arbejde, intet at lave om aftenen i Mogadishu udover at gå rundt i byen, men det var usikkert at gøre.” Til tider havde hans familie ingen mad, og han husker han var sulten når han skulle sove. Ahmed henviste også til venner der blev slået ihjel i kampene i byen, men kom ikke med detaljer. “Den Islamiske Domstol gav os ingen ‘straf’ for det de (en rivaliserende klan) gjorde ved min ven,” sagde Ahmed mens han stirrede ind i væggen foran sig.

Hvem førte dig til gruppen?

Ahmed var noget valen i sit svar. Han fastslår at den Islamiske Domstil på et tidspunkt begyndte at tilbyde 70 dollars om måneden til unge mænd der ville arbejde for dem. Jeg spurte ham, hvor pengene kom fra, og han svarede, “Domstolen fik dem fra Al Queda uden for Somalia” og kom ikke med flere detaljer.

Han slog fast at det var på dette tidspunkt han blev klar over at gruppen eksisterede. “Jeg hørte dengang om Al Shabaab, “Den Unge” hørte jeg den blev kaldt. De sagde den var for os unge mænd i hjælpen til Somalia og vor klan.” Han sluttede sig til gruppen i 2006, ved en lille ceremoni udført at den Islamiske Domstol.

Hvor sluttede du dig til Al Shabaab?

"I Mogadishu" svarede han.

Hvad tror Al Shabaab på?

Her i interviewet er Ahmeds svar ikke på de direkte spørgsmål. Måske grundet dårlig oversættelse eller blot fordi han føler han pointer er mere vigtige. Ahmed oplistede i stedet 3 nøglepositioner der åbenbart udgør en del af Al Shabaabs formelle kodeks.

Ahmed rykkede frem på stolen og rettede på sin skjorte før han svarede.

"Der er tre ting der er sande:

En person i vor gruppe vil dræbe alle de andre hvis du svigter din klangruppe. Det er hans arbejde og han skal gøre det.

Nogle Al Shabaab tager imod penge fra Al Qaeda. Det forandrer vore handlemønstre.

Nogle Al Shabaab viser troskab overfor deres familieklan, men nogle gør ikke. Sådan er det."

Hvad ønsker Al Shabaab?

"Nu har forholdene ændret sig siden jeg sluttede migt til. I begyndelsen var vi ‘Guds Værktøj,’ men nu mener jeg Al Shabaab kæmper mod hinanden og mod andre. Nu kæmper man for en plads i gruppen, Mennesker bliver slået ihjel på grund af dette og således er det nu anderledes” siger han. Havde du nogen møder?

"Ja", siger Ahmed uden flere kommentarer.

Hvor ofte mødtes I?

"Sommetider en gang om ugen, undertiden mindre. Vi ringede til hinanden hvis vi havde brug for et møde."

Hvad lavede du i gruppen?

"Jeg var kommandør” sagde Ahmed med betragtelig stolthed i stemmen. Han forsøgte at være et lysende eksempel i det særlige opgaver han fuldførte i de tre år han var i Al Shabaab, men Ahmed søgte at undgå at svare.

Mener du at brug af vold er nødvendigt for Al Shabaab?

Ahmed sad stille og tænkte sig om i et halvt minut for han svarede. .

"Tilbage i tiden mente vi at være 'Guds Værktøj’, så jo, dengang mente jeg det var rigtigt at slå ihjel,” siger han.

Er der forskellige grupper af  Shabaab?

Ahmed fastslår at der er mange grupper. Ifølge alle beretninger fungerede Al Shabaab i det mindste fra begyndelsen som den forlængede arm af Den Islamiske Domstol. Oveni er der en udefineret dynamisk klantilknytning i grupperne, og Ahmeds svar lader formode at en del af kampen mellem Al Shabaab grupperne har relation til magtkampe mellem familiegrupper, lokalt og regionalt og det er åbenbart stammerelateret. Famielievendettater er åbenbart tæt knyttet til Al Shabaab gruppernes kamp om magt. Han fastslår at klanidentifikation er nødvendig for at tilhøre en individuel Al Shabaabgruppe, men det er vanskeligt af forstå hvordan det præcist fungerer.

"Grupper i  Mogadishu, grupper i Galguduud, grupper i Baidoa. Mange klaner, mange familier, mange grupper” siger han med et skuldertræk..

Hvad kalder du din leder?

"Vi kalder ham Emir,” siger Ahmed og ser mig direkte i øjnene.

Er der nogen generaler eller kaptajner?

Der er nogen forvirring om betydningen af disse ord, men ved at slå op i en arabisk/engelsk ordbog fastslår han at det er der ikke. "Nej, nej, ingen generaler, ingen kaptajner, kun Emiren og lederne”

Hvad er navnet på Al Shabaab gruppen i Mogadishu?

Ahmed's svar synes at gå uden om spørgsmålet, men hans svar indeholder dog indsigt i Al Shabaabs gruppementalitet og kulturelle mønstre. Til dette spørgsmål skrev Ahmed sine svar på et stykke papir og Dr. Ali Mansouri (A'Sharqiyah University, Ibra, Oman) undersøgte dem. Ahmed skrev hver ord omhyggeligt så de ikke kunne læses forkert.

Hver af de følgende svar blev set på at konsulenter som vurderede de blev skrevet på arkaisk stil med henvisning til fortiden juridiske/politi funktioner i Kalifat systemet. Disse svar blev bemærket som havende betydning da de illustreret hvordan Al Shabaab ser sig selv med oldgamle sociale mønstre i den arabiske fortid.

Det skal dog bemærkes at Ahmed er somalier og konsulenten er iraker.

Ahmed forklarede rollerne som følger::

"Vi har tre positioner i Al Shabaa::

1. الحسب = "Police: Enforced law."

2. الجيش المجاهدين = "Military: Mujahedeen."

3. فرسان الحسب  = "Military: Rangers."

(For comparison the Iraqi consultant translation follows:

1. الحسب = "Police who collect money."

2. الجيش المجاهدين = "Militants who carry weapons for a cause."

3. فرسان الحسب  =  "Police on horses." )

Hver af disse har hvert deres arbejde. Vi betragter hinanden som udførende værket som Guds Værktøj.”

Hvordan betragter Al Shabaab udlændingene i  Somalia?

"Al Shabaab ønsker ingen udlændinge" svarede Ahmed ved at lave en bevægelse på halsen som skar han sin hals over. .

"Al Shabaab ønsker ingen Forenede Nationer, ingen amerikanere, ingen andre i Somalia.”

På dette tidspunkt ringede Ahmed mobil. Uden forklaring forlod han værelset i mange minutter.

Da han vender tilbage siger han blot, “Jeg skal gå” og afbryder mødet. Ahmed siger ikke farvel og vi tager ikke afsked med et håndtryk. Sa han gør gennem den svært bevogtede korridor uden for hotellet tager Ahmed sin telefon frem og begynder at SMS’e. I løbet af få sekunder er han borte i mængden af somaliere i den sene eftermiddags regn.

http://www.americanthinker.com/2013/09/interview_with_an_al_shabaab_member.html#ixzz2fyVuaqY6