Sådan burde du have svaret Mr. Trump så ville alle være glade

Memo til præsidenten: Sådan burde du have sagt det. Mød Winston

Judith Friedman

Mr. President: Medierne bønfalder dem, vær så venlig at vise den blødere og mere milde side hos Dem. Medierne er ikke vant til at få direkte ærlige svar på deres uærlige ledende spørgsmål. Her følger så mine ydmyge ‘snyde’ spørgsmål som De ofte vil blive stillet - og så de korrekte svar. Dette for at hjælpe David Muir og medierne så de kan sove om natten vidende, at De er i Det Ovale Værelse, fordi det er jo ikke Dem der ligger søvnløs over det nye job. Det er medierne.

Spørgsmål: Hvordan har dette embede forandret Dem, Mr. President?

Præsidenten: Det gør man bliver ydmyg. Jeg har en teddy bjørn. Jeg har haft den siden jeg var barn. Uanset hvor jeg har været, hvor jeg har boet, David, så har jeg altid haft Winston med mig. Så når jeg har aflsuttet et møde, og jeg er helt alene, går jeg ind i soveværelset, og det første jeg ser er Winston. Jeg ser på ham, han ser på mig, og jeg mindes. Husk at Winston og jeg har været sammen så at sige altid,David. Han forstår mig, og jeg ham. Jeg ved det lyder skørt, David, men i denne tossede verden beder jeg til at alle har en Winston.

Spøgsmål: Jeg kan forestille mig han er opkaldt efter Winston Churchill. (et drille spørgsmål, for det vil aldrig blive stillet.)

Næste ægte spørgsmål: Går De stadig ind for tortur?

Præsidenten: Nuvel så er vi tilbage ved min ven Winston. Jeg var på sommerlejr og Winston var blevet borte. Jeg ville gøre alt for at finde ham igen. Har du aldrig haft noget du virkeligt holdt af som du ikke kunne finde eller følte var truet, Jake? Ville du ikke gøre alt for din Winston? Jeg har 350 millioner Winstons nu at passe på, Jake. Jeg vil gøre alt for at beskytte dem, og dig, da jeg elsker Winston.

Spørgsmål: Hvordan fandt du så Winston? Var der nogen der havde taget ham? (naturligvis ikke et ægte følgespørgsmål)

Ægte spørgsmål: Du har altså planer om at lade millioner af ikke forsikrede borger klare sig selv, dø på gaderne?

Præsident: Scott, dette er Winston. Winston sig goddag til Scott. Tror du Scott jeg nogensinde ville efterlade 350 millioner Winstons helt alene og så må de klare sig selv? Winston ville ikke bryde sig om mig hvis jeg gjorde det. Han er ret så kær, synes du ikke? Hør her Scott, jeg elsker alle amerikanerne, selv de som ikke stemte på mig, og jeg har givet Winston et løfte. (Pause)

Scott: Folk er bange for Dem. Jeg er bange for Dem og Winston.

Præsident: Vi lever i svære og skræmmende tider, Scott. Giv mig lige et kram, det har vi vidst alle tre brug for. Folket har brug for det.

Spørgsmål: Hvorfor har antal og størrelse så stor betydning for Dem?

Præsident: Det er det han sagde. (De ler begge - nåh nej! Det gør kun præsidenter.)

Spørgsmål: De omtaler hele tiden størrelsen på folkemængden. De gjrode det under valgkampagnen og De gør det stadig. Viser det ikke over for det amerikanske folk at De er usikker.

Præsident: Er vi ikke alle en smule usikre? Jeg har altid elsket tal. Da  Don, Ivanka, Eric og Winston har børn så vi alle Sesame Street og talte sammen med med  the Count. Tal er vigtige; jeg ved om det gælder dit netværk, Joe. Nuvel jeg driller. Jeg elsker MSNBC. I er fantastiske.

Spørgsmål: Hvad siger De til de, som jeg, der mener De burde holde inde med at udsende tweets?

Præsident: Dette hus kan være ret så ensomt, Wolf, med blot Winston og mig her. At tweete giver mig lejlighed til at samtale med folk og omvendt. Jeg ved kan måske kan tweete lidt for meget, det er forresten et ret så sødt ord, ikke sandt? Tweet, tweet, minder mig om min papegøje da jeg var barn, Cane. Laver de i det hele taget film af den slags, Wolf, gør de?

Wolf: Mr. Præsident, De er et uhyre!

Præsident: Du vil bare have et kram som jeg gav Scott. Kom her, Chuck Andrea, Martha; jeg kom lige i tanke om den sang, “What the world needs now is love sweet love; it’s the only thing that there’s just too little of.” Kom lad os synge den sammen. Hvis ikke du er med kilder jeg dig, som jeg kilder Winston.

Det drejer sig om hvordan du svarer og så terminoligen når man taler med disse schmucks. Husk der er overfølsome og har også behov. Fra nu af så kald “tortur” “barsk kærlighed.” Kald en “mur” et “beskyttelseshegn.” Kald “flygtninge” “venner uden goder.” Endelig kald “lovlige indvandrere” - “mennesker uden recepter,” Og husk at smile, Mr. præsident og se eftertænksom ud. Husk dette kan forandre Dem, det skal det, det skal det for det forandrede dem.

https://spectator.org/memo-to-the-president-this-is-what-you-meant/

Medierne burde erkende deres nederlag - at de tog grueligt fejl

Trump strategikeren Stephen Bannon siger medierne burde ‘holde kaje.’

MICHAEL M. GRYNBAUM

WASHINGTON — Her nogle få dage efter præsident Trump talte om en “løbende krig” med medierne intensiverede hans HVide Hus strateg, Stephen K. Bannon angrebene idet han argumenterede med at nyheds organisationerne er blevet “ydmyget” af valgresultatet og han omtaler hele tiden medierne som den nuværende administrations “oppositions parti.”  

“Medierne burde være flove og ydmyge og holde kaje og blot lytte et stykke tid,” sagde Mr. Bannon i et interview onsdag.

“Jeg ønsker du skal citere mig for dette,” føjede Mr. Bannon til, “Medierne er oppositionspartiet. De forstår ikke dette land. De forstår stadig ikke hvordan og hvorfor Donald Trump kunne blive præsident for the United States.”

Denne knivskarpe vurdering - leveret af en af Trumps mest betroede og indflydelsesrige rådgivere her i de første dage af hans præsidentskab - kommer lige netop som der er højspænding mellem medierne og administrationen, hvor man er i skænderi over antallet af deltagere ved Trumps indsættelse, og præsidentens falske påstande om at millioner af illegale stemmer gjorde at han ikke fik de fleste stemmer.

Stephen K. Bannon, center, President Trump’s chief strategist, met with business leaders at the White House on Monday. CreditDoug Mills/The New York Times

Mr. Bannon, der sjældent giver interviews til journalister, udover Breibart News, den provokerende højrefløjs website han var leder af til august måned gengav kommentarerne fra  Mr. Trump i sidste uge, da han sagde at han var i “en løbende krig” med medierne og kaldte journalister “nogle af de mest uærlige personer på jorden.” Mr. Bannons bemærkninger føjede mere til den stadig voksende uenighed mellem pressen og en præsident der er kommet med angreb mod medierne og som en hovedpunkt i hans valgkampagne.

Blandt Mr. Trump’s rådgivere i Det Hvide Hus er Mr. Bannon ansvarlig for at implementere den nationalsindende vision som Mr. Trump fremførte under de sidste måneder af kampagnen, en vision der stammede fra Mr,. Bannon.

Og på mange felter har Mr. Trump handlet efter denne vision i den første uge i embedet - fra beskrivelsen af “Amerikansk blodbad” han lagde ud med i sin indsættelsestale til en række handlinger der skitseret politikken vedrørende handelsaftaler, immigration og bygningen af grænsemuren.

Mr. Bannon er en af de stærkeste kræfter i en administration der ellers er spækket med indbyrdes konkurrerende magtcentre. Som en dygtig manipulator af pressen og en stolt provokatør var han blandt de få rådgivere i Trumps cirkel der siges at have opmuntret Sean Spicer, den nye pressesekretær til at give en konfrontatorisk og følelsesladet udtalelse til en chokeret West Wing briefing lokale lørdag, da Det Hvide Hus stillede spørgsmål ved nyhedsrapporter om størrelsen af tilstedeværende ved indsættelsesceremonien.

Han deler Trumps syn på at nyhedsmedierne misforstod den bevægelse der bragte  præsidenten til sejr.

I telefonen onsdag leverede Bannon en bredside mod nyhedsmedierne der er direkte mod Trump og helt ude af trit med amerikanerne. Det er et argument der er bekendt for læsere af Breibart og de personligheder der er venlig stemte over for Trump som Sean Hannity of Fox News.

“Nyhedsmedierne har taget grueligt fejl, 100% fejl,” sagde Mr. Bannon om valget og kaldte det “et ydmygende nederlag som de aldrig vil kunne vaske af, der altid vil være der.”

“De førende medier har ikke afskediget eller skilt sig af med nogen der har været associeret som følgere af vor kampagne,” sagde Bannon. “Se på the Twitter feeds fra disse mennesker: “De var direkte aktivister for Clinton kampagnen.” (Han nævnte ingen specifikke navne eller redaktører).

“Det er derfor I ingen magt har,” tilføjede han. “I blev ydmyget.”

Mr. Bannon talte direkte men roligt, krydret med profaniteter og omtalte sig selv med et smil som “Darth Vader.” Han sagde, med stærk ironi, at Mr. Trump blev valgt gennem en kæmpebølge af støtte fra “hobbiterne i arbejderklassen og de ‘foragtelige.’”

Konversationen blev holdt på foranledning af Mr. Bannon for at rose Mr. Spicer, der har været kritiseret i ugens løb for at komme med falske påstande om, hvor mange der overværede indsættelsen af Trump, for at kalde journalister uærlige og belære dem om hvilke historier der skal skrives og for at have nedgjort Mr. Trump påstand om udbredt svindel med stemmer i valgret.

Spurgt ind til om han var bekymret over at Mr. Spicer kunne have mistet troværdighed i nyhedsmedierne lo Bannon. “Driller I mig?” sagde han. “Vi mener det er et hæderstegn. ‘Stille spørgsmål til hans integritet - mener I det virkelig alvorligt? Medierne har NUL integritet, NUL intelligens og ingen udfører hårdt arbejde.” .

I er oppositionspartiet,” sagde han. “Ikke Det Demokratiske Parti. I er oppositionspartiet. Medierne er oppositionspartiet.”

Journalisterne reagerede med bestyrtelse og afsky over Mr. Bannons kommentarer- “Hvilket land lever vi i?” skrev Christiane Amanpour, CNN korrespondenten på Twitter.

“Vi er ikke oppositionen,” skrev redaktør Stepehn Engelberg fra nonprofit organisationen ProPublica, i en email. “Vi er en del af en væsentlig funktion i ethvert demokrati,” Han tilføjede at ProPublica ikke har til hensigt at ‘holde kaje over for denne eller nogen anden præsidents krav.”

“Vi er her for at fortælle sandheden og det har vi tilhensigt at blive ved meds, uanset hvor ihærdigt nogle ønsker vi skal gengive ‘alternative kendsgerninger,’” sagde Mr. Engelberg

Mr. Bannon omtalte for det meste “eliten” eller “de førende” medier, men nævnte specifikt ved navn The New York Times og The Washington Post.

“Avisen til vor elskede republik, The New York Times, burde i den grad skamme sig og være ydmyg,” sagde Mr. Bannon. “De tolkede det 100% forkert.”

Han nævnte at han har været læser af The Times i det meste af hans voksenliv.

Maggie Haberman and Sydney Ember contributed reporting from New York.

https://www.nytimes.com/2017/01/26/business/media/stephen-bannon-trump-news-media.html?_r=0

Hvem skal være chefkok i Det Hvide Hus?

Hvem skal være chefkok i Det Hvide Hus

Thomas J. Craughwell

At flytte ind i Det Hvide Hus må være en udfordring. Alle disse værelser og korridorer at finde rundt i. Alle de ansattes navne der skal huskes. Eller de tidligere executive orders der skal ophæves. Men skønt han er yderst beslutsom, så har præsident Trump endnu ikke udnævnt en kok i Det Hvide Hus.

Den nuværende chefkok er Cristeta Pasia Comerford, født på Filippinerne og en tidligere deltager i Iron Chef America (hun og hendes medarbejder, Bobby Flay, slog Emeril Lagasse og Mario Batali). Comerford har været chefkok siden 2005.

Naturligvis kan Trump have sin egen kok med, og for nogle dage siden skrev the Hollywood Reporter om tre sandsynlige kulinariske kapaciteter med tætte forbindelser til den nye Førstefamilie. Jean-Georges Vongerichten har været chefkok på Mar-a-Lago, men i et interview med the Reporter’s journalist, Beth Landman, veg Vongerichten udenom spørgsmålet om han ville acceptere stillingen hvis han fik den tilbudt. Som boss for en hele verden, herunder Kina. Jeg ville være bekymret over at det kan blive opfattet som noget politisk.”  Joe Isidori, der stod for maden ved the Donald-and Melania brylluppet har også givet udtryk for interesse i at videredrive sine restauranter fremfor at påtage sig jobbet i Det Hvide Hus. Endnu en mulig kandidat, David Burke, der driver restauranten ved  the Trump International Hotel and Tower in Washington, D.C., synes interesseret. “Det Hvide Hus er ikke en restaurant, så derfor behøver man ikke tjene penge og tænke på ressourcerne - man kan få alt man ønsker sig,” sagde han.

For vor første præsident var problemet ikke at finde en kok, men ikke at holde fast på vedkommende.

George Washington’s kok på Monticello var en slave ved navn Hercules. (cirka 1754 og et eller andet tidspunkt efter 1797). Han kom til Mount Vernon i 1767 og arbejdede som færgemand. I 1786 var han kok i Washingtons køkken. Hvordan denne markante forandring havde fundet sted er et mysterium - i tilfældet Hercules, som det gælder næsten alle slaver i Amerika er der store huller i beretningen som vi bare ikke kan udfylde. Vi ved og at Hercules havde talent, og George og Martha var glade for måltiderne han diskede op med til familien og deres gæster.

Marthas barnebarn, George Washington Parke Custis, voksende op og kendte Hercules - han kaldte ham Uncle Harkless. Custis beskrev Hercules’ evner som kok som “en hædret kunstner...som var særdeles dygtig udi i kulinarisk kunst, en af de bedste i United States.”

Ulig Thomas Jefferson, der havde en forkærlighed for fransk cuisine, gik Washington ind for traditionel amerikansk mad, men det skulle være af høj kvalitet, og det leverede Hercules hver dag.

Da Washington blev præsident havde han således Hercules med til New York, og derpå til Philadelphia. Washington inviterede fine udenlandske gæster tirsdage og kongresmedemmer og deres hustruen torsdage. Ved disse 20 retters middage var maden fremragende, men konversationen usædvanlig sløv. Washington krævede formaliteter blev overholdt og det hæmmede samtalen, og det hjalp ikke at han var imod at skulle spise middag hver torsdag med sine politiske modstandere. En hyppig gæst hos præsidenten klagede over at middagene med Washington var “usædvanligt sløve affærer,” og rapporterede at GW havde den vane ikke at skjule sin mishag for gæsterne og det gjorde han ved at tomme på bordfkanten med sit søvlbestik.

Og Philadelphia gav Washington et andet problem. Lov i Pennsylvania gav frihed til enhver slave der havde boet i staten i 6 måneder i række. GW kom uden om denne lov ved at lade sine slaver rotere, sende dem tilbage til Mount Vernon i en periode, og derpå tilbage til Philly.

Hercules var med i denne rotation, men synes dog at have nydt at være i Philadelphia. Washington gav ham lov til at sælge rester, koge fedt og dyrehuder, der gav ham mellem 100-200 dollars omåret. Han brugte en stor del af sine penge på fine klæder. I et portræt man mener er af Washingtons kok, og siges at være malet af Gilbert Stuart, er Hercules iført en høj kokkehue, en Toque, og en hvid silkevest.

Så gik tingene skævt og igen er vi ikke sikre på detaljerne. En version går ud på at Hercules begyndte at spare op til at købe sin frihed. Det vi ved er at George Washington sendte sin kok tilbage til Mount Vernon, hvor enhver tanke om frisættelse var dagdrømme. Ydermere, fremfor at vende tilbage til køkkenet blev Hercules sendt på markarbejde og skulle forme ler til mursten, og udføre andet hårdt landskabsarbejde i Mount Vernon haverne. I vinteren 1797 have Hercules fået nok.

Han løb bort den 22. februar - på Washingtons fødselsdag. Og Washinton trods alle sine politiske, sociale og militære forbindelser fandt ham aldrig igen.

En lille påmindelse til præsident Trump. Pas godt på en rigtig god kok.

Thomas J. Craughwell is the author of Thomas Jefferson’s Crème Brûlée: How a Founding Father and His Slave, James Hemings, Introduced French Cuisine to America.

Hvad er bedst, fjendskab med Rusland eller fordragelighed? Trump og Demokraterne

Demokraterne er fortørnede over at Donald Trump ikke ønsker at indlede en krig mod Rusland

Bernie Planck

Jeg erindrer tydeligt under valgkampagnen at Demokraterne konstant udbredte deres overbevisning om at Donald Trump var alt for farlig, for skræmmende, for uansvarlig til at være præsident. At han var så tåbelig en klovn at han end ikke kunne indse at hans Tweets kunne være starten til en kernevåbenkrig. Selv nu, efter han vandt valget, mener 94% af de venstrerorienterede (ifølge en frisk meningsundersøgelse ved Pew Research Center) at Trump vil være “for impulsiv” når der skal tages vigtige beslutninger.

Altså,  hele tiden, under  kampangen og selv nu er Demokraterne gået i selvsving over hans venlige tilnærmelser til Putin og over Trumps påstand om at 'U.S. ville ‘få det godt med Rusland hvis han blev valgt.'

Photo Credit: USA Today

Lad os lige få det på det rene: Trump vil være årsag til en atomkrig med Rusland fordi han er for uansvarlig og på samme tid er de bekymrede over at han måske kunne indgå på fredsommelige forhold med Rusland fordi de mener han er en russisk medløber.? Hvad er rigtigt?  

Du kan være sikker på at Demokraterne ville foretrække en krig frem for fred med Rusland? Hvorfor, ganske enkelt: Demokraternes chance for at vinde præsidentembedet i 2020 er lig 0 hvis Trump viser han er ansvarlig og dygtig som præsident.En succesrig Trump er det bedste for Amerika og det værste for Demokraterne.

Kvinder marcherer mod Trump - er alle kvinder enige?

De kvinder taler ikke på mine vegne

Theresa Ford

Jeg er en pro-liv kristen.

Så er det sagt. Jeg er ikke en “led kælling” og det ønsker jeg heller ikke at være.

Da jeg så fotos og videoer fra sidste weekends Women’s Marches med deltagerne der stolt var iført “kattehatte” jeg vi nemlig ikke nedværdige mig selv ved at bruge p-ordet) var jeg flove på deres vegne. Havde deltagerne så ret til at gøre det de gjorde? Absolut. Er der marginaliserede borgere i dette land? Helt sikkert. Er jeg så en af dem? Næppe. Talte disse demonstrerende så på mine vegne? Så sandelig ikke.

Jeg støtter fuldt ud retten hos amerikanerne til fredeligt og med overholdelse af loven at protestere (og ja, nogle af dem er mine venner), men jeg ville respektere dem mere hvis de ikke var iført deres vulgære hatte og fjernede de hadske slogans på deres skilte. Jovist, jeg forstår de protesterer mod Trumps krænkende kommentarer. Jeg kan bekræfte deres ret til at give udtryk for frygt over hvad valget af præsidenten kan komme til at betyde for vort lands fremtid. Jeg støtter og accepterer de har ret til at give udtryk for deres holdninger. Men de taler altså ikke på mine vegne.

I præsidentkampagnen sagde Michelle Obama “Når de går lavt, går vi højt,” jeg er helt enig med Mrs. Obama. Men det jeg så i sidste weekend var langt mere som “Når de går lavt, går vi endnu lavere.” De vulgære hatte, de hadske skilte, frækheden som nogle i marchen gav udtryk for overfor de som ikke er enige med deres retorik - jeg tror at disse elementer, ironisk nok, havde den effekt at de marginaliserede kvinder frem for at ophøje dem. Vi kvinder kan gøre det langt bedre end det vi så.

Tror jeg at Donald Trump alene er løsningen på Amerikas problemer? Niks!

Men trods hans tidligere kvindeforagtende kommentarer tror jeg at han kan være det der skal til for at skabe forandring. Moses, David, Salomon, Samson og Jonas var alle ufuldkomne mænd, med de blev udvalgt som instrumenter for forandring af en højere magt der stod for noget bedre.

Millioner af kvinder protesterede imidlertid fredeligt i sidste weekend. Men i november marcherede endnu flere kvinder til stemmeboksene for at lade Amerika vide at de var klar til forandring, selv under en ufuldkommen ands ledelse.

Det er de kvinder der taler på mine vegne.

Teresa Ford is a retired high school principal and English teacher

http://www.americanthinker.com/blog/2017/01/these_women_dont_speak_for_me.html#ixzz4Wf8Nt7Qv

Venskaber går i stykker på grund af Trump

Det er som Civil War. Trump splitter brødre og venner

Ben Stein

For 42 år siden mødte jeg en kvindelig agent fra Hollywood. Hun var en kær lille dame oprindeligt fra Boston. Hun var militant og på venstrefløjen, og hun drillede mig godmodigt, men undertiden også ret så bittert for at jeg havde arbejdet for Nixon. Vi arbejdede sammen i årtier. Hun gik på pension og flyttede til San Diego, men jeg talte stadig med hende i telefonen et par gange om ugen.

Hun spurgte altid interesseret ind til mit og min families helbred, og jeg til hendes. Hundreder af gange talte vi om gamle dage og om både mental og fysisk sygdom. Hun kan ikke lide Trump. Faktisk er hun rædselsslagen for ham. Men jeg har aldrig kunnet forstå hvorfor. Jeg sagde masser af gange til hende at jeg ikke troede Trump havde nogen chance for at vinde.

Så, på valgnatten fortalte jeg hende at jeg tog fejl, Trump ville helt sikkert vinde. Ydermere fortalte jeg hende at jeg og min hustru havde stemt på Trump i afsky over den arrogante Hillary Clinton.

Det er så to og en halv måned siden. Kvinden som havde været et af holdepunkterne i mit liv, som var så tæt på mig, min hustu og søster undtaget har ikke talt med mig siden.

Jeg har skrevet til hende og bedt om at hun skulle tale med mig igen. Hun svarede med et vredt brev og gentog alt det hun havde imod mig - som hun ellers aldrig havde nævnt - først da Trump vandt. Jeg sendte hende blomster. Ingen svar. Jeg sendte endnu et brev. Ingen svar..

Her er så det dybt tragiske og sådan set skrupskøre: Når jeg fortæller denne triste historie til venner og kolleger, har de alle lignende historier at berette - om mænd og kvinder - endog brødre - der nægter at tale med en Trump vælger.

Det er som Civil War. Bror stiller sig op mod bror og børn mod forældre. Jeg har aldrig set denne grad af bitterhed før. Selv ikke i Nixon dagene. Jeg oplevede ikke en sådan vrede hos mine venstreorienterede venner udover hos en skør kugle (naturligvis en psykolog).

Hvorfor? Hvorfor foranlediger Trump så megen vrede? Det er helt klart ikke om politik. Ingen kommer til at hade en ven på grund af skatter. Ingen holder inde med at tale med en bror på grund af immigrationlove. Ingen bliver vrede over selskabsskatter.

Nej, det må dreje sig om personligheden. Der er noget ved Trump der gør nogle angste. Eller er der en eller anden svaghed ved Trump der tænder bøllerne. En strålende psykiater fortalte mig at grunden til at nogle hadede Richard Nixon var at han var “svag, men dominerende faderfigur.” Børn hader det. De ville frygte, men elske en stærk person (som Stalin). Men de ville have vrede og foragt for den dominerende faderfigur som de mente var svag.

Trump er dog ingen Nixon. Han er en barsk herre. Han er en shtarker som vi siger på jiddisch. Måske hader nogle en stærk og dominerende faderfigur. Måske ved vi bare ikke hvad der foregår.  

Vi ved dog at venstrefløjen har en forbløffende evne til at hade. Man organiserer sine tanker, og deres følgere tropper med op i deres ulogiske tankegang

Tænk på Orwells To Minutter Had i 1984, der bragte mennesker i Ingsoc sammen og hjalp dem til at glemme deres elendighed. Tænk på Kristallnacht. Tænk på KKK lynchninger. Tænk på den skadefro vrede i ansigterne på kvinder der kræver at der bare ikke må gøres noget ved deres “ret” til at myrde deres egne børn.

Tænk nu over: Hvorfor stammer dette had og denne vrede næsten altid fra venstrefløjen? Hvorfor er der ingen optøjer med hvide mænd der kræver at deres våben skal der ikke røres ved? Hvorfor er der ingen massemarcher af mennesker der har arbejdet og betalt deres skat hele livet og som kræver at tilskuddene til de bevidst dovne i nogle grupper skal høre inde? Ordentlige, livselskende mænd og kvinder marcherer for livet. Men de gør ikke oprør for livet.

Så hvorfor bliver folk så angste og rasende over Trump, hvis taler i det store og hele blot er meningsløse klicheer, (som “giv magten tilbage til folket.”)?

Næsten alt af betydning i livet er om frygt. Men den skal man komme over. Jimmy Kimmel finder at Trump egentlig er særdeles underholdende - og det gør jeg også. Hvad er andre egentlig bange for?

Forresten om 7 dage vil han være præsident i 9 dage. Tid for hans Nobel Freds Pris. Hvor var Bob Dylan dog et geni da han ikke dukkede op for at få sin. Samtidig har jeg mistet en nær ven og det gør mig virkelig trist.

https://spectator.org/questions-questions-why-such-fear-and-loathing-of-trump/

Jagten på Trump er gået ind - sammenlignes med Nixon

Så er mediernes jagt på Trump i fuld skrue - sammenligning med Nixon

Rick Moran

Hvad er den bedste metode til at mistænkeliggøre at præsident Trump er korrekt indsat som præsident? Spil Nixon kortet ud - og gør det tidligt og silde og ofte.

At nævne Richard Nixon og Trump i samme sætning er blevet vist til overmål i denne uge, da medierne forsøger at angribe Trump og hævde han er i samme kategori som den vanærede præsident.

Beviser:

1. NPR bemærker at Trumps valg af musik ligner Nixons rigtig meget. (Og så er Trump præcis som Nixon, ikke sandt?)

2. Time Magazine påpeger at indsættelses boykots er ligesom de boykots der var over for - Ja du ved sikkert hvem.

3. The L.A. Times siger den bedste sammenligning med en anden præsidents indsættelsestaler er (har du regnet det ud) ... Nixon!

4. The Daily Beast besvarer spørgsmålet. “Hvorfor Trumps indsættelse kan ligne Nixons.”

Der var rigtig mange Trump-Nixon sammenligninger under valgkampagnen og straks efter valget. Men hvorfor har venstrefløjen så travlt med en person der var præsident for 40 år siden?

At få Nixon bragt i knæ var det højeste mål for venstrefløjen efter 2. Verdenskrig. Det betød man forenede medierne, Kongressens Demokrater, de førende og mest venstreorienterede grupper - og det på en måde der ikke er blevet anvendt før og ikke siden da.

Det er ikke fordi man ikke har forsøgt. Under Iran-Contra skandalen var Washington Post redaktør Ben Bradlee helt oppe at køre idet han mente han kunne genoplive hæderen fra Nixon dagene, og også få Reagan sat på porten.

Hele "Bush lied, people died” bevægelsen” anført af Michigan Rep. John Conyers, forsøgte at anlægge rigsretssag mod George Bush for at være gået i krig i Irak under falske forudsætninger. (De forsøgte også at bringe Bush, og nogle af hans rådgivere for en krigsforbryderdomstol).

At det mislykkedes for venstrefløjen at forenes om at fjerne disse Republikanske præsidenter skyldes i stor grad at der var en pokkers masse færre venstrefløjstosser tidligt i 1980’erne, og de derfor ikke havde nok magt.

Men at oppiske hysteri om Trump i Det Hvide Hus har været en hel del lettere når man kan fremmane det dyste billede fra Nixon administratione og formode at Trump vil handle forfatningsstridigt. Naturligvis havde venstrefløjen intet imod da Obama udstedte forfatningsmæssige betændte executive orders, men nu er der en Republikaner i embedet - og hvilket forskel det dog udgør - i det mindste for dem. .

Dette bevidste forsøg på at underminere den nye præsident ved at sammenligne ham med en præsident der var anklaget for kriminelle handlinger (måske) vil ikke lykkes ved at folk så skulle mene at Trump og Nixon er af samme alen.

De fleste vælgere i dag var ikke født da Nixon var præsident, og des mere aner de ikke hvad han kunne have gjort forkert.

Men ikke at genopfriske de tider hvor venstrefløjen bragte en præsident til fald er bare alt for fristende til ikke at forsøge igen.

http://www.americanthinker.com/blog/2017/01/media_full_of_nixon_comparisons_to_trumps_inauguration.html#ixzz4WNRnlbIN