Et inferno af byggeregulativer smadrer folks liv

 

Californiens inferno af regler

Efter branden kom endnu en katastrofe.

John Stossel  Sidste år ødelagde Californiens skovbrande 13.000 hjem. Borgmesteren i Los Angeles, Karen Bass, annoncerede: "Vi er 100 % forpligtet til at få dette kvarter genopbygget!"Guvernør Gavin Newsom gentog dette og sagde, at hans embedsmænd "reagerede på det i stor skala, med effektivitet ... adresserede bygningsreglementer, tilladelsesproblemer og gik videre med genopbygningen."

Fantastisk! Det lød som om, at bureaukrater ville komme af vejen og lade brandofrene genopbygge hurtigt.

Men nej. Ikke når regeringsbureaukraterne har kontrol.

Mere end et år senere er færre end 30 af de 13.000 ødelagte hjem blevet genopbygget.

Min nye video forklarer hvorfor:

Jim Cragg, der reddede sit hus ved at installere sprinkleranlæg på taget, giver Californiens bureaukrati skylden.

Nu driver han en frivilliggruppe, der hjælper folk med at navigere i livet efter branden. Han er frustreret over, at det stadig tager måneder bare at få tilladelse til at genopbygge.

Derudover bliver de, der får tilladelser og begynder at genopbygge, nogle gange stoppet.

"Du begynder at bygge på ditt hus, og ups! Der er et tilladelsesproblem," siger Cragg. "Lukker I ned i fem dage? Alle de lastbiler venter, alt det tømmer venter. Der er 6.000 huse, der venter bag dig."

Bass hævder, at hendes kontor forenklede tingene for husejere: "Vi har  sat til side, suspenderet, så vi kan komme igennem tilladelsesprocessen i rekordfart!"

"Rekordfart" må ikke betyde meget for politikere.

Brandofre skal udfylde et bjerg af papirarbejde, før de kan få tilladelse til at genopbygge.

Alene "Green Building Code" har utallige regler. Skyllevolumenet i vandklosetter må ikke overstige 1,28 gallon (ca. 4,5 liter), bygherrer skal indsende en plan for håndtering af byggeaffald, garager skal være tilsluttet til elbiler, færdige bygninger skal indeholde undervisningsmateriale om positive virkninger af fugtighed og information om californiske solenergiprogrammer ...

Det er godt, at der findes en digital version af disse krav. At udskrive dem ville sandsynligvis overtræde Californiens miljøregler.

"Tusindvis af mennesker er traumatiserede," påpeger Cragg, "og de får udleveret (disse formularer) og får at vide: 'Lær det her, find ud af det, lær at mestr det her. Forresten, hvis du fejler med det her, kan du ende med at miste ... 100.000 dollars.' Det er skræmmende."

Papirarbejdet er så overvældende, at de fleste husejere ikke engang har ansøgt om tilladelser.

"Økonomisk giver det ikke mening at prøve," siger Cragg. "Dette er noget, der kan ødelægge din familie endnu værre end det, der lige skete i branden."

Alligevel insisterer hans borgmester stadig: "Dette går faktisk ret hurtigt."

"Det føles ikke ret hurtigt for den familie, der bor på hotel," siger Cragg.

Som sædvanlig forårsager regeringen flere problemer, end den løser. Selve branden blev sandsynligvis forværret af Californiens strenge miljøregler.

Beboere siger, at Los Angeles County ikke ville tillade brandmænd at bruge tunge maskiner i områder med "beskyttede planter".

Før branden tømte embedsmænd også et reservoir på 117 millioner gallon for at reparere dets dæksel.  Som følge heraf, siger Cragg, "Brandhaner ... nogle virkede, de fleste gjorde ikke ... Reservoiret var tomt."

En af grundene til, at det forblev tomt, var, at californiske embedsmænd brugte måneder på bare at planlægge reparationen.

Alt, hvad regeringen gør, koster mere og tager længere tid.

Som om alt bureaukratiet ikke er slemt nok, får ejerne af tomme grunde at vide, at de stadig skal betale ejendomsskat.

Men politikerne siger, at de giver dem en pause. Man skal kun betale skat på grunden, hvilket svarer til to tredjedele af, hvad de plejede at betale.

"Det er et slag i ansigtet!" klager Cragg.

Sidste år indrømmede Bass: "Der er dysfunktionelle regeringsniveauer overalt. Det er ikke noget specifikt for Los Angeles."

Hun har ret i det.

Men jeg tror, ​​at Los Angeles sandsynligvis er værre end de fleste steder.

"Pacific Palisades er en krigszone," siger Cragg. "Vi har brug for en krigsførende mentalitet der. Vi har ikke brug for udvalg. Vi har brug for en beslutning nu. Vi har brug for lederskab og genopbygning nu."

I Californien? Regn ikke med det.

https://www.frontpagemag.com/californias-inferno-of-regulations/

 

Din nye bils fjernbetjente Stop knap

Ligesom du troede du var fri i din bil. 

John Stossel 

Det varer ikke længe før regeringen slukker for din bil. 

Præsident Joe Biden’s nye infrastruktur forslag giver bureaukrater den beføjelse. 

Du har muligvis ikke hørt om det, for når medierne dækker det er det kun få der har nævnt kravet der indføres fra 2026, hver amerikansk bil skal "overvåge" chaufføren, og afgøre om vedkommende er i stand til at køre, og hvis det bedømmes ikke at være tilfældet kunne “begrænse køretøjets bevægelses mulighed. “

Rep. Thomas Massie er imod og gjorde indvendinger samt klagede over at loven gør regeringen til “dommer, jury og håndhæver over en så fundamental rettighed”. 

Alligevel godkendte Kongressen loven.

Et  USA Today “fact check” oplyste læserne om ikke at bekymre sig. “Der er ingen kill switch i Biden’s lov.”

“De læste det ikke, fordi den ikke er der!” siger bilingeniør og tidligere vintage racerkører Lauren Fix i min  nye video. Klausulen er begravet under lovens  Section 24220.

USA Today’s “fact” check løj ikke. Den anerkendte at loven kræver at “nye” biler har teknologi der kan identificere om en fører ikke er i stand til at føre køretøjet og forhindre anvendelsen.” Åbenbart bryder de sig ikke om udtrykket “kill switch.”

Men det er en kill switch.

Mødre mod Drunk Driving ønsker det.

Jeg siger til Fix, “det ville redde liv.”

“Er du villig til at opgive enhver smule kontrol over dit liv?” spørger hun. “Når først du opgiver det, har du ingen frihed mere. Denne computer afgør om du kan køre din bil. Storslået. Medmindre nogen får et hjerteanfald og forsøger at komme på hospitalet.” 

The kill switch er blot en af adskillige måder, hvorpå regeringen vil bestemme, hvordan vi kører.

Californiens lovgivere ønsker at nye biler skal have en hastighedsstyring der hindrer at du kommer mere end 15 kilometer over fartgrænserne.

Det ville hindre det at køre for stærkt. Men ikke at være i stand til at få fart på er også farligt, siger Fix. “Hvis noget kommer imod dig, så skal du kunne justere din fart.” 

Nye biler vil få en særlig knap på instrumentbordet. Hvis du pludselig har brug for at øge hastigheden og det lykkes dig at finde knappen når du forsøger at komme væk fra en farlig situation - kan du gøre det i 15 sekunder.

For at alle disse nye sikkerhedsdimser skal fungere vil bilerne have brug for at ‘spionere’ mod chaufføren. Før jeg undersøgte dette, vidste jeg ikke at det kan de allerede. 

The Mozilla Foundation rapporterer at bilproducenterne “indsamler data om din alder, køn, etnicitet, kørekortnummer, hvad du har købt før i tiden og hvilke køretøjer du nu søger mod.” Nissan og Kia “indsamler information om dit kønsliv.” 

Hvordan? Bilerne retter videokameraer mod passagerne. Andre dimser lytter til samtaler og blander sig med tekstbeskeder. 

Derpå siger Mozilla, “sælger 75% af bilproducenterne dine data.”

“Jeg har netop købt en ny bil,” nævner jeg for Fix. “Ingen har fortalt mig om dette.” 

“Jo, men det er der” svarer hun. “Køb en ny bil, og du får et alenlangt dokument- med lille skrift hvor der nævnes, ‘Vi indsamler dine data. Vi ved alt hvad du gør i din bil, og vi ejer dine data. Der er intet du kan gøre ved det.'”

Endelig, inkluderer Biden’s infrastruktur lov også et pilotprogram for at pålægge afgift på dig efter hvor langt du kører. “En kilometerafgift forekommer at være fair,” nænver jeg fopr Fix. “Du betaler for det slid du er årsag til når du kører.”

“Korrekt” svarer hun. “Men når man giver tilladelse til at gøre dette, så kunne de sige. ‘Vi ønsker ikke du køber et våben.’ .... ‘Vi ønsker ikke du kører til den destination. Du får derfor ikke lov til at starte din bil.’ Det hele handler om kontrol.” 

Jeg modargumenterer med. “De kontrollerer ikke mig.” 

“Det kan de” svarer hun. “Vent blot til du får en bøde for dit Co2 fodaftryk. ‘ Du er nu på det maximum vi har sat for dit co2 fodaftryk. Du får ikke lov til at køre i dag! Tag toget. Tag den elektriske bus.” 

“Dette er paranoia," indvender jeg.

“Kan være,” siger Fix. “Men indtil nu er alt hvad jeg har sagt om disse ting, hvert skridt er på vejen mod at det bliver gennemført.” 

https://www.frontpagemag.com/the-kill-switch/

Ukraines jordmineraler og hvorfor Amerika ikke selv udnytter sine ressourcer

 

Destruktive miljøforkæmpere

"Samfundet kan ikke eksistere uden der er miner."

John Stossel       Folk giver med begejstring penge til velhavende miljøgrupper. The Natural Resources Defense Council har for $463 millioner i værdier.

Man hævder man bruger loven til at “konfrontere klimakrisen.”

Det man faktisk gør er at betale advokater for at pine og plage mennesker der forsøger at gøre noget brugbart. 

Eksempel: Amerika har brug for mineraler som kobber og sølv for at producere ting. Endog præsident Joe Biden holdt en tale, hvor han siger at Amerika vil få brug for  400-600% flere sådanne mineraler for at producere “solpaneler, vindmøller og så meget andet.!”

En iPhone alene kræver aluminium, jern, lithium, guld, kobber...

Men når opfindere, entreprenører vover at forsøge at finde og udvinde sådanne mineraler i Amerika obstruerer NRDC og benytter politiske forbindelser til at hindre dem.

For tyve år siden forsøgte entreprenører at åbne en mine i Alaska. Inden de fik indsendt en ansøgning stemte EPA imod..

Hvorfor? Fordi grupper som NRDC siger at minen “ville være en katastrofal trussel til det vilde dyreliv ..og skrøbelige økosystem.” 

De fik deres vilje, fordi Democrats der styrer the EPA ikke kun støtter holdningerne hos NRDC, man ansætter endog folk fra NRDC. 

Den næste Republican administration gjorde op med EPA’s vetoret. The Army Corps of Engineers undersøgte derpå minen og konkluderede at den ikke var en miljømæssig trussel. 

Er Pebble så en blomstrende mine i dag? Nej. 

Democrats blev valgt og indførte vetoret igen.

Fysikeren Mark Mills spekulerer på, hvorfor nogen dog vil forsøge at åbne en mine i dagens Amerika. "Hvorfor i alverden skulle man sætte millioner, måske milliarder af dollars i risiko, bruge årtier på at få tilladelse, vidende at chancen for at man blot annullerer tilladelsen er stor? Hvordan i alverden kan man oprette miner i Amerika når man ved at sådan ligger landet?”  

Nuvel, det gør man heller ikke.

Amerika rangerer næstsidst med den tid det tager at opføre en mine - rundt regnet 29 år. Kun Zambia er dårligere. 

“Man indleder med at ansøge om tilladelser,” siger Mills, “du kommer til at vente i månedsvis, om ikke år, nej årtier!” 

Man venter mens the NRDC lægger retssager an, og tordner frem med angstfremkaldende anti-mine reklamer, hvor man siger naturen vil blive “ødelagt ved et 2000 fod gabende hul i jorden!” 

Mills påpeger deres bedrag. Nutidens miner ‘forstyrrer “med en lille ubetydelig markering i landskabet” og vi skal forstyrre landskabet en smule, fordi “vi har brug for metaller og materialer og mineraler for at producere alt der findes for at gøre samfundet muligt!”  

Jeg konfronterede talsmand for NRDC Bob Deans, ved at fremhæve at NRDC lukker miner og dermed også smadrer menneskers muligheder. Han svarede at det er “ren” energi der skaber jobs. 

“Vi skabte 50000 nye jobs i dette land ved at opsætte vindmøller, solparker, og den næste generation  af energieffektive biler. Det er der fremtiden er!” 

“Men I skal også bruge kobber og guld,” påpeger jeg. 

“Det er rigtigt,” siger Deans, “og vi skal opveje de risici.” 

Men NRDC tager ikke hensyn til de risici. De er blot imod amerikanske miner. 

Jeg spurgte Deans, “Er der nogen miner the NRDC ikke har klager over”? 

“Jo da,” svarede han.

Han sagde han ville sende os nogle eksempler, navne. Det har han aldrig fået gjort. 

Jeg spurgte igen i denne måned. Igen intet svar. 

“Forvent ikke noget,” siger Mills. “De miner de sådan set støtter er i Afrika.” 

“Underforstået” fordi de faktisk siger at minedrift skal foregå i fattige lande?.

“Det siger de ikke,” siger Mills, “Men den grønne bevægelse har været særdeles tilfreds med at outsource minedrift til lande med elendige forhold, hvor tusinder af barfodede børn arbejder med skovle, og graver mineraler ud af jorden.” 

I det mindste i Amerika ville børn ikke grave med de bare hænder, her vil være avanceret udstyr der gør minedrift sikrere, og vore regler ville hæmme forurening. Man skulle så tro at miljøaktivister ville ønske mere minedrift i Amerika. 

“Hvis verden skal være mere ‘sund,’” siger Mills “burde vi gøre langt mere af det. Ikke alt det. Men absolut ikke ingenting” 

At tillade Amerika at gøre mere ville helt bestemt være et stort gode. Vor fremtid har brug for mineraler. 

“Samfundet kan ikke eksistere uden miner,” konkluderer Mills.

https://www.frontpagemag.com/destructive-environmentalists/

Privatiser rub og stub - organdonation

Privatiser rub og stub

                                                 

John Stossel                         

                                         

Markedet er udmærket til nogle ting vil folk sige, men andre aktiviteter er alt for vigtige til at blive overladt til markedet. Eller for komplicerede. Eller for fundamentale for vort demokrati.

Jeg siger PRIVATISER DET HELE!                                                  

                                                                                 

For nogle vil det lyde ufølsomt, kynisk - men fiaskoen ved ikke at privatisere tjenesteydelser, at lade dem være op til regeringen, det er  det som dræber og gør mennesker fattige. Der er intet medfølende ved det.

Tag f.eks. organ donationer.                                        

Regler, regulativer forbyder det at købe og sælge organer, og markedet fungerer ikke på det område. Desperate patienter må vente, og håbe at nogen giver af ren og skær generøsitet, at nogen dør - lige på det rigtige tidspunkt - og af hospitalets personale lader deres sag komme helt i top af ventelisten.

I USA er der 100000 mennesker på venteliste for en nyre. Nyrer udgør op til 80% af organmanglen. Vi har to nyrer, men har kun brug for den ene. Donorer kunne redde mange liv, men ikke tilstrækkeligt mange vælger at donere. Som kontrast, så er der i Iran ofte en venteliste på villige donorer. Det er fordi, i Iran er det lovligt at sælge organer. Det er dog yderst sjældent at Iran gør noget rigtigt.

Folk køber, og sælger alligevel stadig organer selvom det er ulovligt, men som det ofte er tilfældet så skaber det sorte marked rædsler der sandsynligvis ikke ville forekomme dersom folk åbenlyst kunne handle. Derfor får vi overskrifter som “Pige smuglet ind i Storbritannien for at få sine ‘organer høstet’” og “Kinesisk dreng på 6 år, har fået fjernet sine øjne. De skal sælges på det sorte transplantationmarked.”

Det er helt sikkert bedre om udveksling af organer - som med alle andre udvekslinger - finder sted på frivillig basis.

Bioetikeren Sigrid Fry-Revere, grundlægger af Center for Etiske Løsninger, drog til Iran for at møde sælgere og købere af organer.

På mit TV-progam fortalte hun om mennesker som “en lærling der havde brug for penge for at åbne sin egen butik ....Den har han nu. Han gav sin nyre til en 15 årig pige, der går i skole og har det fint. Han er regelmæssigt i kontakt med hendes mor, fordi det giver ham en opmuntring at høre at pigne har det godt.”

Fry-Revere siger handel med organer i Iran er nærmest som adoption i USA: De to parter kan beslutte at de kan besøge hinanden for bedre at lære hinanden at kende. Til andre tider er donationen anonym. Begge løsninger er langt bedre end at bortføre og fjerne øjnene på en 6 årig.

I Amerika lader vi folk sælge blod. Og sæd. Og æg. Hvorfor ikke nyrer? Hvorfor krymper politikerne sig over ideen om et lovligt marked? Fry-Revere siger, “Jeg tror det blot er gamle vaner der er yderst vanskelige at lægge fra sig.”

Der er alle mulige slags services som mennesker mener markedet ikke kan håndtere. Muligvis har de en slags mental blokering. Præsident Obama siger, at uden regeringen, kan vi ikke slukke brande. Men næsten halvdelen af de mennesker regeringen betaler for at slukke ildebrande arbejder for private udbydere. Ofte kommer de til branden langt hurtigere.

Byen Sandy Springs, Georgia, udliciterede de fleste af sine serviceopgaver. Beboerne blev overrasket over at erfare at gaderne blev rengjort hurtigere, og trafiklysene blev synkroniserede. Det er ikke fordi de gode gamle regeringsarbejdere er dovne - de har blot ikke samme incitament til at finde på bedre løsninger. De har regnet med at de aldrig ville miste deres arbejde hvis de blot gjorde som de altid har gjort.

Der er visse ting der bør udføres af regeringen: Domstole, overvågning af forurening, og grænsebeskyttelse. Men næsten alt andet burde overlades til private aktører.

Regeringen giver ofte garantier på papir og løfter i taler. Men regeringen leverer sjældent. Private virksomheder udførte et brillant stykke Internet arbejde for præsident Obamas valgkampagne. Men når det drejer sig om websitet for hans sundhedsforsikring, lod præsidenten regeringen klare det. Vi kender resultatet (en katastrofe). .

Markedet er overhovedet ikke perfekt, men det tillader en verden hvor kløgt belønnes og slendrian straffes, en verden hvor flere mennesker tager risici og er innovative. Det er en verden hvor mennesker stortrives.

Nogen trives i stedet for at vente - og dør undertiden - mens de håber regeringen med tiden vil gøre det rigtige.

John Stossel is a longtime award-winning broadcast journalist who hosts "Stossel" on the Fox Business Network. His newest book is "No, They Can't: Why Government Fails, but Individuals Succeed." To find out more about John Stossel, visit the Creators Syndicate webpage.

Read more at http://www.wnd.com/2013/11/privatize-everything/#do0QHj7GEhFJQGXr.99

Holde styr på udviklingen til skade for hvem? Uber lukker i Danmark

Regulere fremtiden - Uber og det fastlåste

John Stossel

Regeringer lader som om de er selve årsagen til fremgang. Og så kvæler man innovationen.

Vi ved regeringer udmærket er klar over at nye teknologier er vigtige. Militæret investerer i robotter og politiet benytter laser til fartkontrol. Men når vi andre benytter os af robotter eller droner så kommer regeringen i omdrejninger med at indføre regler før tingene “kommer ud af kontrol.”

Når det er vanskeligt at være innovativ i USA, så sker innovationen andre steder. Japanerne har allerede fuldautomatiserede hoteller. På Henn-na (eller “skøre”) Hotel, er receptionisten en robot - udformet som en dinosaur, hvilket er populært hos børnene. Andre robotter bærer din bagage og andre igen bringer dig til dit værelse.

Dette kunne lyde som noget der er virkelig dyrt, men robothotellet er billigere end andre nærliggende hoteller - delvist fordi der er meget få ansatte.

Dette alarmerer politikerne der frygter forandring. Når der sker en innovation forudser eksperterne massiv arbejdsløshed. De reagerer på det de ser. Færre receptionister på hotellerne. Militærrobottervil erstatte soldater, og selvkørende biler vil eliminere chaufførjobbene. Ofte vedtager politikerne regler for at standse denne “job ødelæggelse.”

Men jo mere effektivt vi kan udføre tingene des mere menneskelig energi kan benyttes på de ‘ikke sete’ opgaver vi ikke har tænkt på endnu, men som ville være rare at få udført, og disse nye jobs vil skabe nye muligheder.

Hvis vi smadrede enhver maskine der udførte ting som mennesker også kan gøre, så ville vi stadig bo i huler og jage vilde dyr med spyd. Hver gang der er en ny opfindelse, mister nogle deres jobs, og der følger så en periode hvor der justeres.

Men vi kommer dog langt videre.

Tror du ikke på at det hele retter sig op? Husk at for 200 år siden arbejdede 90% af befolkningen i landbruget. Nu er det færre end 2%. Men det betyder da ikke at 90% af befolkningen ikke har arbejde, vel?

“Vi så bilen erstatte hestene, og trækvognene, men vi beklager os da ikke over den udvikling, gør vi,” siger Max Borders, forfatter til  “Superwealth.”

“Grovsmedene tilbage i tiden måtte finde ud af at lave noget andet,” observerer Borders. “De fandt alle nye jobs. Økonomien udviklede sig positivt. Det er et stadigt udviklende økosystem.”

Der er nogle der ikke ønsker det skal udvikle sig. Taxichauffører og deres fagforeninger kræver at regeringen beskytter deres jobs mod konkurrence ved at lægge begrænsninger på services som Uber.

Men hvis regeringen træder til for at beskytte jobs, ville vi hænge på de jobs der fandtes tilbage i industriens tid, millioner af karetmagere og alle de mange landbrug.

Jeg mener det ville være langt bedre at hylde alle de nye metoder til at gøre tingene på - og opfinderne og de foretagsomme der bliver ved med at finde på. Det giver os nemlig valgmuligheder der er “bedre, hurtigere, billigere og sejere.” siger Borders.

Men i dag gør Amerikas stadig større selvreguleirng det ofte langt vanskeligere at skabe nye ting. Uber tilbyder helt klart bedre og mere sikker service, men for at lykkes skulle man kæmpe mod protester og brud på regeringens regler.

“Det var juridisk set meget betænkeligt,” siger Borders, “men folk gjorde det alligevel.” Uber trivedes udelukkende kun fordi man blev populær og rig før politikerne og regulatorerne lagde mærke til det. Da de så gjorde det havde Uber millioner af kunder og milliarder af dollars, så de virkelig kunne gå til modangreb.

I New York City, besejrede Uber min anti-fremgangs borgmester ved at sige til kunderne. Har du ventet for længe på en bil? Det er politikernes fejl.

Vi klarer os bedre fordi Uber vandt, men kampene fortsætter. Nogle lufthavne har for nylig forbudt Uber for at beskytte deres taximonopoler.

Uber er så heldig stillet at deres vigtigste innovation blot er en app til mobiltelefoner. Man behøver ikke få regeringens tilladelse til at skabe den.

Mere traditionelle opfindere der ønsker at bygge store synlige ting, som f.eks. et atomkraftværk en kemisk fabrik eller skabe et livreddende medikament bliver imidlertid ofte knust at nutidens ‘byzantinske’ regler - knust før de kan gøre vore liv bedre.

Når det sker, kommer vi måske aldrig til at vide hvad det er for gode ting vi kunne have haft. “Fremtiden er fuld af overraskelser, fuld af forbløffende ting, der nærmest falder ned fra himlen,” siger Borders. “Vi kan næppe fatte det i dag.”

Det vil være langt lettere at forestille sig det hvis regeringen blot holder sig langt bort.

http://humanevents.com/2016/03/02/regulating-the-future/