Mere af det samme - Suk!

Fire år med det samme er skræmmende

Ganske vidste er sammenklipninger af udtalelser måske en nem måde at manipulere på, men det er da tankevækkende at Obama ikke forsøger at forny sig, men benytter samme talemåder om de samme problemer han ikke har løst eller har løsninger på.

Hvad blev der af Tea Party?

Det er det du ikke ser

 Stephen Green                            
                                                                 

Ben Domenech: Ser vi et ‘understrøms’ valg? Han beskriver perfekt den følelse jeg har haft siden debatten i Denver: (hvor Romney vandt stort)

“Meningsundersøgelser er mere sofistikerede tolv år senere, men de kan stadig fortælle os meget. Og det de har at fortælle er ikke hele historien. Et valg som en bølge er noget man i det store og hele kan se vil komme, stigende op til overfladen og knuse alt på sin vej. Men et ‘understrøms valg er noget man ikke kan se. Det arbejder under overfladen med en pludselig styrke, der suger den faste grund man mente var fast og sikker bort, grunden fordufter under dig mens du kæmper for at holde dig flydende. Det er frustrerende for kampagner når vælgere man regnede så fortroligt med i sine planer beslutter at nu her på tirsdag da vil de forsøge sig med noget andet. Bush erfarede dette på grund af historier i nyhederne. Obama kampagnen kan komme til at erfare noget lignende nu - hvilket forklarer deres strategiske panikhandlinger i de sidste uger.”

  

Således er det. Helt præcist.                

Men det er mere substantielt end som så. Tea Party der var så meget på banen i 2009 og 2010 er nærmest gået under jorden for at arbejde med GOTV (bestræbelser på at få alle ud at stemme) og med de ægte græsrødder, ‘halvskøre’ (i positiv forstand) politiske operationer. Man blev modnet og gik bort fra folkemøder med peptaler og lignende bemærkelsesværdigt hurtigt, takket været en stor hjælp fra FreedomWorks og nogle af dets lederes skarpsyn. Tea Party vælgerne, det kan jeg fortælle dig gennem mange førstehånds oplevelser og beretninger er muligvis de som er mindst tilbøjelige til at svare i meningsundersøgelser.

Meningsundersøgelserne har det også meget svært med at fastslå antallet af “ubeslutsomme vælgere.” Dette er mennesker der (ligesom jeg) stemte på Bob Barr for fire år siden, eller holdt sig for næsen og stemte på John McCain, eller blev hjemme. Der er endnu færre “ubeslutsomme” typer der stemte på Obama end sidste gang. De kan arkiveres under kategorien “Vil ikke snydes igen.” De føler sig bedraget og det med rette.

Lad os ikke glemme de få principfaste borgerlige liberale på venstrefløjen. De var alle former for af henførte for Obama som lovede ikke at være Bush med udenrigspolitik. Cirka 300 droneangreb senere og ja så er de ikke så henførte længere. Nu mens vi er ved det emne, gnid så Gitmo og omfattende aflytninger ind i det sår, ikke sandt?

Derfor kan der med stor sikkerhed siges at være to understrømme i dette valg. Den ene fra midten og med Romney. Den anden fra venstrefløjen og bort fra Obama.  Der er ingen nuværende - absolut ingen - der går i Obamas retning. Den eneste grund til at dette er et kapløb er at de Blå Stater er i spil.

De ruinerede baser i Californien, Illinois, New York og andre steder er sikre blå baser og har en masse valgmandsstemmer. Det vil kræve en kæmpebølge, ikke en understrøm at male dem røde - en bølge der kunne komme i 2016, hvis en præsident Romney kan regere i sin første periode som Reagan gjorde i sin.

 Stephen Green

http://pjmedia.com/vodkapundit/2012/10/30/its-what-you-cant-see/?singlepage=true

Amerikas sidste frie valg - Del 9 - Rigsretssag

Amerikas sidste frie valg -   Del 9 - Rigsretssag

Wes Vernon

(Se Del 1. Her. Del 2. Her. Del 3. Her. Del 4 Her. Del 5 Her. Del 6. Her. Del 7. Her. Del 8 Her)

Hvorfor der burde indledes en Rigsretssag mod Obama (som sandsynligvis ikke sker)

Præsident Barack Obama husker han i sine college dag “var tiltrukket” af Marxistiske professorer. At dømme efter den måde han regerer, så kan det se ud til det var de eneste professorer han konsulterede. Dert ville ikke være nogen overraskelse hvis vor da fremtidige præsident  hen ad vejen havde en dybdeborende diskussion med nu afdøde Howard Zinn, nu afsløret som værende ement i et FBI rapport der indgående beskriver hans langvarige medlemsskab af Communist Party USA (CPUSA).

Zinn's skriverier - der stadig bruges meget i vore skattebetalte skoler og universiteter - spreder det budskab til vore unge, at Amerika er og har været en hadfyldt og uretfærdig nation gennem hele historien. (Eksempel: Hr. Zinn har skrevet at hele Civil War (Borgerkrigen) var et kneb fra begge parters side for at aflede opmærksomheden fra det glorværdige folks revolutions, som var lige på nippet til at have succes i deres bestræbelser for at styrte det kapitalistiske samfund).

Over 150 år senere

Nuvel det tog vore langtsomt opfattende dummernikker 150 år at begribe det helt åbenbare fup i 1860’erne og at fjerne slaveriet, men nu endelig mange generationer senere er vi ved at fatte vore forfædres tåbelighed. Men der er stadig håb for revolutionen her tidligt i det 21. århundrede. Vær ikke bekymret, fordi det at ride ind på hvide heste som frelsere var det samme som at få en administration bemanddet med mennesker i nøglestillinger - herunder formanden - hvis forkærligheder for kommunister og kommunistiske frontorganisationer har udstyret dem med en tankegang der kun har foragt til overs for U.S. Forfatningen.

Faktisk har den nuværende præsident for United States sagt at han mener vor Forfatning er ude af takt, umoderne, fejlfyldt fordi den lægger alt for megen vægt på at hæmme, tøjle den almægtige regerings magt med hensyn til hvad den ikke kan gøre ved folket og vidunderlig lidt opmærksomhed på hvad den kan gøre for det formodede bourgeoisie.

Stands her: Det er hele humlen. En regering der hævder at de gør noget for folket er ofte i virkeligheden ved at gøre noget forkert ved folket. (Tænk Obamacare).

Således er ‘systemet’: Den Marxistisk inspirerede “liberalisme” bønfalder om - giv mig mere magt og jeg til i tilgift give dig noget, og jeg vil finde på noget “nyt” til hvert valg. Det er det ældste trick i politik. Indfør dette og så lidt efter lidt er det Den Store Regering der bestemmer hvilke lyskilder du må bruge, hvilken bil du må køre i, hvilken mad du mås pise, og hvilken rumtemperatur du skal have. Og det er blot en begyndelse. Når du kommer så langt, så kan det ende med at du må se dig over skulderen for “Hvad bliver det næste” regeringen finder på.

Det er ingen overdrivelse

Nej det er ingen overdrivelse. Det sker. Her fornylig refererede en tidligere indbygger i et Warszawa pagt land - som i næsten et halvt århundrede havde været under vor “ædle allierede” Sovjetunionens hæl - til Obamaadministrationens ulovlige edikter, og sagde da han var i en lufthavn ved siden af en amerikaner, “Jeg har set alt dette førhen.”

Overvej hvad der foregår og læg så dertil:

Præsidenten ignorerer den kendsgerning at vi har tre regeringsmyndigheder. Han ser stort på den del af Forfatningen der gør det krystalklart, at han ikke må styre som en monark. Han kan foreslå lovgivning for Kongressen. Men Kongressen kan handle (eller lade være) over for hans forslag. Det er det vi kalder lovgivning, hr. præsident. Det er derfor lovgivere er ansat af os.

Og hvis de ikke udfører deres job så kan vi afskedige dem, ligesom nogle af os håber at gøre med dig i næste måned, når din kontrakt udløber. Og forresten hvis du ikke er enig i de love som juristerne sender dig, så behøver du ikke underskrive dem. Du kan nedlægge veto, og så skal de mønstre et to tredjedels flertal for at ophæve din veto. Nogle af os mener at det i sig selv udstyrer dig med en betragtelig myndighed. Det er du vel ikke tilfreds med? Undskyld, men så må du drage til de 57 mellemøstlige og islamiske lande du engang forvekslede med vore 50 stater og så søge magten der. Der er masser af bananrepublikker i verden, hr. præsident. Du behøver ikke blive her og knægte vor Forfatning.

(Aldrig nogensinde troede jeg det ville være nødvendigt at skære ud i pap det som i en tidligere tid var børnelærdom, men i Obamas tid, er amerikansk historie blevet Marxistisk indoktrinering i klasseværelserne i hans “57 stater.”).

Hvad motiverer?

Præsident Obama kan muligvis være ikke vidende om nogle grundlæggende ting, men manden er ikke dum. Hvis vore formodninger om det er korrekt, så er han en af to ting: Smertelig glemsom med hensyn til hvordan vor regering arbejder eller (vi hader denne mulighed) krænker han bevidst vore love og Forfatning for at bringe sit land på knæ - sætte os på plads. Han udfører et godt stykke arbejde med at maskere dette. Men hans holdning kan være resultatet af prædikenerne af Howard Zinn og Karl Marx.

Læg alt dette sammen

Hvis Kongressen nægter at handle i overensstemmelse med vor nuværende præsidents ønsker, så fortsætter han alligevel ved en overordnet ordre oprette et direktivkontor, krævende en ‘udpint’ fortolkning af loven, eller hvad der nu tjener ham bedst. Det er altså lovgivning fra Det Hvide Hus. Under Forfatningen er det ikke tilladt hr. præsident.

“Vi kan ikke vente” på at Kongressen handler, intonerer den mand, hvis forståelse af sin rette myndighed langt overgår den engelske forståelse med hensyn til lov og Forfatning. Hr. præsident, vi er en nation af love, og vedtagelsen af lovgivning ved Kongressen er en forudsætning.

Da Kongressen forkastede præsident Obamas forslag om at lave en mulighed med medborgerskab for nogle der er indvandret ulovligt (den såkaldte Dream Act) gik han uden om lovgiverne og udstedte en overordnet ordre. Dette er ulovligt og ikke ifølge Forfatningen.

Senere uden nogen bemyndigelse fra den lovgivende gren gav hr. Obama ordre til Grænsepolitipatruljer om at løslade enhver ulovlig indvandrer de standser udover de med en kriminel fortid som gør at de er en trussel mod andres liv. Hvis præsidenten ikke kan lide en lov er hans løsning at gå udenom den ved tvang. Ved at gøre således krænker han loven. Punktum.

Det samme mønster følges i administrationens benægtelse af at håndhve Defense of Marriage Act, og nogle forordninger ved No Child Left Behind loven.

Da selv Pelosi Kongressen forkastede hans Cap and Trade lovgivning (mod Pelosis ordre), gav Obama EPA (miljøagenturet) en meget vidt og meget vid fortolkning af loven der blev vedtaget for 42 år siden og begyndte alligevel af implementere Cap and Trade. Dette er den lov som Den Kære Leder lovede ville gøre at din elektricitetsregning “nødvendigvis ville gå kraftigt i vejret” på grund af hans krig mod kul.

Men du fik intet at vide vel? Medlemmer af Kongresse godkendte ikke dette og gik i færd med at at forklare folkene derhjemme, hvorfor de ikke ville give tillade at el-regningerne “nødvendigvis røg i vejret.”  Derfor forkastede de Cap and Trade. Det ville dog ikke hindre hr. Obama. For ham er Kongressen blot noget udsmykning, en flueklat, eller en potteplante. Det er i strid med Forfatningen hr. præsident.

Fast and Furious undersøgelsen havde fokus på Justistsministeriets beslutning om at gå ind i handel med våben over den mexikanske grænse. De våben endt i narkokartellernes hænder - og resulterede i mordene på tusinder af mexikanere og også en af vore egne forbundsagenter.

Det samme mønster med hensynsløs mangel på respekt for amerikaneres liv udspiller sig lige nu i Libyen, hvor vor diplomatiske missioni Benghazi blev angrebet da vor ambassadør og tre andre amerikanere blev myrdet.

Nogen i Det Hvide Hus har tilsyneladende beordret deres talsmænd (Det Hvide Hus pressesekretær Jay Carney og FN ambassadør Susan Rice) til at lyve for det amerikanske folk og give skylden for volden på en meget lidt kendt anti-islam film produceret i USA. Faktisk stod præsidenten frem for FN, og spredte den fortælling foran hele verden. Dette var et godt stykke tid efter at vor regering kendte til de cirka 24 timer efter begivenheden at gerningsmændende faktisk var organiserede terrorister, hvis mål var at dræbe amerikanere.

Som Frank Gaffney, Præsident for Center of Security Policy anklagede så var den massive søgen at skjule og bedrage for “at sløre administrationens egen fejlfyldte sikkerhedsprocedurer, nemlig den slet skjulte benægtelse af at erkende den virkelighed at Amerika er i krig med en fjender s0m man ikke har villet sætte navn på, ikke har formået at imødegå, og faktisk opmuntrer.” Det er forræderi så det basker.

Udenrigsminister Hillary Clintons svar er at holde fast ved “et gammeldags pres og hån” af terroristerne for at få dem til at holde inde med deres onde gerninger. Det er selvfølgelig nærmest som at gå fremad med en gåsefjer som våben og så lade som om man skræmmer fjenden med kampråbet, “Så tag dog hensyn hr!”

Faktisk ignorerede administrationen tidligere advarsler om at den diplomatiske mission var i fare for et terrorangreb mod faciliteter og at sikkerheden ikke var i orden. De nu åbne dagbøger af ambassadør Christopher Stevens afspejlede hans frygt for at han og hans stab var sårbare overfor angreb.

Hvad gør vi så?

                                                           

Sent sidste måned spurgte jeg Husets Juridiske formand Lamar Smith (Rep. Texas) om hans panel ville kunne overveje artiklerne om en rigsretssag mod en præsident der uden for loven har tilegnet sig magtbeføjelser der ikke tilhører ham, og intimiderer den dømmende myndighed (som han med succes fik gjort forud for Højesterets afgørelse til fordel for Obamacare). Efter selv den allermest bøjelige standard er præsident Obama skyldig i krænkelser mod forfatningen og derfor en rigsretssag. Så hvorfor studerer House Judiciary Committee så dog blot muligheden af en sådan?

Formand Smith mindede om rigsretssagen mod præsident Bill Clinton sent i 90’erne. Det Hus der gik i gang førte imidlertid til en frifindelse af Senatet uden hensyntagen til Clintons falske vidneforklaring (for hvilken han kunne være kommet bag tremmer) og de ganske troværdige påstande om at han havde begået voldtægt.

Med hensyn til Obama, “mener jeg vi er afhængige af vælgerne til at tage sig af det her til november” tilføjede formanden - en kommentar der medførte et heftigt bifald fra tilhørerne ved

Accuracy in Media conference, hvor kongresmedlemmet Smith talte.

Præcedens?

Der er faktisk ikke særlig megen mod ved efter at rejse rigsretssag mod præsident Obama uanset om vælgerne ved stemmeurnerne “sørger for det.”

Jeg erindrer at i oktober 1972, blev præsident Richard Nixon kørt gennem vridemaskinen hver dag i Washington Post med serieafsløringer i Watergate Skandalen. Hr. Nixon vandt ikke desto mindre valget det år og meget stort. Dog kunne han i sidste ende være blevet dømt af Senatet om han ikke valgte at gå af.

Forskellene?

Dagen før amerikanerne skulle stemme ved 72 valget talte afdøde Hale Boggs, en topleder i Huset, til sine kolleger i Capitol garderoben om at rejse rigsretssag mod den daværende præsident når valget var forbi. At Nixon vandt afholdt ikke det demokratiske flertal i dette. Den 37. præsident blev gjort grydeklar.

Hvad er så forskellen mellem dengang og nu? Det kræver ingen forudviden at bemærke at medierne havde været efter Nixons skalp lige siden 40’erne da han spillede en stor rolle i afsløringen af Alger Hiss som den forræder Hiss var.

Dagens medier er endog endnu længere ude på venstrefløjen end Washington skribenterne der tidligt i 70’erne. Hvis Washington ulvekoblet kan drive Nixon ud af embedet i 70’erne og svine enhver der forsøger at rejse rigsretssag mod Clinton i 90’erne, hvad siger de så dig?  

Nuvel - såmænd - du skulle vel ikke formode at der er nogen forbindelse med den kendsgerning af Clinton - og for den sags skyld, Obama - er Demorkater, hvor Nixon var Republikaner?

Det er sådan set det jeg mener i denne klumme, ikke sandt? Hvis Præsident Obama kan slippe afsted med de mest ækle direkte krænkelser af sin embedsed før næste måneds valg, kan vi da stole på ham om han før endnu fire år og ikke behøver frygte vælgerne længere. Fire år.

Åh javist. Det minder dig på en måde om dengang tidligere Senator Bob Bennett (Rep.-Utak) - da han blev spurgt om denne “verdens ypperste rådgivende råd” ville gøre indgreb overfor (noget relativ ukontroversiel lovgivning) - svarede at de hele afhang af om medierne “vil give os lov.”

De historier er sandsynligvis allerede blevet skrevet: De onde racister vil bare ikke lade den første sorte præsident regere. Wes Vernon

http://www.renewamerica.com/columns/vernon/121001

Michelle på ferie - party, party, party!

Michelles ferier - Hvad har de kostet?

Sådan bruger de fattiges beskytter og velgører skatteydernes penge på at holde sig i topform.
Michelles ord i de første 15 sekunder i videoen er jo kvalmende.

Hollywoodstjerners angreb på Romney

Romney styre giver et Zombie land hævder Hollywood instruktør

Christian Toto

Tilbage dengang handlede Obama om ‘Håb’ ‘Forandring’ ‘Sammenhold’ munter optimisme og ....nuvel aflede alles opmærksomhed fra, hvad han faktisk stod for med alt dette. Den nye, knap forbedrede Obama, afspejler ingen af de formodede værdier.

Lad os ikke kun give Obama skylden for denne 180 graders ændring. Se blot på hans tilhængere i Hollywood. “Girls” (TV-serie) skaberen Lena Dunham laver vamle sexgennemsyrede videoer for at hjælpe Obama til at vinde valget. Sarah Jessica Parker siger hun vil føle sig “enorm skuffet” om Romney/Ryan holdet vinder fremfor hun peger på Obamas robuske økonomiske genrejsning (fordi det kan hun ikke.)

Og så er der “Avengers” instruktøren Joss Whedon. Han har ‘fremstillet en ny politisk form med det formål at få Mitt Romney i miskredit.


"Ligesom en masse liberale amerikanere var jeg henrykt da Barack Obama blev præsident for fire år siden,” indleder Whedon. Han følger det ikke op med en liste over Obamas succeser, naturligvis.

Så fortsætter han komediestilen ved at sige, at en Romney administration vil medføre, hør blot her, en Zombie undergang.

A’hva’ba`? Jovist, tåbeligt, uden substans, helt frigjort for kendsgerninger og gennemført absurd, ikke sandt?

En Romney administration “vil være garant for fattigdom, arbejdsløshed, overbefolkning, sygdom, optøjer, alle absolut nødvendige elementer i at skabe et mareridtslignende Zombie kaosland” siger Whedon.

Han får slynget nogle ‘søde’ slogans ud, men det er ligeså desperat som Barbra Steisand der sender SOS breve til Demokrater og bønfalder om kampagnedonationer.

Obama falmer, og hans Hollywood venner kan kun dæmonisere Romney/Ryan fremfor at minde os om at de næste fire år med Håb og Forandring vil være ligesom de foregående fire år.

Ingen ønsker det.

Christian Toto

Benghazi og Achille Lauro sammenlignes

Dengang og NU - 2 terrorangreb

                                
Lt. Col. Oliver North       
                    

I over en måned har Obama administrationen dækket over og vævet sig ind i et spind om det som faktisk udspillede sig i Benghazi, om aftenen den 11. september 2012. Spørgsmål er blevet rejst om, hvorfor ambassadør Christopher Stevens befandt sig der og ikke ved sin ambassade i Tripoli.

Efterforskere udnævnt af Kongressen har spurgt, hvorfor han ikke var i besiddelse af sikkerhedsdetaljer, hvorfor Udenrigsministeriet ikke besluttede at sende U.S. Marine sikkerhedsvagter da det var blevet tilbudt måneder forinden, hvorfor indsatsplaner ikke var på plads ved årsdagen for 9/11, og hvorfor O-Holdet insisterede i så lang tid på at angrebet på vor diplomatiske post var en “spontant hændelse” og ikke en terrorhandling.

Nu burde alle indse, at sandfærdige svar på disse spørgsmål ikke vil komme gennem Det Hvide Hus eller Udenrigsministeriet - før efter præsidentvalget den 6. november. Men der er et endnu vigtigere spørgsmål der bør stilles og besvares NU: Da Det Hvide Hus kendte til angrebet i Benghazi, hvad gjorde præsidenten da for at beskytte eller redde amerikaneres liv?

“We the People” har brug for at kende svare fordi vi skal bekræfte - eller afvise - en øverstkommanderende. Svaret er livsvigtig for at afgøre om den siddende er tilstrækkelig kompetent til at indfri jobbets ansvarsområder eller om han bør skiftes ud.

Heldigvis har vi en standard for en øverstkommanderendes handlinger i en tidligere godt dokumenterer terrorsag: Ronald Reagan - under Achille Lauro affæren. (Læs denne på synopsis)

 

Den 7. oktober 1985 kaprede fire radikale islamiske terrorister - medlemmer af Palæstinas Befrielses Front (PLO) der nu kalder sig Hamas - det italienske krydstogtskib Achille Lauro.

Så myrdede de Leon Klinghoffer, en amerikansk passager i rullestol. Hans eneste ‘forbrydelse’ var at han var amerikansk borger og jøde. Det var ‘krænkelse’ nok til at igangsætte det som vor nuværende administration kunne kalde en “spontant hændelse.”

I løbet af minutter efter CIA advarslen om at amerikanere var i fare - og før det blev kendt at Klinghoffer var døde - blev der samlet en National Security Council modterrorindsatsstyrke. 

                                             

Fra Air Force One på vej til Chicago godkendte præsident Reagan den første anbefaling fra indsatsstyrken - anvendelse af en særlig optrænet og udstyret enhed fra Joints Special Operations Command til regionen. Mens JSOC holdet var på vej østover fra USA beordrede Reagan enhver anvendelig U.S. militær og efterretnings enhed i det østlige Middelhavet om at finde og opspore fartøjet - og bad enhver kystnær regering i området om at nægte adgang til havne for bortførerne. Trods elendige vejrforhold på havet lokaliserede U.S. Navy og Air Force enheder krydstogtskibet og fulgte det til Alexandria, Egypten.

Da Egyptens præsident Hosni Mubarak løj over for præsident Reagan om at terroristerne var undsluppet, var det mod bedre vidende. Dengang var vort forhold til den israelske regering så godt at medlemmer af den kontaktede os for at fortælle os, hvor gerningsmændene var, de gav os nummeret på det EgyptAir fragtfly Mubarak havde givet dem for at flyve dem til Tunesien og også afgangstidspunktet.


Præsidenten godkendte straks en plan udarbejdet af indsatsstyrken, Joint Chiefs, JSOC og U.S. Navy 6th Fleet om at omringe det civile rutefly og tvinge det til at lande på NATO basen ved Sigonella, Italien. Mindre end fire timer senere, var terroristerne og deres leder - Abu Abbas, chef for PLO - fanget.

Sæt dette scenario op mod det vi nu ved gennem tidligere ikke offentliggjorte emails udvekslet mellem forskellige embedsmænd i Obama administrationen om hvad der var i vejrs i Benghazi. Det Hvide Hus blev tydeligvis underrettet i løbet af minutter efter angrebet på vort konsulat.

Fra FLIR kameraer på jorden og levende billeder fra mindst et ubemandet overflyvende fly kunne embedsmænd ved CIA, Pentagon, Udenrigsministeriet og Det Hvide Hus se med overvældende klarhed hvad der foregik mens militære angreb blev iværksat mod U.S. Consulate og derpå ved et nærliggende anneks - og det i et forløb på mere end 8 timer.

Til forskel fra under Achille Lauro affæren vidste O-Holdets beslutningstagere præcis hvad der skete i Benghazi. Dog alligevel gjorde de tilsyneladende ikke meget mere end at vride deres hænder og stirre på deres fladskærme mens amerikanere døde.

I 1985 havde vi ingen førstehåndsinformation udover det som blev givet af israelerne eller en sparsom information opfanget gennem skibsradiotelefoniopkald af terroristerne til deres chef, Abu Abbas. Vi havde ingen UAVs eller levende nyhedsdækning. Vi havde ingen stillinger på plads på jorden; JSOC enheden der pågreb bortførerne og overdrog dem til de italienske myndigheder måtte flyves til Sicilien fra U.S.

 

Den 11. september 2012 var der dusinvis af U.S. miltærfly stationeret blot en times flyvning fra Benghazi. En U.S. Marinedeling og en U.S. Special styrke var mindre end to timer borte, læg mærke til de var i Sigonella - det selvsamme sted hvor Achille Lauro terroristerne blev pågrebet.

Det Hvide Hus’ talsmand hævder nu at O-Holdet ikke kunne forpligte sig til militærstyrke uden en “diplomatisk godkendelse” af den libyske regering. Hvor er det godt at overholdelse af international ikke anvendes i Pakistan og Yemen.

Vor nuværende øverstkommanderende kan ikke besvare dette spørgsmål, “Hvad gjorde du for at redde og beskytte amerikanske liv?” Den 6. november må vi afskedige ham og ansætte en ny der er klar til at påtage sig det allervigtigste ansvar som præsident for United States.

Oliver North is the host of “War Stories” on Fox News Channel, the founder and honorary chairman of Freedom Alliance, and the author of “Heroes Proved.” Join Oliver North in Israel by going to http://www.olivernorthisrael.com. To find out more about Oliver North and read features by other Creators Syndicate writers and cartoonists, visit the Creators Syndicate Web page at www.creators.com.

http://www.humanevents.com/2012/10/28/68839/

Hvem vandt førstedamernes debat?

Hvem vandt debatten mellem førstedamerne?

Ja, sådan går det når folk på gaden får smækket et kameraet i ansigtet og bedt om deres mening - endda om ting som end ikke har fundet sted. Tankevækkende.




http://www.youtube.com/watch?v=EohGmG-QUhA