lørdag den 29. november 2014

Hvad betjenten ikke skulle have gjort! Fakta fra vidnerapporten

Hvad betjent Wilson ikke skulle have gjort

Hvis du er til et familiemiddagsselskab og I taler om ‘mordet’ på Michael Brown, - 150 kilo stor kleppert - som advokat Benjamin Crump kaldte “den lille sorte knægt” - så spørg dem, hvad det var betjent Darren Wilsen ikke skulle have gjort.
Husk på du har en fordel frem for dem. Du har nemlig have undersøgt vidneudsagn og læst udskriften af Wilson forklaring til storjuryen. De andre vil højst sandsynligt kun have set CNN, eller NBC eller CBS.
De vil være de der højrystede der generer tjeneren. Du vil være Kung Fu mesteren for enden af bardisken. At hensyn til din kære ældre mor, der hader kontroverser, så vær lidt varsom.
Wilson befandt sig i et, indrømmet, farligt kvarter og alene, fordi han reagerede på et opkald fra en fortvivlet mor med et sygt barn blot få måneder gammelt. Skulle han ikke have reageret på opkaldet?
Da Wilson kørte ned af Canfield så han to mænd, den ene meget stor og med et marihuana symbol på sokkerne, der gik midt på vejen og blokerede trafikken. Skulle Wilson så ikke have rullet vinduet ned og sagt, “Hvorfor går I fyre ikke på fortovet?”
Da de to mænd, Michael Brown og Dorian Johnson, ignorerede hans anmodning, og den store, Brown, svarede “Jeg er skide hamrende ligeglad med hvad du siger,” burde Wilson så ikke have givet ham en smule mere opmærksomhed?
Da Wilson indså at Brown svarede til beskrivelsen af den fyr der netop havde røvet cigarillos fra en butik i nærheden på West Florissant og havde angrebet butiksassistent, og den kendsgerning at han helt åbenlyst bar på cigarillos, skulle Wilson så, forsigtighedshensyn med behandlingen af unge sorte mænd, ikke have bedt om assistance?
Og mens han ventede skulle Wilson så ikke have parkeret sin bil således at den holdt Brown og Johnson inde i et hjørne af en
bygning?
I forsøget på at komme ud af sin bil og tiltale Brown burde Wilson så ikke være blevet foruroliget da Brown svarede, “Hvad fanden i helvede vil du gøre ved det?” samtidig med han blev skubbet tilbage i bilen?
Da den 1,93 meter og 150 kilo tunge Brown ignorerede Wilsons anmodning om at træde tilbage og i stedet slog ham i ansigtet gennem det åbne bilvindue burde Wilson da ikke være begyndt at tænke på sit helbred og måske at hans liv var i fare?
Efter at have overvejet andre muligheder -- dem alle uden effekt, omstændighederne taget i betragtning - skulle Wilson så ikke have grebet efter sit våben? Da han har gjort det skulle han så ikke have advaret Brown, “Træd tilbage eller jeg skyder dig?”
Da Brown ekstrem høj af marihuana svarede, “Du er for meget af en tøsedreng til at skyde mig,”og greb ud efter pistolen, skulle da ikke have tænkt over at hans liv kunne være i fare?
Da Brown hårdt pressede pistolløbet mod Wilsons hofte og kæmpede for at udløse aftrækkeren, burde Wilson da ikke have tænkt på at han var i alvorlig fare for at blive skudt?
Efter Wilson affyrede våbnet ind i bilens dør og Brown fortsatte med at angribe ham, skulle han da ikke have følt sig helt berettiget til at skyde Brown på det tidspunkt?
Efter et andet skud blev affyret og Brown tog flugten, burde Wilson da ikke være steget ud af bilen og forfulgt ham?
Når man tænker på den ophidsede stemning skulle Wilson da have skudt den flygtende Brown - det ville jo være så nemt? Nej. det skulle han ikke og det gjorde han ikke.
Da Brown holdt op med at løbe og Wilson holdt inde med efterfølgningen i en passende afstand skulle han da have ikke have bedt Brown om at lægge sig på jorden?
Da Brown ikke adlød ordren og vendte sig mod Wilson og begyndte at gå hen im od ham, skulle Wilson da ikke have indset at på det tidspunjkt var det enten hans liv eller Browns?
Da den stærkt ophidsede 150 kilo tunge person fortsatte med at angribe som et vredt næsehorn og ignorerer Wilsons påbud om at lægge sig, skulle Wilson da ikke have skudt?
Mens han gik baglæns holdt Wilson en pause for at se om hans skud havde haft nogen virkning. Da Brown fortsatte med at angribe, skulle Wilson da ikke have holdt inde med at skyde?
Eller skulle Wilson have sat sin pistol i hylsteret og tilbudt at gå i nævekamp som en mand? Eller hvis det skulle gå som CNN’s Don Lemon kunne tænke sig, skulle han have smidt sit våben og begyndt at synge “Give Peace a Chance?”
Jeg er godt klar over det. Dine blødsødne svogre vil spørge, hvorfor nogen dog skulle tro mere på en drabsbetjents ord end på en lovbryder som Dorian Johnsons ord.
Sig til dem at det behøver de heller ikke. Lad dem overveje vidneudsagnene fra en af det halve dusin afro-amerikanske vidner der støtter Wilsons forklaring.
Tydeligt forklaret  - “Betjenten stod der. Hold da op om ikke den knægt begyndte at buse direkte mod betjenten som en fodboldspiller. Hovedet nede.”
Det samme vidne fortalte om lyden af “tre skud,” men tilføjede han, “den store knægt ville ikke standse.”
Når man tager den kendsgerning i betragtning, at tåberne i Amerika - alle 47% - nægter at anerkende beviser så skulle Wilson måske have besluttet, “Jeg skulle trods alt have taget mig at det syge barn.”
author-image
Media wishing to interview Jack Cashill, please contact media@wnd.com.


fredag den 28. november 2014

Hvis Michael Brown var min bror.....

Hvis Michael Brown var min sorte broder...        


               
Lad os forestille os at en politibetjent ved navn Wilson skød min sorte bror (Brown) der netop havde røvet cigarer fra en butiks og skubbet voldsomt til en uskyldig ældre koreansk herre. Så ganske åbenbart har min bror ingen respekt for ældre. Han har heller ikke respekt for politiet ved at angribe Wilson.

I selvforsvar, overdrevent eller ej, slår Wilson derpå min bror ihjel. Min bror er er en ballademager på 150 kilo. Jeg er ikke stolt af ham. Jeg føler mig utilpas ved ham. Og jeg ville ikke være stolt over de som nu forsvarer ham, der selvretfærdigt banker andre mennesker og ødelægger deres ejendom i min brors navn, en bror de slet ikke kender.

Min døde bror, der aldrig blev rost for noget i sit liv bliver nu en berømthed som tudser som Al Sharpton, Eric Holder, præsident Obama (splitteren) og mængder af egensindige plyndrere, småkriminelle og vildledte kommunister kan udnytte.  

Efter den tumultariske ødelæggelse af deres egen by, Ferguson, griner de kriminelle. De ler over de venstreorienterede der støtter deres helgenagtige fremtoning når man udmærket ved de er nogle slyngler. De vanærer Michael Brown samtidig med de lader som om de ærer ham.

Skulle jeg forsvare min egen bror, og tillade at han blev begrundelsen for optøjer og plyndringer mod uskyldige mennesker der intet har med tabet af min bror at skaffe? De sorte er normalt kendt for at støtte sorte kriminelle mod politiet. Når de bliver røvet eller slået så skyldes det at politikerne ikke har bevilget mere politi.


Nu selvom Brown virkelig var min bror, ikke en eller anden overvægtig vred teenager, så ville jeg langt hellere gå ind for fred frem for at stå i spidsen for en pøbel, der kaster sten mod mennesker de ikke kender, brænder uskyldiges huses ned og skyder vildt om sig.

Er disse irrelevante folkemængder værre end Wilson, der blev provokeret før han skød? De uskyldige fremmede i Ferguson var uheldige ofre for deres eget had. De sorte benytter race som hævnmotiv.

Hvis jeg benyttede race som en undskyldning og sagde Wilson var en hykler eller en KKK, når der intet bevis er på det, ville jeg så ikke dømme ham på grund af hans hudfavre fremfor hans karakter? Ville jeg ikke gøre det som Martin Luther King advarede imod? Ville jeg ikke være en ynkelig bitter mand, som Malcolm X?

Nu om stunder betragter alt for mange sorte hvide mænd som personer der reagerer mod deres sorte hud, og det benytter de som undskyldning for deres egen stupide vold.

Race er selve energien hos de som pisker racehadsstemninger op, som ønsker at tjene penge på det eller benytter det som et magtmiddel. Venstreorienterede har gjort et ikke profit projekt til en mulighed for i egeninteresse at tjene milliarder.

Jeg mener de sorte i Ferguson er afskyelige og en krænkelse for Martin Luther Kings eftermæle. Jeg er langt fra fordomsfuld. Jeg ser dem nemlig slet ikke som sorte. Mennesker har for mig ikke hudfarve. Jeg ser neutrale personer. Jeg tænker slet ikke over hvilken hudfarve den person jeg samtaler med har.

Martin Luther King’s drøm om et samfund uden raceskel lever hos nogle af os. Det er kun Malcolm X’s tilhængere der er så bitre og grådige at de ønsker at holde racismen i live. Det er ironisk af de som lader som om de hader racisme er de allerstørste racister.

Hvis jeg var Brown ville jeg have storgrinet af de fjolser der marcherer for mig. Jeg ville have snerret af al deres plyndring.

Jeg ville være godt tilpas med at jeg ikke havde noget med det at gøre fremfor at være en spadedum marcherende lemming til ære for en falsk hyldest af mig.

torsdag den 27. november 2014

Browns forældres 'opdragelse' sætter en nation i flammer

Michael Brown forældres dårlige indflydelse berører hele nationen


               
Lige så skadelig som Sybrina Fulton's mangel på opmærksomhed og finansielle udnyttelse af den lille engel Trayvon Martin således var også Lesley McSpadden's vulgære udfald mod den storjury der besluttede ikke at lægge sag an mod betjent Wilson med til at få Fulton til at fremstå som Årets Mor.

Prøv at lytte til Mama McSpadden og Michael Browns dømt for forbrydelse, stedfar Louis Head. Jovist, det samme par der sammen med 20 andre angiveligt forsøgte at slå på tæven efter de opdagede at bedstemor og fætter solgte Michael Brown merchandise i Ferguson for en måned siden. De kunne begge blive anklaget for en voldsforbrydelse med det lille hidsige nummer.

McSpadden og Head er to alen af samme stykke. Forestil dig lille Michael der forsøger at vokse op med en mor der taler et beskidt sprog, og hænger ud med småforbrydere. Head er her fornylig blevet løsladt efter anklager om våbenbrug ved fremstilling, salg og distribution af narkotika. Head er også tidligere leder af Bloods banden udenfor St. Louis.
Michael Brown Sr., er også en person med skyld. Den døde 18 åriges rigtige far flyttede til en anden kvinde med et lille barn efter samværet med McSpadden. Hvilke værdier er det han fremmer hos en ung mand der gik ind i en fødevareforretning, tog det han ville have og skubbede til en helt uskyldig butiksassistent?
Men han er jo uskyldig, ligesom McSpadden og Head, ikke sandt? De er da ikke selv ansvarlige for  deres skraldespands sprogbrug, deres bandeaktiviteter, episoderne med vold i hjemmet, og den seksuelle promiskuitet. Det må da selvfølgelig være betjentene, ikke sandt?

Hvor er det heldigt for os, at Obama, Holder, Sharpton og deres mediefæller på CNN (se blot på hvad Van Jones og Don Lemon udtaler) elsker at udnytte deres eget folk på den nationale scene. Ellers ville vi jo ikke kunne se McSpadden og Head fremføre, hvad de mener er en passende, fredelig opførsel.

To dage før hans “brænd denne .....ned” opfordring til vold, skrev Head et brev til de demonstrerende og opfordrede til ro. Hvor er det ærgerligt den ikke tængte ind. Nu kan resten af landet se, hvorfor Michael Brown ikke havde meget selvkontrol eller kunne vise respekt for lov og orden.

Disse elendige undskyldninger for forældre har lige så megen skyld for Michaels død som Michael selv, så hvorfor kaster medierne ikke skylden på frem frem for betjentene? Det drejer sig om ansvarlighed, forældrenes og betjentenes.

Det er ikke let. Efter McSpaddan-Head videoen gik amok på nettet forsøgte McSpaddens advokat Benjamin Crump, og kvæle kritikken. Crump antydede at McSpadden og Head var overvældet af “voldsomt følelsesudbrud.”

Read more Evans at exzoom.net.

http://www.americanthinker.com/blog/2014/11/michael_brown_parents_bad.html#ixzz3KA9S08HB

onsdag den 26. november 2014

96,7% af alle mord i St. Louis begås af sorte. Det vidste du ikke!

Eksplosion i sortes kriminalitet: Amerikas ‘værste by’ afsløret           

       

Otway Burns

Før Ferguson eksploderede som reaktion på at den sorte teenager Michael Brown blev skudt i august måned af politibetjent Darren Wilson, tiltrak politichefen for St. Louis sig opmærksomhed da han anmodede om brug af droner til at holde øje med områder der er hærget af stor kriminalitet.

Forslaget var et svar på det politimyndighederne i St. Louis kaldte “antisocial, umenneskelig by terrorisme” opførsel hos de kriminelle.

St. Louis er også hjemsted for det berygtede begreb “Knockout Game,” et tilfældigt, men racemæssigt motiveret angreb på uskyldiger der har kostet mindst seks menneskeliv.

Befolkningssammensætningen i St. Louis er - 44% hvide og 49% sorte, men statistikker viser en racemæssig ubalance i kriminaliteten. Med basis i byens officielle data og kriminalitet i 2012 - det seneste år hvor data er tilgængelig - var procentdelen af de som blev arresteret for mord 97,6 for sorte og 2,4% for hvide. Flere end 82% af de arresterede for alvorlige forbrydelser som mord, voldsom vold og væbnet røveri var sorte, mens blot 17,5% var hvide.

St.Louis

Sorte mænd i St. Louis er ansvarlige for den helt overvejende del, 63,5%, af de forbrydelser der er begået. Andre grupper bidrager i væsentlig grad langt mindre til alvorlig forbrydelse i St. Louis. Hvide mænd udgør 17% af arrestanterne, sorte kvinder 14% og hvide kvinder blot 5,3%.

Der er andre bemærkelsesværdige ubalancer i arrestationerne. Sorte kvinder blev arresteret for 14 mord, sammenlignet med tre hvide kvinder for mord. Sorte kvinder blev arresteret for flere røverier, overdreven brug af vold og væbnede røverier, end hvide mænd.

Dette er blot nogle få af de lavpunkter byen indtager, den by som U.S. News siger er den farligste by i Amerika.

Tænk på den ene voldelige nat i St. Louis i juni sidste år da 18 mennesker blev skudt i syv forskellige skudepisoder.


Imidlertid var nogle af skudofrene ikke så ‘dybt oprørte’ at de ville samarbejde med myndighederne. Borgmesteren i St. Louis, Francis Slay, beskrev denne “ikke sladre” mentalitet hos mange ofre for forbrydelser:

“Der er disse uoverensstemmelser, og der er ofre der ikke vil tale med politiet,” sagde borgmesteren. “At forsøge at foretage en anholdelse er absolut ikke en let sag. I et tilfælde har de fået (en del) mennesker skudt og ingen af dem ville identificere den der har skudt.”

Slay bemærkede, “I langt de fleste tilfælde i disse sager, benytter folk deres våben til at afgøre deres egne småfejder, og det er det der er meget uheldigt og oprørende ved det hele.”

Lokale aviser rapporterede om et skyderi i en boligblok, hvor en AK-47 blev benyttet, og hvor “en sort mand bevæbnet med AK-47 kom rundt om hjørnet og begyndte at skyde” mod en 18 årig kvinde og fire af hendes venner.

Juanita Sparks, 60, fra St. Louis fortalte journalister, “IJeg er dødtræt af banditter.”

Colin Gordon, forfatter til “Mapping Decline: St. Louis and the Fate of the American City,” kalder St. Louis “ustillingsbilledet af hvides flugt.” Imidlertid forlader mellemklasse- og øvre mellemklasse sorte også byen i  betragtelige antal.

ferguson-630x354

The Knockout Legen

Udover de sædvalige plyndringer i Ferguson, så er den måske mest berygtede forbrydelse der stammer fra byen “Knockout Game.” Ifølge den pensionerede St. Louis politibetjent Sgt. Don Pizzo, er ‘legen’ enkel og brutal: “Normalt vart det en gruppe sorte mænd, ov den ene af dem slog (ofret) så hårdt han kunne i ansigtet for at slå ham ud med et slag.”

Som berettet af den lokale CBS journalist: “Angrebet passer med et mønster, husker Pizzo, sorte angrebsmænd mod et hvidt offer - og ofret er ofte en ældre person der går alene.”

The Knockout Game har kostet mindst 3 liv indtil videre. I 2011 blev den 72 årige Hoang Nguyen der gik med sin hustru, Yen, angrebet af fire “unge mennesker.”. Yen beskrev hvordan den ene angrebsmand skubbede Hoangs hoved til side for at kunne få et rent slag ind. Hoang blev slået med en sådan kraft at han faldt omkuldt og slog hovedet i fortovet.

Så vendte angrebsmanden sig mod Yen, 59, og slog hende så hårdt af han brækkede hendes kæbe. Yen så derpå hjælpeløst til mens hendes mand blev sparket sønder og sammen. Hoang døde senere på dagen. yEn ung sort mand,18-år, Elex Murphy, blev anklaget for overlagt mord.

I St. Louis er der nu en special politienhed og en særsklit anklager der har til opgave at undersøge Knockout Game og behandle de dermed relaterede kriminalsager. Politimajor i St. Louis, Jerry Leyshock, kaldte ‘legen’ “antisocial, umenneskelig by terrorisme.”

Forfatteren Colin Flaherty har beskrevet problemet i sin bog, “‘White Girl Bleed a Lot,’” der dokumenterer racebetinget vold, herunder overfald, intimidering, stalking, trusler, vandalisering, skyderi, knivstikkeri voldtægt og drab i dusinvis af byer i hele Amerika.

Politi er målet for bagholdsangreb

Det er ikke kun civile der er berørt af volden i St. Louis området. Demonstrerende i Ferguson har adopteret en ny fællessang om  social retfærdighed.

“Hvad ønsker vi?”
“Darren Wilson!”
“Hvordan ønsker vi ham?”
“Død!”

I juni 2013 var et planlagt bagholdangreb mod en St. Louis politibetjent overskriften i en forbløffende rapport om en nat med vold og usædvanlige kriminelle udskejelser.

Politibetjenten Maj. Joseph Spiess var på patrulje i uniform i et civilt køretøj. Han satte lys og sirene i gang da han fulgte efter et mistænkeligt køretøj. Chaufføren ville ikke standse, og på grund af regler der begrænser hvordan der skal sættes efter mistænkte, stansede Spiess efterfølgningen. Kort efter nærmede en mand sig hans bil.

“Han så mig direkte i øjnene løftede sin pistol og begyndt at skyde på mig,” husker Spiess.
“Han så på mig som var jeg et jagtbytte, iført en politiskjorte og direkte i øjenene. Han var udmærket klar over, hvem han skød på. Han var helt sikker på jeg var politibetjent.”

Spiess sagde at de som angreb ham havde lagt sig i skjul.

Den uge dræbte en forretningsejer i St. Louis, Amhed Dirir, 59, adskillige medarbejdere og sin forretningspartner før han skød sig selv. Vidner siger, alle involverede var fra Somalia og familiemedlemmer.

Politisk opførsel

Opførslen hos den politiske ledelse i St. Louis har givet national opmærksomhed. Byrådsmedlemmet Freeman Bosley Sr. kom i vanskeligheder da han benyttede sin stilling til at få donationer til sin datter universitetsgang. Hans brev der bad om donationer begyndte, “Dette er Byrådsmedlem Freeman Bosley Sr., der anmoder om din støtte endnu engang.” Til sit forsvar sagde Bosley at de “fleste” af de han kontaktede “intet havde at gøre med driften af byen.”

Bosley fortalte St. Louis Post-Dispatch, “Når I nu har lavet et sådan postyr over det, vil jeg returnere pengene.”

Bosley’s søn, Freeman Bosley Jr., er tidligere borgmester der var optaget af en tvivlsom handel med jord.

Efter juryen i Ferguson meddelte sin beslutning kunne St. Louis godt arbejde intens på at gøre noget ved byens elendige ry. St. Louis ligger som nummer 12 over de Mest miserable byer hos Forbes magazine. St. Louis bliver almindeligvis benævnt en af de mest farlige byer i America.

Related Posts with Thumbnails