søndag den 9. november 2014

10 år gammel plan for skabelsen af Islamisk Stat er snart fuldført og Obama har hjulpet

Afsløret: 10 år gammel plan for skabelsen af Islamisk Stat - og Obama hjalp til


Skønt ‘fødslen’ af Islamisk Stat og erklæringen om kalifatet ofte betragtes som nogle af 2014’s “største overraskelser” blev de dog forudsagt med slående detaljer og med en præcis tidslinje af en al-Queda insider for næsten 10 år siden.

Den 12. august 2005, udgave Spiegel Online en artikel med overskriften “Terrorismens fremtid: Det al-Queda virkelig begærer.” Artiklen var skrevet af Yassin Musharbash og var en anmeldelse af en bog skrevet af Fouad Hussein, en jordansk journalist med tætte bånd til al-Queda og dets allierede, herunder den nu afdøde Abu Musab al-Zaraqawi, der som en af de første lavede videoer med halshugninger for “at skabe terror i hjerterne” hos vantro. (Koranen 3:151.

Som Hussein redegjorde for i introduktionen til sin bog  Al Zarqawi: Al Qaeda's Second Generation: " interviewede jeg en hel række al-Queda medlemmer med forskellig ideologi for at få et begreb om, hvordan krigen mellem terroristerne og Washington ville udvikle sig i fremtiden.”

Bogen beskriver faktisk i detaljer hele masterplanen hos al-Queda i dens “anden generations” manifestation kendt som “Islamisk Stat,” hvilket er tro mod meget af Zarqawis modus operandi for at genoprette et Kalifat. Denne plan er tilstrækkelig fremmedartet til, at Yassin Musharbash, skribenten bag Spiegel artiklen og anmeldelsen af Hussiens bog, gentagne gange kaster tvivl om sandsynligheden.

Således er al-Quedas plan “både bevis på terroristernes blindhed som deres brutale egenrådighed,” der er “ingen måde”, at al-Queda kan følge planen “skridt for skridt”; forestillingen om at al-Queda kunne “oprette et kalifat i hele den islamiske verden er absurd,”; og man bør bedømme følgende “scenario med skepsis.”  

Alligevel er det ikke desto mindre bemærkelsesværdigt at meget af denne plan, i særlig grad de faser der bliver afvist som usandsynlige af Musharbash (fire og fem) er sket og fuldført.

I det følgende gengiver jeg de 7 faser i al-Quedas masterplan som den præsenteres i Musharbash’ snart 10 år gamle artikel med mine spredte kommentarer af hensyn til kontekst
Fase 4 og 5 er af særlig betydning da de beskriver målene for nuværende, hvoraf meget er gennemført ifølge planen.  
Et Islamisk Kalifat i 7 let gennemførlige trin

  • Den første fase Kendt som “opvågningen” - denne er allerede blevet fuldført og formodedes at vare fra 2000 til 2003, eller mere præcist fra terrorangrebene den 11. september 2001 i New York og Washington til Baghdads fald i 2003. Målet med angrebene den 9/11 var, at provokere USA til at erklære krig mod den islamiske verden og dermed “vække” muslimerne. “Den Første fase blev af strategerne og mesterhjernerne bag al-Queda, bedømt som meget succesfuld,” skriver Hussein. “Krigszonen blev åbnet og amerikanerne og deres allierede blev dermed et mål der kom nærmere og lettere at nå.” Der berettes af terroristnetværket også er tilfredse over at deres budskab nu kan høres “overalt.”  

Meget af dette er præcist ramt og giver mening. Sørgeligt nok, hvis nogens øjne blev åbnet efter 9/11 angrebene på amerikansk jord, så var det helt sikkert ikke Vestens øjne, ikke Vestens lederes øjne, hverken i de førende medier eller akademiske kredse. Men for mange muslimer var angrebene den 9/11 inspirerende og motiverende, og gav Osama bin Ladens karakteristik af Amerika som en “papirtiger” troværdighed. Nogle få år efter angrebene svarede amerikanerne igen ved at vælge en mand med et muslimsk navn og opvækst som præsident, selvom han hele tiden giver magt og styrke til på myriader af måder, herunder forbyde kundskab om Islam - den samme ideologi der stod bag 9/11 angrebene. Samtidig fik gennemsnitsmuslimen repeteret sandheden om deres religion, nemlig, at den “vantro” er en eksistentiel fjende og jihad mod ham er en pligt, som al-Queda og andre med succes har vist.

  • Den anden fase "Øjenåbneren” er ifølge Husseins definition, perioden vi nu befinder os i (han skrev i 2005) og skulle vare ved til 2006. Hussein siger terroristerne håber på at gøre Vesten opmærksom på det “islamiske samfund.” Hussein tror, at dette er en fase, hvori al-Queda ønsker at organisationen udvikler sig til en bevægelse. Netværket arbejder hårdt på at rekruttere unge mænd i denne periode. Irak skulle være centrum for alle globale operationer, med en “hær” oprettet der og med baser oprettet i andre arabiske stater.  

Også dette er præcist observeret. Blandt andet begyndte det “islamiske samfund” (umma) at blive mere synlig og få stemme i denne tidsperiode, herunder en række angreb og optøjer følgende efter formodede “fornærmelser” mod islam, øgede krav om forsoning og beskyldninger om “islamofobi” mod alt og alle. Hvis der ikke var nogen spektakulære terrorangreb på niveau med 9/11, så blev unge muslimske mænd stille og roligt indskrevet og trænet i jihad eller med Vestens sprogbrug “radikaliseret.” Al-Queda gik fra at være en “organisation” til en “bevægelse” med international “radikalisering.” Vigtigst skulle Irak, som verden nu ved, helt sikker blive “centret for alle globale operationer” med en “hær” af jihadis til rådighed der.

  • Den tredje fase Denne beskrives om “Vækkelse og opstand” og skulle vare ved fra 2007 til 2010. “Der vil være fokus på Syrien,” profeterer Hussein, baseret på hvad hans kilder fortalte ham. De kæmpende enheder formodes at være godt forberedt og nogle er i Irak. Angreb på Tyrkiet, og endnu mere eksplosivt - i Israel er forudsagt. Al-Quedas mesterhjerne håber, at angreb mod Israel vil hjælpe terroristgruppen til at blive en anerkendt organisation. Forfatteren tror også at lande der er nabo til Irak, som Jordan er i fare.

En stor del af 3. fase som beskrevet og udført synes at have været et udvidelse af fase 2. Set i tilbageblik, synes der helt sikkert at have været fokus på Syrien, selvom jihad dér begyndte et år efter planen - i 2011. Og mange af jihadisterne var “allerede velforberedt” og “nogle af dem er i Irak.” Intet af dette var selvfølgelig en overraskelse da U.S. efterretningsvæsenet hele tiden har peget på, at hvis de amerikanske styrker trækkes ud af Irak, så ville jihadisterne overtage landet.  

  • Den fjerde fase Hussein skriver at mellem 2010-2013 vil al-Queda som mål have at få de hadede arabiske regeringer til falde. Man vurderer at “det svigtende greb om magten hos regimerne vil føre til en stadig vækst i al-Quedas styrke.” Samtidig vil der blive udført angreb mod olieforsyningerne og US økonomien vil være et mål gennem cyber terrorisme.

Dette er i sandhed profetisk. Husk at tidslinjen 2010-2013 bemærkelsesværdigt falder sammen med det såkaldte “Arabiske Forår” der kulminerede med de islamiske terroristers og deres allieredes overtagelse af lederskabet i adskillige arabiske lande, der førhen var ledet af sekulariserede autokrater: Egypten, Det Muslimske Broderskab (der spiller  Dr. Jekyll til al-Qaeda's Mr. Hyde); Libyen, med al-Qaeda/Islamiske jihadis; det som foregår i Syrien,  al-Qaeda/Islamiske jihadis (eller deres seneste manifestation, Islamisk Stat, al-Quedas “anden generation”), og så videre. Der bør erindres at i hver af disse nationer, Egypten, Libyen, Syrien spillede Obama administrationen en vigtig rolle i at give magten til jihadistere i “demokratiets” navn.”

  • Den femte fase Dette er så tidspunktet, hvor en islamisk stat eller kalifat kan erklæres. Planen er, at på dette tidspunkt, mellem 2013-2016, vil Vestens indflydelse i den islamiske verden være så begrænset og Israel så svækket, at der ingen grund er til at frygte noget. Al-Queda håber at nu vil Islamisk Stat være i stand til at indføre en ny verdensorden.

Endnu engang - lige til tiden - erklærede “Islamisk Stat” sig selv som “Kalifatet” i 2014, med mange muslimske organisationer og personer rundt om i verden der sværger troskab, om ikke efterligner slagterierne, med inspirerede “ensomme ulve” der allerede halshugger “vantro” i Vestens nationer.
Og hvis administrationen hjalp med til at give jihadisterne magt under det “Arabiske Forår” og i “demokratiets” navn i Egypten, Libyen og Syrien; så hjalp  den med til skabelsen af Islamisk Stat ved at trække U.S. militærstyrkerne, der holdt al-Queda i skak i Irak ud.

Husk, at i 2007 sagde George W. Bush allerede, “At begynde at trække de militære styrker ud før vore kommandører siger vi er klar til det ville være farligt for Irak, for regionen og for United States. Det ville betyde af Iraks fremtid overdrages til a-Queda. Det vil betyde at vi risikerer massedrab i rædselsvækkende størrelse. Det ville også betyde at vi tillader terroristerne at oprette et sikkert fristed i Irak som erstatning for det de mistede i Afghanistan. Det ville betyde at vi øger muligheden for at amerikanske tropper ville skulle vende tilbage på et senere tidspunkt for at imødegå fjenden der er blevet endnu farligere”

Alle disse forudsigelser har vist sig bemærkelsesværdigt præcise, ikke fordi Bush var en profet, men fordi U.S. efterretningsvæsenet klart forstod situationen i Irak, og har orienteret Obama om den - som man gjorde med Bush. Dog i 2011 erklærede Obama Irak krigen for en succes,  og trak de amerikanske tropper ud, og efterlod dermed vejen vidt åben for at jihadisternes mesterplan for at genopvække Kalifatet kunne udfolde sig.

  • Den 6. fase Hussein tror, at fra 2016 og fremover vil der være en periode med “total konfrontation.” Lige så snart Kalifatet er blevet erklæret vil den “islamiske hær” indlede “kampen mellem de troende og ikke troende,” der så ofte er blevet forudsagt af Osama bin Laden.

Her er brug for en forklaring. Selvom mange formoder at “kampen mellem troende og ikke troende” er mellem muslimer og ikke muslimer, er dette ikke altid tilfældet. Straks efter meddelelsen om Kalifatet gjorde Islamisk Stat det tydeligt, at det var i fasen med at føre jihad mod “frafaldne” og “hyklere,” hvilket vil sige alle de “frafaldne” eller “vantro” arabiske ledere som Bashar al-Assad, sammen med de muslimske befolkninger der er utilstrækkeligt “islamiske.”

Det er af denne grund af det nye Kalifat antog navnet “Abu Bakr” - navnet af den første historiske Kalif (632-634), hvis Kalifat var kendetegnet ved bekæmpelse af og at at bringe alle de arabere tilbage i Islams fold, der var kommet på afveje efter Muhammads død. Bagefter, da alle de arabiske stammer var forenet under Islams Banner, påbegyndtes de store historiske erobringer, eller jihads, mod de omkringboende “vantro.”

  • Den Syvende Fase.  Denne sidste fase er beskrevet som “den definitive sejr.” Hussein skriver at i terroristen øjne, vil resten af verden vil være så lammet af de 1,5 milliard muslimer,” at Kalifatet uden tvivl lykkes. Denne fase bør være fuldført i 2020, skønt krigen kunne vare ved to år længere.

Fase 7 mangler endnu at blive gennemført da der lidt over 5 år tilbage. Med argumentet om af verden “vil være så presset af de 1,5 milliard muslimer,” reflekterede skuespilleren Ben Affleck over dette for nylig, da han blev ved med at undskylde for Islam ved at sige “muslimer udgør 1,5 milliard.”

Under alle omstændigheder, og når man overvejer at de forudgående faser i det store og hele er fuldført med et passivt Vesten der har set på, og intet gjort for at hindre det,  når man ikke aktivt har hjulpet med, så er der helt sikkert ingen god grund til at tro at ledere i Vesten vil hindre den sidste fase i at indtræffe:

Et forenet, aggressivt, ekspansionistisk, og med tiden muligvis atombevæbnet Kalifat der forbereder sig på at terrorisere sine naboer i stor skala, ligesom dens historiske forgænger gjorde i århundreder er en realitet.
Raymond Ibrahim is a widely published author, public speaker, and Middle East and Islam expert.  His books include Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians (2013) and The Al Qaeda Reader (2007).  RaymondIbrahim.com

http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/exposed-decade-old-plan-to-create-islamic-stateand-obama-helped?f=must_reads#ixzz3IOwDD7FW

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails