Overvågningens pris
Mange liberale, der er rasende over, hvordan vor regering udspionerer os som borgere kalder mig en “forræder,” fordi jeg ikke er særlig vred. Jeg kan forstå, at NSA (National Security Administration) kortlægger spor i vore emails og telefonopringninger, og dermed kan vor privatsfære og privatliv komme i farezonen.
Der er vi slet ikke endnu.
LIdt at tænke over:
Vi er langt mindre overvåget af regeringen end borgere i andre lande. Der er cirka 3000 regeringsopsatte sikkerhedskameraer rundt om I New York City, - London har 500000.
Nogle borgere i London elsker det, idet de tror at den intense overvågning forhindrer kriminalitet og kan fange terrorister. Jeg troede, at regeringskameraer hjalp med til at identificere Boston Marathon bombemændene, men Ginger McCall fra Electronic Privacy Information Center fortalte mig, at kameraer blot giver en illusion af sikkerhed - og det til en grum pris.
“Disse kameraer åbenbarer meget private oplysninger - hvor du går hen, hvem du er med dertil,” sagde han. “De kan optage din færden når du bevæger dig ind på en sexterapeuts klinik, på bøssebaren, abortklinikken, hvilket som helst sted som du sådan set ikke ønsker at andre mennesker skal vide at du besøger....”
Hun siger at tabet af privatsfæren slet ikke gør os mere sikre.
“Det er ikke nødvendigvis sådan vi fandt frem til Boston Marathon bombemændene. Der var en masse ting i spil .... øjenvidne identifikationer, kameraer der ikke var fra regeringen (mobiltelefoner) og så endelig den ældres brors fingeraftryk .... hvis kameraerne skulle være succesrige - jamen så ville der slet ikke være forbrydelser i London.”
At kræve “ingen kriminalitet” er for meget at forlange. Jeg er overbevist om at den udbredte brug af kameraer er en grund til at kriminalitetsraten er for nedadgående i Amerika. Nogle forbrydere fanges og andre afholder sig for lovovertrædelse.
Det er sådan set ligegyldigt om kameraerne er kontrolleret af et byråd eller en privat butik. Ingen butik kan låse mig inde. Jeg bryder mig helt klart ikke om at blive nedgjort i overvågningsdebattem når der er så mange andre områder, hvor regeringen så ganske åbenbart truer vor frihed og vore penge, uden den opnår noget.
Tænk på NSA afsløringen. Jeg tænkte også på andre ting min regering gør og som jeg virkelig hader. I løbet af et par timer havde jeg en liste på 100 - hvor var det dog let. Jeg opmuntrer dig til at lave din egen liste. Her følger nogle få eksempler på skrækkelige, ødelæggende regeringstiltag:
– Regeringen (forbunds som lokal-) beskæftiger nu 22 millioner amerikanere. Se det er skræmmende.
– Regeringen har skabt en gæld på 17 billioner dollars, og fortsætter med at smide dine penge ud til f.eks. præsidentens rejser til 100 millioner dollars, busstoppesteder til millioner og ‘flæske’ projekter, sammen med tusinder af andre programmer der bare ikke fungerer.
– Regeringen betaler for en krig mod narko, der giver kriminalitet og at millioner fængsles, mest fra minoritetsgrupper. Det er forfærdeligt.
– Regeringen bruger dine penge på velfærdsordninger. Og til landbrugsstøtte. Og til oversvømmelsesforsikringer der hjælper mennesker med høj indkomst, som mig selv, til at kunne bygge hjem på steder hvor der netop er risiko for oversvømmelser.
– Regeringen fastholder amerikanske indianere i fattigdom ved at sovse dem i socialistisk centralplanlægning. Det gør den trods den kendsgerning at Sovjetunionen gik ned og trods socialismen helt åbenbare fiasko - hvorsomhelst. Det er da nederdrægtigt.
– Så er der lige “for stor til at falde” kautionerne. Og andre i den stil.
– Jeg er edderspændt rasende over at der nu er 1750000 dokumenter med love. Ingen forstår alle de love, og de bliver ved med at vedtage flere. Hvor fræk kan man være?
NSA’s spioneri synes langt mindre skrækkelig, end disse andre krænkelser, især hvis da at indsamle data kan forhindre terrorisme.
Jeg formoder at mange er rasende på NSA delvist fordi nye trusler synes mere skræmmende end de gamle. Det er et trick som regeringen udnytter hele tiden: Hvert nyt narkostof, hver ny trussel mod sundheden, hver ny diktator kommer til at lyde som det allerværste nogensinde.
Vi burde være på vagt over behandlingen af den nye fare som var det den største.
Jeg går ikke ind for at vi skal være passive over for dataindsamling og overvågning. Men vi burde i det mindste ikke lade den nyeste trussel gøre os passiver over for de gammelkendte.
For det vi allerede ved om regeringen er endnu mere gysende end det den ved om os.
John Stossel is host of “Stossel” on the Fox Business Network. He’s the author of “No They Can’t: Why Government Fails, but Individuals Succeed.”
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar