Barack O'Bomanaparte,Skæbnens Redskab !

Barack O'Bonaparte, 'Skæbnens Redskab'

James Lewis

Det der er skræmmende ved Barack Obama er hans ekstreme selvtillid især når den parres med hans ekstreme mangel på erfaring. Det ser ud som om Obama er fuldstændig overbevist om, at han ikke kan fejle, og at Skæbnen er på hans side. "Er du nogensinde i tvivl?" spurgte en TV-interviewer. "Aldrig!" svarede oraklet - med sit store varemærke - smilet.

Det er jo ikke fornuftigt. Enhver der ikke tvivler når han beskæftiger sig med det sværeste job i verden, der meget nemt kan gøre dig til syndebuk for alle de dårligdomme dine fjender kan skrabe samme, og et job der så ganske tydeligt ælder dets indehavere - enhver der ikke tvivler om ansvaret, opfører sig ikke som en myndig voksen. I stedet befinder han sig i sin egen barne-fantasiverden.

Det er netop sådan 'Skæbnetroens Mænd' opfører sig. Lenin. Napoleon og George S. Patton. Sandsynligvis er Ahmadinejad også ramt af sygdommen. De mangler ydmyghed og de føler sig retfærdiggjorte ved at ofre andre i den storslåede sag de er overbeviste om de er sat som herre over. En samtidig journalist skrev om Patton:

"General George S. Patton troede han var den største soldat der nogensinde har levet. Han bildte sig ind, at han ikke kunne fejle ved at tvivle. Denne absolutte tro på sig selv som en topstrateg og mester i frygtbehandling havde indflydelse på hele hans hær så langt at hans mænd i det 2. America Corps i Afrika og den 3. Hær i Frankrig troede at de var uovervindelige under hans førerskab."

George S. Patton havde en livslang oplæring og erfaring bag sig da han fik kommandoen over divisionerne i Nordafrika og Europa. Barack Obama har ingen erfaring i lederskab overhovedet, undtagen med det mislykkede Annenberg uddannelsesprojekt, som havde til hensigt at radikalisere skolerne i Chicago og i pinlig grad mislykkedes med at forbedre børnenes skoleresultater gennem prøver. Således forsvandt 160 millioner dollars ned i kloakken grundet et uddannelsmæssigt modelune, og korruption. Men den igangsatte Obama's kampagne (med den afgørende hjælp af Bill Ayers, der gav ham jobbet). Det er interessant at Obama stadig tror på denne modeide med en "sort baseret livsbane" i hvilken jazz musik skal benyttes til at opdrage børn i bykernerne.

I modsætning til Obama var George S. Patton konstant plaget af en kæde af officerer der hjalp ham på plads: General Ike Eisenhower, George C. Marshall og Omar Bradley kæmpede konstant med at afholde George fra at flippe helt ud. Som præsident ville Obama ikke have sådanne begrænsninger.

Kan du huske George C. Scott i filmen Patton, ( i øvrigt en fremragende film, min kommentar)hver gang trompeterne i baggrunden lød da fik General Patton det der med at være "Skæbnens redskab"? Patton troede oprigtigt, at han var reinkarnationen af historiens berømte generaler. Han havde virkelig et Napoleon Kompleks,
der gav ham den der overmenneskelige følelse af selvtillid.

Således også med Obama, der har en lignende fantasi-drevet følelse af at være 'Skæbnens Redskab.' Obama's brug af ordet "Dristighed" er meget lig Patton's krav til sine soldater om at vise dristighed --"L'audace, l'audace, toujours l'audace," som den franske revolutionære Georges Danton så berømt udtrykte det. I den virkelige krig resulterede Patton's dristighed i nytteløse selvmordsmissioner for sine mænd, men for det meste af tiden var det samme dristighed der holdt fjenden stangen og gav sejren. Det er helt i orden når det drejer sig om en general for pansertropperne, hvor mobilitet og risikovillighed kan føre til bemærkelsesværdige sejre.

Men Obama tror også på den form for at tage risici, hvilket er grunden til, at hans Berlin Tale begyndte med "Verdens borgere!" Han er yderst tøvende med at acceptere, at han er forkert på den eller klar til at acceptere nogen kritik overhovedet. Det er derfor de 160 spildte millioner dollars på et "uddannelsesprojekt" ikke gav nogen resultater, han tror nemlig stadig på en "sort livsbane." Barack Obama er en selvbevidst rekrut, en 'Vovehals,' der er ekstrem selvglad og derfor højst sandsynlig vil begå mange fejl.

Revolutioners igangsættere er ofte overbevist om, at de er 'Skæbnens Redskaber.' En UCLA professor i politisk videnskab, Victor Wolfenstein har foretaget et dybdegående studium i Vladimir Lenin, Leon Trotsky og Mahatma Gandhi. Wolfenstein konkluderer at de alle havde noget tilfælles udover denne overmenneskefølelse af at være et 'Skæbnens Redskab.' Ifølge Wolfenstein har Revolutionernes personligheder nære forbindelser med mentorer fra deres tidlige ungdom - erstatninger for fædre - der samtidig gav dem en følelse af personlig betydning. De benytter deres mentorer til at forandre deres identitet til en mere ophøjet form, gennem den gudlignende fadererstatning, der underbygger følelsen af, at være noget helt specielt ligesom små børn har tendens til - fordi der er noget yderst irrationelt ved denne følelse af overmenneskelig Skæbnebestemthed.

Vi kender Obama's faderfigurer. CP-USA propagandisten Frank Davis var hans fadermentor i teenageårene på Hawaii. Et kvalificeret gæt er, at Bill Ayers var hans faderfigur i Hyde Park sammen med Jeremiah Wright og Emil Jones. Disse er alle ideologisk og politisk korrupte mentorer. De tror, alle midler skal benyttes for at nå målet, som ACORN manualen fastslår ganske klart:

"Dette er en organisation for masserne rettet mod at opnå politisk magt, hvor denne magt kan gavne."

William Ayers har akkurat samme følelse af at have absolut ret med sin meninger. Det er derfor han kunne placere bomberne der dræbte hans veninde i 60'erne - sammen med en politibetjent og andre - og ikke har givet udtryk for nogen anger i de følgende 40 år. Da Pol Pot, den cambodianske massemorder, var ved slutningen af sit liv, fanget og dømt da udtrykte han ingen skyldføelse over de to millioner han havde myrdet.

Mennesker med et Napoleon Kompleks kan være farlige.

Med George W. Bush er det anderledes. Bush plages hver dag over krigens omkostninger. Han beder på sine knæ hver dag og selv ikke-troende må anerkende at han har en dybfølt ydmyghed og er klar over sine personlige begrænsninger når der skal træffes beslutninger han ved vil resultere i dødsfald og sårede blandt gode og modige soldater. Han græder når de kommer hjem sårede eller døde. Men han har stadig evnen til at tage beslutningerne når de skal tages. Det er en voksen myndig handlemåde overfor de vanskelige byrder. Bush er ikke en Napoleon, han er en Truman. Napoleon ville aldrig have trukket sig tilbage til Kansas City for at leve beskedent som Truman gjorde. Han var alt for meget forelsket i sig selv og sin egen glorværdige skæbne.

McCain er i høj grad som Bush. Han plejede at være en 'opmærksomhedssøgende vovehals' tilbage i Flådens Luftvåben. Men han har haft nogle smertefulde erfaringer siden den tid og han er blevet voksen. Han har gjort sine fejltrin og han står ved dem.

Problemet er den kæmpemæssige kløft mellem Obama's inderste overbevisning og hans faktiske evner og forståelse. Det er det, der er foruroligende ved Barack Hussein O'Bonaparte -- det er nemlig ikke så fuldkomment klart, at han kan gøre alt perfekt. Men Han tror Han kan og hans tilhængere har taget hans overmenneskelige Skæbnefølelse til sig.

Eftertænksomme mennesker vil ikke udsætte deres land for en alvorlig risiko, blot for at sone deres eventuelle raceskyld. Hvis amerikanerne gør det, vil det ende med endnu mere skyldfølelse og en skræmmende ufornuftig, uansvarlig regeringsførelse.

http://www.americanthinker.com/2008/10/barack_obonaparte_man_of_desti.html

Obama's venner afslører ham!

Fortæl mig hvem du omgås og jeg skal sige dig, hvem du er!

Under arbejdet med denne artikel vekslede jeg mellem angst og dyb bekymring for USA's fremtid med en mulig præsident Obama! Benyt de indlagte links for en dybere forståelse af det skrækscenarie der er under opsejling.

Doug Edelman

Forsvarerne for Obama påtaler, at omtalen af de radikale bombeangreb fra William Ayers i slutningen af 1960'erne og de tidlige 70'ere kan afvises som "gamle nyheder." De erklærer, at Obamas forbindelse er "irrelevant." (Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvad de ville sige hvis McCain var ven med en nazi-lejrkommandant fra 1940'erne.) Obama's relationer er relevante ligesom de er aktuelle nyheder og de fortæller om hans dømmekraft og om hans politiske sympatier og tilbøjeligheder. Lad os aldrig glemme talemåden: 'fortæl mig hvem du omgås og jeg skal sige, dig hvem du er.'

Her følger en kort oversigt over et dusin af kolleger og venner og medarbejdere som Obama har haft i mange år.

Khalid al-Mansour: Den anti-semitiske sorte nationalist og racist der ændrede sit navn fra Don Marshall og konverterede til Islam og som var mæcen for Obama og hjalp ham i hans kandidatur til juraskolen. Han var med til at oprette den voldelige Black Panthers gruppe, blev en advokat for kong Saud, og er repræsentant for OPEC. Det kan ikke undre at Obama ikke ønsker at der skal bores efter olie nogen steder, selvom han ændrede det synspunkt i sidste tirsdags debat i et slet skjult forsøg på at 'bore' efter stemmer.

Som en artikel i Front Page Magazine fremhævede, "Og hvordan kan det være at sorte racister som al-Mansour udgør en betydelig del af disse hadeslyngler? Det skyldes i stor udstrækning at det er fordi sorte i særlig grad har været målgruppen i den agressive rekruttering som ledere af den verdensomspændende jihad, ligesom de var målgruppen i rekrutteringen til det Kommunistiske parti i USA i 1920'erne. De Sortes bitterhed, kombineret med forkyndelsen af "Islams Nation" igennem de sidste 70 år har medført en tilhørerskare til hadets ideologi."

Det er værd at bemærke, at Khalid al-Mansour er rådgiver og ven med Prins al-Walid bin Talal, den saudiske sheik som borgmester Rudy Giuliani returnerede en check på 10 millioner dollars til lige efter 11.09. fordi Talal udtalte, at Amerika selv var skyld i det blodtørstige angreb på grund af vor udenrigspolitik.

Rashid Khalidi: En entusiastisk støtte til palæstinenserne, en glødende kritiker af Israel (som han benævner som en destruktiv "racistisk" stat), en beundrer af selvmordsbombere og en drivende kraft bag AAAN (Arab American Action Network) Denne såkaldte pro Palæstina "organisation" i Chicago er endnu en velgører hos teamet Obama-Ayers ved Woods Fund. Den fremmer en dagsorden der ville gøre Obamas jødiske støtter rædselsslagne og også enhver anden normal person. Faktisk talte såvel senator Obama som hr. Ayers ved en minde middag for Rashid Khalidi.

If'ølge Jack kelly fra Pittsburgh Post-Gazette, "Boede Khalidi og Obama i samme kvarter og de to familier spiste middag sammen ved adskillige lejligheder,' en kilde fra fakultetet ved University of Chicago berettede til WorldNetDaily, 'Obama'erne var endog babysittere for Khalidis børn.'"

Ingrid Mattson: Præsident for Islamic Society of North America. Gruppen nævnes, men er endnu ikke dømt, i terrorretssagen for medvirken i Holy Land Foundation. En kvinde som Obama inviterede til at bede ved Det Demokratiske Konvent, som hun også gjorde.

Frank Marshall Davis: Endnu en af Obamas mentorer som er nævnt i hans bog, en velkendt Stalinist-kommunist hvis begejstring for Sovjetunionen og for sit had til Amerika, som han beskriver som racistisk og imperialistisk, og som medførte at han kom under overvågning af FBI i mindst 19 år. Det er sandsynligt at Davis har været mere med til at forme Obama's syn på verden end mange andre i hans omgangskreds.

Tony Rezko: Dømt slyngel for svindel og tvivlsomme forretninger, han og Obama stod hinanden meget nær. Rezko hjalp med til at Obama fik et fordelagtigt lån og han har skaffet tonsvis af penge til Obamas kampagne. Rezko købte ejendomme (en anden fordelagtig handel) for at være nabo med Obama. Det ser ud til, at Rezko er villig til at fortælle detaljer for at få nedsat sin straf.

William Ayers: Ayers er stadig, selv i dag, en terrorrist der ikke angrer (og det er ikke en "gammel nyhed"). Han er blevet citeret (meget belejligt den 11.09.2001 i New York Times) som værende stolt af, og at han ikke fandt grund til at beklage bombningerne af Pentagon, Capitol og New York City Police, hvor adskillige betjente blev myrdet. Faktisk fastslog han at han kun beklager at de ikke opnåede bedre resultater. For en forbryder som denne har senator Obama - hvor utroligt det end lyder - gjort den tjeneste at skrive på smudsomslaget i hr. Ayers bog fra 2001, "Fugitive Days".

Ayers og Obama var sammen i bestyrelsen for Annenberg Foundation og holdt øje med fordelingen af millioner af dollars. Nu for tiden, eller snarere ganske uforklarligt er alle de nedskrevne optegnelser stadig "ikke til at få fat på."

Meget interessant har Annenberg Faoundation også "Factcheck.org" hjemmesiden som Obama benytter som sin eneste kilde til "fakta" i hans "kamp mod smæderierne" hjemmesiden. Hvorfor eller, hvordan factcheck.org har fået de førende mediers godkendelse som værende troværdig er latterligt. Medierne burde virkelig skamme sig.

Frelst fra fængselsstraf, uheldigvis, på grund af tekniske fejl blev Ayers gift med Bernardine Dohrn, endnu en Weathermen terrorist der engang var på FBI's liste over de ti mest eftersøgte, og som sad inde for at nægte at vidne om en anden Weathermen's død da en bombe de var ved at fremstille gik af for tidligt. J. Edgar Hoover kaldte hende "den farligste kvinde i Amerika" og "selve indbegrebet af Den Vanvittige Venstrefløj."

Bernardine Dohrn, der i 1980'erne arbejde samtidig med Michelle Obama for Chicago advokatfirmaet Sidley Austin og som også var fan af Charles Manson:

Ved et "Krigsråd" i Flint, Michigan, i 1969 gav Dohrn sin mest minderige og berømte tale til sine tilhængere. Idet hun holdt fingrene i det som blev "Weathermen Gaffel hilsenen" sagde hun, at de blodige mord der fornylig var blevet begået af Manson Family og, hvor den gravide skuespillerinde Sharon tate og arving til Folgers Coffee og adskillige andre beboere i et palæ i Benedict Canyon brutalt blev knivstukket i hjel: "Læg mærke til det! Første dræbte de svinene, så spiste de middag i samme rum med dem. De stak endog en gaffel i et af ofrenes maver! Det er vildt!" "Krigsrådet" endte med en formel krigserklæring mod "AmeriKKA," der altid stavedes med tre K'er for at vise USA's angiveligt uudslettelige hvide racisme.

Acorn: En organisation, hvis svindel med stemmer burde standses, og en sag burde indledes under RICO. Hvor du aldrig er for død til at stemme to gange. Hvis du undrer dig over, hvad en "samfundsorganisator" er så tænk på ACORN. Obama var deres 'forfatningsmæssige advokat.' Nu for tiden bliver et utal af ACORN kontorer endevendt af FBI og undersøgt for nuværende og svære tilfælde af svindel med stemmer.

Fannie/Freddie: Obama var nummer to som modtager af kampagnebidrag fra Freddie og Fannie udbytter og bag Banking Comittee formand Chris Todd. Og husk, at det er foregået i løbet af ni år. Obama har været senator i fire af de år og er kommet ud i næsten lige så meget snavs som Dodd har formået i de ni år.

Franklin Raines/Jim Johnson: Tidligere chefer for Fannie Mae, begge mænd blev fjernet for uduelighed og uregelmæssigeheder. Begge tjente tusinder af millioner dollars i deres tid ved truget ved at hjælpe med til at få økonomien til at falde til jorden. Er der to personer der er mere ansvarlige for det nuværende økonomiske rod? Udover Barney franks og Chris Todd har de gjort mere for at skabe problemet end nogen andre... og de er med i Obama's inderkreds der giver ham økonomiske råd; Jim Johnson blev faktisk benyttet i udvælgelsen af Obama's vicepræsident.

Rev. Wright and Father Pfleger: Radikale, glødende anti-amerikanere og anti-semitter. Præsten Louis Farrakhan, ligeledes anti-semit og sort racist blev fornylig æret af præsten Wright for hans "Livslange indsats". Og Obama har kaldt dem sine mentorer, venner og eller åndelige vejledere. Hvad har han lært af dem i årtiernes løb? Og hvorfor har han ikke afvist deres synspunkter før de blev for politisk belastende for ham?

Michelle Obama: Fru Obama, ser det ud til fastholder de samme racistiske synspunkter efter sine 20 års tilstedeværelse og oplæring under præsten Wright. Hendes universitets afhandling var om assimileringen versus "den sorte kultur," og hun var åbenlyst skuffet over at så mange sorte havde valgt at assimilere sig med den amerikanske smeltedigels kultur. Hun fastslog også i løbet af kampagnen at for frste gang i sit voksne liv var hun stolt over sin land. Dette kommer fra en mulig førstedame i det selvsamme land.

Fra at være anti-amerikansk i bedste fald, til at være glødende anti-amerikansk og forbryderisk anti-amerikansk i værste fald det er den hoben af bøller som Obama har valgt til at få bygget sin karriere op med og har dyrket personlige forbindelser med i de sidste årtier. At en sådan person - og hob - måske kan ende med at få den afgørende indflydelse på vor skæbne og de dybeste hemmeligheder i vor mest værdifulde juvel, Amerika, - såvel som hele vor fremtid - er virkelig dybt bekymrende. Det vil være en helt ubegribelig tragedie, hvis det skulle lykkes.


http://www.familysecuritymatters.org/publications/id.1445/pub_detail.asp

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Doug Edelman is a political commentator whose work has been featured at The Conservative Voice, News By Us, The American Daily, The Post Chronicle, New Media Journal, Capitol Hill Coffee House and others. He maintains a blog at http://edeldoug.blogs.com.

Bøsser, pædofili og Obama

'Bøsser' pædofili og Obama

---

---

En udfordrende artikel, som kan give anledning til megen kritik og debat. Men ingen - ingen - vil røre ved emnet. Jeg har ikke fundet et eneste sted på dansk, hvor emnet tages op.

---

LINDA HARVEY

Jeg har undret mig over, hvad Kevin Jennings foretager sig nu om dage. Jennings er grundlæggeren af, og gennem langt tid leder, af den radikale homoseksuelle forening GLSEN, Bøsser (Gay), lesbiske, Hetero (Straight) udddannelses netværk. GLSEN's mision har været at placere "bøsse" klubber og træningsprogrammer i så mange skoler som muligt. GLSEN hævder nu at der eksisterer 4000 "bøsse-hetero alliancer," selvom dette antal er tvivlsomt.

Under alle omstændigheder er det alt for mange. Gruppens mål er at placere disse klubber på alle skoler i USA, fra børnehaver til afsluttende klasser. Hvis du synes det er naragtigt at en børnehave skulle være interesseret i en "bøsse" klub så er du ikke alene om det.

Men Jennings beskæftiger sig nu med andre vigtigere sager. Han er nu underdirektør for Obama's kampagne fundraising for "LGBT", dvs. "lesbiske, bøsser, biseksuelle og kønskiftede." Du kan høre Jennings fremføre den rettighedsorenterede retorik i to interview med Joe Solmonese fra Human Rights Campaing (Mennekserettighedskampagnen) på websitet "LGBT for Obama."

Deres samtale, der ser tilbage på Jennings arbejde, dvæler ved emnet om at forhindre at "homoseksuelle" børn bliver mobbet. Jennings konstruerede denne Trojanske hest til brug for skolerne trods det at ethvert samfund har virkemidler til at gribe ind overfor skoler, hvor mobning finder sted uden at skulle tilpasse sig denne "bøsse" dagsorden. Dette røgslør skjuler den pornografiske virkelighed af GLSEN's "støtte" til børn under Jennings ledelse.

Husk bogen "Queering Elementary Education," der på bagsiden svømmer over med Obama's "sociale retfærdighed" ved kollegaen Bill Ayers? Nuvel, den samme bogs forord er skrevet af Jennings. Efter at have undersøgt GLSEN i årenes løb har jeg fundet forfærdende ting, der kun kan siges at være korrumperende for børns seksualitet. Des mere opmærksomt man læser GLSEN's materiale, jo værre bliver det.

Omtrent enhver slags seksuel handling man kan forestille sig er åbenbart acceptabelt og endog værdig til at blive "hyldet" af enhver elev eller lærer, uanset alder, når det kommer an på GLSEN. GLSEN støtter også 'kønsforvirring,' gennem - drenge i pige tøj, og piger i drengetøj, selv i grundskolen.

Er det den slags "skolereform" Obama har i tanke?

Noget af GLSEN's anbefalede læsemateriale billiger helt tydeligt kriminelle seksuelle kontakter mellem voksne og mindreårige. Mange sådanne hændelser er beskrevet i erotiske og nostalgiske vendinger. Jeg mangler endnu at se "advarsler" om hændelserne i disse bøger, hvilket igen helt sikkert vil føre til, at tusinder af sårbare børn bliver ført i forkert retning. Jeg skrev i detaljer om det i 2002. Dog tilbydes de omtalte bøger, og mange andre lige så omdiskutable, stadig af GLSEN på deres hjemmeside.

Problemet begynder med Jenning's egne skriverier i bøger som "En ud af 10 lærere." Jennings' drømmeverden er en, hvor erklærede "bøsse" lærere tjener som rollemodeller med indflydelse på elevernes seksuelle opførsel. I den første udgave af denne bog, henviser Jennings, selv tidligere lærer, til sit møde med en mandlig elev med homoseksuelle tendenser.

Henimod afslutningen på mit første år, i løbet af foråret 1988, kom Brewster ind på mit kontor angiveligt efter at have fået nogle råd af mig... jeg havde ikke hørt fra ham længe. "Brewster har noget han har behov for at tale med dig om," intonerede hun (sekretæren)ildevarslende...som følge af et indskydelse spurgte jeg pludselig, "Hvad var hans navn?".... Brewster's øjne åbnedes ganske kort og så kom der i en lind strøm en historie om hans forhold til en ældre mand han havde mødt i Boston. Jeg lyttede, viste min sympati, tilbød at give anvisninger og råd. Han forlod mit kontor med et smil på læben...("One Teacher in 10: Gay og lesbiske undervisere fortæller deres historier," Alyson Publications, 1994.)

Hvad anbefalede Jennings Brewster, der fik ham til at smile? Det lyder som om han bekræftede hans teenage/voksne homoseksuelle forhold, istedet for at kontakte drengens forældre eller myndigheder. Er det lige præces den slags 'visdommens håb' Obama's konsulenter benytter for at udforme deres uddannelsespolitik? Børnelokkere som implementører af "social retfærdighed"?

Bogen at "At vokse op som bøsse/lesbisk," anbefalet på GLSEN websitet til børn i alderen 7 - 12 år, beskriver på en meget malerisk måde to 10 årige drenges seksuelle samvær (s. 99-100). I den samme bog tænker en voksen navn, ved navn Eliot, tilbage på sin ungdom:

Min første erfaring var med en meget ældre mand, en af Derek's faders venner ...da jeg var 15, må han have været 29, 30....jeg forførte ham....det var en heftig nat. Vi gjorde det hele.

Dette kan kun være den varmeste fantasi for pædofile og pæderaster - forestillingen om, at en ung forfører dem.

En anden GLSEN anbefalet bog, "Regnbue Drengene," skildrer en episode med homoseksuel sex mellem en af hovedpersonerne, en 17 årig dreng og en 29 årig mand han lige har mødt via Internettet (s. 148). Igen med stor indflydelse på børn.

Ustabil seksuel aktivitet og homoseksuelle eksperimenter er endnu et tema i bøger anbefalet af GLSEN. " Min seksualitet er lige så ustabil, ubestemmelig, udefinerbar og foranderlig som floden der løber mod nord. .....Seksualitet er ikke sort eller hvidt... den er grå..... Jeg kan ikke karakterisere mig selv så enkelt..." skriver en 16 årig i "Revolutionary Voices: En multikulturel ung bøsses antologi" (s. 167).

En pige skriver i samme bog: "Jeg er 15 år gammel lesbisk kunstner og aktivist. Jeg har fået flammende lyserødt hår og en lidenskab for sex med begge køn" (s. 28).

Jeg kunne blive ved og ved, desværre. GLSEN siden "Book Link" introduktion fastslår, at udvalget skal tjene som anbefaling til ...."at give styrke til vor mission om, at skaffe sikre skoler for alle LGBT elever."

Så afslutningsvis, det er altså, hvad der menes med "sikre skoler": masser af mærkværdig, tidlig sex hos børn, nogle af dem med voksne.

Obama bør fjerne Kevin Jennings omgående fra hans stilling.Vælgerne har behov for nogle svar på følgende spørgsmål:

• Tror Obama, at børn er født "som bøsser" og er i stand til at erkende deres identitet i de tidligste klasser og deltage i en "bøsse" klub? Kevin Jennings gør.
• 
  
• Tror Obama på, at samstemmende forhold mellem en 15 årig og en 29 årig er OK? Jenning mener det.
• 
  
• Tror Obama en "sikker" skole er en, hvor man ikke kan kritisere homoseksuel opførsel? Det gør Jennings.
• 
  
• Tror Obama at, med CDC der rapporter om HIV antallene, der stiger med omkirng 12 procent om året for de mandlige 13-24 årige, der har sex med mænd (MSM), at vi så stadig ikke må fortælle vore drenge at de skal afholde sig fra homosekuelle handlinger? Vil han udnævne studie forbundsregerings embedsmænd? Kevin Jennings ville gøre det.
• 
  
• Tror Obama at børn i alderen 9-10 år kan afgøre, at de er født i den forkerte krop og ønske at skifte køn, og at skolerne skal støtte denne formodning? Det gør Jennings.
• 
  
• Tror Obama at den krisne moralstandard, der ikke anbefaler homoseksualitet, skal undertrykkes og beskrives som værende "hadefuld" i offentlige udtalelser, herunder i skolerne? Jennings - ja.
• 
  
• Tror Obama at, hvis 'ægteskab' af samme køn bliver lovligt, at denne nye 'lov' så skal skovles ned i halsen på alle børn og deres forældre gennem undervisning i offentlige skoler? Det gør Jennings.
• 
  
• Tror Obama at "social retfærdighed" og "skolereformer" kræver, at eleverne ikke alene tolererer, men godkender homoseksualitet og kønsskifte? At "afsky" faktoren ganske enkelt ikke skal tillades, fordi den afspejler hykleri? Det gør Jennings.
  

Hvis vi ønsker et totalitært, panseksuelt samfund, med de medfølgende sygdomme, dårligt fungerende, og med misbrug og ikke plads til ædelhed, godhed og gamle traditioner, så skal vi stemme på Obama med alle hans forskellige revolutionsforkæmpere, herunder Jennings.

Hvis du på den anden side vil have et andet Amerika, da er det på tide at gøre indsigelse nu.

http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=78329

Castro & Obama

Fidel Castro støtter Obama - endnu engang

Humberto Fontova

Barack Obama's kenyanske fætter Raila Odinga var forudseende da han kaldte sin søn, Fidel Castro Odinga. Fra Havanna kom der i denne uge en støtteerklæring fra Obama's nevøs navnebror.

"Det eneste der findes i overmål hos McCain er år" skrev den stalinistiske cubanske diktator i styrets officielle avis. "Hans modstander (i valget) overgår langt McCain i intelligens og afklarethed. Og McCains helbred er der ingen garanti for."

Så en hovedbekymring for Castro er,

"at damen med riflen, den uerfarne eks-guvernør fra Alaska, kunne blive præsident i USA. Vi lægger mærke til, at hun absolut intet ved om nogetsomhelst."

Castro's sympati for Demokraterne er ikke ny. "Vi må hellere håbe på, at Kennedy vinder dette valg," betroede Fidel Castro en underordnet i 1960. "Hvis Nixon vinder vil vor revolution ikke holde." Svinebugt affæren og missilkrisens bedrag overfor (de frie cubanere) overgik Castro's forudseenhed mindst tusind gange.

Jeg indrømmer at være upræcis ved at betegne Fidel Castro som en "stalinistisk diktator." For lige at være præcis da overtrumferede duoen Castro-Che antallet i tilfangetagelsen af politiske fanger langt Stalins." I sin væsentlige bog, Gulag, dokumenterer Anne Applebaum, at alt i alt døde 18 millioner mennesker i Stalins fangelejre. På et tidspunkt var 2 millioner indespærret. Det var ud af en befolkning på 220 millioner. Cubas befolkning i 1960 var 6,4 millioner. Ifølge Freedom House har mere end 500000 cubanere (unge som gamle, mænd somkvinder) været igennem Castros og Ches fangelejre. På et tidspunkt i1961, var 350000 cubanere fastholdt i Castros Gulag. Regn selv efter.

"En ægte dyb racisme eksisterer i USA." fortsætter Fidel Castro i en Obama støtteerklæring. "Det er et mirakel at den Demokratiske kandidat ikke har lidt samme skæbne som andre amerikanere, der drømte om lighed og retfærdighed, som f.eks. Malcolm X og Martin Luther King."

Lad os lige huske på, at Fidel Castro med magt væltede en 'sort' cubansk statsleder (Fulgencio Batista) og erstattede hans regering med en, hvor kun ni procent i det herskende Stalinist parti er sorte og, hvor en procentdel på mellem 80-90 i fængslerne er sorte. Han fængslede den længst indespærrede sorte politiske modstander i moderne historie(Eusebio Penalver har lidt længere i Castro's fangekældre end Nelson Mandela gjorde i Sydafrikas.)
Han idømte andre sorte (dr. Elias Biscet, Jorge Antunez) 20 års fængselsdomme for blot at at have citeret Martin Luther King Jr. har sagt i offentlighed.


"Obama har den vane at se på sin modstander med højtidelighed og smiler over modstanderens verbale fortalelser, når de dummer sig," fortsætter Castro's småpludrende artikel, hvor han fortsætter med at nedgøre McCain som "en lystløgner, der mangler etik og er "Miami Mafiaens" værktøj" (I Miami bor mange eksil cubanere, som er republikanere)

Castro klager over de "brutale virkemidler" USA har benyttet under "denne kapitalistiske krise," fordi disse vil "medføre mere inflation, mere devaluering og endnu mere tab af markedsandele." Således vil en McCain sejr være en økonomisk katastrofe fordi, "han var en af de dårligste elever på West Point og intet kunne finde ud af i matematik, og ikke har kendskab til de økonomiske redskaber og komplikationer."


Lad os lige huske på: Fidel Castro ændrede et land med en højere indkomst pr. indbygger end det halve af Europas lande, den laveste inflation på den Vestlige halvkugle, en større mellemklasse end Schweitz, en enorm tilstrømning af immigranter, og arbejderne fik den 8. højeste løn til industriarbejdere i verden, - og nu til et land der kun slår haitianske lønninger. Og dette efter at have været tilgodeset med sovjettiske subsidier, der har udgjort næsten ti gange Marshall Planerne (igen til en nation med 6.4 millioner mennesker) - en økonomisk nedtur der overgår ikke kun økonomiens love, men forekommer at være uden for naturlovene.

Faktisk var 'Castroitter' venner med Obama's fæller i årtier. "Jeg har været tilknyttet det Cubanske Kirkeråd siden 1980'erne," pralede præsten Jeremiah Wright i en prædiken den 16. juli 2006. "Jeg har adskillige gode cubanske venner, der arbejder med det Cubanske Kirkeråd og I har hørt mig prædike om vor tilknytning og om Sort Teologi Projektets ture til Cuba. Cubas Kirkeråd har været en tværpolitisk global missionsdeltager i årtier. Jeg har arbejdet med dem i 20 år."

"Tværpolitisk," præsten Wright? Ikke ifølge den cubanske efterretningsundersøger Juan Vives, der fra håndgribelige beviser kan berette at Cubas Kirkeråd faktisk er en del af Cubas ICAP (Istituto Cubano de Amistad con los Pueblos) som selv er en del af Cuba's DGI, Cubas hemmelige politi, grundlagt og hjulpet af KGB og det østtyske STASI. ICAP's chef i gennem lang tid var Rene Cruz Rodriguez, han er måske en af præsten Jeremiah Wright's "venner."

Rodriguez's kometagtige tur op igennem Cubas stalinitiske bureuakrati blev hjulpet godt på vej af hans evner og dygtighed som en ung bøddel, der ofte overgik Che Guevara og Raul Castro i sin nidkærhed for at smadre hovedet på ofret for henrettelsespelotonen, med en 'nådeskud' fra sin 45 caliber. Et dramatisk bevis på Rene Cruz Ropdriguez nidkærhed som et Castro faktotum:

Det er ham på højre side der giver ordren "FYR!" til delingen.

Og det er ham på den venstre der smadrer den dømtes (uden rettergang) mands hoved med nådeskuddet fra sin elskede 45.

Den 5. november 1982 i Dade County, Florida anklagedes Rene Rodriguez Cruz af en grand jury for at smugle narkotiske stoffer in i USA..

Denne morder var overhoved for et cubansk bureau som Jeremiah Wright "arbejdede sammen med i årtier," som han selv indrømmer, og hvis ansatte han betragter som "venner." Disse "venner," arrangerede besøget som præsten Jesse Jackson og hans 300 mand store følge gjorde til Havnna i 1984, Jeremiah Wright var også med.


"Længe leve Fidel!" hylede præsten Jackson i afslutningen på sin tale ved University of Havanna under det besøg. "Længe leve Che Guevara!... Længe leve vort råb om frihed!"

"Han Jesse Jackson) er en stor personlighed," gentog en begejstret Fidel Castro, "en enestående mand med et stort talent der er i stand til at kommunikere med folk på en meget overtalende, fornuftig, ærlig måde. Jackson's hovedkaraktertræk er ærlighed. Han er oprigtig, og der er ikke det mindste demagogisk i hans samtaler."

http://www.americanthinker.com/2008/10/fidel_castro_endorses_obama_ag.html

Pearl Harbor og Obama!

Ville Obama have givet op efter Pearl Harbor?

James Lewis

Obama:....Jeg mener, at den øgede indsats (surge) er blevet mere succesfuld end nogen forventede....Bill, hvad jeg siger er --Jeg har allerede sagt at den er lykkedes udover al forventning.

O'Reilly: Hvorfor kan du ikke sige, "Jeg havde ret i begyndelsen og jeg var forkert på den med den øgede indsats (surge)"?

Obama: "Fordi der er et bagvedliggende problem, hvor det vi har gjort....." (osv, osv.) kilde

Når du går på USS Arizona Memorial i Pearl Harbor, og du betragter olieboblerne, der stadig kommer op til overfladen fra det sunkne vrag af USS Arizona da må du stille dig selv et simpelt spørgsmål: Hvorfor er Hawaii en amerikansk stat, fremfor at være en undertrykt koloni af solens rige, Japan? Hvis du betragter kortet da ligger Hawaii midt ude i Stillehavet, og Japan var en mægtig flådenation, der var fuldstændig opslugt af en ideologisk krig, med selvmordsangreb, en guddommelig kejser der blev tilbedt og en overbevisning om deres races overhøjhed over andre.

USS Arizona Memorial

Grunden til at Hawaii's solbeskinnede velstand er selvfølgelig det amerikanske svar på det japanske angreb på Pearl Harbor den 7. december, 1941.

Forhåbentlig ved alle det; men tilsyneladende har Barack Obama ikke helt forstået det.

Hvis Obama var vokset op på Hawaii under den Japanske Kejserlige Hærs rædselsherredømme da ville han aldrig have kunnet nyde sin stjernekarriere på Harvard. Han ville ikke kunne være kandidat som præsident i dag. Han ville ikke engang kunne surfe langs Hawaii's vidunderlige strande. Som teenager ville Barack Obama være indkaldt til arbejdsbataljoner og skulle tjene Kejseren et eller andet sted i det Storøstasiatiske Velfærdsprojekt. Det Kejserlige Japan var ikke bange for at dominere over andre racer. Det blev oplært til at hade, at holde som slaver og uden anger dræbe hvide, sorte, kinesere, filipinere og indonesere, hvis disse stod i vejen for Kejserens styrker.

Senator Barack Obama har igennem hele livet nydt gavn af det amerikanske svar på pearl Harbor. Ironien er slående: tilsyneladende blev Frank Davis, Obama's første fader figur sendt til Hawaii af det kommunistisk kontrollerede Longshoremen's Union for at sætte fut i CPUSA netværket på øerne, med alle militærbaserne og personnel. Åbenbart tjente Frank Davis ikke i US Army mod fascismen. Som en loyal stalinist støttede han Hitler-Stalin pagten før Hitler invaderede Rusland. Mange tak Franks. Du er velnok en perfekt faderfigur for den unge Barack Obama.

Vi er alle underlagt den forførende forestilling om at vi er det naturlige og uundgåelige resultat af menneskehedens historie, nuvel vi er den vi er og vi fortjener vores del af goderne. Ikke sandt?

Forkert. Det er en falsk illusion som historikerne kalder "forudbestemmelse." Enhver teenager i verden falder for den; hvis vi er heldige bliver vi klogere mens vi bliver voksne. Faktisk stammer vor nuværende velstand og velfærd fra hundredetusinder af episoder i fortiden, der blot hændte som de gjorde -- samtidigt med et uendeligt hårdt arbejde, fremtidsvisioner, mod og beslutsomhed hos millioner af de mennesker, der har været med til at bygge det op vi har i dag. Vi står på skuldrene af giganter.

En jødisk Holocaust overlevende sagde engang til mig, at hans families overlevelse var "det rene held." Han var alt for beskeden til at sige "plus ufatteligt mod, beslutsomhed, intelligens og tro." Selvfølgelig var det også de ting, og meget mere.

Hvis historien havde taget en anden retning efter Pearl Harbor ville vi være undertrykt af det racistiske Kejserlige Japan. Men vore forældre og bedsteforældre overgav sig ikke i 1. og 2. Verdenskrig og i Den Kolde Krig --- de vigtigste historiske beslutninger, der har gjort vort komfortable liv nu muligt.

Det er her krigen i Irak kommer på tale. Obama har fuldstændig misforstået, hvad der skete i Irak - surgen - og alt det der førte op til den. Det er derfor han tror på de venstredrejede medier, der har gjort alt, hvad de kunne for at misinformere landet lige siden 11.09.01. Resultatet er at vor Demokratiske præsidentkandidat ganske enkelt ikke forstår, hvad der gjorde at USA måtte handle ligesom han heller ikke forstår, hvorfor Saddam måtte falde og, hvordan USA har vundet sine krige igennem historien. Han forstår ikke vor historie, herunder Borgerkrigen (Civil War) der befriede slaverne. Intet af alt dette har været nemt; intet af det var uundgåeligt; det har altsammen krævet ekstraordinære personlige ofre, mod og lederskab af tusinder og atter tusinder af vore forfædre og mødre.

Det her er ikke noget man kan lære ved kun at være interesseret i næste dags overskrifter, som Obama har gjort det -- idet han forsøger at flyve.

Måske begyndte det hele med en mangel på taknemmelighed for USA's svar på Pearl harbor. Obama burde se tilbage og besøge Arizona Memorial og tænke på sin historie igen.

USA har erfaret ødelæggende tilbageslag i enhver større krig. Washington, Lincoln, FDR, Truman og Reagan fik alle at vide, at de skulle give op og derved undgå for mange tab af liv. De gjorde de ikke - selvom aviserne og deres politiske fjender råbte og skreg, omtrent på kanten af landsforræderi. George W. Bush's erfaring med Irak har fuldt denne historiske hovedvej i Amerikas historie, herunder alle tilbageslagene, den forfærdende smerte ved at miste gode soldater, den militære forvandling da vi fandt de rette ledere, bedrageriet fra vor politiske klasse, og så den sejr vi kan se i dag.

Hvis man skal dømme ud fra Obamas's ord da ville han have givet op på alle de vanskelige steder i fortiden: Pearl Harbor, Slaget ved Ardennerne, Berlinluftbroen, Bull Run, da briterne brændte Det Hvide Hus i 1812 og ved Valley Forge. Venstrefløjen ønskede heller ikke vi skulle bekæmpe Hitler - ikke førend Stalin gav dem besked om at ændre holdning.

Barack Obama er en højt uddannet Harvard advokat, men han forstår ikke det aller vigtigste en præsident skal vide. Angrebene den 11. september var det nærmeste Pearl Harbor vi har været ude for i mere end to århundreder, Vi blev angrebet massivt, vi blev overrasket af nådesløse fjender, vi dårligt kunne forestille os, der med vilje og kolde hjerter dræbte tusinder af uskyldige amerikanere på en enkelt dag.

Efter Pearl Harbor gik USA med stor styrke til modangreb; men efter 11.09. kan det se ud som om vi ikke har modet længere. Men vor præsident havde, og vore væbnede styrker havde, med støtte af konservative amerikanere - måske 60% af alle voksne, ifølge en Pew Undersøgelse dækket af Bruce Walker.

Obama gav op efter 11.09 ligesom hele Det demokratiske Parti. Vi kan blot gætte på, at havde han været FDR da ville han have bedt om fred med det Kejserlige Japan. Det svarer nemlig til hans højlydte preference for at ville "samtale" med alle de afskyelige tyranner herunder Ahmadinejad og formodentlig Al-Queda.

Obama og hans rådgivere er fuldstændig forvirrede over grundene til at vi skulle slå tilbage på en uforfærdet måde; Ikke af hensyn til hævn, ikke af lyst til blodsudgydelse og ikke som en demonstration af mandighed -- men for at gøre det klart udover enhver tvivl, at vi ikke vil angribes af nogen forbryderisk magt - Al Queda, Saddam, Nordkorea, Kina, Putins Rusland, find selv på flere. Libyen's Gaddafi forstod budskabet ret så hurtigt. Det er den strategiske grund til at Al Queda, Saddam og de irakiske oprørere har måttet betale den højeste pris.

Hvis Ahmadinejad tror vi ikke vil gøre det overfor ham, når tiden er inde, da må han tro om igen.

Krig er beskidt. Det er derfor ledere med en klar moralsk holdning kun indleder den nødvendige krig i et demokrati. Abraham Lincolm, George Washington, FDR, Truman, Reagan. Krig kræver den fineste, højeste og mest præcise moralske dømmekraft, intet andet er så vanskeligt. Alle de naive slogans og talemåder er afprøvet, og de har vist sig at være utilstrækkelige.

Standard svaret fra venstrefløjen er, at vi skulle bekæmpe Al Queda i Afghanistan, men ikke i Irak. Men Irak har vist sig at blive en slagmark for alle de nidkære Al Queda martyrer fra hele den muslimske verden. Det var honningfælden der dræbte de irriterende myrer.

Enhver krig er en selvødelæggende læreproces. Israelerne der har mødt denne proces adskillige gange oftere end noget andet land har altid haft heftige diskussioner efter, hver eneste konflikt landet har deltaget i. Der kan være noget om snakken for, hvis argumentet fremføres fornuftigt og begrundet (et stort hvis), da dukker sandheden op efter et stykke tid. Selvfølgelig søger US Army altid efter lærelektioner når et slag er overstået, fordi man ikke kan stole på øjeblikkets første indtryk midt i krigens intensitet. Det forekommer altid anderledes når du analyserer bagefter, med den hele og fulde kendskab til kendsgerningerne.

Bob Woodward har netop skrevet endnu en slesk bog, hvori han fortæller os, hvordan vi skulle have gjort det. Ifølge Woodward "udviste Bush ikke lederskab" i forbindelse med surgen (indsatsen). "Lederskab" er ikke en mystisk kvalitet som kun højt uddannede journalister kan bedømme. Lederskab er det der skal til for at overvinde modstand fra alle medier som Bob Woodward, fra Det Demagogiske Parti, fra Al Queda, fra Saddam og hans slyngler og lejesoldater, de irakiske militser, opportunisterne og de korrupte irakiske politikere, venstrefløjen fra hele verden, akademikerne, CIA folkene der blot sidder på deres stole og så alle de andre sabotører.

George W. Bush har vist lederskab i overmål. Han er tilmed blevet uretmæssigt anklaget for det ligesom Truman blev og Lincoln og alle de andre.

Hvad ville Barack Obama have gjort? Obama mente åbenbart, at det hele var et mirakel. "Jeg
mener at den øgede indsats er blevet mere succesfuld end nogen forventede....--Jeg har allerede sagt at den er lykkedes udover al forventning."

Men det var ikke et mirakel. Det var ikke noget der lykkedes udover al forventning. Det var blot den samme grusomme læreproces, som Lincoln måtte gennemgå og FDR og alle de andre. Petraeus's strategi lykkedes ikke, blot fordi den var tilstede. Den var produktet af års hårde, gennemgribende, blodige og endelig sejrrige bestræbelser. Det var yderst smertefyldt men har vist sig at virke.

Krig og Fred er alt for alvorligt til at blive overladt til naive amatører.

http://www.americanthinker.com/2008/09/would_obama_have_given_up_afte.html

James Lewis blogs at dangeroustimes.wordpress.com

Knold og tot og Politik

Knold og Tot, hul i hovedet!

Burt Prelutsky

Timing er, som man siger, af altafgørende betydning og det ikke kun for baseballspillere der forsøger at ramme en hård bold, der kommer imod dem med 140 km. i timen. For eksempel, hvis Hitler var kommet frem her 70 år efter, da tvivler jeg ikke på, at han ville have succes med at erobre hele Europa. Man behøver kun at lægge mærke til, hvor nær ved målet han var og det på trods af alle de nationer, og USA, som var stillet op imod ham. I dag har Europa ingen rygrad og jeg tvivler på, i kølvandet på Irak at amerikanerne ville kunne mønstre den kollektive vilje, der kræves for at gå op imod nazismen. Her skal bemærkes, at da vi gik i krig mod aksemagterne blev FDR aldrig spurgt om han havde en anden strategi for at undgå krigen.

Det er sandt, at selvom vore præsidenter skal beskæftige sig med en hel del emner udover krig, så er national sikkerhed og krig dog øverst på listen. Er der nogen der kan forestille sig Barack Obama, født til at være en venstreorienteret socialarbejder, som øverstkommanderende? At bevare Amerika i sikkerhed er bare ikke på Obama prioritetsliste.

Det har han gjort klart gennem adskillige af sine udtalelser. For eksempel påstod han, at John F. Kennedy fik Nikita Khrushchev til at trække de russiske raketmissiler væk fra Cuba fordi han satte sig ned og talte fornuft med ham. Obama tror åbenbart at han kan forvandle onde diktatorer til fredelige lam blot ved sin udstråling og personlighed. Det ser ud til at virke på Hugo Chavez, Robert Mugabe, Kim Jong Il og Mahmoud Ahmadinejad, med Oprah Winfrey og flere. Om han er muslim eller ikke er muslim, så ser det dog i det mindste ud til, at han ikke tager Iran alvorligt. Han har trods alt påpeget at Iran bruger langt mindre på militæret end vi gør. Mon ikke han glemte at vi den 11.09. mistede 3000 liv for det nogle få flybilletter kostede, sammen med en lille kuffert med hobbyknive.

Ærlig talt, det jeg synes er mere skræmmende, end at Iran får deres beskidte fingre i en atombombe, er den kendsgerning, at millionsvis af mine amerikanske medborgere er så ivrige efter at vælge denne halvhjerne til november. Som en eller anden engang bemærkede, succes forandrer ikke folk, den afslører dem.

Nu kunne det jo være du tænkte, at jeg var endnu en højrefløjshøg, men lad mig forsikre dig om, at jeg heller ikke er særlig forelsket i de fleste republikanske politikere.Fra 2000-2006 mens GOP (Grand Old Party, Republikanerne) kontrollerede Kongressen holdt jeg øje med disse særlinge der spildte seks år i forsøget på at komme overens med Demokraterne. Det de havde behov for var en piskesvingende Newt Gingrich, det de havde var den slappe Dennis Hastert, med en sytråd.

Den største udfording jeg har med republikanerne i Washington er at afgøre med mig selv, om deres tåbelighed kan måle sig med deres fejhed eller om det er omvendt. Om mandagen er de bekymrede for, om de fornærmer de homoseksuelle. Om tirsdagen er de skrækslagne for at fornærme sorte. Onsdag er de stive af skræk for at vedtage love mod illegal indvandring. Torsdag er de gået i seng med luft i maven. Det mest kugleskøre er at kun få af de omtalte grupper egentlig vil stemme på dem alligevel. Men selvfølgelig, hvis de nu turde sige deres sande mening om ægteskaber mellem samme køn, om effektive tiltag mod skatteunderstøttede ydelser til Hispanic slyngler, da ville de blive tugtet af New York Times og Washington Post, og det er ganske enkelt for skræmmende for dem.

Det seneste eksempel på Republikansk fjolleri er noget der kaldes First Tee. (Golfudtryk) Justitsministeriet overvåger Office of Juvenile Justice and Delinquency, en eller anden forbunds foranstaltning jeg aldrig har hørt om. Her fornylig besluttede disse bureaukrater at give 500000$ til World Golf Foundation for at hjælpe unge byboere i at blive interesseret i, ja, at tænke sig, golfspillet.

Bill Clinton havde sit program om basketball om natten, hvilket gav den indre bys teenagere en regeringsstøttet grund til at undgå at lave deres lektier, men i det mindste havde disse unge kun brug for en bold og en kurv. Men golf? Skal vi skatteydere nu også levere grønne plæner, golfvogne og så selvfølgelig de der røde og gule knickers, til disse børn?

Tilsyneladende havde Justitsministeriet 102 ideer på deres liste, og denne fik det gønne lys skønt det kun blev bedømt til at være det 47. bedste. Måske den kendsgerning at George Herbert Walker Bush er æresformand for First Tee havde noget at gøre med, at den kom fra denne plads til nummer 1, eller er jeg blot kynisk som jeg plejer.

Det der holder mig vågen om natten er at jeg prøver at forestille mig, at hvis First Tee kun var nummer 47 på listen, hvad søren var så på sidstepladsen? Hvad mon var nummer 102? Var det af få vore unge i byerne til at gå til harmonikaspil, eller måske lære dem at danse polka?

http://www.exilestreet.com/Columns/Prelutsky/20080721PrelutskyTweedle.html

Muslimer jubler over obama

Hvorfor islamister jubler over Obama

Vasko Kohlmayer


En af de mest bemærkelsesværdige aspekter af denne præsidentvalgkamp er den entusiasme, som kandidaten Barack Obama har affødt blandt muslimer herhjemme, som i udlandet.

Den 13. april i år sagde en talsmand, Ahmed Yousef, for terrororganisationen Hamas i et interview: "Vi kan godt lide hr. Obama og vi håber han vinder valget." Derpå kom grunden til Hamas's støtte: "Han har nemlig en vision om at forandre Amerika."

Tidligere i denne måned gav Libyens stærke mand Muammar Gaddafi en støttetale i, hvilken han kaldte Barack Obam en "bror" og udtrykte sit håb om at han ville "forandre Amerika fra ondskab til godhed og at Amerika ville etablere forbindelser der vil gavne det selv og andre folkeslag, især araberne." Han sagde også:

"Alle mennesker i den arabiske og islamiske verden og i Afrika hylder denne mand. De bød ham velkommen og bad for ham om at han må få succes og de har måske også været med til at give lovlige bidrag til hans kampagne for at han kan vinde præsidentskabet i Amerika."

Nation of Islam's leder Louis Farrakhan udbrød følelsesladet "denne unge mand (Obama) er hele verdens håb om at Amerika vil forandre sig og blive en bedre nation." Han gik videre med at sige, at Obama "kunne vise sig at blive den der kan løfte Amerika op fra hendes fald." I en anden optræden fastslog Farrakhan at Obma "repræsenterer håbet om at USA vil forandre sig til det bedre."

Den prominente ægyptiske journalist Yasser Khalil skrev fornylig "Barack Obama er repræsentant for et fænomen der har tiltrukket sig global opmærksomhed og tryllebunder muslimer overalt på jorden." Han bemærker at "dette niveau af støtte til en amerikans præsidentkandidat er hidtil uset i den muslimske verden" og observerede at "store dele af den muslimske befolkning er fascineret over valget og er blevet ihærdige fans af Senator Obama."

Muligheden af, at Obama bliver præsident fylder muslimerne verden over med et stort håb, som det kan ses af hyldesterne og de glødende støtteerklæringer de strør om sig med overfor ham. Mere bemærkelsesværdigt er det dog at deres begejstring synes at være knyttet til fromhed. De meste radikale muslimer forekommer at være hans mest ihærdige støtter.

Spørgsmålet er, hvad skyldes dette fænomen. Hvad er det med Barack Obama der er så fængende for den islamiske psyke?

Nogle har foreslået at Obama må være en hemmelig trosudøver og at muslimerne på en eller anden måde kan se dette. Der er imidlertid ingen bevis på dette. Alt tyder på, at Barack Obama ikke er nogen hemmelig muslim og indtil der er helt håndgribelige beviser der viser det modsatte er sådanne insinuationer i bedste fald modsatrettede.

Det der er tiltrækker islamister til Obama er ikke at de nødvendigvis ser ham som hemmelig sympatisør, men de fornemmer at hans syn på verden - og især hans syn på Amerika - nogenlunde svarer til deres eget.

For at finde ud af, hvorfor de føler således er det nødvendigt at gå tilbage til dengang Obama indledte sit kandidatur. Mange vil huske den dag han lancerede sit bud på præsidenttitlen i marts i år. Obama fremstillede sig selv som en meget religiøs mand. Tidligt i kampagnen var det Obamas tro der faktisk var et af hans vigtigste punkter. Formålet havde to formål: at afvise enhver mistanke om at han var en muslim og at appellere til kernevælgerne. Det var derfor Obama talte om sin kristne tro så åbent og med begejstring. Ved at holde den frem foran sig håbede Obama også, at gøre det ingen moderne Demokrat siden Carter havde gjort - at kapre en betragtelig del af de evangeliske stemmer.

Han følte sig overbevist om at han kunne gøre det fordi han havde en beretning der ville appellere til den specifikke vælgergruppe. Det var historien om en rodløs ung mand der fik en "blev født igen" oplevelse og derpå indledte en personlig rejse ledt af ånden gennem sit engagement med en lokal kirke.

Helt central i den beretning var præsten Jeremiah Wright, Jr., den mand som Obama kaldte sin faderfigur. Det var Wright der førte Obama gennem omvendelses oplevelsen og holdt øje med hans personlige og åndelige vækst i de tyve år der fulgte. I sine bøger identificerer Obama Wright som den person der har haft den største indflydelse i hans liv og refererer til ham som sin mentor, sin guide og sin fortrolige. Det var titlen på en af Wrights's prædikener Obama benyttede som titel på sin anden bog -- The Audacity of Hope -(Håbets frejdighed) -- en talemåde der senere er blevet en slags hovedtema i hans præsidentkampagne.

Men så den 11. marts 2008 midt i en ophedet Demokratisk primærvalgsperiode dukkede en høst forstyrrende video op med præsten Jeremiah Wright. Stående på talerstolen i sin kirke talte han om sit land og det han sagde chokerede næsten alle der så det. Wright beskrev Amerika som en nation, hvor rascime og udnyttelse var gået grassat. Han påstod at vores styre er et hensynløst, korrupt system der undertrykker herhjemme og udøver terror i udlandet. I prædikenen der blev holdt blot fem dag efter terrorangrebene den 11. september sagde jeremiah Wright:

• Vi bombede Hiroshima, vi bombede Nagasaki og der udryddede vi langt flere end de tusinder i New York og Pentagon og vi blinkede dårligt nok ... og nu er vi indignerede fordi de ting vi har gjort i udlandet nu overgå os selv i vores egen forhave. Amerikas kyllinger steger i deres eget fedt.

I en gudstjeneste to år senere sagde Wright at vor "regering løj i dokumentationen og regeringen lyver stadig idag." Derpå konkluderede han:

• Dette af Gud forbandede Amerika! ---det står i Bibelen -- for at dræbe uskyldige! Gud forbande Amerika, for at behandle vore borgere som værende ikke mennesker! Gud forbande Amerika lige så længe som hun forsøger at handle som om hun er Gud, og i overmod!

Videoerne sendte chokbølger ikke blot gennem dette land, men også rundt omkring på jorden, der nøje havde holdt øje med Amerikas historiske valg. Og skønt de fleste klarttænkende mennesker var i oprør var der en gruppe der reagerede med glæde. Den gruppe var islamisterne, især dem med radikale tanker for med Wrights skældsord hørte de netop de syn på Amerika som var deres eget.

Ligesom Obama's rollemodel tror de radikale islamister at Amerika er et uretfærdigt, morderisk og undertrykkende styre der udnytter befolkningen hjemme og myrder løs i udlandet. De er også enige med Wright i at 11.09. var en velfortjent straf for al den ondskab som USA har påført verden. Hvad kunne være bedst opsummere deres følelser rettet mod dette land end Wright's "Må Gud forbande Amerika!?"

Islamisterne har med stor fryd budt den vrede og veltalenhed velkommen som den førende præsidentkandidats mentor har fremholdt USA. Hele skuespillet har uden tvivl ramt noget velkendt for Wright's prædiken - med hans ondsindede udfald mod USA - ligner mere, i indhold og farver, det de hører i en moske i Saudiarabien, end det der sædvanligvis tilbydes i en kirke i det amerikanske Bibelbælte.

Men selvom de radikale islamister glæder sig da viste det sig at blive alvorlig krise for Obama. Den alvorligste krise i hans politiske karriere og en der næsten skyd hans præsidentforhåbninger i sænk. Til at begynde med argumenterede Obama for, at Wright's udtalelser var taget ud af deres sammmenhæng og blev benyttet i et spil for at overbetone dem. Men da det blev afsløret som usandt ændrede Obama taktik. Han hævdede at han personligt aldrig havde hørt Wright tale som han gjorde, og at han intet vidste om hans faderfigurs voldsomme anti-amerikanisme.

Det er meget klart en løgn og en afskyelig løgn. Hvad man end kan sige om Barack Obama, så er han dog ikke dum. En Harvard uddannet advokat som gentagne gange har vist sin intelligens og snuhed under sin kometagtige opstigning til national heltestatus. Det er fuldstændig ubegribeligt at han ikke kendte til trosbekendelserne hos den person som var hans fortolige i næsten 20 år. Wright forsøgte jo heller ikke at skjule sine synspunkter, men kastede dem åbent i grams fra prædikestolen i sin kirke. Alligevel vil Obama have os til at tro, at han var den eneste i menigheden der ikke vidste noget som helst om Wright's foragt for sit fædreland.

Obama's påstand om, at de to aldrig diskuterede politik er endnu en åbenlys løgn. Vi kan være temmelig sikre på, at politik var et emne der jævnligt indgik i deres samtaler, eftersom både Obama og Wright er gennemført politiske personer. Barack Obama er selvfølgelig en professionel politiker. Jeremiah Wright er politisk aktivist i en religiøs forklædning.

Spørgsmålet er i sin substans ikke om Obama kendte til sin præst anti-amerikanisme, men om i hvilken udstrækning han var enig. Her er der al mulig grund til at tro, at han var enig i langt det meste.

For at forstå, hvorfor skal du stille dig selv et par spørgsmål. Ville du holde fast ved en mand som din faderfigur, hvis du ikke også delte hans syn på verden? Ville du udpege ham som den person der har haft den største indflydelse på dit liv? Ville på holde fast på ham som en rollemodel og mentor?

Hvis vi tager udtalelserne fra disse to mænd for pålydende - Wright's udfald fra talerstolen mod Amerika og Obama's beundring for sin præst som han har skrevet om - da kan vi helt sikkert konkludere, at ikke alene kendte Obama til Wright's holdninger mod Amerika, men at han er af samme mening som ham. Med andre ord, kendsgerningerne fører til den uundgåelige konklusion, at Obama foragter Amerika ligesom hans faderfigur gør.

Obama har meget forståeligt benægtet dette. Wright, derimod har udstillet sig selv i sin tale til the national Press Club i april i år da han sagde at Obama's benægtelser blot var en politisk forståelig handling:

• "Politikere siger hvad de siger og gør hvad de gør baseret på muligheden for at bliv valgt, på grundlag af slagord og baseret på stemningsrapporter. Præster og forkyndere siger hvad de siger fordi de er præster.....Jeg gør det som præster gør; han gør det som politikere gør."
  

Dette var virkelig bemærkelsesværdigt eftersom Wright havde indvilliget i at udtale sig med den underforståelse, at han ville forklare sig for nationen. Men han, ærlig talt, følte sig åbenlyst så krænket over Obama's bedrag, at han nægtede at spille med længere.

Hvis nogen anden kandidat blev fanget i en lignende situation da ville han blive tvunget til at forlade politik i vanære. De samme medier, der jagtede Sarah Palin's gamle præster med ihærdighed, overså en anden 'gejstlig' der fortalte dem at hans protege delte hans had til Amerika. Denne fiasko ved at afsløre en præsidentkandidat som den anti-amerikanske radikale han er, vil helt sikker gå over i historien som en af de mest ulækre episoder i mediernes bedrageriske handlemåder. Hvis det ikke havde været for mediernes skjul af sagen da ville Barack Obama blot have været en flov fodnote i annalerne om de amerikanske præsidentkandidater.

Dette bringer os tilbage til islamisterne. Ikke som de uvillige blinde medier, da kan de nemlig udmærket se, hvad Barack Obama handler om, hvilket er grunden til at de er så begejstrede for muligheden af at han bliver præsident. Deres entusiasme er forståelig for intet kan fremme deres sag så effektivt som en mand i spidsen for den amerikanske regering, hvis synspunkter om Amerika svarer til deres egne. For Islamisterne vil en sejr til Obama være som sendt fra Gud.

Vi har ofte en tendens til at nægte at sige sandheden eller blot tænke på den, fordi sandheden kan være skræmmende og ækel. Kendsgerningerne i denne sag taler for sig selv og vi må og skal møde dem helt åbent. Hvis vi ikke gør det vil vi før eller senere betale prisen. Den pris kan være meget dyr, fordi Barack Obama og han medkompagnoner vil føre til - hvis de får muligheden - alvorlig skade på det land de foragter. Islamisterne og alle de der hader Amerika kan klart se dette og glæder sig over muligheden.

De som er tvivlende vil vi stille et sidste spørgsmål. Kan du finde et enkelt eksempel på, når man ser bort fra kampagnen, hvor Barack Obama eller nogen af hans nærmeste samarbejdspartnere har sagt noget godt eller rost deres land?

Selv i deres ærligste øjeblikke da har de der er nærmst Barack Obama - fra hans rollemodel Jeremiah Wright til den ikke angrende hjemlige terrorist Bill Ayers til hans egen hustru - udtalt deres foragt mod Amerika langt oftere, end deres kærlighed og værdsættelse for landets dyder.

Tænk på dette mens du lytter til Wright's glødende foragt for USA og de ekstreme islamisters hyldest, samtidig med de afventer udsigten til en Præsident Barack Hussein Obama, en mand de kalder deres broder og ven.

http://www.americanthinker.com/2008/09/why_islamists_cheer_for_obama.html

Obamas krig mod sort Amerika

Barack Obama’s krig mod Sort Amerika

Afro-amerikanerne kommer til at betale for deres stemme på Obama

Andrew Walden

Spørgeundersøgelser viser at de fleste afro-amerikanere vil stemme på Barack Obama den 4. november. At benytte denne mulighed for at vælge en sort er fristende. Men sorte amerikanere kommer at betale prisen og Obama's handlinger vil give en helt klar antydning af, hvad prisen bliver. Obama og hans kumpaner har en lang tradition for at hente profitter ud af fonde, hvis formål er at hjælpe sorte. De formodede gavnlige virkninger kan kun opvise et formål, nemlig at føre Obama frem politisk.

The Boston Globe fra den 27. juni fremviste tusinder af de såkaldte 'billige boliger' bygget i Chicago af entreprenører med støtte af staten Illinois og forbundsregerings skattemidler under ledelse af Barack Obama. Affald og kloakslam flyder i mange af husene; andre er udbrændte, med taget faldet sammen. På grund af ejerne, der kan knyttes til Obama's kampagne, og deres mangel på vedligeholdelse er mange af husene nu skrevet på listen over nedrivningsejendomme.

Tony Rezko, både syrisk og amerikansk statsborger - der meget tidligt gik ind i Obamas pengeindsamlings kampagne og skaffede 200000$ - renoverede hundredevis af "billige" beboelsesejendomme i området omkring Obama's State Senate distrikt og nægtede derpå at bestyre dem. Rezko står nu overfor at blive dømt i adskillige bedragerisager for at give og modtage bestikkelse og hvidvaskning af penge. Hans ejendomme står nu til nedrivning.

Valerie Jarret er senior rådigver for Obama's præsidentkampagne og medlem af hans økonomikomite. Jarret er også CEO af Habitat Co. - direktøren for to store ejendomskomplekser i Chicago, herunder 504 lejligheder i Grove Parc i Obama's distrikt. Begge ejendomme er blevet overtaget af forbundsregeringen og er nu så nedlsidte at de står overfor nedrivning. The Globe peger på fire andre byudviklere, med forbindelse til Obamas kampagne, der har profiteret af staten og forbundsmidler og derpå tillod de renoverede bygninger meget hurtigt af forfalde og overlod beboerne til mus og rotter og til at gå midt i affald.

Ifølge the Globe:

Nogle af beboerne i Grove Parc siger de er rasende over at Obama ikke bemærker deres problem...mange af lejerne har været støtter og vælgere i mere end et årti. "Ingen bør leve sådan som vi gør, og der er ingen der gør noget ved det," sagde Cynthia Ashley, der har boet i Grove Parc siden 1994....

Som statens senator var den Demokratiske præsidentkandidat medforfatter til en lov i Illinois der har skabt en ny skattefradragsmulighed for boligentreprenører. Som US senator har han lagt pres på for at få forøgede subsidier. Og som præsidentkandidat har han ført kampagne på et løfte om at skabe et Affordable Housing Trust Fund (Billige Boliger Fonden) der skulle give byudviklerne op til 500 millioner dollars om året.

De seks byudviklere har personlig bidraget med over 170000$ til Obma's forskellige kampagne og indsamlet langt mere.

Rezko stjal også båndlagte midler. Arab American Media Services rapporterer:

I 1997 vandt Panda Express retten til at påbegynde en lukrativ forretning ved O'Hare International Airport under byens økonomiske program der sætter midler af for minoriteterne, og som fører tilsyn med store kontrakter med selskaber der ejes af kvinder, afro-amerikanere eller hispanics. Byen belønnede en 10 årig kontrakt med O'Hare Airport til Crucial Inc. i 1999, som byen troede var ejet af en afro-amerikaner, Jabir Herbert Muhammad, søn af den nu afdøde Elijah Mohammad.

Elijah Mohammad var leder af Nation of Islam til sin død i 1975. Jabir Herbert Muhammad blev anklaget i 1999 af bokseren Muhammad Ali for uretmæssig brug af hans navn i forbindelsen med Muhammad ASli Fonden. Rezko var direktør for fonden.

Michelle Obama er også med i hele spillet. Hendes 317000$ om året indkomst fra public relations jobs indbefatter, at University of Chicago Hospital skal fremstå positiv i medierne. Men Michelle holder ikke inde her. Hun stod i spidsen for en bestræbelse for at få fattige sorte patienter ledt bort fra hendes fancy hospital og ind på lokale klinikker.

Ifølge Washington Post fra 21. august:

Reservelæger var imod Michelle Obama's plan, som et brud på centerets forpligtelse overfor samfundet. En meningsmåling viste at en lille men ihærdig gruppe af mennesker allerede anså hospitalet for at være elitens hospital, som værende arrogant og i besiddelse af mangel på "kulturel empati" overfor nabolagets økonomisk underbemidlede South Side beboere. Nogle læger i fokusgrupper benævnte de lokale sundhedsklinikker som "fuldstændig utilstrækkelige"

Quentin Young en læge fra South Side beskrev lægecentrets niveau til velgørenhed (for de nødlidende) som værende "latterligt." Young der er kendt i Chicago for at have været Martin Luther King juniors personlige læge, er formand for Health and Medicin Policy Research Group, med base i Chicago der er talsmænd for en sundhedsreform. Young betragter sig selv som en af Barach Obamas allierede da han var lovgiver for staten.

"Det er forkasteligt," sagde Young om fordelingsprocenterne. "De er velsagtens, hvis ikke bedrageriske, så i det mindste drager de fordel af offentlige støttemidler. Vi så gerne at der blev givet mere end et minimum. Behovet er tilstede."

Som ansat som rådgiver ved hospitalet om, hvordan man holder de sorte ude er - David Axelrod, Obama's hovedstrateg i kampagnen. Lægecentrets formand? Slumejendomsbesidderen Valerie Jarrett.

Det eneste eksempel fra Barack Obama's på ledelsmæssig erfaring er Chicago Annenberg Challenge. Bill Ayers var med til at skrive ansøgningen om det formidable krav der gav 150 millioner dollars fra Annenberg Fonden. Barack Obam blev valgt som formand for bestyrelsen. Sammen uddelte de 150 millioner dollars til uddannelsesprojekter fra 1995-1999. Pengene gik til dusinvis af aktivister der er dygtige til at pege på forholdene i de sorte samfund og som bruger disse forhold til en retfærdiggørelse for at modtage støttepenge.Mike Klonsky, tidligere generalsekretær for det pro Peking Kommunist Parti (Marxistisk-Leninistisk), modtog adskillige store pengemidler til sine Lille Skole Værksteder, et Ayers projekt.

Den undersøgende journalist Stanley Kurtz forklarer den 23 september:

Mr. Ayers er grundlæggeren af de "små skoler" bevægelsen (kraftigt hjulpet af CAC), hvor individuelle skoler bygges op omkring specifikke politiske temaer der skal lære eleverne at "stå op imod problemer med ulighed, krig og vold." Han tror at læringsprogrammerne skal være en slags "modstandslommer" overfor et undertrykkende system. (Hans læreruddannelsesprogram blev også støtte af CAC.) Formålet er, siger Mr. Ayers i sin Teaching Toward Freedom, at "undervise mod undertrykkelse," mod Amerikas historie af ondskab og racisme og derved gennemtvinge social forandring.

Vurderinger af Annenberg Fonden selv og et uvildigt bureau konkluderer at the Challenge var i det store og hele en fiasko. Men det var en kæmpesucces med at overføre midler til Ayer's og Klonsky's radikale medkumpaner.

Ayer's er ikke kun en radikal socialist der er blevet rig på offentlighedens bekostning. Chicago Tribune klummeskriveren John Kass beskriver den 11. oktober, hvordan Obama's mentor Richard Daley støtter "Chicago metoden" fra 60'ernes aktivister. Marilyn Katz, SDS's såkaldte "sikkerhedschef" under optøjerne ved Det Demokratiske Partikonvent i 1968 er nu en PR kender for Obama's kampagne. Katz, allerede fed og tilfreds af masser af forretninger i byen har netop fået en 5 millioner dollars kontrakt med Chicago by - selvom borgmester Daley afskediger 1000 medarbejdere, heraf mange sorte.

Mange peger på Obamas forbindelser og rødder som en Saul Alinsky organisator. Men langt mindre anerkendt er det, at Alinsky organisationsmetoder samtidig danner basis for Daley maskineriet. Daley-Alinsky forbindelsen blev beskrevet af Hillary Clinton i en afhandling i 1969, (side 22.)

Aktivisternes skrigen "racisme" har faktisk spillet en hovedrolle i offerrolleindstillingen hos de sorte der blev husejere under låneskandalesvindelen. Venstrefløjen var engang imod de såkaldte "lånehajer" der udnyttede finansielt umodne husejere i byen. Men da ACORN på Obama's foranledning intervenerede med regulativer for bankerne, skiftede de side og begyndte at bruge deres indflydelse på at presse bankerne til at udlåne penge til lånere der ikke have mulighed for at betale tilbage.

Trykket nedefra passede til trykket oppefra. Fannie Mae's Franklin Raines og Fannie Mae formand Jim Johnson - alle benyttede de stok og gulerodsmetoden for at vinge bankerne til at overføre flere og flere subprime lån til lånere der ikke kan betale tilbage. LA Times rapporterer den 9. september, at Obama står som nummer 1 på listen over modtagere af politiske donationer fra Fannie mae og Freddie Mac's bestyrelsesmedlemmer.

Resultatet: Huspriserne blev kunstigt oppustet og mange sorte der blev lokket til at låne for at betale de oppustede priser mister nu deres hjem. Andre forført til at optage unødvendige lån kan miste deres hjem som de engang ejede som betalte. Nu er mange sorte byområder fyldt med forladte ejendomme. De konkursramte tidligere husejere vil have en kreditværdighed endnu værre end før og deres jobs er i fare som en effekt af krisen på Wall Street og Main Street.

Byen Cleveland, Ohio, der er hårdt ramt, lagde i juli sag an mod subprime krisens hovedmænd. Ifølge PBS's Bill Moyers, "Byen påstår at Clevelands mange konkurser var 'det eneste mulige resultat af, at det lokale marked blev oversvømmet med subprimelån."

De fleste politiske stjerner der kommer frem elsker at fremholde deres successer og evner når de stræber efter et højere embede. Obama er tavs om den behandling beboerne fik i hans hjemdistrikt, men den taler også for sig selv. Obama's metode er beregnet på at belønne aktivister direkte på bekostning af de de påstår de repræsenterer. Mens beboerne i Obama's tidligere State Senate Distrik 13 wader gennem affald og jager rotter bort er Obama's fornemme Hyde Park område en komfortabel rede for Ayers og mange andre støtter af Obama's system. Den nuværende finanskrise peger hen på den pris der skal betales af afro-amerikanern og af alle amerikanere, hvis Obama's system overføres på national skala.

Andrew Walden is editor of the Hawai`i Free Press in Hilo, HI, and may be reached at andrewwalden@email.com.