Flere holdes som slaver i dag end nogensinde før

Mark J. Perry

I sin fremragende bog The Thomas Sowell Reader, som jeg kan anbefale på det kraftigste giver Thomas Sowell indsigtsfulde kommentarer om slaveri i kapitlet “Fordrejet Historie.” 

Den mest tragiske kendsgerning ud af mange om slaveriets historie er den mest forbløffende for en amerikaner i dag, at selvom slaveriet fandtes over hele verden og det i årtusinder, var slaveriet som institution ingen steder et kontroversielt problem før det 18. århundrede.

Mennesker af alle racer og hudfarver blev holdt som slaver - og holdt andre som slaver. Hvide mennesker blev stadig købt og solgt som slaver i Osmannerriget, og det i årtier efter at Amerikas sorte blev sat fri. 

Alle hadede ideen om at være holdt som slave, men kun få havde betænkeligheder ved at holde andre som slaver. Slaveriet var som sådan ikke en udfordring, heller ikke blandt intellektuelle, og langt mindre blandt politiske ledere. før det 18. århundrede. Kun i Vestens civilisation blev slaveriet et problem. 

Blandt de som vendte sig mod slaveriet i det 18. århundrede var George Washington, Thomas Jefferson, Patrick Henry og andre amerikanske ledere.

Man kan forske i det 18.århundrede eller Mellemøsten uden at opdage nogen sammenlignelig afvisning af slaveriet der. Men hvem er det der forhånes i dag og udsættes for kritik? Amerikanske ledere i det 18. århundrede. 

Af beslutte at slaveri er forkert var langt lettere end at gøre op med hvad der skulle gøres med de millioner af mennesker fra et andet kontinent, af en anden race, og uden historisk forudsætning for at bo som frie borgere i et samfund som det I United States, hvor de udgjorde 20% af befolkningen..

Ud fra privat korrespondance hos Washington, Jefferson og mange andre er det tydeligt at deres moralske forkastelse af slaveriet var uden forbehold, men den praktiske løsning på hvordan det skulle håndteres gjorde dem til dels handlingslammede. Således gik der mere end 50 år.

I 1862, ankom et slaveskib fra Afrika til Cuba - en krænkelse af forbuddet mod international slavehandel, og the U.S. Navy tilbageholdt det. Mandskabet blev fængslet og kaptajnen hængt i the United States - trods den kendsgerning at slaveriet stadig var lovligt på det tidspunkt i Afrika, Cuba og i the United States. Hvad kan vi udlede af det? At det at holde slaver blev betragtet som en vederstyggelighed. Men hvad skulle man gøre med de millioner af mennesker der allerede var slaver - det var ikke lige så oplagt. 

Spørgsmålet, udfordringen blev endelig afgjort ved en krig (620000 Civil War ofre). Et liv gik tabt for hver sjette frisat menneske (3,9 millioner) Måske var det eneste løsning. Men vi må ikke forestille os i dag at det var en let løsning- eller at de som skulle gøre op med dilemmaet i det 18. århundrede var nogen særlig slemme skurke, især ikke med tanke på at de fleste ledere og de fleste mennesker rundt om i verden ikke anså slaveriet som noget forkert.

I september 2003 udgaven af National Geographic var en artikel om de millioner der stadig holdes som slaver rundt om i verden netop nu. Men hvor er den moralske indignation over det? 

Ifølge artikelen i National Geographic med titlen“21st Century Slaves“:

Der er anslået 27 millioner mænd og kvinder og børn i verden der er slaver - deres bevægelsesfrihed er stærkt begrænset, de er tvunget til at arbejde, de kontrolleres gennem vold, eller behandles som var de en vare eller ejendom. 

Således er der flere slaver i dag end det antal der kom fra Afrika gennem de fire århundreder med transatlantisk slavehandel (anslået 11 millioner samlet, og cirka 450000, eller cirka 4% af det antal blev bragt til the United States)

Den moderne ‘handel’ med mennesker, ved ulovlige stoffer og menneskehandel (traficking) på globalt plan - og ødelæggelsen af masser af liv, er enorm

MP: God pointe, Dr. Sowell — hvor kan man se den moralske indignation ved denne interessante kendsgerning??

https://www.aei.org/carpe-diem/thomas-sowell-on-slavery-and-this-fact-there-are-more-slaves-today-than-were-seized-from-africa-in-four-centuries/

Diskrimination og uligheder II

Walter Williams

Min forrige klumme diskuterede Dr. Thomas Sowell's nyeste bog Discrimination and Disparities, der er en udvidet og revideret udgave af en tidligere udgave. I denne anbefaling vil jeg fokusere på et af de bedste kapitler med titlen “Sociale visoner og menneskelig konsekvenser.”

Sowell udfordrer den tilsyneladende uovervindelige fejlslutning, “at gruppe resultater i menneskelig formåen kunne synes at være lige, eller i det mindste sammenlignelige eller tilfældige, hvis der ikke, på den ene side var nogen forudfattede interventioner, eller på den anden side genetiske forskelle.” Men usammenlignelige statistikker over påvirkning er ‘på mode’ blandt akademikerne,hos advokater og domstole som bevis på diskrimination. 

Sowell giver eksempler på sorte der udgør helt op til 70% af NFL og AFL spillere i professionel fodbold. Sorte er i den grad overrepræsenteret blandt stjernespillerne, men næsten ikke eksisterende blandt field goal kickers og punters. Måske er den eneste grund til at der ikke lægges sager an mod teamejerne den, at det er de samme personer der ansætter running backs og goal kickers. Man kan så spekulere over om nogen har overvejet den mulighed, at de professionelle sorte spillere ikke ønsker at være punters og field goal kickers?

Forskellige sociale klasser opfostrer deres børn på hver deres måde. Studier har påvist at børn hvis forældre var meget opmærksomme, talte mere med dem, brugte flere ord per time klarede sig bedre end børn hvis forældre er på velfærdsydelser. Studier viser at ‘professionelle’ forældre brugte “mange flere ord og varierede ord ...flere sammensatte sætninger, flere datids- og fremtidssætninger ...Andelen af bekræftende ord i forhold til negative ord var Seks til En hos forældre der havde arbejde og uddannelse.” Som kontrast benyttede familier på velfærdsydelser ord der var nedsættende i forholdet 66%: Ord som “Lad være,” “Stop!”, “Hold op!”, og “Hold kæft!”

Sowell spørger sarkastisk om vi så skal tro at børn der opfostres på så forskellige måder, mange år før de skal i arbejde hos en arbejdsgiver, før de skal ansøge om at gå på college, eller rodes ud i kriminalitet har samme egenskaber, muligheder, orientering og begrænsninger?

Forkæmpere for socialt retfærdighed ignorerer de mange forskelle der har yderst lidt med diskrimination af gøre, men til gengæld har en enorm påvirkning af resultaterne. Alder er en af faktorerne. Median aldersforskelle mellem grupper, undertiden på et årti eller to vil have en enorm virkning på resultaterne af de grupper man observerede. Medianalderen for amerikanske jøder er lidt over 50 år og for Latinos 28. Alene på medianalderen vil man være overrasket over signifikante forskelle i indkomst for grupperne og andre forskelle relateret til alder.

Sowell siger at en enkel, ikke slående forskel kan udgøre en kæmpe historisk forskel i hvad mennesket kan udrette. I 1840’erne oplevede Irland en kartoffel hungersnød. Kartofler var den vigtigste føde for irerne. Hungersnøden førte til at en million døde og 2 millioner flygtede. Den samme variant af kartoffel blev dyrket både i Irland og USA - hvor høsten ikke slog fejl. Årsagen til hungersnøden i Irland kan spores til en gødning der blev benyttet på begge sider af Atlanten. Forskellen var at gødningen indeholdt en fungus, svamp, der stortrivedes i det mildere og mere fugtige klima i Irland, men ikke i det varmere, mere tørre klima i Idaho og andre kartoffeldyrkende områder i USA. Den lille forskel var årsag til en massiv menneskelig tragedie.

En forskning udført at afgangselever på  National Merit Scholarship fandt frem til at førstefødte børn bestod eksamener langt oftere end deres yngre søskende. I USA og andre lande, som Storbritannien og Tyskland var de førstefødtes IK højere end deres yngre søskende. Sowell spørger om den ulighed mon ikke eksisterer blandt mennesker med de samme forældre, opvokset i de samme husholdninger, så hvorfor skulle man forvente anderledes resultater andre steder?

Moralsk set neutrale faktorer, såsom høst der slår fejl, fødselsrækkefølge, geografiske forhold, og demografiske eller kulturelle forskelle er blandt de årsager til at økonomiske og sociale præstationerb der ikke passer på “eksperternes” forudfattede holdninger. 

Konklusionen i Sowell's nye bog, Discrimination and Disparities, er at den indholder en rigdom af data og analyser der gør tankegangen hos politikere, akademikere, juraeksperter og dommere til barnagtigt sludder.

https://www.frontpagemag.com/fpm/273702/discrimination-and-disparities-ii-walter-williams

Hvem får lov at låne - diskrimineres der?

Hvem får lov at låne - og diskrimineres der?

Thomas Sowell 

                

Hvad betyder det at blive “nægtet adgang.”?

                

Politikerne synes at have en særlig forkærlighed for ord der har modsatrettede betydninger, derfor hører vi en masse af sådanne ord i valgår.                                          

“Adgang” er et af disse ord. Politikerne synes konstant at komme for at redde mennesker der er blevet nægtet “adgang” til kredit, college eller hvad som helst. 

Men hvad betyder det sådan helt konkret?

Det kunne betyde at en eller anden myndighed udefra blokerer dig fra det du mener er din ret, Eller det kunne betyde at du bare ikke har hvad der nu kræves for at du kan få det du begærer.

Lad os tage et personligt eksempel. Michael Jordan blev basketball stjerne - og en meget rig mand. Jeg er ikke blevet nogen af delene. Var det så fordi jeg blev “nægtet” adgang til at spille basketball.?

Alle der oplevede mig som teenager der forsøgte at spille basketball kan fortælle at jeg var meget heldig, hvis jeg ramte noget som helst og da slet ikke kurven.

Per definition havde jeg lige så meget “adgang til NBA ligaen som Michael Jordan. Ingen blokerede mig. De behøvede ikke blokere, fordi jeg da ikke forsøgte at remme kurven - eller komme i NBA.

Når man tager en skelnen mellem eksterne og interne årsager i overvejelse til at man ikke når sit mål, se det ville være med til at klargøre betydningen af ordet “adgang.” Men en sådan tydeliggørelse ville smadre det politisk brugbare i ordet - sammen med regeringsprogrammer og initiativer som ordet bruges til at retfærdiggøre.

I årevis er politikerne og medier gået helt bersærk over den kendsgerning af forskellige gruppe har forskellige godkendelses muligheder for at optage realkreditlån. Dette brugte man så til at vise at nogle racer blev nægtet “adgang” til disse lån, og især adgang til lån med den laveste rente.

Ingen stillede spørgsmålet: “Nægtet adgang” efter hvilken definition?

Politiske korsfarere tøver ikke med at definere ord. Deres skingre retorik lader formode at ekstreme barrierer var problemet. Og det betød så igen at en regerings intervention var løsningen, for at gøre op med de ‘onde’ og levere “social retfærdighed” (endnu et udefinerbart udtryk).

Da statistikkerne så viste at sorte blev afvist til konventionelle realkreditlån i dobbelt så stort omfang som hvide, så blev det halmstrået for de som siger at “adgang” var problemet og at racediskrimination var årsagen. Da denne holdning passer så fint på de eksisterende fordomme i mange boligområdet - ja hvad mere kunne man så ønske sig?

Andre statistikker påviste imidlertid, at hvide der blev afvist til realkreditlån var dobbelt så mange som amerikanere med asiatisk baggrund. Hvis man skulle benytte samme argumentation så ville det lade formode at der var racediskrimination over for hvide af banker der så i store træk ledes af hvide.

Men denne usandsynlige konklusion dukkede aldrig op, fordi den anden statistik sjældent kom frem i lyset i de førende medier, selvom begge statistikker var fuldt brugbare og kunne findes samme sted.

At offentliggøre den sidste statistik ville i sandhed underminere hele det moralske melodrama i medierne og som det politiske korstog er med baggrund i.

Statistikker om kreditvurderinger hos mennesker af forskellig race så man også yderst sjældent. Gennemsnits kreditvurderinger af hvide var højere end gennemsnits kreditvurderinger af sorte amerikanere og gennemsnits kreditvurderingen af amerikanere med asiatisk baggrund var højere end gennemsnitskreditvurderinger af hvide.

Men at fremlægge alle disse kendsgerninger for offentligheden og sige: “Vi rapporterer, I bestemmer” ville muligvis ende med at offentligheden konkluderer at banker og andre finansielle institutioner foretrækker at låne til individer der ville kunne betale lånet tilbage. 

Noget som også ikke kommer frem i mediernes historier er at mange, om ikke de fleste af de som låner ud faktisk aldrig have mødtes fysisk med de mennesker der ansøgte, men ud fra de papirer der blev indleveret afgjorde man så hvem der kunne låne. 

Lige “adgang” fører ikke automatisk til lige resultater hverken i låneinstitutioner eller i basketball eller nogen andre steder. Men ord som “adgang” har ført til megen politisk succes og megen økonomisk katastrofe - hus lånemarkedet er blot et eksempel.                                 

                         

                  

Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution, Stanford University, Stanford, CA 94305. His website is www.tsowell.com. To find out more about Thomas Sowell and read features by other Creators Syndicate columnists and cartoonists, visit the Creators Syndicate Web page at www.creators.com.

http://spectator.org/archives/2012/06/27/a-political-glossary-part-ii/1

Social retfærdighed - kontra arv og miljø

Social retfærdighed - kontra arv og miljø?

                        

Thomas Sowell 

                

At skelne mellem kosmisk retfærdighed og social retfærdighed er mere end blot en semantisk sofistikeret pointe.                 

                                         

Hvis der var en “Hall of Fame” for politisk retorik ville frasen “social retfærdighed” fortjene en fremtrædende plads. Den har det ypperste potentiale i politiske slagord, og betyder så mange forskellige ting for mange forskellige mennesker.  

Med andre ord, hvis du er politiker kan du få masser af mennesker med forskellige fastlåste holdninger til at være enig med dig når du træder frem og fremfører den “sociale uretfærdigheds” noget uigennemskuelige overordnethed. 

Dommer Oliver Wendell Holmes sagde at et godt slagord kan stoppe tankegangen i 50 år. Frasen “social uretfærdighed” har stoppet mange mennesker fra at tænke i mindst 100 år - og det fortsætter.

Hvis nogen fortalte dig at Land A havde mere “social retfærdighed” end Land B, og du havde alverdens statistik til rådighed, hvordan ville du så afgøre, hvorvidt Land A eller Land B havde mere “social retfærdighed? Kort fortalt, hvad betyder frasen i praksis - hvis den har en præcis mening?

I politiske og ideologiske diskussioner er emnet sædvanligvis om der er en form for social uretfærdighed. Selv om vi kan være enige om at der en vis portion uretfærdighed, hvad gør så denne social?

Helt sikkert bliver de fleste af os frastødt af tanken om at nogle mennesker er født ind i fattigdom, mens andre er født med ekstravagant luksus - hver af dem sådan set uden skyld og uden egen medvirken. Hvis dette er uretfærdighed - er den så også social betinget?

Babyen født i dyb fattigdom kunne tilhøre en familie i Bangladesh, og den med overvældende rigdom kunne tilhøre en familie i Amerika? Hvor skal fejlen for denne ulighed eller uretfærdighed placeres? Er der nogle specifikke samfund der er årsagen til dette? Eller er det blot en af de ting i verden som vi ønsker skal være helt anderledes?

 

Hvis det er en uretfærdighed, er det uretfærdigt fra et eller andet kosmisk perspektiv, en uretfærdig skæbne frem  for nødvendigvis en uretfærdig politik, institution eller samfund.

At skelne mellem kosmisk uretfærdighed og social uretfærdighed er mere end blot en sofistikeret fin pointe. Når vi engang anerkender at der utallige tilfælde med utallige uligheder kan vi ikke længere belejligt formode, at så kan enten årsagen eller kuren findes i regeringen hos et specifikt samfund. 

Enhver der studerer geografi i dybden kan se at forskellige folkeslag og nationer aldrig har den samme udsigt til fremskridt som resten af menneskenes familie. Mennesker der lever i isolerede bjergdale har i århundreder i fremskridts henseende haltet efter mennesker der lever i travle havnebyer, hvor nye produkter og nye ideer konstant strømmer til fra hele verden.

Hvis du studerer historien sammen med geografien er du nærmest tvunget til at anerkende at der aldrig har været nogen realistisk chance for at alle mennesker kan have de samme egenskaber og muligheder -- selv om de alle blev født med det samme potentiale og selv om der ikke var nogen sociale uretfærdigheder.

Jeg spurgte engang en klasse med sorte college studerende om hvad de mente ville ske med en sort baby født i en ghetto og med de samme hjerneceller som Albert Einstein?

Der var mange meninger - men ingen i klassen mente at en sådan baby ville vokse op og blive Einstein nummer 2. Nogle lagde skylden for dette på diskrimination, mens andre igen anså at den sociale sammensætning var alt for stor en hindring til at kunne overvindes.

Hvis diskrimination nu er hovedårsagen til at en sådan baby ikke har nogen, eller ringe chance for at opnå store intellektuelle gennembrud så er det noget samfundet er årsag til - en social uretfærdighed. Men hvis hovedårsagen er, at det omgivende miljø kun tilbyder en smule tilskyndelse til at udvikle det intellektuelle potentiale, og der er mange ting der leder væk fra det mål, så er det en kosmisk uretfærdighed.

For mange år siden fandt et studium af sorte voksne med høj IK at de alle beskrev deres barndom som “meget ulykkelig” oftere end andre sorte voksne gjorde. Der er kun lidt politikeren kan gøre ved det - udover at holde inde med at lade som om at alle problemer i de sortes samfund har deres oprindelse i andre samfund.

Lignende principper kan anvendes rundt om i verden. Enhver gruppe må leve med, døje med, den lange skygge af kulturel arv - og ingen politiker eller samfund kan ændre fortiden.

Men de kan holde inde med at føre folk ind i blindgyden med vrede mod, og at lægge skyld på andre mennesker.

En bedre fremtid kræver ofte interne forandringer der svarer sig langt bedre sig end at pleje mystikken ved ens egen gruppe eller ved “social retfærdighed.”                                  

                                 

                  

Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution, Stanford University, Stanford, CA 94305. His website is www.tsowell.com. To find out more about Thomas Sowell and read features by other Creators Syndicate columnists and cartoonists, visit the Creators Syndicate Web page at www.creators.com.

http://spectator.org/archives/2012/06/28/a-political-glossary-part-iii

Mennesker der ønsker at føle sig betydningsfulde skader andre

Mennesker der ønsker at føle sig betydningsfulde skader andre                        

 Thomas Sowell 

                

"Halvdelen af den skade der begåes i denne verden skylde mennesker der ønsker at fåle sig betydningsfulde.”                

Intet andet steds er politisk retorik mere skammeligt - eller farligere - end ved de ‘fromme’ navne politikere giver den lovgivning de vedtager- Det måske mest fornærmende eksempel er den såkaldte "Indian Child Welfare Act," der ufølsomt ofrer de indianske børns velbefindende.

Gennem tiden, og igen og igen er børn med amerikansk indiansk herkomst blevet adopteret i familier der ikke har denne herkomst, og er pludseligt blevet, med loven i hånden, taget fra de forældre de altid har kendt og overdraget til et eller andet fjerntliggende indidanerreservat for at leve blandt fremmede i en verden de intet kender til.

Du kunne måske mene at synet af fortvivlede, desperate og grædende børn i en retssal, der kalder på mor og far mens de under tvang fjernes fra dem som har sørget for dem i årevis ville kunne være med til at de som stod for fjernelsen ville tænke sig ekstra grundigt om. Sker ikke! Børn blive rhelt rutinemæssigt ofret på the Indian Child Welfare Act’s alter.

Barnet kan være to eller 12 år gammelt. Men de lovlige rettigheder hos en biologisk slægtning og stammemyndighed overtrumfer barnets velbefindende. selv hvis den biologiske slægtning aldrig har haft noget med barnet at gøre.

For nogle år siden besøgte formanden for the Civil Rights Commission en pige på 14 år der var blevet fjernet fra hendes adoptivforældre og nu boede i et indianerreservat, hvor hun i den grad mistrivedes. Men da historien kom frem blev vreden ikke rettet mod de som havde smadret denne piges liv, men på det medlem af the Civil Rights Commission der havde vovet at trænge ind på indianerreservatets ‘hellige jord.’

Noget lignende er sket med sorte børn der er vokset op hos hvide forældre. Der er ingen

Congressional lovgivning i anvendelse i disse sager, men dogmatismen hos socialarbejdere og såkaldte sociale velfærds departementer kan føre til samme resultater. Det er imidlertid fraværet af en forbundslovgivning der gør det umuligt for dommere der besidder sund fornuft og anstændighed at forhindre lignende tragedier i disse sager.

Hvad ligger der bag sådan pervers racepolitik? Teorier, ideologier og formodninger om overlegen klogskab og moral. Det har været velkendt gennem århundreder at der er mennesker, især blandt intelligentsiaen, der elsker menneskeheden en abstrakt måde, men ikke er spor bekymret over hvad der sker med de virkelige ‘kød og blod’ mennesker der underlægges deres ‘smukke’ visioner og politik. 

Det burde være sådan at børn så vidt muligt bør få lov at vokse op i deres egen kultur. T.S. Eliot sagde, for lang tid siden:

"Halvdelen af den skade der begås i denne verden skyldes mennesker der ønsker at føle sig betydningsfulde. Deres hensigt er sådan set ikke at forvolde skade - men om det sker bekymrer dem ikke. Eller de kan ikke se det, eller de retfærdiggør den fordi de er så opslugt at den endeløse kamp med at mene de selv er rigtig gode mennesker.”  

Men alle os andre skal være på vagt overfor deres retorik. Desværre er the Indian Child Welfare Act ikke den eneste lovgivning hvis effekter er modsat  dens overskrift.

Obama administrationen introducerede en lovgivning kaldet the "Employee Free Choice Act." Hvad skulle den opnå? Smadre arbejderes frie valg -  om de ønsker at blive repræsenteret af en fagforening.

The National Labor Relations Act fra 1935 gav arbejderne ret til hemmelig afstemning ved et forbundsregulativ, hvor de kunne stemme om de ville stå i fagforening eller ej.  Men da flere og flere arbejdere i de senere år har stemt for ikke at have en fagforening har fagforeningsbosser skubbet på for en lov der tillader denne beslutning at være offentlig - altså ikke hemmelig afstemning. Dette vill give fagforeningsorganisatorer lov til at bruge pres og tvang mod de som ikke ønsker at stå i fagforening.

Da fagforeningsbosser bidrog med både penge og arbejdskraft for at få Barack Obama valg kan det næppe overraske at han var villige til at ‘betale tilbage’ med the "Employee Free Choice Act."

Dog lykkedes det ikke at få loven vedtaget i Congress. Men præsident Obama opnåede noget af dens målsætninger ved at udpege pro- fagforeningsmedlemmer til the National Labor Relations Board, hvis regulativer så fik tiltet valgene til fagforeningernes fordel.

Hvis du sådan set er ligeglad med at se bagom retorikken for at få afklaret realiteterne så beklag dig ikke over dårlige love, eller endog degenerationen af lov til et tvangsregime over det som engang var et frit folk.                                          

                                 

                  

Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution, Stanford University, Stanford, CA 94305. His website is www.tsowell.com. To find out more about Thomas Sowell and read features by other Creators Syndicate columnists and cartoonists, visit the Creators Syndicate Web page at www.creators.com.

http://spectator.org/archives/2012/06/29/a-political-glossary-part-iv

Oversættelse af politikersnak

Oversættelse af politikersnak

Thomas Sowell

Det er forbløffende på hvor mange forskellige måder den samme ting kan siges, og dermed skabe helt anderledes indtryk. Et eksempel, da præsident Obama sagde at det vil tage lang tid af besejre ISIS, ja, hvordan er det anderledes end blot at sige han ikke vil gøre særlig meget, og det langsomt? Det er præcist det samme, blot med andre ord.

De som forsvarer administrationens politik kan så henvise til, hvor mange flyvninger som amerikanske fly har haft mod ISIS. Der har været tusinder af disse afgange, og det lyder jo meget imponerende. Men det som er langt mindre imponerende - og ganske symptomatisk - er, at ved de fleste af disse flyvninger har flyene ikke affyret et eneste skud eller smidt en eneste bombe.

Hvorfor? Fordi reglerne for indsats er så restriktive at i de fleste tilfælde er der ringe chance for at piloten får lov, medmindre omstændighederne er præcis rigtig, hvilket sjældent er tilfældet i krig.

Ydermere er de tusinder af afgange stadig kun en brøkdel at det antal afgange som fandt sted under Irak krigen, da amerikanske ledere var langt mere seriøse om at få krigen vundet.

Politik producerer en masse ord der kan betyde mange forskellige ting, når man tænker efter. Men politikerne stoler på den kendsgerning at mange mennesker ikke standser op og reflekterer over de mange ord.

Vi hører ofte at de forskellige problemer i de sortes samfund er “en arv efter slaveriet.” Den frase er udbredt blandt mennesker der stoler på de velfærdsprogrammer som begyndte at dominere regeringspolitik i 1960’erne.

At give skylden for nutidens sociale problemer på “arv efter slaveriet” er endnu en måde at sige, “Det er ikke vor velfærdsstats politik der gør at tingene er blevet værre. Det skyldes det som fandt sted i de tidligere århundreder.”

Ingen ville acceptere den form for afledning, hvis det blev sagt direkte. Men det udtrykkes så også ved en “arv efter slaveriet.”

Hvis vi nu var dybt oprigtige frem for at være politiske kunne vi se på kendsgerningerne. Var de problemer vi er så bekymrede over i de sortes samfund i dag lige så slemme i løbet af det første århundrede efter slaveriet eller i den første generation efter den virkelig store udvidelse af velfærdsstaten?

Hvad med børn der vokser op uden en far hjemme? I 1960 var det næsten hundrede år siden slaveriet var ophørt, og 22% af de sorte børn voksede op hos en enlig mor. 30 år senere var det så 67% af alle sorte børn der voksede op hos en enlig mor.

Hvad med volden? Op til 1960 var manddrabsraterne blandt ikke hvide mænd nede på 22% i løbet af et årti. Men i 1960’erne blev der pludselig lavet op på den gode udvikling, og raten skød i vejret til hele 76%. Velfærdsstatens vision var ofte del af en større ikke social vision der behandlede kriminelle lempeligt, mens politiet blev kritiseret.

Kun få er i dag klar over at ægteskabsraterne og deltagelse i arbejdsstyrken engang var højere blandt sorte end blandt hvide - alt dette i løbet af det første århundrede efter slaveriet. I årene derefter skete det det omvendte, for en stor dels vedkommende i kølvandet på at velfærdsstaten udvidedes - det begyndte i 1960’erne.

Endnu en ‘moderne’ frase der helt undslipper ethvert behov for bevis er “forskellig virkning” “ — en juridisk frase som er accepteret af Højesteret i USA, trods det den er helt tåbelig, når man tænker efter.

Når der er en standard for at blive ansat, forfremmet eller få adgang til college, kan nogle grupper opfylde den standard langt bedre end andre. En måde at udtrykke det på er at sige flere mennesker fra gruppe X opfylder standarden end fra gruppe Y. Men politisk korrekte mennesker udtrykker det samme ved at sige at standarden har en “forskellig virkning” på gruppe Y. Når først det er fremført således så er det standarden der er suspekt - og den som gav denne standard skal så bevise det modsatte - at han ikke er skyldig i diskrimination mod gruppe Y. Ofte er det vanskeligt at bevise noget, så den anklagede taber - eller standarden må sløjfes.

Tåbeligt? Nej der kræves meget kloge mennesker for at få noget sådant til at lyde sandsynligt. Men der kræves også mennesker der er holdt inde med at tænke, der således gør det muligt at slippe afsted med det.

Thomas Sowell

http://humanevents.com/2015/11/24/political-translations/

Lighedskampen 'Messiaser'

‘Ligheds’ kampen

Thomas Sowell

For et stykke tid siden skrev tyveknægte i England en besked på væggen i et hjem de havde plyndret. “RIGE SKIDERIKKER!”

De to ord indfangede hele ånden i den politiserede vision om lighed - at det er forkasteligt når nogen har det bedre end andre.

Det er naturligvis ikke den eneste betydning af lighed, men det er den altdominerende politiske mening i praksis, hvor økonomiske “forskelle” og “huller” helt automatisk behandles som “uligheder.” Hvis en race eller etnisk gruppe har en lavere indkomst end en anden så bliver det automatisk kaldt “diskrimination” af mange i politik, i medierne og akademiet.

Det har ingen betydning, hvor meget bevis der er på at nogle grupper arbejder hårdere i skolen, udretter mere, og bruger flere år på at uddanne sig, studere for at at opnå værdifulde egenskaber inden for medicin, videnskab, ingeniørarbejde. Hvis de økonomiske resultater ikke er ens, så behandles det som en forurettelse, og et tegn på et “uretfærdigt” samfund.

Retorikken hos kloge mennesker roder ofte rundt i den uigendrivelige kendsgerning at livet er uretfærdigt med påstanden om at en given institution eller samfund er uretfærdigt..

Børn der fødes i familier der lader dem vokse op med kærlighed og omsorg for at de kan opnå viden, værdier og disciplin der vil gøre dem til værdifulde medlemmer af samfundet har langt større chancer for økonomisk succes sammen med andre succeser i voksenlivet, end børn der er opvokset i familier der mangler disse kvaliteter.

Undersøgelser viser at børn hvis forældre har professionelle karrierer, bruger næsten dobbelt så mange ord per time med deres børn end arbejderklasseforældre - og adskillige gange så mange ord per time som børn i familier på velfærdsydelser. Det er således helt uundgåeligt at børn med disse forskellige baggrunde skulle få lige chancer for økonomisk succes eller andre succeser i voksenlivet.

Den fatale fejl der begås er imidlertid, når man indsamler statistik om ansatte i en særlig virksomhed eller anden institution behandler forskellene i ansættelsesvilkår, løn eller forfremmelse med  mennesker i forskellige grupper for dermed at vise at deres arbejdsgiver diskriminerer.

Alt for mange godtroende mennesker falder for den formodning at uretfærdigheden der udledes at de indsamlede statistikker er sand.

Værre er det at nogle mennesker falder for den ide, at politikerne rette op på livets uretfærdighed ved at slå ned på arbejdsgivere. Men når den tid kommer da et barn vokset op i forskellige miljøer skal i job, ja så er skaden allerede sket. .

Problemet for børn opvokset i familier og samfund der ikke forbereder dem på et produktivt liv er, at de dermed bliver en redningsplanke for politikere, advokater og forskellige sociale ‘Messiaser’ der står klar til at føre en voldsomt korstog, hvis prisen blot er god.

Mange i medierne og blandt intelligentsiaen er bare alt for parate til at være med på vognen, i lighedens hellige navn. Men lighed i hvad?

Lighed for loven er en fundamental værdi i et anstændigt samfund. Men lighed i behandling er ingen metode til at garantere lighed i udkommer.

Tværtimod, så er ens behandling med til at gøre gøre lighed i udkommer usandsynlig, da ingen i praksis er lig med en anden i hele raden af evner og egenskaber der kræves i det virkelige liv. Når det kommer til præstation, så kan den samme mand ikke præstere det samme på forskellige dage, og meget mindre i forskellige perioder af hans liv.

Det som muligvis er en spontan roden rundt hos den store offentlighed om de meget forskellige tolkninger af orden “lighed, kan blive en omhyggelig dyrket metode hos politikere, advokater og andre der er dygtige til retorik for at udnytte den forvirring til egen fordel. .

Uden hensyn til de faktiske sager om forskellige evner og belønninger til forskellige individer og grupper, så kræver politiske korstog en skurk der kan angribes - en skurk der ikke lige befinder sig i vælgerens familie eller samfund. Advokater skal også bruge en skurk de kan sagsøge. Medierne og intelligentsiaen er også tiltrukket af korstog mod ondskabens magter.  

Men uanset om det er et korstog eller en sag, så er en forvirret opfattelse af lighed formlen for en aldrig aflsuttede strid der kan flå et helt samfund i stykker - og det er allerede sket i mange lande.  

About the Author

Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution, Stanford University, Stanford, CA 94305. His website is www.tsowell.com. To find out more about Thomas Sowell and read features by other Creators Syndicate columnists and cartoonists, visit the Creators Syndicate Web page at www.creators.com.

http://spectator.org/articles/61382/%E2%80%98equality%E2%80%99-racket