Til kamp ved Tripolis kyster

Seth Grossman

Den 4. september 1804 sejlede Richard Somers og tolv andre, The Intrepid, et mindre skib fyldt med eksplosiver ind i Tripoli havn i Nordafrika. Deres plan var at antænde lunten, flygte i robåde og derpå betragte deres brandskib ødelægge fjendtlige krigsskibe der var opankret i havnen. 

Imidlertid eksploderede skibet før det var komet tæt nok på til at gøre skade eller for at Somers og hans mandskab kunne nå at komme væk. Dog inspirerede deres mod vore første Marines til at drage til “Tripolis kyster” og fortsætte kampen. De amerikanere, vandt verdens respekt og holdt amerikanerne sikre mod islamiske angreb i næsten to hundred år. 

Denne historie blev engang fortalt i skolerne og i populære bøger og skuespil over hele Amerika. Imidlertid er det nu ikke sådan mere, og er glemt. Historier der skildrer hvide kristne mænd som helte, og muslimer som slyngler kan ikke fortælles i “woke” Amerika. Hvis vi ønsker Amerika Great Again, skal vi endnu engang fortælle disse historier. 

Denne historie begyndte i 1783, da Amerika vandt sin uafhængighed fra England. Straks krigen sluttede sendte vi størstedelen af vor hær hjem og skilte os af med hele vor flåde. Amerikanerne troede ikke vi fik brug for dem. Vi havde ingen interesse i at angribe nogen, og vi formodede at ingen skulle have grund til at angribe os. Vi tog grueligt fejl. 

Straks amerikanere langt borte fra Amerika ikke længere blev beskyttet af flåden, diplomatiet og bestikkelser af Det Britiske Imperium, blev vore handelsfartøjer straks overfaldet af krigsskibe fra Marokko, Algier, Tunis og Tripoli i Nordafrika. Vore skibe og deres last blev stjålet. Deres passagerer og besætning solgt som slaver eller man krævede løsepenge. 

En af dem, Richard O’Brien, lykkedes det at sende et brev til Thomas Jefferson, dengang vor ambassadør til Frankrig. Jefferson fik arrangeret et møde i London med John Adams, vor ambassadør til England, og ambassadøren fra Tripoli. 

Her fortalte ambassadøren for Tripoli amerikanerne, “Det står skrevet i vor Koran at alle nationer der ikke anerkender profeten Muhammad er syndere. Det er den troendes ret og pligt at plyndre og slaveholde dem.” 

Jefferson og Adams opfordrede Congress til at bygge en flåde og bekæmpe dem. Imidlertid nægtede Congress. I stedet brugte man næsten 20% af budgettet på at betale bøder og bestikkelser for at få de tilfangetagne frigivet og indgå våbenhvile. 

I 1789, blev vi en nation med en ny Constitution. Da franske pirater i Det Caribiske Hav også angreb vore skibe i 1789, fik amerikanerne nok. Vi holdt inde med at betale bestikkelser og byggede en flåde. Den tyveårige Richard Somers var en af de første dr meldte sig.

Først bekæmpede vi og knuste de franske pirater. Derpå i 1801 sendt præsident Thomas Jefferson vor nye flåde til Nordafrika for at slås med Barbarerne og deres kongedømmer. Richard Somers fik en kommando over et krigsskib da han var 23 år. De fleste af de andre kommandører var lige så unge. 

I de næste tr år bekæmpede og besejrede disse unge amerikaner de fanatiske sørøvere der havde terroriseret europæiske skib og Europas kyster i århundreder. I 1804,bemrækede pave Pius VI at, “Amerika i sin ‘barndom’ havde gjort mere for at ydmyge de som angreb kristne fra Afrikas kyster end de europæiske magter havde gjort i årtier.” 

Men i sommeren 1804 beordrede herskeren over Tripoli sine krigsskibe til at undgå amerikanerne og holde sig sikre i hans havn. Han forventede at amerikanerne ville blive trætte af de lange rejser over havet og drage hjem. Det gjorde Richard Somers ikke. Han var nervøs for at Congress ville afslutte krigen uden at få ødelagt den sidste fjendtlige flåde i Tripoli. Han og hans søfolk blev enige om at hvis det skete ville al deres møje have været forgæves. Det er derfor Somers foreslog den risikofyldte plan om hurtigt at vinde krigen.

Beretningen om Richard Somers familie er ikke kun interessant. Den er også et opråb til “woke” Amerika.

Somers forfædre var Kvækere der flygtede fra forfølgelsen i England. Alligevel blev de hurtigt velstående i Amerika uden at måtte stjæle land fra de indfødte eller eje slaver. William Penn tillod ikke Kvækerne at bosætte sig på land som de indfødte amerikanere hævdede var deres medmindre de bevist at det land frivilligt var blevet solgt til dem for en rimelig pris. De fleste Kvækere var også mod slaveri, og udstødte enhver der ejede eller profiterede ved slaverr. 

Kvækere fik velstanden i Amerika i omdrejninger fordi deres skoler lærte både piger og drenge at læse, skrive, om historie, aritmetik og videnskab. Efter at have fuldført ottende klasse som 16 årig var de fleste bedre uddannet end de fleste i dagens high school og colleges. De fleste børn mestrede også en brugbar handelsevne i den alder.

Kvækere oprettede også enkle og sparsommelige regeringer. Deres eneste skat var på ejendom, jord. Kun “freeholders” eller landejere der betalte den skat kunne stemme om hvordan den skulle bruges. Alle beholdt det meste af hvad de tjente.

I kolonitidens New Jersey, som i det meste af Amerika, var alle frie til at bruge deres evner i enhver handel eller forretning de valgte. De skulle ikke betale afgifter, bestikkelser eller advokater for at få tilladelser fra regeringen som i det meste af Europa.

De fleste Kvækere var energiske og kreative. Udover landbrug og fiskeri byggede James Somers, en onkel til Richard, en dæmning over Patcong Creek. Således skabtes en dam ved hans North Field der gav vandkraft til hans savværk og kornmøller. George May byggede skibe ved Mays Landing, hans landingssted ved floden. Andre opvarmede mudder fra de nærliggende sumpe og moser, for brug til “bog iron” så søm, gryder, potter og værktøj kunne produceres.

At fortælle historierne om der liv og hverdag er lige så vigtigt som at fortælle historierne om krigshelte som Richard Somers.

https://www.americanthinker.com/articles/2024/09/to_the_shores_of_tripoli.html

 

 

Had til Rusland i historiens lys

DANIEL KLEIN 

Rusland og Amerika synes begge at “være kaldet af en hemmelig plan fra Forsynet om en dag at bære det halve af verdens skæbner.”  

De ord stammer fra 1835. De findes i slutningen af første bind af  Democracy in America af Alexis de Tocqueville. Franskmanden ser ud til at have haft fingeren på kosmos pulsen.

I dag i the United States, the United Kingdom, findes der en officiel og ekstremistisk offentlig holdning med had til Rusland. Kun få ved hvor langt tilbage i tiden det strækker sig.  

Her deler jeg citater fra blot et år senere, det vil sige fra 1836. Du afgør om citaterne forekommer passende som kritik af dagens had til Rusland.

I 1836 kom i Storbritannien en påstand i denne pamflet af Richard Cobden. På den første side med tekst stod der øverst: “En kur mod russofobi” 

Source

Cobden (1804–1865) personificerede den britiske  liberalisme i det 19. århundrede, i sine tekster, taler, organisering og tjeneste i Parliament i 24 år. Hans tid var en tid med had til Rusland. Han deltog ikke i dette had. Snarere argumenterede han for at “de eksisterende fordomme i det britiske folks sind mod den Magt ... er med baggrund i bedrag og misrepræsentation.” 

Source

Cobden konkluderer, “vi kender ikke ....en eneste grund, hvorpå vi i overensstemmelse med fornuft, eller retfærdighed kan gå i krig mod Rusland.” 

Source

Mere om pamfletten fra 1836 og en forkortet er tilgængelig her. Følgende uddrag hjælper os til at se, hvor langvarig hadet mod Rusland har været hos regerings eliten i anglosfæren: 

“Lord Dudley Stuart [giver] et alarmerende billede af den fremtidige vækst i den russiske dominans. Tyrkiet, ser det ud til, er den eneste bacille i det imperium der skal brede sig ud .. over Europa og Asien, og omslutte hvert folk og nation mellem Den Bengalske Bugt og Den Engelske Kanal!”

“Østrig og hele Italien vil blive opslugt som et måltid, Grækenland og De Ioniske Øer vil være biretter. Spanien og Portugal følger som desserter for denne Konstantinopels Dandolo; og Louis Philippe og hans imperium oversvømmes derefter med Bordeaux og Champagne.”

“De som forudser den ubegrænsede udvidelse af Rusland glemmer den uundgåelige vækst i svaghed der er en følge af den uforholdsmæssige ekspansion af territorial dominans ....(De er) blinde for de farer der der følger med forsøget på at inkorporere disse  besværlige, fjerntliggende og heterogene nationer.”

“Vi beskylder russerne for at være uophørligt tilbøjelige til at samle og stjæle. Men, samtidig har England været doven? Hvis Rusland i det sidste århundrede har plyndret Sverige, Polen, Tyrkiet og Persien, indtil hun er vokset uhåndterlig med omfanget af hendes bytte har Storbritannien i den samme periode røvet - nej det ville være en uhøflig frase - "udvidet grænserne for hans Majestæts besiddelser på bekostning af Frankrig, Holland og Spanien.”

“Vi der er svimle under den pinlige vægt af vore kolonier med den ene fod på Gibraltar Klippen og den anden på Kap Det Gode Håb - med Canada, Australien og Den Indiske Halvø... er ikke lige præcis den nation der skal prædike for andre folkeslag om den nationale overholdelse af det 8. bud!”  

“Vi skulle heller ikke, hvis vi indgår i en sammenligning af forholdene,  finde at metoderne, hvormed Storbritannien har forøget sine besiddelser, er mindre forkastelige end de som Rusland har tyet til med et lignende formål.” 

“Hvis den engelske skribent opfordrer til indignation over erobrerne af Ukraine, Finland og Krim kunne de russiske historikere så ikke også trylle ligeså smertelige reminiscenser om emnerne Gibraltar, Kap Det Gode Håb og Hindustan?”

“I løbet af de sidste hundrede år har England for hvert kvadratfod territorium annekteret af Rusland, ved magt, voldsanvendelse eller snyd selv tilegnet sig tre kvadratfod. 

“Vor historie i løbet af de sidste hundrede år kan meget vel kaldes tragedien ved “Britisk intervention i Europas politik;” hvor prinser, diplomater, rådgivere og generaler har været penneførere og aktører - folket, ofrene; og læren vil være til udstilling for eftertiden med 800 millioner i gæld:” 

“Vi er ikke mere forpligtet til at udøve hævn mod Rusland end vi er til at bevare freden og den gode opførsel overfor Mexico, eller til at tugte Ashantiernes ondskab.”

“Ikke intervention i andre nationer politiske affære ... fra det øjeblik dette princip bliver ledestjernen som, vor regering skal styre statens fartøj efter - fra det øjeblik vil det gode gamle skib Britannia sejle triumferende på roligt og dybt vand, og klippeskærene og stormene af udenlandske krige kan for evigt undgås.” 

“[George] Washington…der står som et testamente og arv for sine medborgere, påbød disse at de aldrig skulle blive fristet ved nogen tilskyndelser eller provokationer til at blive dele at Staternes ‘system Europa.’”

---

Published under a Creative Commons Attribution 4.0 International License
For reprints, please set the canonical link back to the original Brownstone Institute Article and Author.
Daniel Klein is professor of economics and JIN Chair at the Mercatus Center at George Mason University, where he leads a program in Adam Smith. He is also associate fellow at the Ratio Institute (Stockholm), research fellow at the Independent Institute, and chief editor of Econ Journal Watch.

• https://brownstone.org/articles/russia-and-richard-cobden-1836/

Hvad afslører nye dokumenter om JFK drabet?

 

Hvad afslører nye dokumenter om JFK drabet?

Robert Spencer 

Efter Tucker Carlson’s broadcast torsdag, hvor en CIA insider fortalte ham at han mente at bureauet var involveret i mordet på præsident John F. Kennedy, tweetede nevøen til den myrdede præsident, Robert F. Kennedy, Jr., “Den modigste nyhedsudsendelse i 60 år. CIAs mord på min onkel var et vellykket coup d’état som vort demokrati aldrig er kommet sig over. @TuckerCarlson.”

Slog CIA så John F. Kennedy ihjel eller hjalp man andre til at udføre det? Torsdagens frigivelse af over 13000 dokumenter relateret til drabet bringer os ikke meget nærmere et solidt svar end vi har til nu. Men RFK Jr.’s skråsikkerhed om udfordringen kommer ikke ud af det blå. Den grundlæggende kendsgerning at alle optegnelser stadig ikke er offentligt tilgængelig er mistænkeligt i sig selv. 

Frigivelsen af dokumenterne betyder at nu er 97% af materialet om drabet på JFK frigivet. Men hvad med de resterende 3%? Gamle Joe Bidens ‘rådgivere’ sagde i en udtalelse at “bureauer” - hallo - hvilke? - har bedt om at et “begrænset” antal dokumenter holdes tilbage. Udtalelsen forklarede at “midlertidig fortsat udsættelse til offentliggørelse af sådanne informationer er nødvendig for at beskytte mod en identificerbar skade på militærets forsvar, efterretningsoperationer, lovhåndhævelse, eller forhold med relationer til udenlandske nationer.”  

Hvilken skade ville kunne indtræffe for efterretnings operationer ved frigivelse af 60 år gammelt materiale, medmindre efterretningsagenturet , der krævede at dette materiale skulle holdes tilbage udmærket ved hvad det indeholder der vil have negative effekter på dets operationer i dag? Tilbageholdelsen af stadig flere dokumenter kommer selv efter the Mary Ferrell Foundation, der beskriver sig som “en non-profit organization engageret i ihærdige anstrengelser for at bringe tilgængelig og interaktiv historie til en ny generation af kritiske tænkere,” lagde sag an i oktober mod Old Joe og the National Archives, for at fremtvinge en frigivelse af de tilbageværende dokumenter vedrørende drabet. 

Vicepræsident for The Mary Ferrell Foundation’s, Jefferson Morley, som NBC News omtaler som “en ekspert i drabet og the CIA” bemærkede, “det er på høje tid at regeringen fik taget sig sammen og adlød ånden i,  og lovens bogstav,” henvisende til Bill Clintons befaling om at alle dokumenterne om JFK drabet blev frigivet 26. oktober 2017. “Dette drejer sig om vor historie og vor ret til at kende den.”  RFK Jr. kommenterede da saganlægget fra the Mary Ferrell Foundation blev indgivet. “Det var en monumental forbrydelse, en forbrydelse mod det amerikanske demokrati. Og det amerikanske folk har ret til at vide det. Loven kræver at optegnelserne frigives. Det er bizart. Det er næsten 60 år siden min onkel døde. Hvad skjuler de?” 

Ja hvad kan det være? Tidligere CIA agent Rolf Mowatt-Larssen sagde, “Det jeg tror er sket, kort fortalt, er at Oswald blev rekrutteret til et råt CIA plot. Denne gruppe af tre, fire eller fem skurke besluttede at deres opgave var at slippe af med Kennedy efter the Bay of Pigs og Cuba missilkrisen. De mente det var deres patriotiske pligt i betragtning af den trussel landet var underlagt på den tid, og deres synspunkter, der ville være mere hard-line eller mere radikalt anti-kommunistisk og mere politisk ekstrem.” 

Dette lyder som den sædvanlige indsats hos medierne for at lægge skylden på patrioter, og således skal man være noget skeptisk.  The Bay of Pigs hændelsen og Cuba missilkrisen viste faktisk at Kennedy var en radikal anti-kommunist om nogen; han kan være have været utilstrækkelig. At gå efter ham for hans uegnethed er ikke det samme som at indtage en hårdere linje end han gjorde om Amerikas holdning om kommunismen.

Men tanken om at CIA var involveret kan ikke blot afvises. Tilbage den 22. december 1963, præcis en måned efter mordet på Kennedy skrev tidligere præsident Harry S. Truman i the Washington Post “i nogen tid har jeg været foruroliget over den måde CIA er afveget fra sin oprindelige hensigt. Den er blevet operationel og til tider Regeringens forlængede arm. Dette har ført til uro og kan have forstærket vore vanskeligheder på adskillige eksplosive felter.” Han føjede til “Vi er vokset op som en nation der respekteret for vore frie institutioner og for vor evne til at holde fast i et åbent og frit samfund. Der er noget over den måde CIA har fungeret der kaster en skygge over vor historiske position og jeg føler vi har brug for at rette op.” 

Hvorfor mente Truman at det var nødvendigt at offentliggøre denne advarsel om CIA lige på det tidspunkt? Desuagtet hvad hans grunde kan have været blev der intet gjort for at reformere eller omstrukturere CIA. Nu efter vi har set CIA blande sig i regeringsforhold rundt om i verden, og efter  the Russian Collusion bedraget, og utallige andre indenlandske operationer der går ud på at sløre det amerikanske folks indsigt på mange områder er det så ikke ubestrideligt at CIA skulle have haft en hånd med i at få fjernet en siddende præsident. Hvis det er tilfældet burde CIA være lukket ned dengang, og hvis det viser sig at man var involveret dengang bør det lukkes ned nu, dog noget forsinket.

Det amerikanske folk har krav og brug for at kende CIAs rolle i drabet på Kennedy - ikke som sådan af historisk interesse, men for at få afgjort et vigtigt spørgsmål for vor nations fremtid i dag.

https://www.frontpagemag.com/rfk-jr-cias-murder-of-my-uncle-was-a-successful-coup-detat-from-which-our-democracy-has-never-recovered/

Che kommer på frimærke i Irland - en hån mod hans ofre

Vil Irland komme med et frimærke med Che på for at mindes hans ofre?

Silvio Canto, Jr.

Det er forbløffende hvad en film om en fyr der kører rundt i Sydamerika på motorcykel kan gøre for et rygte.

For få dage siden mindedes vi 50 årsdagen for Che Guevaras henrettelse i Bolivia. I går erfarede vi at Irland har besluttet at ære Che med et frimærke.

Her er fortællingen fra Lucinda Creighton:   

Guevara’s portræk ser muligvis godt ud på en t-shirt, eller et frimærke for den sags skyld, men selv ikke en hoben revisionisme eller blødgøring fra politikere kan fjerne den kendsgerning at han I KK E var de fattige og udstødtes mester og fortaler.

Han var en farlig nidkær person der oprettede en dødspatruljer til at torturere og myrde politiske modstandere. .

Hvis hans formål havde været at fjerne det fascistiske Batista regime ville han have standset da den mission var fuldført.

I stedet erstattede han og hans venner Fidel og Raul Castro et dødbringende og morderisk regime med et andet.

De har vist sig at være lige så blodtørstige som fascisterne de erstattede.   

Det er god nok!

Historien om frimærket går ud på at Che’s forfædre kom fra Irland til Argentina. OG??? Bliver han derved irer?

Her følger så resten af den besynderlige historie

Che var ikke en fyr der gik ind for “diversitet.” Hans citater driver af racisme og det vi i dag kalde “homofobi.” som Humberto Fontova gør opmærksom på.

Gad vide hvad Che ville mene om Irlands homoseksuelle premierminister? Det kommer vi aldrig til at vide med sikkerhed. Men vi ved dog hvordan Castro regimet behandlede homoseksuelle på Cuba, som der fortælles i  the Telegraph:   

Som andre cubanere, herunder nogle præster betragteds “afvigende ideologier,” homoseksuelle i 1960’erne der blev sendt til arbejdslejre for genuddannelse og “rehabilisering.”

Diskriminationen fortsatte i 1970’erne, hvor bøsser, i særlig grad kunstnere der var bøsser og forfattere blev vanæret eller i visse tilfælde tvunget i eksil.

Dette frimærke er en fornærmelse mod sandheden og især de mange der blev ofre for Ches metoder. Der er absolut intet positivt ved at sætte denne karl på et firmærke, medmindre du hader USA og ønsker at benytte hans portræt som symbol på det.

P.S. You can listen to my show (Canto Talk) and follow me on Twitter.

http://www.americanthinker.com/blog/2017/10/will_ireland_issue_a_stamp_remembering_ches_victims.html#ixzz4vH9FaTIR

Hvorfor kendte elsker Castro

Hvorfor kendte elsker Fidel Castro?

Fidel blev 90.  Alt for mange år med ulykker for cubanerne.

Humberto Fontova

"Fidel Castro er et geni" gispede Jack Nicholson efter et besøg hos den cubanske Führer i 1998. "Vi talte om alt muligt" pludrede skuespilleren videre. "Castro er en humanist, som Clinton, Cuba er bare et paradis!" Jack Nicholson har sagt noget lignende i snart mange år nu. Mange af hans kolleger i Hollywood følger efter.

"Socialismen virker. Jeg mener Cuba beviser det" (Chevy Chase).

"Castro er uselvisk og moralsk, en af verdens klogeste mænd" (Oliver Stone).

"Hvis du tror på frihed, hvis du tror på retfærdighed, hvis du tror på demokratiet, så kan du kun støtte Fidel Castro!" (Harry Belafonte).

"Det var en oplevelse for livet at sidde blot nogle få skridt fra ham (Castro)" (Kevin Costner).

"De otte vigtigste timer i mit liv," Steven Spielberg da han beskrev sin middag med Castro.

Samtidig med at han viste bogen "Fidel: Hollywoods Favorit Tyran" på sit TV show, kaldte Bill O'Reilly disse celebriteter for "Hollywoods halvhjerner."

Der kan dog være mere med disse kendte fortalere for en tyran, der fængslede flere af sine undersåtter end Hitler og Stalin, end blot den sædvanlige kendte tomhjernethed der ofte kendetegner kendte.

"Mit arbejde var at placere mikrofoner i deres hotelværelser," siger den højststående cubanske efterretningsmand Delfin Fernandez, der hoppede af. "Både kameraer og aflytningsudstyr. De fleste har ingen anelse om at de bliver overvåget når de er i Cuba. Deres personlige aktiviteter filmes på ordre af Castro selv."

Ifølge visse kilder har Havana netop passeret Bangkok som et verdensmekka for børnesex på grund af desperationen hos et fattigt og brutaliseret folk.

"Han (Delfin Fernandez) har ikke alene mødtes med nogle af de meste berømte mænd i verden" siger London Daily Mirror om den cubanske afhopper, "han har også spioneret mod dem og været vidne til nogle af deres mest intime hemmeligheder."

"Når den berømte person ankommer til hotellerne Nacional, Melia Habana og Melia Cohiba" siger Fernandez, "har vi allerede placeret aflytningsudstyr i værelserne med sofistikerede muligheder. Men ikke kun i værelserne, vi fulgte også de besøgende overalt. Undertiden alle døgnets 24 timer. De havde ingen anelse om at vi skyggede dem."

Den berømte spanske filmproducent Pedro Almodovar var et udsøgt mål for denne aflytning, men der kom intet af værdi ud af det for Castro. "Alle ved allerede at jeg er en maricon!(bøsse)" lo Almodovar overfor Castros pengeafpressere. "Så fortsæt i bare, til I falder omkuld."

"Fidel Castro er godt inde i disse bånd og videoer," siger Fernandez. "Især fra de virkelig berømte."

Selv ikke hans nærmeste "venner" er sikre mod aflytning. Det bedste eksempel er Castros "ven" gennem lang tid den Nobelpris vindende forfatter Gabriel Garcia Marquez. I det som kunne forekomme at være et rørende generøs udtryk for venskab gav Castro sin ven "Gabo" hans eget personligt (stjålne) hus i Havana. "Vi havde ombygget det lige før," husker efterretningsmanden Fernandez, "og vi installerede flere kabler til overvågningsudstyr end for de normale elektriske installationer. Vi optog alt på bånd! Fidel stoler ikke på nogen."

Castro topefterretningsfolk samles for at se optagelserne næsten som når Hollywood mødes til en premiere. "Hmmmm, disse scener er mere skandaløse, end i nogen af hendes film!" Fernandez husker en topefterretningsofficer sige og klukle mens han så natteudfoldelserne af en berømt spansk skuespillerinde.

"Nu forekommer det virkelig mig, companeros," kluklo Castros fortrolige mens han så sig om i værelset, "at denne senorita burde komme med mere respektfyldte kommentater om vort regime, ikke sandt?"

"Men berømte amerikanere har topprioritet hos det Castroske efterretningsvæsen," siger Fernandez. "Da det rygtedes af modellerne Naomi Cambell og Kate Moss skulle til Cuba, var rutineordre nummer et: 24 timers overvågning. Så fik vi en prioritetsplan," husker Fernandez, "fordi der var et rygte om at de ville dele værelse med Leonardo DiCaprio. Rygtet igangsatte en stormflod af aktiviterer og vi fik sat det mest sofistikerede udstyr op vi var i besiddelse af."

"Den amerikanske skuespiller Jack Nicholson var endnu en berømthed der blev aflyttet og filmet under hel hans besøg på hotel Melia Cohiba," fastslår Fernandez, som var ansvarlig for aflytningen.

Det viser sig dog , at i mindst et tilfælde har en besøgende dignitarer snydt Castros efterretningsvæsen. Ved sit besøg på Cuba i 1998, opdagede Pave Johannes Paul II's assistenter adskillige mikrofoner og andet udstyr og fjernede dem fra Hans Velærværdigheds hotelværelse.

Måske Castro har noget imod pavedømmet. De fleste husker det nok ikke, men i januar 1962 ekskommunikerede Pave Johannes d. 23. Fidel Castro fra den katolske kirke. Det forekommer sandsynligt når man tager i betragtning, at hundredevis af cubanske mænd og drenge råbte inden de blev nedskudt af Castor's henrettelsespelotoner "Længe Leve Kristus Kongen!"

Først kan det virke mærkeligt, at Hollywood topsælgeren Charlize Theron rejste til Cuba i 2007. og kom tilbage uden jubelsange om det stalinistiske regime der sædvanligvis flyder fra hendes kolleger efter sådanne besøg.

Nu voksede der vinger på svinene overalt

Under sit besøg på Cuba hjalp Theron med til at producere en dokumentarfilm ("Øst for Havana") om cubanske hip-hop kunstnere, en film der satte Castro regimet i et negativt lys.

Svinenes vinger begyndte at blafre og de nærmede sig startbanen.

På ABC's "Good Morning America" sagde Charlize Theron: "Jeg er overbevist om at den unge generation (på Cuba) begunder at sige, 'Ved du hvad? Det fungerer jo ikke. Vi er ikke glade. Vi vil have ytringsfrihed. Vi vil have lov til at rejse."

NU var alle svinene fra Bangkok til Stockholm i vild galop og slog helt vildt med vingerne mens de nærmede sig afslutningen af startbanen.

Under et opfølgende interview på CNN begyndte værten Rick Sanchez med at spørge Theron om manglen på friheder på Cuba. Theron afbrød sprøgsmålet med det følgende "Jeg vil hævde, at der en mangel på frihed i Amerika."

Pragtfuldt! -- Svinene overalt slog ørebøfferne ud og faldt langsomt til ro .

"Jeg mener at kunne huske," forklarede den Academy pris vindende skuespiller, "at for et stykke tid siden blev nogle journalister afskediget fra deres arbejde, fordi de på TV talte om, hvordan de havde det med krigen."

"Men mener du at manglen på friheder i Cuba kan sammenlignes med manglen på friheder i USA?" spurgte CNN's Sanchez.

"Nuvel, det vil jeg," svarede Theron. Nu er svinene helt op med at baske med vingerne gryntede tilfreds i henført opmræksomhed. "Jeg ville sammenligne de to ting," fortsatte Theron, "Ja, helt sikkert."

Centimeter fra afgangsbanens slutning slog svinene nu hovene i, og satte motorerne i bak og kunne sålede forblive på jorden. "Åh," smilte de tilfredst. "Nu ligner det noget, mere af det!" De kunne nu tilfredse gå tilbage til deres ædetrug.

Efter mange nætter med granskning og meditation har mit bedste hold af analytikere fundet frem til, at Charlize Theron sammenligner politikken hos et regime der fængslede flere politiske fanger end Stalins, med maskingeværer der nedskød hele familier for at forsøge at rejse ud af landet, der giver påbud (under fængselssstraf, eller nedskydning)om, hvad dets undersåttere må læse, sige, spise, tjene (såvel mængde som indhold), hvor de må bo, rejse eller arbejde - hun sammenligner det regime med en regering, hvor en privat virksomhed ejet af aktieindehaverne afskedigede nogle ansatte, fordi disse havde brudt virksomhedens grundregler.

OK, Cuba er et undertrykkende sted - men ikke mere undertrykkende, end det USA Charlize Theron har skildret. Lad os nu give hende noget tid. Som en politisk filosof står hun tilsyneladende ikke skulder ved skulder med Hollywoods bedste og klogeste lige nu. Hun ser ud til at kunne få en lovende karriere. Efter Hollywoods standarder forekommer hendes logik, skudsikkert.

Humberto Fontova is the author of four books including Exposing the Real Che Guevara. Visit hfontova.com.

Andre artikler af Humberto Fontova ved klik.