Læren fra Zoo - fangenskab er godt

Læren om et liv i sundhed fra en Zoo

De som holdes i bur nyder et længere og sundere liv.

Theodore Dalrymple

Lige siden World Wildlife Fund adopterede pandaen som sit varemærke har jeg følt mig lidt ubehagelig til mode, endog skyldig vedrørende zoologiske haver. Bør alle disse pragtfulde dyr virkelig holdes i små bure eller indelukker udstillet for det junk-food spisende publikum, der som ledige væsener står og stirrer mens de sover eller racer frem og tilbage, fordi de ikke har andet at lave (her mener jeg dyrene, ikke publikum)? Når jeg passerer en Zoo da kommer jeg halvvejs i tanke om nogle linjer af William Blake: Tigrene skinner klart, hele himlen i oprør over at rødkælken er i bur, - og så videre derud af.

Her den anden dag, af grunde som er såvel komplekse og alt for kedsommelige til at referere her, havde jeg om eftermiddagen lidt fritid tilovers i en forstad til Edinburgh, hvor byens Zoo tilfældigvis er placeret.

Jeg er glad for at kunne sige, som den påholdende ærværdige skotte jeg var den dag, at jeg fik 50% rabat på min indgangsbillet fordi vejret var slemt - sne overalt - og flertallet af dyrene, der er af tropisk oprindelse (faktisk ligesom mange af indbyggerne i mange af Europas bykerner), var gået indendørs til deres opvarmende kvarterer, hvor de imidlertid ikke er særligt synlige for de besøgende. Kun de Patagoniske søløver havde det pragtfuldt i deres isdækkede vandhul; selv isbjørnen, nu for tiden helt sikker vænnet til den dejlige komfort som den globale opvarmning har bragt til deres oprindelsesregioner, var trukket indendørs.

Jeg ved ikke hvor mange chimpanser de fleste Zoos har, men Edinburgh har vist temmelig mange. Jeg talte ni, mindst. De er underlagt detaljerede undersøgelser af primatologer der, fordi som vi ved, mennesket (i det mindst med DNA) er 99% chimpanse, og derfor kan man ved at observere chimpanser omhyggeligt fortælle en del om os selv. Mennesket er også 98% mus, selvfølgelig; selvom mennesket metaforisk set er 100% rotte.

Nok om det, men jeg så på chimpanserne der spiste deres porrer - der til min store overraskelse forekom dem som en favoritspise mere end noget andet - fik jeg pludselig en form for åbenbaring af lys og indsigt. En af chimpanserne, en hun, var 48 år gammel ifølge en af tavlerne der giver information om hele gruppen. Hun var i rigtig fin form, hvis man skulle bedømme hende ud fra udseendet, på ingen måde affældig eller gammel at se på og havde ikke brug for stok og rullator. Men chimpanser i den frie natur har kun en levetid på cirka 15 år; kun 7% af dem bliver 40.

Faktisk så havde jeg allerede bemærket at livslængden hos alle dyrene i Edinburgh Zoo var mere end det dobbelte af de som lever i det fri, og det fik mig til at reflektere. Fangenskab er altså rigtig godt for dyrene, i det mindste for de som kan holdes som sådan.

Nu er det jo en selvindlysende sandhed at alle dyr er skabt lige og begavet af deres Skaber med ufravigelige rettigheder, blandt dem retten til liv, frihed og søgen efter lykke. Men det kræver kun lidt eftertanke at vide at disse tre rettigheder i livet må være de primære, for uden dem er alt andet nul og niks. Det er himmelråbende åbenbart at man ikke kan være fri og søge lykken hvis man er død.

Dette må helt sikkert betyde, at hvis du er dyreelsker, da bør du forsøge fjerne ethvert dyr du ser i den frie natur og straks bringe det i fangenskab, i det mindste i Edinburgh's Zoo. At undlade at gøre det vil faktisk betyde at du dømmer det dyr til en tidlig grav. Dyret vil få bedre mad, have færre parasitter og vil blive beskyttet mod dårligt vejr, hvis du fanger det. Frem for alt, vil han og hun få langt bedre lægehjælp end i det fri.

Faktisk er de vilde dyr langt værre stillede end amerikanere uden sundhedsforsikring.

Hvad ville Blake skrive nu hvis han vidste dette?

A robin redbreast in the wild (En rødkælk i den frie natur)
Gets a Democrat all riled. (Vil gøre en Demokrat helt kulret)

Theodore Dalrymple

Pentagons selvvalgte blindhed

Pentagon's bevidste Blindhed

Andrew Bostom

Pentagon's 'reviderede' "analyse" af det jihad-inspirede massemord begået af en 'from' muslimsk officer ved Fort Hood er en skændsel. Den bevidste blindhed overfor selve essensen ved jihad vil påføre vore tropper stor skade.

Fornylig overværede jeg en høring (en foreløblig omtale af diskussionens indhold er tilgængelig her, med titen ""Til Vor store Fortrydelse") som kastede lys over en omdiskuteret detalje i Pentagons bevidste kapitulation overfor diktaterne af islamisk-korrektheds fortolkninger af jihad gennem forskellige Muslimske Broderskabs "konsulenter" i Forsvarsministeriet.

Skønt Forsvarsministeriet godtager den absurde apologetiske fortolkning af jihad som værende i sin værste form, "agressiv," og som en mission uden blodsudgydelse, der "stræber" på at fremme Fredens Religion - samtidig med at man nægter at se på jihads åbenlyse arv som en folkedrabskrigs doktrin, såvel i praksis som i teorien - er Pentagon's Muslimske Broderskabs rådgivere, trofaste overfor de ægte jihaddoktriner, en aldrig ophørende krig med propaganda og bedrag, der fortsætter med at udbrede jihadkrigen til deres muslimske stemmeberettigede vælgere.

Resultatet af denne forbavsende ætsende proces har været en bevidst underlæggelse af Forsvarministeriets politik til de ultimative mål af såvel kulturel som voldelig jihad - Islamisering. Med øjeblikkelig virkning er disse forvanskede, kriminelle negliserende "forholdsregler (rules of engagement)som Forsvarsministeriet har antaget, nu noget som skal overføres til vore tropper, der faktisk bekæmper den væbnede form for jihadisme. Dette sætter deres liv i fare helt unødvendigt, og af den helt forkerte "årsag" - nemlig alternative former for islamisering, såsom at støtte Sharia villige regimer, der uundgåeligt er fjendtligt indstillede overfor Vestens idealer og mål i Irak og Afghanistan. Den dødsensfarlige absurditet ved Forsvarsministeriets knæfald - og den onde, ødelæggende virkning på vore tropper - er selvindlysende i denne rapport og den medfølgende kommentar af Diana West:

Dette skulle ikke være sket der. Ifølge 'counterinsurgency' planen (COIN) da burde anti-US, anti-vantro vold bare ikke bryde ud i Garmsir, Afghansistan af alle steder. Men det gjorde den. Mindst otte afghanere døde i denne Helman Provins ved optøjer i denne uge inspireret af rygter om, at US tropper havde flået en Koran i stykker. Et sted mellem 'et tusind' (UPI) og adskillige tusinder' (New York Times) afghanere samlede sig på den centrale bazaar som svar på disse rygter. 'Taliban provokerede menneskene,' fortalte en afghansk politiembedsmand the Times. 'Dette er jihad; man skal ofre sig selv.'

Jihad? Hvad er jihad? Blandt, de ikke se, ikke høre om islam politikere i Vesten, er den islamiske krigsdoktrin en kode, et tabu, derfor udformes politikken ud af dumhed. Men tusinder af uuddannede afghanere ved nøjagtigt hvad Taliban mente. Ydermere handlede de derefter. Det var som at 'se filmen Blackhawk Down', fortalte en Marine sergent UPI, med den forskel at 'jeg var med. Min skytte blev ved med at råbe han havde målet i sigte, mennesker skød på os, men han kunne ikke skyde igen, fordi der var ubevæbnede mennesker iblandt dem.'

Den nuværende bevidste dumhed - og knæfald - i vort Forsvarsministerium står i skarp kontrast til den hæderlige tilgang, og de omhyggelige studier om jihad af C. Snouck Hurgronje. Som professor og hollandsk kolonitids embedsmand, var Snouck Hurgronje samtidig også en flittig og banebrydende lærd fra Vesten om Islam.

Han besøgte Arabien (1884-85) herunder et ophold i Mekka, mens hans han var forelæser ved Universitetet i Leiden (1880-89). Hurgronje's tobinds klassiske værk Mekka (1888-89) skildrer byens historie og går i detajer med Islams oprindelser, og traditioner og ritualer og de tidligste islamiske samfund. Oversat til engelsk som Mekka in the Latter Part of the 19th Century (1931), indeholder det andet bind mange detaljer om hverdagslivet i en islamisk kultur, og omhandler også den indonesiske muslimske koloni i Mekka.

Fra 1890 til 1906 var Hurgronje professor i arabisk i Batavia på Java. Han tjente også som rådgiver for den Hollandske Koloni Regering i arabiske forhold og i 1891 blev han sendt et år til Sumatra for at studere Acheh opstanden - emnet i hans to binds værk De Atjèhers(1892-94, udgivet på engelsk i 1906), hans etnografiske beretning om mennesker på Nordsumatra og et standard opslagsværk.

Snouck Horgrunje fortsatte med at være kolonirådgiver til 1933, men han vendte hjem til Nederlandene i 1906, hvor han var professor i arabisk og islamiske insittutioner ved Universitetet i Leiden til sin død i 1936. En opdagelsesrejsende, lærd, politiker og jurist som skrev store værker om islamiske emner og som også var gæesteprofessor i Ægypten (1911) og i USA (1914).

C. Snouck Hurgronje

Selvom han udviste den dybeste respekt for islamisk religiøst liv, så var Hurgronje, som lærd i islamisk doktrin og historie og hollandsk koloniembedsmand, indædt imod islamisk jihadisme. Han fastslog meget klart, at alle indlæringer med hensyn til de ortodokse, førende islamiske institutioner og etableringen af et Kalifat, burde forbydes i muslimske skoler. Men måske vigtigst var Hurgronje's "opskrift" grundlagt på en yderst omhyggelig gennemgang og undersøgelse, meget klarsynet og uvildig forståelse af islamisk doktrin, historie og kultur.

Det komiske ved dagens knæfald i Forsvarsministeriet når det drejer sig om jihad - som det kan ses hos, og fortolkes af General Stanley McChrystal - bliver meget tydeligt ved at sammenligne McChrystals og Hurgronje's udtalelser.

Det lyder helt unaturligt besynderligt hos en forhenværende "De Trofastes Kommandør." McChrystals uvidende, jihad tilpassede dawah (muslimsk prædiken) der fastholder at "oprørende krænkelser af principper i Koranen" inkluderer, for eksempel, "Taliban fortæller dem (de afghanske muslimer) at Koranen siger de skal bekæmpe Korsfarerne og de (afghanske muslimer) tror på dem."

Sæt så McChrystals bizarre, frustrerende apologetiske holdninger op mod Hurgronje's indsigt der er fremkommet gennem artiers studier af islam herunder feltarbejde i Indonesien, omhyggelige undersøgelser og da han skrev sin lærde værk The Achenese, en analyse af et jihad-inspireret muslimsk "oprør." Hurgronje har disse hovedbetragninger vedrørende jihaddoktrinen fra hans Mohammedanism (New York 1916, side 59):

....på den mest følelsesladede måde blev endnu en pligt lagt på de Trofaste; Jihad det vil sige, at man er klar til at ofre sit liv og ejendom i forsvaret af Islam,. Siden erobringen af Mekka i 630, underforstået, siden udvidelsen af den muslimske stats myndighed og magt ved hjælp af våben, først over den arabiske verden og snart efter Muahmmads død over hele verden, således som Allah giver sejren til sine kæmpere.

I The Acehnese, konkluderer Hurgronje,

...de fleste muslimer er helt og aldeles uvidende om detaljerne i jihaddoktinen. Men lige så længe blot en eneste muslimsk lærer af betydning ikke drømmer om at betragte disse love fra Middelalderen som afskyelige, samtidig med at en stor del af menneskene udstiller deres stærke tilbøjelighed til at genskabe forholdene som herskede for nogle århundreder siden, så længe vil det være umuligt, uanset hvor bekymrede vi er over det, at udelade jihad fra vore forholdsregler når vi skal komme med en dom over Islams forhold til andre religioner.

....reglerne i muhamdanernes (islamisk) lov der kontrollerer forholdet mellem de "trofaste" og de "ikke-troende" kan kun karakteriseres som humane...hvis vi som udgangspunkt har den forudsætning.... at kafirs (ikke muslimske vantro) er underordnet muslimerne i denne verden. Den lov erklærer det tilladeligt, i visse tilfælde, i andre anbefalelsesværdigt, og endog obligatorisk, at slagte vantro, eller at bortføre og slaveholde dem. Der er mange muligheder åbne for en muslim for at snyde individuelle kafirs eller en vantro regering uden at synde mod Gud. Under den Muhamedanske lov er religiøs frihed ikke tolereret når det drejer sig om sameksistensen af sandhed med falsk lære, og gudsdyrkelsen med hedenskab.

Vor ledelse af militæret - symboliseret ved godtroende, ovenud dumme mænd som McChrystal -- skal forkaste deres selvdestruktive, af Det Muslimske Broderskab nærede "forståelse" af Islam og genopdage visdommen, erfaringerne fra ærlige lærde i Vesten, som C. Snouck Horgrunje.

Er Koranen baseret på Bibelen?

Er Koranen baseret på Bibelen?

Koranen/Bibelen
Photo by: atemporelspirit

Muslimer vil gerne have at vantro skal acceptere to fælles særlige ligheder: Den ene er at Islam er en søsterreligion til Kristendommen og judaismen fordi Koranen har basis i Torah og i Evangelierne, og det andet, at Torah'en og Evangelierne som vi kender dem i dag er forfalskninger af den originale hellige tekst.

Indbyrdes siger muslimerne at Koranen er baseret på den originale, rene, uforfalskede "Tawrat" (Torah) og på den originale, rene uforfalskede "Injeel" (Evangelium), dele af den originale tekst kan man finde i Koranen, men de originale, uforfalskede versioner af evangelierne eksisterer ikke længere.

Så når muslimer gerne vil have kristne og jøder til at konvertere påpeger de at Islam blot er en udvidelse, et naturligt fremskridt, en fuldstændiggørelse af Bibelen. Ikke-muslimer bliver oplyst om, at muslimerne tror på de samme profeter, Abraham, Moses og Jesus, at at Koranen er den endegyldige afslutning af Guds ord, som åbenbaret i de gamle hellige bøger.

Således er bedraget: Til Bogens Folk (som jøderne og de kristne omtales), præsenterer Islam sig som blot endnu en Abrahamitisk tro, der deler deres fælles værdier og åndelige traditioner og som anerkender deres Hellige Bøger. Indbyrdes, betragter muslimerne Bogens Folk som stakkels forførte sjæle der tror på onde, korrupte, misvisende og uhellige tekster, og som skal, som enderesultat, blive enten overbevist om, at de skal have en muslimsk opfattelse eller de skal underlægge sig den og betale en skat.

Vantro af andre overbevisninger, såsom Buddhister og Hinduer har ikke valget om at holde fast ved deres tro og betale en skat; for dem er valget mellem enten at konvertere eller dø.

Når man derfor spørger en muslim, "Er Koranen baseret på Bibelen?" afhænger svaret af hvem der spørger. Hvis det er en vantro vil muslimen bedrage og svare "Ja." Hvis det er en muslim der spørger, så vi hans trosfælle fortælle ham sandheden og svare, "Nej."

I flere tilfælde har et antal muslimske læsere i emails truet mig fordi jeg omtaler islam som en voldelig religion på grund af passager jeg citerer fra Koranen. De advarer mig om, at der er voldelige passager også i Bibelen, og således kan jeg ikke anklage islam for at være en voldelig religion uden også at kalde Kristendommen eller Judaismen for voldelige religioner.

Her kan man bare se, de voldelige passager i Bibelen som de peger på er altså de ukorrumperede og originale tekster. Men hvorfor må jeg så ikke benytte det argument at de rene, originale Hellige tekster ikke indeholder voldelige passager?

Faktisk er jeg ligeglad med om Bibelen har barbariske vers. For 2000 år siden dømte Rabbier Lovene i Det Gamle Testamente som værende altfor barbariske og udelod dem af de jødiske love, særligt de som omhandlede dødstraf. Så mens jøderne har fornuft nok til at indse at Torah'em blev skrevet i en barsk og primitiv tid, og har brug for at blive omfortolket så de passer til de skiftende tider, da tvang Muhammad igennem, at de gamle barbariske tekster skulle skrives på sten - altså aldrig forandres.

Derfor vil muslimer i dag stene en kvinde for utroskab eller skære hånden af for tyveri og derpå bede den vantro ikke give skylden til islam, fordi, er det netop ikke lige det der omtales i Torah? Hvorfor anklage Koranen for vildskab når Bibelen er ligeså vild? Selvfølgelig er der en stor forskel: Moderne Jøder og Kristne stener ikke kvinder for utroskab og de skærer heller ikke hånden af tyven.

Civiliserede jøder og kristne ignorerer de barbariske dele af Bibelen; de som ikke gør det bliver sædvanligvis sat i mental forvaring eller i fængsel. Enhver amerikansk kristen eller jøde, der følger instruktionen om at dræbe et barn der er ulydig tvil blive kaldt psykopat og en morder. I muslimske kulturer er æresdrab de rigeur (nødvendigt ifølge traditionen). Det er en stor vanære at give et barn lov til leve som gifter sig mod forældrenes vilje, eller som er frafalden, eller som klæder sig som en vantro og så videre.

En kristen eller jøde der følger de brutale love i Bibelen kaldes selv brutal og bliver straffet efter loven. En muslim der følger de barske love i Koranen er på den anden side en retfærdig mand og belønnes efter loven som en sådan.

Fornuftige, sunde i sindet anstændige mennekser følger ikke de voldelige dele af Bibelen. Beklageligvis, skal 'fornuftige, sunde i sindet, anstændige' muslimer følge de voldelige dele af Koranen for ellers er de blasfemikere og skal straffes med døden.

Artikel fra plancksconstant.org

Source: Islam World

USA bør ikke kunne regeres - det var meningen

Meningen var at USA ikke skulle regeres

De som beklager at Demokraterne ikke kan få gennemført noget, ignorerer genialiteten ved Forfatningens foranstaltninger mod "et flertallets tyranni."

Adam Graham

Matt Yglesias fra Think Progress fik masser af skældud fra højrefløjen i sidste måned da han fastslog, at Amerika var blevet regeringsudueligt. Hot Air's Ed Morrisey sagde, at Yglesias ikke havde disse beklagelser da Demokraterne var i mindretal og obstruerede udnævnelser af dommere og socialreformen. Kim Pristtap fra Wizbang foreslog at Ygelsias skulle skrive beklagelser og undskyldninger til Obama for den forfejlede dagsorden.

Jo, Yglesias har været hyklerisk. Jo, Yglesias kom med undskyldninger. Ikke desto mindre havde han dog ret. Amerika er regeringsudueligt. Sådan har det været det meste af nationens historie.

Yglesias rammer præcist venstrefløjens problem, men han bør standses. Yaglesias og venstrefløjen beklager sig over bånd de er underlagt. De kan kan undvære 41 stemmer i Huset, og de har flertallet i Senatet, men de kan ikke gennemføre noget. Det er som om at en Genie ('ånd,') lægger planer imod dem for at bremse deres bestræbelser, og at der kræves helt umulige flertal for at opnå noget som helst.

En Genie har netop konspireret mod venstrefløjen, men deres fjende er ikke Karl Rove. Faktisk døde han for 173 år siden.

Ved at fremstille og lade som om, at det er systemet der er problemet da har Yglesias også identificeret systems Skaber som fjenden og det især James Madison. Men vore Forfatnings Fædre havde ikke planer om at frustrere nogen særlige grupper. De var bekymrede over et kæmpe spørgsmål: Hvordan forhindrer man en republik i at gå i forfald og til tyranni, som alle republikker har oplevet?

Mens Yglesias bekymrer sig om at minoriteten skader det Demokratiskeamokløb (stampede) bekymrede Madison sig om noget helt andet. I Federalist 51 skriver han:

Det er af største vigtighed i en republik, ikke kun at beskytte samfundet mod at de herskende optræder som undertrykkere, men at beskytte den ene del af samfundet mod den andens uretfærdighed...Hvis et flertal bliver enige om en fælles interesse, da vil minoritetens rettigheder være usikre.

Madison’s løsning var ganske enkel.

Mens al myndighed i den (samfundet) vil stamme fra og være afhængig af samfundet, da vil samfundet selv blive opdelt i så mange dele, interesser, og klasser af borgere, at individernes rettigheder, eller minoritetens, kun vil være udsat for lidt fare fra flertallets kombinationer af interesser.

Vi vil så gerne forestille os at vi kun har to fraktioner i Amerika: Republikanerne og Demokraterne; venstreorienterede og konservative. Sidste år fremviste, at vi har alle slags fraktioner indefor to-parti systemet. Der har været en masse snak om Blue Dog Democrats, (konservativt indstillede Demokrater), men kul staternes Demokrater er imod cap and trade (handel med CO2 kvoter) og Demokrater for livet (abort) støttede op om Stupak Amendment og garanterede, at præsident Obams retorik om Freedom of Choice Act (Retten til at vælge) blot forbliver tomme ord. Mere benhårde Demokater som Blanche Lincoln (Arkansas) og Mark Pryor (Arkansas) har vist ved ihærdige bestræbelser at være imod.

Vort Forfatningsmæssige regeringssystem arbejder og virker - men det arbejder for at beskytte friheden, ikke tillade de som har ønske om at deres dagsorden skal vedtages og det hellere igår end idag, skal få lov til at trampe på minoriteten. Madison advarede om et sådant system, ved at skrive:

"I et samfund udformet således at den stærkeste fraktion med lethed kan forene sig og undertrykke den svagere, der kan man sandelig sige, at anarki hersker som en naturlov."

Det bør siges, at fra tiden med Den Store Depression indtil valget af Ronald Reagan da var det langt lettere for venstrefløjen at "få tingene gjort." Demokraterne havde det absolutte flertal og kunne sædvanligvis få flere end tilstrækkeligt med stemmer til at få deres dagsorden igennem. Under perioden fra 1933-81, 48 år, kontrollerede Demokraterne begge Kongressens huse i næsten 44 år.

Demokraternes hegemoni tillod dem at presse Social Security, MediCare og Medicaid igennem. Det gav dem lov til at fylde retssalene med aktivister der skamløst udnyttede Forfatningen, ved at give venstrefløjen sejre, som de ellers aldrig ville have vundet uden forfatningens mulighed for amendments (tilføjelser) gennem statslovgivningen. Dette omfatter, at bøn blev fjernet fra skolerne, og abort når der var brug for det. Mens konservative Demokrater ville forhindre processen kunne de liberale altid finde ligesindede Republikanere, som Charles Mathias, John Chaffee og Jacob Javits for at få balancen til at skifte.

Siden 1980 har Demokraterne ikke haft supermajoriteten som de udnyttede i LBJ's og FDR's dage. De har færre senatorer som Mathias og Javitz som de kan manipulere for at få deres dagsorden godkendt. På samme tid, har Republikanerne ikke været i stand til at få deres mere ambitiøse sager vedtaget. Mere reglen end undtagelsen har en splittet regering været udfaldet.

Således er såvel venstre- som højrefløjen hæmmet af Forfatningen, som netop blev skabt for at forhindre forandring der gik imod friheden. Amerika er uregerligt fordi de Grundlæggende Fædre aldrig havde haft til hensigt at amerikanernes liv og levevis skulle styre fra en forbundshovedstad. Hamilton skriver i Federalist 45:

De magtbeføjelser der bliver givet af Forfatningen til forbundsregeringen er få og vel definerede. De som er tilbage i Staternes regeringer er adskillige og uden grænser.

Grundlæggerne ville kunne fortælle Yglesias og andre liberale, at hvis de ønsker at regere noget, da bør de regere deres egne Stater.

I en ideel verden da kunne vi afslutte denne klumme ved blot at genbekræfte Forfatningen. Men årene med venstreorienteret hegemoni har skabt problemer, der ved blot "at følge Forfatningen" og videre frem, ikke kan løses. For eksempel, er der mere end 44 billioner dollars i uunderstøttede obligationer til Social Security, MediCare og andre opgaver. Der er en giftig kulturkrig igang der føres af liberale advokater i New York og Californien - mennesker der ikke kan holde ud, at en dreng i Alabama beder i skolen eller en kvinde i Utah ikke kan få foretaget en abort hvis hun ønsker det. Blot ved at følge Forfatningen fra nu af repareres ikke på den skade der allerede er indtruffet. For konservative er udfordringen at overbevise store dele af befolkningen om at de skal støtte ikke kun vore kandidater, men vore holdninger.

Venstrefløjen kan meget vel surmule over uretfærdigheden i vort regeringssystem nu her, hvor de ikke kan få tingene til at gå i den retning de ønsker. Men konservative ved udmærket hvordan vort regeringssystem arbejder uden det fortvivler os.

Obamas mange løgne

Obamas løgne

John Ellis

Når politikere fanges i åbenbare løgne, vil deres tilhængere ofte benytte den gamle kliché: "Alle politikere lyver." Det i sig selv er en løgn: De fleste gør nemlig ikke. Selv blandt de som gør, er der enorme forskelle på vigtigheden og hyppigheden af løgnene: Det er helt tydeligt nu, at denne nation har et problem der er langtfra at være et 'rutineproblem' ved den form, skala og regelmæssighed, hvormed præsident Obama lyver.

Når politikere lyver forsøger de sædvanligvis at undgå at blive politisk skadet, eller de gør det for at fremstille sig bedre end de er. Bill Clinton løj (og han kom for Retten for det) for at redde sig fra ydmygelsen på grund af sit forhold til Monica Lewinsky. Hillary Clinton løj om at hun havde været under beskydning i Bosnien for at forbedre sin ikke-eksisterende udenrigspolitiske profil.

Richard Nixon blev tvunget ud af embedet fordi han løj om sin rolle og dækkede over et beskidt politisk trick.

John Kerry løj om sin kamperfaring i Vietnam, for at skjule det ry han har for at være anti-militær.

Barack Obamas løgne, derimod er langt mere omfattende, ætsende og ødelæggende, fordi de går direkte til hjertet i lovgivningen og regeringsførelsen og således underminerer de tilliden til regeringen. Hans løgne har en særlig udformning: Der forsøges nemlig at overbevise mennesker om, at de skal stemme på ham og hans politik ved kategorisk at forsikre dem om at de ikke behøver have nogen af de betænkeligheder som de giver udtryk for. Det løgnene i al væsentlighed står for er: Stol på mig! Støt mig i det jeg siger og jeg vil love Jer at de I frygter ikke sker! I hvert tilfælde er det dog snart blevet klart, enten, at han udmærket godt vidste, at det som offentligheden frygtede faktisk ville ske, eller at han afgav en sikker garanti for noget , som han ikke kunne indfri, eller at han faktisk ikke har til hensigt at opfylde det han lover.

Den samlede, akkumulerede vægt af Obamas bedrag er ganske overvældende:

* Under sin præsidentkampagne gav Obamas også gentagne forsikringer om at han ville skåne MediCare fra nedskæringer; men nu presser han på for at vedtage love der indbefatter drastiske nedskæringer i netop MediCare.

* For at få vedtaget sin første Stimulus Lov, forsikrede Obama os om, at 90% af de jobs som skulle skabes ville være i den private sektor; selvom han udmærket vidste de fleste af dem ville være i den offentlige sektor.

* Tidligt i hele Sundhedsreformdebatten forsikrede Obama os om, at han ikke havde sagt at han foretrak et enkelt betaler system; men der kan henvises til, at det lige præcis er det han har sagt.

* Obama gav vælgerne i primærvalgene en fast garanti om, at hvis han blev den nominerede hos Det Demokratisk Parti da ville han (ikke som Hillary Clinton) holde fast ved at kampagne finansieringen begrænses gennem offentlige midler; men ligeså snart han blev Partiets nominerede forkastede han det løfte.

* Under præsidentkampagnen kritiserede Obama tilstedeværelsen af tidligere lobbyister i Bush administrationen, og forsikrede højtideligt os om, at han ikke ville udpege nogen lobbyister i sin administration; da han da blev valgt fortsatte han med at udnævne endnu flere lobbyister end sine forgængere.

* Obama kritiserede størrelsen på George Bush's budgetunderskud og lovede at standse underskuddet, hvis han blev valgt; men han har allerede firdoblet størrelsen af underskuddet og fortsætter hensynløst med at forøge regeringens forbrug i millionklassen.

* Under kampagnen kritiserede Obama love i Kongressen for at være alt for lange og omfattende for enhver, ved at de var ulæselige og lovede at standse det; men de love han har ført igennem i hans første år er bemærkelsesværdigt meget længere (mere end 2000 sider)( se denne artikel på synopsis med titlen Lovsjusk), end de love han tidligere har kritiseret.

* Kandidaten Obama lovede at afslutte korruption og øremærkede midler, men i de love han har støttet i år, der der været endnu flere øremærkede midler end nogensinde før.

* Kandidaten Obama love os at CIA personale der har været med til afhøring af terrorister ikke ville blive retsforfulgt; men hans administration gør nu lige det modsatte.

* Obama forsikrede om ved et møde i Kongressen at Sundhedsloven, som han står for (pre-Stupak), ikke ville give offentlige midler til aborter; men bitter modstand fra Husets Demokrater med hensyn til sprogordvalget i den henseende har efterfølglnde bevist at det gør han ikke alligevel.

* Kandidaten Obama lovede han ville sikre at der altid var tilstrækkelig tid for offentligheden til at sætte sig ind i lovgivning før den blev gennemført: men han har gjort nøjagtig det modsatte ved gentagne gange at presse på for en endnu hurtigere gennemførelse af love.

* Kandidaten Obama imødegik frygten for at han ville være liberal med skatter og forbrug ved at love, meget følelsesladet og gentagne gange, at den som tjener under 20000 dollars ikke ville få skatteforøgelser; men nu presser han på for at få vedtaget en sundhedsreformlov der bryder det løfte på mange måder, og ved at hans ubegrænsede forøgelse af forbundsregeringens forbrug uundgåeligt med medføre forøgede skatter.

* Kandidaten Obama lovede at samarbejde og afslutte fnidderiet med modstandere; men i et hidtil uset omfang af hensynsløs stillingtagen har han og hans allierede lukket Republikanerne ude af alle vigtige møder om hans sundhedsinitiativ, med det utilsigtede resultat at indenrigslovgivning af historisk vigtighed ikke har en eneste Republikansk stemme i Senatet.

* Kandidaten Obama kritiserede sin modstanders plan om at beskatte arbejdsgiverbetalte sundhedsgoder, og lovede at det ville han ikke; men den lov han nu bakker op om gør lige præcis det.

* Obama havde lovet at han ikke ville underskrive en sundhedslov der ville øge forbundsunderskuddet med en krone; men den lov han nu bakker op om betyder milliarder i nye udgifter, som kun kan inddrives ved nye kilder der er såvel ukendte og helt sikkert vil øge det allerede eksisterende underskud.

* Obama samarbejdede med Kongressen for at få vedtaget sin Stimulus Lov ved at love at hvis den blev vedtaget da ville arbejdsløsheden ikke blive højere end 8%; men nu er arbejdsløshedsprocenten på 10, og han havde absolut ingen gyldig grund til at udelukke den mulighed.

* Obama lovede at hans cap and trade (handel med CO2kvoter) lovgivning ville skabe jobs; men dens massive skatteforøgelser ville helt sikkert hæmme økonomien og fjerne jobs, mens de grønne jobs i betragteligt antal, som blev stillet i udsigt nu kun er noget man kan håbe på.

* Obama har forsikret det amerikanske folk, gentagne gangen, om at hvis de vil holde fast ved deres gamle sundhedsplan, ja, da kan de beholde den: mens Husets lov som han støttede har skabt omfattende incitamenter for arbejdsgiverne til at droppe deres dækning og lade deres medlemmer gå over til den offentlige mulighed.

* Obama har lige så ofte forsikret offentligheden om at under hans kæmpe Sundhedslov da vil enhver kunne beholde deres nuværende læge; men mange vil helt sikkert ikke kunne det da ObamaCare' s indhug i MediCare betalingen vil får flere læger til at trække sig fra MediCare dækningen, som også ville ske, dersom arbejdsgiverne skulle lade de ansatte gå over til den offentlige dækning for at spare penge.

* Obama forsikrede ved et fælles møde i Kongressen at hans sundhedsplan ikke ville omfatte illegale indvandrere; men hans allierede har haft travlt med at stemme undtagelser igennem for at sikre det alligevel. (Det var grunden til Joe Wilson's udbrud: "Du lyver.")

* Obama påstod at John Deere's bestyrelsesformand havde sagt til ham at Deere ville påbegynde ansættelsen af arbejdere igen som et resultat af StimulusLoven; men denne har øjeblikkeligt meddelt at det har han aldrig sagt, og at Deere faktisk ville nedlægge endnu flere stillinger.

* Kandidaten Obama lovede at Guantanamo ville lukke den 1. januar 2010; men det er ikke sket.

* Kandidaten Obama lovede at hans administration (ikke som hans forgængeres) ville være åben således at TV-kameraer ville få lov at være tilstede ved nøgle forhandlinger; men et hidtil uset niveau af hemmeligheder hersker her ved afslutningen af ObamaCare som forhandles bag lukkede døre og holdes hemmeligt og selv Senatets flertal har ingen ide om hvad der foregår. Krav til Obama om de lovede kameraer ignoreres.

* For at få tilslutning til hans forsøg på at genindsætte den socialistiske diktator i Honduras påstod Obama at denne var blevet styrtet ved et ulovligt kup; men en Kongres undersøgelse påpegede nøjagtigt, at eks-præsident Zelaya var blevet fjernet på grund af hans krænkelser af Forfatningen.

* Obama påstår at han ønsker en offentlig mulighed blot for at give et ekstra valg og konkurrence; men Husets Lov ville helt klart reducere valgmulighederne ved at presse ustøttede private sundehdsplaner ud af markedet, og ved at sætte meget stramme regler på de planer der kan accepteres og som vil indsnævre valgmulighederne.

* Kandidaten Obama påstod at den voldelige radikale Bill Ayers blot var endnu en fyr i hans nabolag; men optegnelser viser at de to har arbejdet meget tæt sammen.

* Obama forsikrede os om, at hans Stimulus Lov ville medføre eller, frelse, millioner af jobs; men den påstand var bare så langt ude og absurd og på rent gætteplan, og hans seneste forsøg på at forklare har været som snyd og bedrag.

* Obama forsikrede os om, at hans Sundhedsplan aldrig ville medføre rationeringer af sundhedsmuligheden, eller "trække stikket ud hos Bedstemoder"; men lovgivningen han står bag giver paneler muligheder for at holde medicinske muligheder tilbage, og medfører så voldsomme nedskæringer i MediCare at raitonering er uundgåelig.

* Obama forsikrer os nu om, at hans helbredsforsikrings præmier ikke vil stige hvis ObamaCare bliver til lov og insisterer indigneret på, at de mennesker der siger det ikke har læst loven; men Lovgivningen påtvinger forsikringstagere til også at dække for forhold der ikke var tilstede da forsikringen blev indgået, hvilket vil tvinge dem til at præmierne forhøjes i væsentlig grad.

Dette er en ekstraordinær samling af alvorlige bedrag. Et par stykker af dem kan man med en vis barmhjertighed hævde, er forhastede løfter, som han senere kan fortryde, eller ren ønsketænkning hos en der ikke har gennemtænkt komplikationerne af det han siger.

Men når det sker gentagne gange - og mine 30 eksempler er slet ikke fyldestgørende - så er der kun en dom mulig: Dette er kendetegnet hos en vanemæssig, skamløs løgner, en mand der vil sige hvad som helst for at opnå det han efterstræber. Snyd mig en gang - snyd mig to gange, siger den gamle talemåde. Men snesevis af gang? Hvor frækt er det ikke overfor vort samfund når denne foragtelige optegnelse aldrig bliver udsat for en leder i New York Times, Washington Post eller CBS-nyhederne? Richard Nixon blev fjernet fra embedet, og Bill Clinton kom for Retten for en enklet løgn. Hvem ville kunne betragte Obamas lange register over løgne uden at konkludere at hans lyveri er i helt anden division end deres?

Præsident Obama tror øjensynligt at han kan løse ethvert problem med en tale. Men han er helt ligeglad med om det han siger er sandt eller løgn, han føler heller ikke noget ansvar for at indfri de garantier og løfter han afgiver. Som resultat er denne nation nu i den situation hvor den ikke kan tro eet ord af det han siger og det medfører en hidtil uset tillidskrise til præsidentskabet. Demokratisk regering vil sygne hen hvis vi tillader lyveri i denne skala bliver det sædvanlige i politik. Hvornår vil pressen og Kongressen gøre ham ansvarlig.

Fyrre års feminisme bærer nu frugt

Pamela Geller

En ny dokumentarfilm, Oral sex er det nye Godnatkys, skildrer Amerikas moralske nedtur. Sharlene Aazam, en canadisk filmskaber siger, "Hvis du taler til teenagere (om oralsex) så vil de fortællde dig det er helt i orden. Faktisk synes de ikke det er sex. Der er mange ting de ikke betragter som sex." I dokumentarfilmen snakker pigerne løst og fast om deres seksuelle erfaringer og endog deres eksperimenteren med prostitution.

En af pigerne opsummerede de nye holdninger: "På kun fem minutter, og jeg fik 100 dollars. Hvis jeg alligevel skal sove med dem og de ser godt ud, så kan jeg vel ligeså godt blive betalt, ikke?"

Azam sagde at dette også fandt sted i 'gode' hjem, lige for næsen af forældrene: "De kønneste piger fra de mest succesrige familier (er i højrisikogruppen). Vi taler ikke om marginaliserede piger. (Forældrene) ønsker ikke at vide noget, fordi de sådan set godt ved hvad der foregår. Det jeg mener, er man kan altså godt være forberedt på at få at vide at ens datter på 12 har haft sex, men hvad skal man dog gøre når ens datter har solgt sin jomfrudom for 1000 dollars, eller en ny taske?"

Dette er den bitre frugt af fyrre års feministisk dominans i USA. Dyd, selvværd og moralnormer er fuldstændige døde normer i tidsalderen med venstrefløjens kulturelle dominans. Hvilken afskyelig dunst dette rådnende lig afgiver, mens de ligger i en smuldrende stinkende askedynge.

Er det sådan den falske kvindebevægelse tog magten over kvinder? Piger der sælger den for en håndtaske? De mandehadende parasitter har ruineret den glorværdige ophøjelse af kvinder i det 20. århundredes Amerika. Jeg ved det. Jeg voksede op med det. Alt hvad man skal gøre er at se film fra 40'- 50'- og 60'-erne (altså før venstrekulturen gik amok) for at indfange et glimt af kvinders status. Dengang var vi formidable, respekterede, værdsatte og frem for alt - tilbedt. Det kunne ikke være bedre.

Azam's vulgære og nedtrykkende dokumentarfilm overrasker som sådan ikke. Atmosfæren er allerede forgiftet af venstrefløjens holdninger til teenagesex. Disse holdninger er allestedsnærværende. For to uger siden, i Crosby Middle School i Hitchcock, Texas, gav et medlem af skolebestyrelsen, Shirley Price, det som skulle formodes at være en motiverende tale til elever i 6., 7., 8., klasser med piger. I stedet gav hun en grafisk, smudsfyldt forestilling om oral og anal sex.

Jeg er ved at kaste op over dette - ikke fordi jeg er snerpet, men fordi det er så betegnende for, hvordan piger ser på sig selv og deres roller, for ikke at nævne den stedse nedværdigelse af kvinder i det amerikanske samfund.

At sige feminismen var noget af det værste der er sket kvinder er meget let. Det har dog været værre for mændene. Dæmonens sæd, i form af "frigørelses" bevægelsen er overalt - herunder epidemien med enlige mødre, nedbrydningen af den amerikanske familie, dagligdags sprogbruget med "tæver og ludere," fjernelsen af al manddom fra mænd, og det 'benknusende' ansvar hos enlige mødre der skal være moder, fader, forsørger, chefkok og opvasker.

Hvad har Obama med alt dette at gøre? Han har udnævnt Kevin Jennings grundlæggeren af GLSEN (Bøsser, lesbiske, hetero uddannelsesnetværket), til sin 'Sikkerheds Skole Zar.' GLSEN er berømt for at have sponsoreret en konference ved Tufts University hvor teenagere blev instrueret i en palet af risikofyldte og farlige seksuelle handlinger. Obama har udnævnt denne radikale person til at stå som ansvarlig for Amerikas 'Sikre Skoler,' men hvem skal dog holde børne sikre mod ham? Dette er endnu en frygtelig Obama udnævnelse.Uanset hvad en person seksuelle præferencer eller tendenser er, så tag ikke børnene som gidsler. Hvorfor kan skolerne ikke bare undervise i læsning, skrivning, regning - og god opførsel.

Men dette er ingen overraskelse, selvfølgelig. Et nedbrud i seksualnormer og udflydende konventioner er en del af dagsordenpakken i et hvert samfund, hvor socialismen er kommet ind.

Mamas, don't let your babies grow up to be lefties (cowboys,) (Berømt country sang af Waylon Jennings, synopsis kommentar). Mamas lad ikke Jeres babier vokse op som venstrefløjsere.

Hvert barn i Amerika, alle 73,7 millioner af dem, bør holdes i sikkerhed fra denne venstreorientede indoktrinering af de offentlige skolers pensum. Skatteydernes penge bør benyttes til at hjælpe med til at indføre hjemmeskole-undervisnings netværk og ressourcer over hele landet.

Vi bruger mere på uddannelsessektoren end mange andre lande, og alligevel rangerer vi nær bunden i matematik og fysik - så travlt har vore børn med at blive stopfodret med global opvarmningsvidenskab, den alernative LGBT seksualdagsorden, og en renskuret og hvidvasket Muhammad og andet assorteret propaganda.

Således har venstrefløjen ødelagt Amerika siden de gik i aktion i 1960'erne. Nu høster teenagepigerne i Aazam's dokumentarfilm det som venstrefløjen har sået og gødet i årtier.

Pamela Geller is the editor and publisher of the Atlas Shrugs website and is former associate publisher of the New York Observer. She is the author (with Robert Spencer) of the forthcoming book The Post-American Presidency: The Obama Administration's War on America (Simon & Schuster).

Israel kan ikke gøre noget rigtigt - siger hyklere

Israel kan ikke gøre noget rigtigt?

Alan M. Dershowitz

Mens de fleste objektive observatører over hele verden beundrer Isrels effektivitet og generøsitet med at være førende i medicinsk hjælp i Haiti, insisterer nogle hyklere på at benytte denne hjælp som en lejlighed til at fortsætte deres angreb på den jødiske stat. Både den neo-nazistiske hårde højrefløj som den neo-stalinistikse venstrefløj kan bare ikke lade være med at dæmonisere Israel, og det uanset hvad Israel foretager sig.

Det neo-Nazistiske website ReportersNotebook.com indeholder en blog med titlen Zioniseringen af Katastrofe Hjælp. Den anklager Israel for at "udnytte de fattige forsvarløse haitianere på bekostning af israelsk triumfalisme." Den beklager, at Israel giver medicinsk hjælp til Haiti, og kun for at aflede opmæksomheden fra landets forbrydelser mod palæstinenserne. lidelser.

Den yderste venstrefløj, selv i Israel, beklager at Israel sender hjælp, og ikke bør gøre det til et så fjerntligggende sted. I stedet skulle landet sende det til det nærliggende Gaza.

Selv New York Times, i en ellers velgennemtænkt analyse over problemstillingerne ved hjælpen fra israelerne, undlades dog at bemærke forskellen på, at Israel sender sine begrænsede ressourcer til det fjerntliggende Haiti, fremfor det nærvedliggende Gaza. Haiti er ikke i krig med Israel. Haiti har ikke forpligtet sig til at ødelægge Israel. Haiti har ikke affyret 8000 raketter mod israelske indbyggere. Gaza har, på den anden side en folkelig populær valgt regering der har gjort dette og fortsætter med at gøre det. Ydermere kan man ikke sammenligne de titusinder af haitianere der er døde ved en naturkatastrofe og så menneskene i Gaza der lider langt mindre fra det som, i al væsentlighed, er et selvpåført sår.

Israels erklærede fjender betoner heller ikke sammenligningen mellem det lille og ressourcefattige Israel, på den ene side, og det enorme og ressourcerige arabiske og muslimske nationer på den anden side. Mens Israel graver dybt ned i pengekisten og i menneskelige ressourcer for at sende medicinsk assitance en fjerdel rundt om jorden, da er de arabiske og muslimske nationer i det store og hele fraværende når det drejer sig om hjælpeforanstaltninger. Dette er sandt ikke kun i Haiti, som er et katolsk land, men også når det drejer sig om Tsunamier og andre naturkatastrofer der har udslettet muslimske nationer.

Til de der argumenterer for at israel blot sender hjælp til Haiti af egen selviske grunde er der to svarmuligheder. Først, det realpolitiske svar: Alle lande har deres særinteresser; og alle handler, i det mindste, af egen interesse. Når regeringerne i USA bliver spurgt, af amerikanerne om en retfærdiggørelse for landets multimilliard dollar hjælp til udlandet, svarer det, som en af begrundelserne, at disse ydelser tjener USA's egne interesser.

Når det drejer sig om Israel, anvendes der imidlertid altid en dobbelt standard. Israel skal kun handle udfra altruistiske motiver, mens alle andre lande har lov til erstatte altruismen med egeninteresse. Det andet svar er, at Israel udfører langt mere i Haiti, end der kræves for at tilfredsstille landets egeninteresse. Israel sender mere hjælp pr. indbygger end noget andet land i verden. Det gør det med bemærkelsesværdig effektivitet og med en fantastisk virkning. Ville det i det mindste ikke være muligt at den årtusind-lange jødiske tradition med tzedakah - det er velgørenhed baseret på retfærdighed - i det mindste er en forklaring på Israels generøsitet?

Kendsgerningen, at så mange israelere går ind for medicinsk og anden hjælp til Gaza, understøtter helt sikkert den sidstnævnte teori. Har noget andet land i verdenshistorien nogen sinde give medicinsk og anden hjælp til et folk som de er i krig mod - til mennesker der fortsætter med at støtte raketangreb, og andre former for terrorisme mod dets borgere? Igen en dobbeltstandard. Virkeligheden er, at Israel ville være ekstrem generøs overfor befolkningen i Gaza, hvis og når de holdt op med at støtte angrebene mod israelske civile, holdt op med opfordre til martyrium ved selvmordsbombere, og holdt op med at opmuntre deres børn til at iføre sig selvmordsveste. Sæt Gaza op mod Vestbredden, der i dag har en forbedret økonomi, bedre rejseforhold og som har nogle af de bedste sundhedssystemer i noget arabisk eller muslimsk land i hele området. Freds dividenden som det palæstinensiske folk ville kunne indløse ved at indgå i fred med Israel er ikke til at gøre op i velstand.

Derfor, at fortsætte med at kritisere Israel når det tilsyneladende fejler i at leve op til almindeligt anerkendte internationale standarder, men hylde det for at udvide disse standarder ved at give hjælp har reddet og vil fortsætte med at redde mange liv. Israel vil fortsætte med at sende katastrofehjælp uanset, hvordan verden reagerer, fordi israelerne forstår, hvad det vil sige af være underlagt katastrofer. Men retfærdigheden kræver at Israel ikke fordømmes på grund af sine humanitære bestræbelser og at landets hjælpeydelser til Haiti ikke benyttes som endnu en lejlighed til at anvende dobbelt standarder overfor dets handlinger.

Det tilbagevendende opgør

Vor anden Civil War

Bruce Walker

1860'erne markede en pinefuld prøvelsens tid for vort land. En blodig borgerkrig havde løst, i det mindste delvis, nogle alvorlige problemer. Det var perioden efter Appomattox og efter Rekonstruktionen, der virkelig bestemte udfaldet og betydningen af vor første Borgerkrig (Civil War). 1960'erne, der sluttede for blot 40 år siden, var tiden med vor anden store prøvelse - vor Anden Borgerkrig. 60'erne er et testamente over denne Anden Borgerkrigs vildskab og omfang, af de indbyrdes konsekvenser af denne krig om selve Amerikas sjæl, som stadig ikke er blevet afgjort.

De Konservative - de som ønskede at fastholde og bevare de amerikanske værdier der i 1960'erne -- stod på den ene side på denne slagmark. Disse amerikanere betragtede vort land som Et Håbets Lys i en stormplaget verden. De gik ihærdigt ind for ligerettigheder til sorte, til trods for at den Orwellske ( se denne artikel af samme forfatter her på synopsis) omskrivning af historien portrætterer dem som racister. Det Republikanske Parti, hovedinstrumentet for de konservative, har haft en lang og meget entydig holdning og modstand mod Jim Crow (race adskillelseslove) og udelukkelsen og adskillelsen af de sorte.

Imidlertid blev 1960'erne en periode hvor idealet om lighed blev deformeret til en holdning om evige særrettigheder. Det konservative Amerika's ideal - der medvirker til, med tiden, at løfte den fattige immigrant til succes og status - bekæmpede det marxistiske ideal om at klassekampen og undertrykkelsen aldrig vil ophøre. Social retfærdighed (eller uretfærdighed) erstattede individuel retfærdighed. Tankegangen hos disse Marxister er at sammenligne med KKK klansmænd eller nazister: Alle ønskede "social" retfærdighed og permanente strenge regler for separation.

Konservative forstod, at den amerikanske enestående storhed hvilede først og fremmest på den private individuelle og bredt funderede troskab og tillid til jødisk-kristne moral værdier og traditioner. Vor Forfatnings Fædre advarede om, at en amerikansk regering kun kunne virke hvis folket var indpodet med disse værdier (som også indbefatter religiøs tolerance). Dette havde kun lidt at gøre med en sammenblanding af Stat og Tro - når regeringen var lille, var dens holdning overfor tro på et minimum - men den skulle hovedsageligt beskæftige sig med de uerstattelige værdier i den individuelle tro blandt kristne og jøder, der er i overensstemmelse med nationens klare og brede moralopfattelse. Private, ikke regeringen, bremsede handlinger i film og tegneserier der gik udover grænserne af accepteret anstændighed.

I 1960'erne oplevede vi at 'korsetten,' tøjlerne, blev løsnet (hvilket blot var en spørgsmål om at modere indstillingen til anstændighed) og det udviklede sig til en lang kulturel striptease der sluttede med de rabiate feminister der afbrændte deres bh'er. De kristnes og jødernes tro ansporende tro, der havde stabiliseret familierne og holdt opfattelserne af hvad der er synd i et fornuftligt greb når det drejer sig om kulturen, begyndte at blive portrætteret som hyklerisk dumhed og intolerance. At gå op imod grundlæggende tro blev hyldet som heroisk. Gud og synd, snerrede venstrefløjen, var falske, om ikke værre end det. To generationer af amerikanere er vokset op i dette Gulag af gudløshed. Nu er tro på noget som helst udover bureuakratiets topledelse, eller tillid til nogetsomhelst udover de mest feterede sociologer, kætteri mod den militante sekularisme.

Trosmaskineriet forandredes. Fornuftmæssig hensyn til naturen og naturbevarelse blev en Orwellisk besættelse med kæmpeløgne om menneskabt global opvarmning og befolkningsbomben. Robot ideologerne, som Michael Moore, kunne faktisk betragte mareridtsnationen Cuba, og så få øje på en slags farvebogs Paradis. I stedet for at alle vigtige beslutninger i livet kunne tages, rådgivet af troen og traditionen, så blev disse nu foretaget udfra øjeblikkets politiske sandhed - Partiets linje.

I 1960'erne kunne man opleve, at den fremherskende opfattelse af Amerika - dybfølt taknemmelighed for friheden og velstanden der er blevet gjort muligt gennem tapre og ædle forgængere - at den blev transformeret af venstrefløjen til utaknemmelighed, og en ødelæggende latterliggørelse af alt godt i Amerika, og en omtalelse af enhver ufuldkommenhed som værdig til dødsstraf. Konservative betragtede Amerika som det sted hvor alle ønskede at være, den ene store nation der aldrig havde haft et immigrationsproblem, flygtningenes land, alle undertryktes land. Da Hæren kæmpede i Korea eller i Vietnam, så konservative at den politiske mission måske havde været tåbelig og strategisk uklog, men den bagvedliggende årsag - at bevare friheden - blev der aldrig stillet spørgsmål ved. Venstrefløjen derimod, sådan ser det ud til, der i 1960'erne, syntes at adoptere troen på at folket i Sydkorea faktisk ville have klaret sig bedre hvis de var blevet indsluset i den kæmpemæssige koncentrationslejr Nordkorea. Amerika i 1960'erne blev i stedet til Amerika - Fascistpoliti staten.

For 40 år siden overlevede vor nation et oprør mod eksistensen af og idealet om Amerika. De som var venstrefløjen, og de som var "liberale" forandrede sig i 1960'erne. Den Nye Venstrefløj, den Marxistiske venstrefløj, fremstod som en politisk kommissær for alt, der hævdede at tilhøre venstrefløjen. Ærværdige intentioner blev forkastet og venstrefløjen blev vild og brutal som Vietcong.

Hubert Humphrey (demokratisk præsidentkandidat) førte som en hyrde Borgerrettighedslovgivningen igennem Kongressen, og forsikrede nationen om, at det vi plejer at kalde affirmative action (særlige forrettigheder til minoritetsgrupper, racer, især sorte) ville være ligeså forkert som Jim Crow (raceadskillelseslove). Marxisterne forkastede og forhånede ham. Martin Luther King appellerede, meget direkte til de kristnes Gud og til jøderne som grundlaget for hans bevægelse. Den Gud han tilbad blev til en uønsket person for den Marxistiske venstrefløj. Det var JFK, venstrefløjens ikon, der sagde at Amerika ville skulle betale prisen for verdens frihed. Hans vision om Amerika som den Store Frigører er blevet groft tilsidesat.

Det selvsamme koncept med forhandlinger, med baggrund i principperne for omfattende godhed - Amerika -- forkastes af en Marxistisk venstrefløj der lod som om Berlin Muren aldrig faldt, og at manifestet over Marxismens fiasko blot var (igen) en fiasko for taktikken og ikke strategien bag. Den Marxistiske venstrefløj fortsætter vor Anden Borgerkrig fordi den befinder sig i en kvælende puppe af relativ sandhed, selvopfunde værdier, og tro på noget udelukkende materielt eksisterende. Denne gruppe, måske otte procent af befolkningen har indlydelse langt ude af proportion i forhold til deres antal i Amerika. Denne gruppe må og kan ikke ignoreres, uanset hvor tåbelige den forekommer at være. Denne Borgerkrig om Amerikas sjæl skal og må vindes.

Indlagte extra links af synopsis.

Bruce Walker is the author of two books: Sinisterism: Secular Religion of the Lie and The Swastika against the Cross: The Nazi War on Christianity.

Jøder skal udslettes en gang i mellem!

'Jøderne skal udslettes med regelmæssige tidsintervaller'

Thomas Lifson

Den tidligere valgte leder i Malaysia, Mahathir Mohamad, talte helt tydeligt og klart om Jøderne på denne måde ved en islamisk konference. Den australske journalist Andrew Bolt, bringer os historien og bemærker "han regner med (Mohamad) at hans synspunkter vil få støtte."

Malaysia's tidligere premierminister Mahathir Mohamad sagde onsdag at der var "tydelige beviser på" at USA selv stod bag terrorangrebene den 11.09.01, for at få en undskyldning for at gå i krig mod muslimerne.

"Der er tydelige beviser på, at angrebene var iscenesat. Hvis de kan lave Avatar, så kan de lave alt fortalte Mahathir på Conference for the Support of Al-Quds (Jerusalem), og som det er blev referet i de lokale medier.

Den tidligere premierminister beskyldte jøderne for at forhindre fremskridt i US udenrigspolitikken. Idet han gav udtryk for sin skuffelse over Barack Obama der endnu ikke har sluttet krigen i Afghanistan og lukket US lejren for tilbageholdte terrorister på Guantanamo, forklarede han at "der er kræfter i USA der forhindrer præsidenten i at gøre visse ting. En af de kræfter er den jødiske lobby."

Jøderne "har altid været et problem i europæiske lande. De har måttes holdes i ghettoer, og med regelmæssige mellemrum skulle massakres. Men de er her stadig, de trives og de holder hele regeringer som gidsler for løsepenge," sagde Mahathir.

"Selv efter de blev massakreret af nazisterne i Tyskland, overlevede de og fortsætter med at være en kilde til endnu større problemer for verden."

Da den tidligere premierminister i et af verdens økonomisk set mest avancerede lande med muslimsk flertal, Malaysia, føler således han åbenlyst kan støtte, eller i det mindste acceptere, som noget helt naturligt og uundgåeligt, Holocaust mod jøderne, så er det vel kun rimeligt at antage, at sådanne synspunkter er ganske almindelige blandt verdens en milliard muslimer.

Verden så blot til, og gjorde intet, da nazisterne gik igang mod jøderne. Historien gentager sig selv - igen. Denne oprørende nyhed får kun meget lidt omtale, indtil videre. Mahathir, der altså også tror på 9/11 konspirationsteorien, burde udskammes på grund af disse udtalelser, men jeg har en mistanke om at "menneskerettigheds" samfundet vil forblive med at være tavse, ligesom CAIR og den muslimske lobby.

Hvorfor er ikke flere amerikanske jøder bekymrede over muligheden af endnu en Holocaust? Kendetegnene er helt tydeligt tilstede.

Jorden slår ihjel, mennesker dræber

Dødbringende Jordklode, dødbringende mennesker

Alan Caruba

Jordskælvet på Haiti er et perfekt eksempel på den arrogance som miljøaktivisterne fremviser, de som altid farer rundt og råber "FRELS JORDEN" eller kommer med påstande om, at alt liv og livsformer er ved at uddø.

I mere end 3 årtier har vi lyttet til disse charlataner der påstår at Jorden opvarmes til et punkt, hvor, hvis vi ikke gør noget drastisk, eller udskifter alle slags kendte energiformer, olie, naturgas, kul, ja, så vil Kloden blive til en gigantisk ørken uden liv.

Så, tilbage i 1968, begyndte Solen endnu en af sine elleve års cykluser med lav solplet aktivitet, en nedgang i de magnetiske storme på overfladen, og det fuldkommen forudsigelige resultat var, at en ny helt naturlovsmæssig, afkølingscyklus var i gang, et forspil til måske en kommende ny istid.


Når jeg laver radioprogrammer kan jeg godt lide at minde lytterne om at Moder Natur, har et budskab til menneskeheden. Det er som følger: "Se at komme af vejen. Her kan ske et jordskælv, et vulkanudbrud, en skovbrand, et mudderskred, en orkan, en snestorm, en flodbølge og så videre."

I sin fremragende bog, Devastation! The World’s Worst Natural Disasters af Lesley Newson, indleder hun med at bemærke at, "Jorden er af klippemateriale, næsten 8000 miles i diameter. Den er omkranset af en sky af gasser der er mere end 60 miles tyk. Som i en sandwich er der et skrøbelig lag, som kun er få miles tyk, hvor mennesker er i stand til at overleve. Det er måske ikke overraskende, at i denne lille zone med liv, vil der være hændelser der af og til der gør overlevelse umuligt"

Haiti er det fuldkomne eksempel på altomfattende ødelæggelse. Ligeså slemt som jordskælvet forekommer at være, da vil efterspillet og tiden efter skælvet vise, at de som ikke blev dræbt ved skælvet vil blive ofre for sygdomme der vil hærge området, sammen med besværlighederne med at forsyne området med øjeblikkelig lægehjælp. Der er et overraskende stort antal måder mennesker kan dø på. Moder Natur er nådesløs.

Det som gør forholdene endnu værre, er imidlertid den ubekymrede dumhed blandt miljøaktivisterne der vil nægte alle adgang til de energiressourcer der skal bruges for at få et kompleks, teknologisk globalt samfund, til at virke, som det vigtigste elektricitet. Jorden er ikke ved at løbe tør for kul og olie, kun retten til at drive miner og bore er.

Det første der gik ned på Haiti, var kommunikationssystemerne. Derpå transport af brændstof. Regeringsledelse, eller mangel på samme, er himmelråbende fraværende og udueligt, med hensyn til at kunne forsyne befolkningen med rent vand, og værre endnu, den manglende uddannelse af haitianerne i at konkurrere i en verden, hvor evnen til at læse og andre moderne færdigheder er vitale for at overleve.

Endnu en faktor der vil dræbe mange af de haitianere der overlevede er spredningen af sygdomme ved insekter og gnavere. Miljøaktivister har kæmpet indædt for at nægte at give amerikanere, og alle andre, adgang til en største opfindelser i den moderne æra, pesticider, (se denne artikel på synopsis) hvormed man kan få kontrol over myg, flåter, fluer, rotter, og alle de andre skabninger der konstant truer menneskeheden.

I april 2005 skrev jeg en kommentar, "Den Sorte Død, og dens eftervirkninger" der blev offentliggjort i Washington Times. Jeg bemærkede at Den Sorte Død banede sig vej fra det indre af Asien og i 1347, enkom som Yersinia pesten i Europa. Hvad der fulgte, var den næststørste katastrofe i menneskehedens historie. Da den hørte op cirka 1352 var en fjerdel af Europas befolkning døde.

Kun 2. Verdenskrig dræbte flere mennesker. Mens dette skrives dør millioner af malaria i Afrika og Asien på grund af nogle bureuakrater i EPA, Environmental Protection Agency, der forbød DDT.

Historien fremviser rigelige beviser på, at Jorden er et farligt sted, oveni jordskælv, er der en ring af vulkaner, og i den i USA elskede Yellowstone National Park er der et gigantisk vulkansk krater der, hvis det eksploderer, vil have stor indflydelse på livet og koste døden hos hundreder af tusinder, om ikke flere.

Videnskabsfolk holder øje med "orkansæsonen" og alle bestræbelser igangsættes for at imødegå dem og advare indbyggere, men selv det var ikke tilstrækkeligt da Katrina ramte Gulf staterne (USA) den 29.08.2005.

Det er dumt at politisere denne begivenhed ved at give skylden til tidligere præsident Bush som om han enten var skyld i den eller fejlede i at give effektiv hjælp. Ingen præsident eller nogen regering kan være forberedt på en kategori 5 orkan. Det var bare så tåbeligt ikke at flygte når man fik at vide den var på vej.

Det er ikke for ingenting at vi kalder sådanne hændelser for "Guds Vilje", men i virkeligheden er de 'Viljen' hos en mægtig Planet, der er helt unik blandt andre i vor galakse, fordi den har gjort al slag liv muligt, inklusive vort.

Det er en Planet der er underlagt Solens aktiviteter. Det kan vi bare ikke gøre noget ved, ganske enkelt.(se denne artikel på synopsis) Det er en planet der skal undgå de tusinder af asteroider der truer den. Det er en Jord hvis jordplader bevæger sig helt uforudsigeligt. Dets indre er utrolig varm og der foregår en cirkulation af smeltet klippematerialer, hvor varmen bærer op mod overfladen hvorved jordkappen forsøger at holde kernen stabil.

Det jeg blot vil antyde er om vi dog ikke kune udvise lidt ydmyghed, hvilket vi mennesker ikke er kendt for.

Vi er seks milliarder og verdens intelligentsiaen ser på os med foragt og og søger at finde metoder for at sikre at så mange som muligt af os vil dø ved at hindre udviklingen af genetisk modificerede afgrøder der kan brødføde os, ved at hindre bygningen af flere kraftværker, ved at føre krig under dække af en helt misforstået tro på en religions overhøjhed, som f.eks. Islam, eller det onde ønske at blive rige og magtfulde ved at beherske enorme befolkningsgrupper.

I Iran behersket af bevisligt bindegale ayatollaher er folket på gaderne for at styrte et brutalt regime, der er besluttet på at skabe deres egne atomvåben og verden gør intet i stedet for at forene sig om at ødelægge deres programmer. En såkaldt international organisation, FN, er gennemsyret af korruption og ikke villige til, og ude af stand til at indføre de sanktioner der ville kunne standse det uundgåelige resultat af - intet at gøre.

Her i USA er vi faldet for et regime der er så forhippet på at ødelægge landets økonomi, at vi må vente på det næste valg for at kunne frelse os fra os selv.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Alan Caruba writes a daily post at http://factsnotfantasy.blogspot.com. A business and science writer, he is the founder of The National Anxiety Center.

Haitis døde skyldes politisk korrekthed!

Politisk korrekthed - millioner dør del 1.

Robert Weissberg

At USA er gennemsyret af Politisk Korrekthed (PK) er indiskutabelt. Hvis du ikke tror på det så forsøg blot at erstatte afro-amerikaner med Neger, formand med forperson, eller oh rædsel, nu glemte jeg at indsætte "hun" efter "han."

Ydermere, er det nu helt utilladeligt at fortælle etniske vittigheder, jo måske blandt gode venner går det an, og det uanset hvor morsomme de kunne være, eller at man benytter stereotypier der er overdrevne er heller ikke tilladt. Kort sagt, dagens Politiske Korrekthed er det samme som ikke at gøre nogen vrede, såre nogen på grund af deres race, køn, religion, handicap, udseende, accent eller noget andet der kunne, måske, og kun måske, forårsage psykisk utilpashed.

De fleste amerikanere synes PK er en pestilens, der får dem til at holde mund for at undgå at oprøre delikate følelser, måske svarende til de Vicotrianske gentlemen der måtte beskrive kyllingelår som "mørkt kød" medmindre de ville have damerne ved middagsselselskabet til at besvime. PK er virkelig et sæt sproglige konventioner, men det er også meget mere, og dette "meget mere" er man først nu ved at erkende. PK er ved at blive til en dødbringende pest.

Skaden opstår når PK forandrer sig fra harmløse uskyldige eufemismer til injurierende løgne og i internationale sammenhænge kan det vise sig at være fatalt. Her er PK som Manden med Leen. Hvem ønsker at ødelægge en karriere ved at komme til at nævne et tabu, selvom mennesker dør som et resultat at dette misforståede hensyn? Selv ikke aztekerne kunne organisere menneskeofringer i denne skala.

Lad os betragte det jordskælvsramte Haiti. Større jordskælv er slemme, men på Haiti er de virkeligt rædselsvækkende katastrofer da infrastrukturen er som ikke eksisterende, regeringen korrupt og uduelig, befolkningen ikke i stand til at klare sig selv, og som om det ikke er nok, skal hjælpearbejdet også kæmpe mod vold og plyndringer. Med et enkelt ord. KAOS. Jordskælv er ikke det eneste der dræber - en flodbølge dræbte 3000 haitianere i 2004, og i 2008 gjorde tropiske storme en million hjemløse.

Men de menneskelige konsekvenser af naturens vrede kan være vidt forskellige. Et jordskælv i samme størrelse ramte San Francisco i 1989, og dræbte 'kun' 63. I 1995 ramte et meget større skælv Kobe, Japan, og de omliggende områder havde omfattende ødelæggelser, herunder 6000 døde. Dog, når man ser bort fra ødelæggelsen, hvad er så forklaringen på de store forskelle på det som plager Haiti, versus San Francisco og Kobe? Alle 3 var alvorlige skælv i tætbebyggede områder, så disse nøglekarakteristika alene kan ikke forklare tabstallene på 63 og 6000, og det (indtil nu) anslåede tabstal på Haiti, 110000. Hvad er forskellen på Port-au-Prince og San Franciso og Kobe?

Hvis man læser Det Politisk Korrektheds Orakel, New York Times så er der rigeligt med politiske forklaringer. Klummeskribenten Bob Herbert (6. januar 2010) var hurtig til at navngive de sædvanlige mistænkelige PK'emner: Slaveriet, Undertrykkende morderisk kolonialisme, invasioner af magtfulde hære, (i det specifikke eks. 300 U.S.Marinere i 1915), fuldstændig groteske selvbestaltede tyranner, og naturkatastrofer. At den første af de nævnte tre årsager hændte for årtier siden, om ikke århundreder, og at U.S. "invasionerne" opbyggede det meste af det moderne Haitis infrastrukturer, forbigås i ubemærkethed af Herbert. En langt mere eftertænksom, men stadig PK-analyse tilbydes af Times "konservative" klummeskribent David Brooks. Han forklarer den sindssyge lemæstelse som fattigdom medfører, der ligesom hos Herbert, skal spores tilbage til historien om undertrykkelse. slaveri og kolonialisme, ifølge Brooks (han tilføjer også en smule voodoo, store mangler i børneopdragelsen som en del af forklaringerne). For nu at være retfærdig da anerkender Brooks at nabolandet Den Dominikanske Republik og Barbados er langt bedre stillet trods ligheder i de historiske erfaringer som koloninationer, men alligevel, på måder som ikke angives, er disse århundrede gamle påvirkninger stadig med til at forårsage elendighed på Haiti.

En leder i Times af Tracy Kidder slutter sig til koret: Slaveriet som det blev administreret af onde franske overherrer, hyppige og brutale besættelser af amerikanerne fra 1915 -1934 og amerikanernes medvirken til det elendige styre hos haitianerne har været med til at underminerede Haitis konstitutionelle demokrati og det forklarer dagens katastrofe. (14. januar 2010) Bemærkelsesværdigt nok giver hun også skylden til de 10000 private organisationer der har været beskæftiget med at forsøge at rejse Haiti på benene. Disse grupper, hævder hun, formår ikke at koordinere deres bestræbelser og plejer kun deres egne snævre interesser. De burde i stedet styrke Haitis institutioner, infrastruktur og ekspertise.

Times' søndags udgave tilbyder et potpourri af "hjælpsomme" - politisk korrekte forslag. Præsident Clintons tidligere særudsending til Haiti, James Dobbins, påstår, at den dødbringende nuværende situation er resultatet af splittelsen i U.S. Kongressen over den tidligere valgte, og indsatte præsident Jean-Bertrand Aristide. Vi bør helt glemme denne uoverensstemmelse, siger Dobbins, og begynde påny at give penge til mad og opbygge en ny infrastruktur i landet.

En ekspert i vandforsyning, angiver årsagen til Haitis sundhedsproblemer - dårligt drikkevand - og foreslår en genopbygning af et nyt vandsystem, selvom han indrømmer at vandmåleraflæsere og regningsopkrævere rutinemæssigt angribes når de forsøger at udføre deres arbejde. Ironisk nok forsvarer en anden ekspert, Robert Neuwirth, at der stjæles vand og elektricitet da disse ting er "livsfornødenheder." Han retfærdiggør også det at man ikke betaler husleje, da dette træk også er nødvendigt for at overleve. Der har du det altså: Kapitalismen - tage penge fra den fattige - det er roden til volden.

Det som er bemærkelsesværdigt ved alle disse analyser er, hvordan de behændigt undgår at lægge nogen skyld på de "uskyldige" haitianere. Løgn og bedrag er accepteret som ærværdige vaner: Du må ikke fornærme. Den samme søndagsudgave af Times kommer med råd fra tidligere præsident Clinton og Bush (W") og de, ser helt bort fra at anerkende den besynderlige virkelighed. I stedet taler de om Haitis "forpligtelse" og "beslutning" om at besejre sejlivede problemer (samtidig med at de siger der skal komme mere hjælp).

Tror de virkelig, at nyfunden beslutsomhed vil kunne lave om på århundreders elendigt styre. Hovedårsagen der nævnes til at, hvorfor et jordskælv på 7.0 dræbte 63 mennesker versus de mere end 110.000 og måske endnu flere på Haiti, er at nogen andre, f.eks. de franske koloniadministratorer, U.S. Marinerne i 1915 og altså ikke haitianerne selv, bærer skylden.

Derfor gælder det for ikke-haitianere om at bruge langt mere flere penge på nødhjælp, at tvinge de 10000 private hjælpeorganisationer til at samarbejde bedre, uddrive slaveriets dæmoner, give dem en undskyldning for fremmedes invasioner og måske, som David Brooks kræver, opgradere de haitianske forældre til at opdrage deres børn bedre, og så forbyde voodoo. Og hvis de som bor i nybyggede huse nægter at betale husleje eller for vandforsyning, hvorfor så dog ikke det?

Den helt store årsag her og i utallige andre dysfunktionelle nationer er den menneskelige 'kapital' (for at benytte et økonomisk renset udtryk). Det er befolkningen der ikke formår at få tingene til at lykkes. Hvorfor, for eksempel, er det engang så velstående, fødevarerige, Rhodesia der var under ledelse af hvide, kollapset og blevet til det ludfattige Zimbabwe? Hvad har forhindret afrikanske nationer som Nigeria, der svømmer i olie, i gå fremad i velstand, udrydde fattigdommen og afslutte en evig borgerkrig? Undertrykker briterne i al hemmelighed de indfødte befolkninger, samtidig med at de påtvinger dem rimelige demokratisk valgte ledere, der blot giver penge til den udenlandske hjælp? Hvorfor skal Afrika være afhængig af mennesker fra Vesten for at få rent vand og købe billig malaria-medicin? Hvorfor er Kina og Sydkorea gået fremad i velstand trods deres historie med at være besat af kolonimagter?

Sandheden som ingen tør nævne, i det mindste ikke i New York Times, er at nogle befolkninger blot er klogere, smartere end andre, arbejder hårdere, er mere villige til at klare sig selv, har mindre tendens til at gå over til temperamentsfyldt vold, er mere ærlige og, højst sandsynligt, er mere tilbøjelige til at sætte deres lid til videnskab i stedet for voodoo. Jo, mange mennesker der befinder sig i et dynd af kaos, har naturlige evner og er meget charmerende, men de kan altså ikke administrere det moderne samfund.

Her er elefanten i glasbutikken udstillet! Næsten alle og enhver der kritisk har set på variationerne i de nationale udviklinger, herunder også ved omfattende naturkatastrofer, ved at dette er sandt, men ved at erkende det åbenlyst da er deres chancer for en karriere borte. Da James Watson, den geniale opdager af DNA, antydede at den afrikanske økonomi var tilbagestående, og at det kunne knyttes til kognitiv utilstrækkelighed blandt sub-Sahara afrikanerne da blev han suspenderet fra Cold Springs Laboratory og ristet over en brændende ild. Jo, de hårde fakta, data, er tilstrækkelige. Watson have krænket tabuernes tabu, og straffen kom lynhurtigt og i al offentlighed. (To hæderværdige eksperter om IQ (intelligenskvotient) skrev til the Times for at forsvare Watson i detaljer, men deres brev belv aldrig offentliggjort).

Hvad vil dette betyde for fremtidige blodbade? Meget enkelt: Så længe PK erstatter sandheden, vil Manden Med Leen indhøste flere lig og dødsfaldene vil stige langt udover de opgivne tabstal ved jordskælvene. Prøv at forestille dig en verden med totalt Upolitisk Korrekthed. Første Verdens nationerne ville fortælle de som tumler rundt i fattigdom at de jo ikke har tilstrækkeligt med kompetence til at styre deres lande, derfor vil Eksperter fra Vesten gøre det for dem. Eufemismer såsom udlicitering eller underkontrakter kunne benyttes til at minimere alt det forfærdeligt pinlige.

Dette er ikke håndsrækninger, gaver eller partnerskab med disse forfejlede stater, skrøbelige stater og kleptokratier; dette er sætte kompetente folk udefra til at stå i spidsen. Lokale ledere, valgte og på anden vis, skal oplæres til godt betalte stillinger der ikke har noget at gøre med mennesker. På Haiti, kunne U.S. stå for hospitalerne, franskmændene for telekommunikationen, japanerne for at bygge jordskælvssikre huse, og israelerne overvåge den genbeplantning af skov, som der er så hårdt brug for.

Derpå ville systemerne komme endelig komme til at virke, og den Politisk Korrektheds hændervridende klage over ny-kolonialismen kan kastes bort, for den almindelige borgers liv ville forbedres ganske dramatisk. Tag ikke fejl: Denne højst ønskværdige kompetence kan ikke påtvinges, den skal man være indstillet på og bede komme indenfor. Hvis det ikke sker vil millioner af menneskeliv kunne reddes. Turisme og industri vil blomstre på steder som Haiti og Nigeria. Dette skifte omfatter "kun" at man er ærlig overfor og med nogen villighed klar til at erkende de ubehagelige kendsgerninger, og prisen det koster er ganske lille. Desværre er mange "dydige" politiske korrekte paver ikke villige til at betale den - det er åbenbart bedre at man lader mennesker ligge og dø.

FamilySecurityMatters.org
Contributing Editor Robert Weissberg is emeritus professor of politicalscience, University of Illinois-Urbana and currently an adjunct instructor at New York University Department of Politics (graduate). He has written many books, the most recent include The Limits of Civic Activism, Pernicious Tolerance: How teaching to "accept differences" undermines civil society and the forthcoming, Bad Students, Not Bad Schools: How both the Right and the Left have American education wrong (early 2010). Besides writing for professional journals, he has also written for magazines like the Weekly Standard and currently contributes to various blogs.