Problemet med politivold skal løses
Endnu engang benytter visse grupper dårligt politiarbejde som undskyldning for optøjer. Tyre Nichols var helt klart slået af rædsel over det som skete med George Floyd og risikoen at det også kunne overgå ham. Således er vi i den dybt perverse situation at kunne sige, “Gud ske tak og lov de alle var sorte..”
The Usual Suspects har oppisket hensynsløse optøjer og uroligheder over hele landet. Standardpåstanden omfatter racisme, og “Hvid overherredømme,” som altid. Den amerikanske venstrefløj har fået, fornemmet, endnu en mulighed for at destabilisere og ødelægge, og er gået i ‘krig.’
Selvfølgelig har racisme intet at gøre med det. I stedet har betjente, som så mange andre institutioner i de senere fået udfordringer med en teknologisk revolution de ikke helt forstår og som de er elendigt forberedt til.
Teknologien består af billige digitale videokameraer og et netværk - Internettet - til at dele billedmaterialer over hele nationen og videre ud.
Videoer af rå betjente der misbruger deres myndighed og begår forbrydelser mod offentligheden er populære på YouTube, og i mindre grad andre kanaler. Adskillige YouTube kanaler eksisterer nu og dokumenterer elendigt politiarbejde og opførsel i videoformat. Disse går fra venstredrejet kugleskøre kanaler TYT Sports til mere seriøse bestræbelser hos praktiserende lovlige professionelle The Civil Rights Lawyer og Lehto’s Law.
Det som er anstødeligt er at der er så mange af disse kanaler, og hvordan der ikke er nogen mangel på billedmateriale for at holde dem kørende. Der er et sammenfald, undtagen hos de kanaler der fokuserer på hændelser begrænset til særlige regioner (The Civil Rights Lawyer omhandler i store træk kun hændelser fra West Virginia, dog med episoder der gør der kan sendes flere gange om ugen.)
Når man ser billedmaterialer står adskillige ting tydeligt frem:
Vi har et problem med for rå betjente i dette land, og det er ganske alvorligt.
Der er ikke bevis på nogen racemæssig dagsorden. Rå betjenet er en plage hos alle.
De elitære, medierne, og the Uniparty vil foretrække at ignorere dette.
Den gruppe der lider allermest under dette er de svage og sårbare, især de mentalt- og fysisk handicappede. (Et studium har vist at en ud af fire ofre for politiskyderier er mentalt udfordrede). Antallet af sager med for rå betjente der behandler handicappede råt er i sandhed foruroligende, tankevækkende. Det ser ud til visse betjente betragter de handicappede som “lette mål” det kriminologer kalder “ less dead,” ofrene fra udstødte grupper - prostituerede, junkier, hjemløse - der kan ‘ofres’ uden frygt for konsekvenser. De seneste sager med handicappede der har mødt elendige betjente omfatter:
Karen Garner, en ældre kvinde med mild demens. der glemte at betale for sine varer i en Colorado Wal-Mart og blev standset ved udgangen. Hun tilbød at betale, men hun blev smidt ud og man tilkaldte politiet. Politiet fandt hende et stykke borte hvor hun plukkede vilde blomster på en eng. Hun blev forvrirret da de råbte til hende og begyndte at gå derfra, hvorpå politibetjenten pågreb hende, kastede hende til jorden, hvorved hendes skulder brækkede. Så tog de hende på politistationen kastede hende i en celle, hvor hun i seks timer ikke blev tilset. For at gøre det hele værre så gennemså betjentene bodycam optalgelsen og lod alle se med og storgrinende. (Denne sag er næsten tre år gammel, men the Loveland, Colorado politi lykkedes at holde den under dække indtil sidste år.)
Christian Glass kørte ud i en ørken i Colorado en eftermiddag for at lege amatør antropolog og blev ramt af et skizofrenianfald. Han var overbevist om at at han blev forfulgt af “skinwalkers,” dæmoner i Navajo folkloren. Han ringede 911 for at få hjælp og forklarede han havde to knive som han ville kaste ud af bilen når politiet kom. Men da han var i færd med dette begyndte betjentene at råbe trusler mod ham at de ville skyde ham hvis han foretog sig noget. I en time råbte de mod Glass, og han sank dybere og dybere ned i den psykotiske tåge. (På det tidspunkt nærmede en kvindelig politibetjent sig hans bil og forsøgte roligt at overbevise ham om at være helt rolig, men hun blev tilsidesat da andre betjente fortsatte deres strøm af overdreven sprogbrug) En betjent nærmede sig bilen og bemærkede at Glass sad roligt, men med en kniv i hånden. Betjentene åbnede ild, og på heltemæssig Rambo maner sprang op på motorhjelmen og fyrede salver af gennem forruden - Glass døde øjeblikkeligt.
James Hodges var på vej hjem fra retten Columbia County, Florida da en vicesheriff standsede ham og krævede at vide, hvorfor han havde et våben i baglommen. Hodges viste genstanden, der faktisk var en sammenfoldelig stok. Det afsløredes at Hodges er officiel blind, og mens han kan gå frit rundt når det er lyst, er en blindestok nødvendig i mørke. Vicesheriffen valgte at lade episoden udvikle sig, krævede ID, der ikke kunne tilvejebringes her og nu, og Hodges svarede igen. På det tidspunkt overtog betjentens overordnede situationen og krævede anholdelse af Hodges “for at modsætte sig anholdelse.”
Jeff Parker befandt sig i sit hjem i Huntsville, Alabama og holdt nogett der lignede et våben mod hovedet og truede med at begå selvmord. To betjente tog sig af opkaldet og begyndte at tale situationen ned ved at tale roligt med Parker. På det tidspunkt afbrød betjenten William Ben Darby ved at affyre et varselsskud og råbe til Parker om at han skulle fjerne sit våben. Han havde knap sagt sætningen før han åbnede ild og dræbte Parker øjeblikkeligt. Det vise sig at “våbnet” var en signalpistol.
Bemærk at ingen af disse mennesker var kriminelle og under ordinære omstændigheder ville de aldrig være kommet i konflikt med loven. Bemærk også de alle var hvide.
Ingen mening i at hævde at disse sager “er undtagelser.” Der er ingen undtagelser. Forbavsende nok er der endnu en hændelse, hvor en lettere dement ældre kvinde, blev mishandlet af en betjent med samme karakter som i Garner sagen. Læg til denne liste den hjemløs veteran i Colorado, der gennembanket af betjente, Dallas betjenten der angreb en mand netop udskrevet fra hospitalet, Atlanta betjenten der myrdede en mentalt syg mand, den mentalt udfordrede mand i Maryland skudt af flere betjente for at vifte med en stok (en pikant detalje her ligger i den kendsgerning af den ene betjent der identificerede det som en stok alligevel åbnede ild).
Den mentalt syge Killeen, Texas mand, der blev skudt for at vifte med armene og råbe “Hallelujah!” Den 81 årige kvinde fra Brooklyn der blev overfaldt og slået af betjente fordi hun bad om en politirapport. Den åbenbart endeløse parade af slagtilfælde episoder. Manden fra Tampa der fik et slagtilfælde blev smidt i en celle og efterladt der i timevis (han døde senere); Virginia ofret ramt af slagtilfælde, der blev pebersprayet, der blev brugt elpistol og derpå trukket ud af bilen, smidt på fortovet for “ikke at samarbejde” (han overlevede dog). Ingen kan benægte den bitre sandhed i denne tendens: “Der er ingen situation som en betjent ikke kan ‘gøre ti gange værre’”
En andet frastødende aspekt her er den savoir faire der er kendetegnende for de involverede bejtente. Det ved alle at de bliver filmet, optaget, og at nogen - måske mange - vil se optagelserne. De er ligeglade. De slukker lejlighedsvis for deres kropskamara under en episode, men ikke så ofte som du måske kunne tro. Indtrykket bliver at de slap godt fra før ‘revolutionen’ med videoer og derfor er den uheldige opførsel kanaliseret videre.
Hvad er så det officielle svar på disse hændelser? Generelt lyder det at man ikke kan kommentere på en verserende sag, fulgt af måneder - endog år - senere med en kortfattet udtalelse om at “Betjentene handlede inden for de udstukne retningslinjer.”
Politifagforeningerne er endnu mere forkastelige i deres forsvar af politiets opførsel uanset omstændighederne. Selv når betjente bliver straffet, får de lov at beholde deres pension og at sige op uden afskedigelse, der således lader deres opgørelser stå pletfrie.
Oveni i de officielle billedoptagrelser fra CCTV kameraerne har vi et nyt fænomen med “auditører” individer der anvender forfinet pres på politiet ved hverdagshændelser og derpå filmer reaktionen. Presset tager typisk form af at auditører står på den anden side af gaden ved en politistation med et kamera. Der dukker således altid en betjent (eller flere) op med en tilsyneladende krænkelse af auditørens rettigheder ved the First, Fourth, og Fifth amendments. Et krav om at vide “Hvad er det du har gang i?” bliver besvaret med “jeg er civil journalist der udøver mine forfatningsbaserede rettigheder.” Alt for ofte fører det til trusler, overgreb og endog anholdelser. Selvom det sådan set er dejligt at se mange betjente der har spurgt ind til auditørens formål forsikre vedkommende om at han har ret til sin handling og betjentene derpå trækker sig, sker det ikke tit nok.
Jovist er visse auditører også provokatører der bare vil have en konfrontation. Men flertallet er seriøse individer der benytter ny teknologi for at opfylde det mål der i årtier er blevet negligeret af lovgivnings informationsmedierne.
En YouTube kanal Audit the Audit, er dedikeret til at analysere og give karakter på auditørerne for at sørge for de er ærlige og har en pointe med deres indsats. Politiovervågning er ikke, som mange betjente hævder en metode til at genere dem i deres arbejde, men en indsats for at imødegå problemer med dårlig politiopførsel Som så ofte har denne nye teknologi været med til at afsløre sociale patologier der skal og må behandles.
Hvordan kan det ske? Der er visse værktøjer der straks kan anvendes:
Det skal kræves af alle politiafdelinger at betjenten skal udstyres med kropskameraer der konstant filmer og ikke kan slukkes.
Afdelinger der nægter at bruge kropskameraer skal være ipso facto mistænkt for korruption.
Optagelser af tvivlsomme hændelser skal være til rådighed for offentligheden med det samme. Der er ikke behov for at tilbageholde dem i en periode af op til to år eller mere. Eksemplet med den hjælpeløse ældre kvinde der blev slået af politiet.
Optagelser af hændelser skal omhyggeligt analyseres af tredjepart som f.eks. uvildige politi opsyns råd for at identificere, fjerne, og afskedige problem betjente. Det er meget sandsynligt at de fleste uheldige hændelser skyldes en lille kohorte af elendige betjente. At fjerne dem fra politistyrken burde være opprioriteret.
Politifagforeningerne burde ikke have mulighed for indsigelser i sådanne sager og det bør kræves af dem at de begrænser sig til almindelige fagforeningsemner, som løn, goder og så videre. Som det er nu er der ingen situation helt frem til mord, hvor fagforeningerne ikke automatisk og straks kommer til de kriminelle betjentes forsvar.
Praksis med at tillade at kriminelle betjente selv siger op fremfor at blive afskediget og derpå få job i en by et andet sted er udbredt over hele landet og skal fjernes. Disse Typhoid Marys inficerer og nedværdiger ganske enkelt de politienheder de slutter sig til.
Seriøse bestræbelser skal bruges for at politiakademierne uddanner betjente og udvælger kandidater efter deres mentale egenskaber og lærer dem at håndtere de mentalt syge og følelsesmæssigt ubalancerede borgere. Sådanne kurser skal gennemføres med professionelle undervisere i mentale lidelser.
Deeskaleringsteknikker skal være hjørnestenen i politiets protokol.
Auditering skal opmuntres og opmærksomheden være stor. Politi der ikke kan håndtere konceptet med forfatningsmæssige rettigheder er et dårligt tegn og bør undersøges nærmere.
Udover dette er der spørgsmålet om kulturen i politiet i generel forstand. Der er vokset en myte frem om “Thin Blue Line,” og politifolk som ofre, som misforstås af offentligheden og den myte fodres af medierne og regeringen. Det er nonsens. Selvfølgelig er venstresnoet misbrug af myndighed noget der skal med i betragtningerne. Men den holdning at betjente udgør et bolværk mellem offentligheden og åbent anarki blev fatalt underløbet i Portland, Minneapolis, Kenosha, Parkland, og Uvalde. I alle disse sager stod betjente blot og så til da kriminelle gik amok.
At lytte til “thin blue line” retorikken og man kan forledes til at tro at betjente på en eller anden vis sendes ud for at klare kriminelle på et fjernt isoleret sted, måske Mars’ og hvor ingen almindelig borger fatter noget som helst. Også det er sludder. Det er nemlig offentligheden som et hele der udsættes for de kriminelles opførsel før det nogensinde når frem til nogen officiel institution, herunder politiet. Før nogen politibetjente står over for en kriminel, er gennemsnitsamerikaneren blevet offer mange gange og undertiden med fatale konsekvenser.
Faktorerne der har givet vækst i denne onde, uhensigtsmæssige politikultur kan man godt sætte sig ind i. Politiet benyttes som en skatteindtægtskilde hos diverse myndigheder ved at udskrive P-bøder og des lignende og dermed i direkte konflikt med ellers lovlydige borgere. Indsater på de områder bør overdrages til P-vagter.
Patruljebiler, især de paramilitære uhyrer der er blevet populære i de seneste år isolerer betjenten fra livet i nabolaget og tillader dem at befinde sig i yderdistrikterne. Der er en øget tendens hos Democrats til at bruge politiet som et politisk redskab i politisk kontrol, som vi så det under Antifa/BLM optøjerne og 6. januar optøjerne.
Denne tingenes tilstand kan ikke fortsætte, og skal løses på den ene eller den anden facon. Vil vi gøre noget ved udfordringerne eller vil vi vente til hændelserne endnu tydeligere dikterer en løsning?
https://www.americanthinker.com/articles/2023/02/our_blue_problem.html
Opslag
