Når en præsident mister besindelsen - Truman går amok

 

En gennemført skiderik!

I anledning af Nytårsaften er denne lille morsomme beretning måske meget passende. Savner vi ikke, at politikerne i dag glemmer den politiske korrekthed, og skaber noget ægte kontant i meningsudvekslingerne?.

You are an "eight ulcer man on four ulcer pay."

Om aftenen den 5. december 1950 var et omhyggeligt udvalgt publikum på 3500, i en fyldt Washington’s Constitution Hall vidne til en sangforestilling af Margaret Truman, enebarn af den daværende US-præsident Harry Truman (som også var blandt publikum), og, til trods for den almindelige konsensus, at hendes talent som sanger var mangelfuld, kom der en bølge af positive reaktioner som hilste den håbefulde sangerinde efter koncerten. En person, der nægtede at føje sig de frydefulde var kritikeren hos Washington Post Paul Hume, hvis ærlige gengivelse den næste morgen indeholdt følgende:  

“Miss Truman er et ægte amerikansk fænomen, med en behagelig lille stemme og i rimelig kvalitet....Miss Truman synger ikke særlig godt. Hun er svag det meste af tiden - mere sidste aften end på noget andet tidspunkt vi har hørt hende i de sidste år....der er få øjeblikke under hendes sang hvor man kan slappe af og føle sig beroliget ved at hun når sit mål, hvilket er afslutningen af sangen...Miss Truman har ikke forbedret sig i de år vi har hørt hende, hun kan stadig ikke synge med noget der nærmer sig professionalisme. Hun kommunikerer næste slet ikke den musik hun præsenterer.”

Præsidenten var edderspændt og så rødt, og øjeblikkeligt affyrede han følgende truende brev til Hume. Næste dag var brevet på avisernes forsider

Se brevet herunder:



Transkript
THE WHITE HOUSE
WASHINGTON

Dec. 6. 1950

Mr. Hume:-

Jeg har netop læst Deres elendige gennemgang af Margaret’s koncert. Jeg er kommet til den konklusion at De er en elendig presset karl med en elendig løn ("eight ulcer man on four ulcer pay.")se et forsøg på forklaring nedenunder -synopsis.(1)

Det forekommer mig, at De er en frustreret gammel mand, der ønsker han havde haft mere succes. Når De skriver sådant forbandet sludder i den avis De arbejder for på bageste sektion, se det viser helt sikkert, at De er ude af rampelyset og at mindst fire af Deres kræftknuder er virksomme.

Jeg håber en dag at møde Dem. Når det sker får De brug for en ny næse, en masse bøffer til Deres blå øjne og måske en krykke!

Pegler, den lumske skiderik og skidtkarl er en gentleman i sammenligning med Dem. Jeg håber De vil tage imod denne udtalelse, som en værre fornærmelse end en reflektion over Deres forfædre.

H.S.T.
--------------------------------------------------
Synopsis-olsen information:

Pegler som der henvises til er Westbrook Pegler,  en skarp, undertiden barsk journalist og kritiker af så at sige alle præsidenter, dog gik han hårdest til FDR og Truman, som han foragtede for deres venstreorienterede politik. Kennedyerne fik også en ordentlig tur i Pegler maskinen.

(1) Citatet “eight ulcer man.....” synes at stamme fra en Stephen_Early som var Trumans pressesekretær og en ihærdig positiv fortaler for FDR som han var personlig sekretær for.

Et forsøg på tolkning -  “en yderst stresset person (grundet ulcers - kræftknuder - i overført betydning voldsomt arbejdsmæssigt pres f.eks. og med en stresset elendig løn - four ulcer pay

Andre løsninger/forklaringer imødekommes med tak

Et måske lidt langt ude forsøg i den underforståede betydning af sætningen kunne være -
Måske stammer Humes forfædre, som Truman jo så forkasteligt trækker med ind i sin kritik - fra Ulster - Nordirland og dermed sammenkædningen med ulcers.

Ulcers ligner det geografiske udtryk Ulster temmelig meget i udtale og stavning. Irere var foragtede i USA og især de fra Nordirland -Ulster- som stod for så megen ballade i hjemlandet, som kræftknuder og “eight ulcer” = en overdreven ballademager - på en “four ulcer pay” = som dermed får tilbagebetaling i form af anden ballade og foragt.  - Er det for langt ude????

GODT NYTÅR 

Sang hun så elendigt, døm selv: 
 
https://www.youtube.com/watch?v=dhmtnVaG4UY&list=PLcVr9bnPHSVy3LUzXkTeMuASOtAXTkI0r

Den oldgamle romerske tisseskat

 

Den oldgamle romerske tisseskat Det at tisse kan beskrives på utallige måder. Nifle, pesse, lade vandet, hælde vandet fra kartoflerne, lette trykket osv. -listen er lang.  Vi gør det allesammen (og flere gange om dagen) og vi bryder os sådan set ikke om at tale om det. Derfor er det lettere paradoksalt, men ikke overraskende, at vi har så mange ord til at beskrive det. Vi gør det privat og tænker sjældent over det når vi har trangen. Det er blot en del af livet, og set i det helt store perspektiv, ikke en handling der presser menneskeheden på en meningsfuld måde. Urin er, trods alt - et affaldsstof.

Sådan har det ikke altid været. Og hvis man går langt tilbage i historien og du gerne ville have nogen andres urin, så måtte du betale regeringen for det privilegium.

Mennesker har ladet vandet fra tidernes morgen. Det var sandt for mere end 2000 år siden, da Romerriget dominerede det meste af Vestens verden. Men ikke som i dag, så gik væsken ikke til spilde. The Journal of Urology, lægetidsskriftet fra the American Urological Association, forklarer: “urin i sig selv var en dyr luksusvare. det blev benyttet i garverier, hvor det blev benyttet til at blødgøre skindene, løsne hårene og opløse fedtet fra overfladen på skindet. Det blev også benyttet som blegemiddel, hvor tunikaerne blev sænket ned i urin og derpå blev hvide. ‘ Dygtige arbejdere havde brug for andres urin, men gik ikke fra dør til dør for at samle det ind, det gjorde almindelige mennesker. Ifølge the Journal, “Var det de lavere klasser i riget der ville indsamle urin og hælde det i udgravede huller. Også fra de offentlige toiletter indsamledes urinen,” og velhavende romere, især kvinder, var villige til at betale store summer for tandpasta, hvor urin var en vigtig ingrediens. (Urks...)  Urin handlere ville købe samlingerne af urin, fra deres medborgere og sælge væsken garverier og andre.

Og naturligvis ønskede regeringen sin andel. En tisseskat- kaldet - “vectigal urinae”— blev indført af kejser Nero i første del af det første århundrede. og senere blev den genindført af Kejser Vespasian i år 79. Skatten blev benyttet til at betale for infrastruktur i imperiet, og give Vespasian og hans familie et luksusliv..

Men ikke alle var glade for kilden til de rigdomme - herunder Vespasians egen søn Titus. Ifølge den romerske historiker Suetonius, der i sit essay The Lives of the Twelve Caesars, skrev. “Da hans søn Titus beskyldte ham for at lægge skat på urin overdrog han (Vespasian) sin søn ‘næsepenge’ og spurgte ham “stinker det.” Og svaret var nej ‘Og dog’ sagde han’ stammer det fra urin”. Men andre ord kilden til pengene betyder intet - det er det værd det er uanset, hvorfra det kommer.”

Vespasian’s eftermæle, er ikke dennne morsomhed. Det er toiletter.I det 18. århundrede introducerede Frankrig offentlige urinaler som det ses på billedet. De var i brug indtil 1960’erne. Italien havde noget lignende på samme tid. Det franske ord for disse bygninger er  vespasienne” og det italienske er “vespasiano,” der er begge opkaldt efter den romerske kejser der indførte urinskatten. Der er, heldigvis ingen optegnelser fra hverken det moderne Frankrig eller Italien om at man indsamler urin og sælger det til tandpastaproducenter.  Bonus fakta: Paris’ vespasiennes kan have hjulpet franskmændede til at gøre modstand mod Nazisterne under 2. Verdenskrug. Som the Guardian fortæller brød tyskerne sig ikke om de offentlige urinaler og afskyede dem, undgik dem når det var muligt. Franskmændene benyttede det til deres fordel. Ifølge Guardian blev “urinalerne benyttet som vigtige mødesteder for modstandsbevægelsen hvor ,man udvekslede information om fjendens troppebevægelser.”

 

Når alle argumenter preller af

Robert Arvay

De rige er ikke som resten af os. Uanset om den talemåde er sand eller ej, er det blevet stadig mere tydeligt at nogle, især venstreorienterede ikke ræsonnerer som vi gør. De er ikke som os andre. 

Jeg husker tydeligt den meget rare dame der havde taget en regning med til vort kontor, hun insisterede på der var en fejl. Hun kunne umuligt eje noget, sagde hun. I første omgang troede jeg hun havde ret, derfor gennemgik vi alle poster på kontoen med hende - linje efter linje. Efter hvert punkt var hun enig i at beløbet var korrekt. Det var da også grundlæggende aritmetik: Opkrævninger, indbetalinger minus betalinger. Da vi kom til slutfacit var hun igen enig i at udregningen var korrekt, men hun holdt stadig fast ved at hun umuligt kunne skylde det opkrævede beløb. Selv da jeg bad hende vise mig fejlen, holdt hun stædigt ved sit synspunkt - der m å t t e være en fejl - et eller andet sted.

“Da var det jeg indså situationens virkelighed. Den rare lady havde det aldrig været muligt at overtale lige fra begyndelsen. Fakta betød absolut intet hos hende. Det eneste der betød noget var hendes “fornemmelse.” Den matematiske balance på kontoen føltes ikke rigtig for hende, - slut, finale, punktum. 

Da diskussioner på internettet blev populært sent i 1990’erne havde jeg mine første dybdegående diskussioner og debatter med venstreorienterede. Det var her jeg opdagede, at der mennesker der ikke kunne fatte, hvorfor konservative (som mig selv) dog kunne have de meninger vi har. Hvordan, ville de spørge, kunne nogen dog være så koldhjertede og gå ind for dødsstraf for dømte mordere, der havde fået alle muligheder for at forsvare sig? Men de kunne ikke se deres hykleri ved at lade et ufødt barn dø, et barn der ikke havde nogen rettigheder. 

Der skulle rigtig mange beskeder om mange forskellige emner til, før jeg begyndte at indse at venstreorienterede er blinde for ting vi betragter som værende ligetil og logiske. Deres holdninger er for dem grundsætninger der uden bevis anses som sande (axiomer). Enhver der ikke er enig med dem må enten være afgrundsdyb stupid eller værre endnu, gennemført ond.  

I den henseende husker jeg at blive karakteriseret som en bondeknold der aldrig havde været uden for marken. Da jeg informerede dem om at jeg havde boet syv år i to lande i Asien, og også været i Mellemøsten og Europa, nægtede de blot at tro på det. Det kunne jo ikke være sandt - jeg var jo, som de formodede, uvidende. Jeg er måske ikke kosmopolit, men enhver fejl i mit syn på verden er ikke på grund af mangel på kendskab til, hvordan man tænker derude. 

Efter mange diskussioner med venstreorienterede har jeg opdaget at deres økonomiske argumenter er uden mening. Økonomiske realiteter er, efter deres tankegang, et mysterium, en dyster plan ved grådige virksomheder. Frimarkeds principper - konkurrence, udbud og efterspørgsel, begrænset regering. Deres foretrukne remedie er altid - mere skat, og brug mere, og så vil du se, alt bliver til sommerfugle og enhjørninge. Bare vent og se. 

Når tingene så ikke går den vej, så gør man udfordringerne værre frem for at løse dem med undskyldninger som. “Hvis det bare var de rigtige mennesker i ledelsen” hvis det bare ikke havde regnet den dag, hvis blot stjernerne stod rigtigt, så ville det vise sig vi havde ret. Deres kur mod fiasko er at blive ved med at gøre det samme, og alligevel forvente et andet resultat. 

Virkeligheden er at venstrefløjen tager fejl med næsten alt, fra økonomien, til militæret, fra håndhævelse af lov til transkønnethed, fra kvinders rettigheder til at få børn, til klimaforandring - og kort fortalt enhver større uenighed de har med konservative. Ikke kun tager venstrefløjen fejl, men de er også immune for overtalelsesargumenter ved fakta og fornuft. De stiller endog spørgsmål ved matematikken - kalder den racistisk. 

Vi skal fortsætte med at komme med faktabaserede argumenter med baggrund i fornuft, og stræbe efter at redde mindst (håb) ti gode mennesker i Sodoma fra ødelæggelsen de påfører os alle - men ved at gøre det skal vi ikke være unødigt bekymrede når det store flertal forbliver i deres tåbeligheds dynd. 

Det er i selve deres knoglemarv. 

https://www.americanthinker.com/blog/2024/06/the_dangers_of_arguing_with_a_leftist.html

 

Nu er det æg der regnes i

Stephen Helgesen

James Carville's frase som benyttedes i 1992 præsidentkampagnen for Clinton, "It's the economy, stupid" var muligvis helt korrekt på den tid, men de senere år med eksploderende forbrugerpriser har frembragt et behov for en ny målestok over hvordan økonomien klarer sig. 

Velkommen til den nye standard, der nu er blevet erstattet af den tilsyneladende allestedsværende gallon af blyfri benzin. Gå videre til friske landæg - den nye foretrukne måde at indikere, hvor godt eller elendigt vi klarer os som nation!

Medmindre du har været strandet på en øde ø eller klatret i bjergnene uden Internet, kan du ikke have undgået at lægge mærke til at almindelige hønseæg har skubbet prisen på en gallon benzin og prisen for et pund oksekød ud over kanten i konkurrencen om hvad der ligger øverst på økonomiens ‘smertebarometer.

Supermarkedet har overtaget benzinstationens placering med, hvor vi bruger hovedparten af vor disponible indkomst, især hvis man er en større familie. 

Siden COVID ramte er vores forsyningskæder og produktionsfaciliteter blevet forstyrret. Amerikanerne har erfaret en stadig større ængstelse på fødevarerelaterede områder. Prisstigninger er blevet vor eksistens plage, og har på markant vis ændret vore indkøbsvaner,

Nu er turen til supermarkedet planlagt med en D-dags præcision. Vi sammenligner tilbudsaviserne og forbereder os med præcise indkøbslister der indeholder færre og færre impulskøb og snacks varer. Vi klipper rabatkuponer, hvis vi stadig har abonnement på en avis, eller vi holder øje med vores mobiltelefon for oplysninger om prisnedsættelser på vores favorit fødevareprodukter.

Vi har nedjusteret vores forventninger til maden og visse luksus varer er placeret nederst på listen på indkøbssedlen. Poser med kartoffelchips koster nu op til 6 dollars, for ikke at nævne morgenmads kornprodukter, der er pakket med mindre indhold en før, for den samme eller endog højere pris.  

Vi er også gået væk fra mærkevarer til fordel for “husets” eget mærke for at spare nogle penge, idet vi håber på at smagen og kvaliteten ikke er ofre for vor ‘spinke-spare’ indkøb.

Endog vegetarianere betaler en højere pris for deres dyd markering. Grønsager og frugter suger mere og mere ud af vore punge og tvinger familier til at se bort fra frisk, organisk sund mad. Og turene til Fast Food forretningerne gør at vi nu må hoste op med flere af vore hårdt tjente penge for at gøre Hans Højhed - Burger King - tilfreds eller forsøge at formilde vore børn der ikke deler vores sparsommelighed.

Og, efter alle de år med sammenligninger af benzinpriser og prisen på hamburgers har vi nu æg med i konkurrencen. 

De fleste har altid betragtet æg som dagligvare, noget nødvendigt, men ikke en vare vi skulle være meget bekymret om når der er en lejlighedsvis stigning i foderet til fjerkræ. Vi vidste altid, at vi kunne regne med at æg ville være der for os, som gode venner, der altid er der når vi havde brug for dem. Selv under vedholdende udbrud af fugleinfluenza vidste vi, at æg ville komme tilbage og priserne igen ville falde når alt faldt til ro. Der var noget magisk ved æg. Vi accepterede deres kolesterol og proteinindhold som del af ‘aftalen’ der beriger vores brød, vores desserter og vores morgenmåltid hos Waffle eller Pancake House.

Nu om stunder er æg på hylderne i de bedre supermarkeder nærmest en luksusvare og ligger nu i toppen af priserne på fødevarepyramiden. Komikere fortæller jokes om æg- Økonomerne studerer om man kan forudsige landets økonomiske fremtid ved æg, og journalister skriver artikler om de eksorbitante priser og kaster skylden for disse på den nuværende administration fordi man mener den ikke tager “æggekrigen” alvorligt.

Bemærk hvordan jeg har undladt at benytte ordspil med æg i denne artikel. Det er ikke fordi jeg ikke har været fristet, det er blot det at æg nu er blevet det nye tredje økonomiske spor, og jeg ønsker ikke at blive grunden til at være en som ægproducenterne angriber for at tale dårligt om deres produkter. Og da enhver god artikel skal have noget god statistik for at være læseværdig eller en man husker følger her nogle få tal

Ifølge Statista, blev der i 2023 produceret over 9 milliarder æg i USA. Det svarer til over 280 æg for hver mand, kvinde og barn i USA (kilde: the Washington Post). Kina forbliver i toppen af ægproducerende lande. (kilde: The American Egg Board). 

The World Atlas siger at vor venskabelige McDonald's hamburger kæde køber 2 milliarder æg om året fra forskellige stdeder. Men før du konkluderer at alle de æg er langt af amerikanske høns så tænk om igen. Importen til USA for en værdi af næsten 80 millioner dollars er fra Canada, Storbritannien, Kina, Tyrkiet og Belgien. Amerikas største og verdens største ægproducent er Cal-Maine Foods, bosiddende i Jackson, Mississippi.

Verdens største ægproducent er Nederlandene, der klukker ind med $1 milliard i eksport, eller næsten 20% af eksporten af æg på kloden.  (Og du troede måske af hollænderne kun dyrkede tulipaner i det tæt befolkede lille land, hvoraf meget er inddæmmet fra havet.) 

Endelig rapporterede  U.S. Inflation Calculator at, “I marts var gennemsnitsprisen for et dusin klasse A æg $6.227, dermed en øgning på 5.6% fra prisen i februar $5.897, viste data fra 10. april 2025 af U.S. Labor Department’s Bureau of Labor Statistics. Over en længerede periode og svarende til BLS’ månedlige prisdata øgedes prisen på et dusin æg.til $3.17 i 2024 fra $2.80 i 2023, en stigning på 13.2%"

Uanset hvilken måde du ser på tallene eller statistikkerne, så elsker amerikanerne deres æg og vil sandsynligvis fortsætte med at betale prisen for at bevare status med proteintilførsel. 

Og det er virkelig en masse æggeblomme. Jeg formoder af forbrugernes personlige relation med deres æg i USA, vil gøre dem bevidst om at gå tilbage til de lave benzinpriser som midlet til at se på landets økonomi, idet æg jo er uforanderlige og i sanhed mægtigere end det brændstof der bringer dem på vores middagsborde. Trods alt er det ‘ægkonomi,’ min kære Watson.

 
Stephen Helgesen is a retired career U.S. diplomat specializing in international trade who lived and worked in 30 countries for 25 years during the Reagan, G.H.W. Bush, Clinton, and G.W. Bush Administrations. He is the author of fourteen books, seven on American politics, and has written over 1,500 articles on politics, economics and social trends. He now lives in Denmark and is a frequent political commentator on Danish media. He can be reached at: stephenhelgesen@gmail.com.

https://www.americanthinker.com/articles/2025/05/it_s_the_eggs_stupid.html

Grisen der skal ligne Dannebrog

 Grisen der skal ligne Dannebrog 

Billedet herunder er af en gris, som jo er et meget almindeligt dyr i landbrug over hele verden. Per Statista, var der flere end 750 millioner grise på jorden i april 2022. Så du kender grisen. Men denne er noget anderledes. Som du kan se er den rød med et kraftigt vertikalt hvidt bånd på forreste halvdel. Det er sjældent - meget sjældent. Denne art af gris, officielt kaldet  "Husum Red Pied”  er så sjælden at man  i 1984-86 mente per Wikipedia,  “betragtes som udryddet.”

Og sandsynligvis burde den slet ikke have eksisteret, hvis ikke for preusserne.

Kongedømmet Preussen eksisterede fra 1701-1918, og var forløberen for Tyskland. Som det var almindeligt i Europa i de årtier var krig og udvidelse en del af Preussens store plan. Under første halvdel af det 18. århundrede gjorde såvel Preussen som Danmark krav på det brede landområde der forbinder halvøen Jylland med Tyskland - dette kendes som Schleswig–Holstein spørgsmålet -- og i 1848 udbrød der en krig mellem de to lande om problemet. I februar 1864 kom den anden Schleswigske krig der varede til oktober. Her overtog Preussen landområdet - hvilket var til stor fortrydelse for de mennesker der boede der og som betragtede sig som danskere. 

Preusserne ønskede ingen støtte til Danmark inden for landets grænser, således forbyder man det danske flag. For de dansksindede landmænd i Nordfrisien, en af regionerne, nu under preussisk kontrol blev det ikke set på med milde øjne  (her et kort.) De ønskede at vise troskab mod landet mod nord trods preussernes regler. De blev kreative som Mental Floss forklarer:

Gennem et dygtigt avlsarbejde forsøgte de dansksindede landmænd at skabe en ny griseart der forsøgte at ligne deres fædrelands elskede flag. Det var ikke så svært endda. Det danske flag er ret enkelt en rød baggrund med et hvidt kors - så det eneste grisen havde brug for var rød pels og en eller to hvide fremtrædende bælter. 

Grisene - kaldet Protestschwein, eller “danske protestgrise” fik ikke megen succes i Danmark. I dag er Nordfrisien en del af Tyskland. Men moderne tiders tyskere værdsætter dyrets historiske betydning af. Som Livestock of the World bemærker, "støtter den tyske forbundsstat Schleswig-Holstein bevarelsen af racen grundet dens kulturværdi,” og i dag er der cirka 140 Danske Protest grise rundt om i verden, flertallet lever i tyske zoologiske haver. 

Bonus fakta: Danmarks flag har opnået berømmelse på andre måder end at være forbundet med en fremavlet griseart.  Ifølge eksperterne ved Guinness World Records, holder Dannebrog stadig titlen som “det ældste benyttede nationale flag,” gående tilbage til 1625.

Kvinder savler over Doug Emhoff - Kamala Harris' mand

 Hvilken drømmefyr - Doug Emhoff

Olivia Rondeau

The Washington Post udgav fredag en artikel, hvor Second Gentleman Doug Emhoff bliver kaldt “et moderne tiders sexsymbol,” “fantasimand” og “ideelle partner” trods rapporter om at han gjorde barnepigen gravid da han var gift med sin eks-hustru. 

Catherine Rampell, en politisk klummeskribent ved the Post og CNN kommentator, skrev, “Gør plads, Ryan Gosling. Den moderne feminine fantasi er repræsenteret ved en mand der meget snart kan blive vor First Gentleman.”

Rampell argumenterede med, at Emhoff er “sexy” fordi han er “sikker nok i sin maskulinitet og sommetider prioriterer sin hustrus ambitioner mere end sine egne.”

Før præsident Joe Biden valgte vicepræsident Kamala Harris som sin partner i 2020 valget var Emhoff partner ved DLA Piper, rangeret som Amerikas tredjestørste advokatfirma set efter afkast i 2021 af  the Wall Street Journal. 

Emhoff forlod jobbet i november 2020 for at arbejde på sin rolle som Second Gentleman i Biden administrationen fortalte en talsmand til Associated Press.

Selvom han stadig blev ved juraen sagde Rampell at hans offer gjorde ham til en “steg” og afviste de tidligere affærer han har indrømmet at have haft da han var gift med filmproduceren Kerstin Emhoff. Senere begyndte han at holde kurser ved Georgetown University Law Center.

“Uanset hans tidligere ægteskabelige drama så gør det ham til den arbejdende kvindes ideal i dag: Han er en storpræsterende alfahan, men er heller ikke truet af sin hustru,” skrev klummeskribenten på the Washington Post 

Derpå henviste hun til adskillige TV shows som “Jane the Virgin,” “Younger” og “GLOW,” hvor “mandlige bejlere forsøger at vise deres værd ved at være enige om at gå bort fra deres professionelle foretagender for at prioritere deres partneres.” 

“Således den Emhoffianske ‘hustru fyr’ fantasi. Hvilket, det er der vel knap brug for at nævne er i skarp kontrast til konservatives opfattelse af mandlighed,” bemærkede Rampell. 

En anden etiket givet til the Second Gentleman var “progressivt sexsymbol” der mener er den “mest passende titel” til ham.”

Så sluttede artiklen med et kæbestød til præsident Donald J. Trumps makker i præsidentkapløbet, Sen. JD Vance (R-OH), med Rampell der siger “han puster sig op som en påfugl,” som en patriark med “tilbagestående synspunkter om køn trods det han har en professionel og veluddannet hustru.” 

“Vance har offentligt ytret sig med tilbageskuende synspunkter om køn....Og alligevel har hans hustru, Usha Vance — en brillant knalddygtig advokat - haft sin egen krævende karriere,” skrev klummeskribenten. 

Hun påpegede også at Usha Vance forlod sin stilling hos et andet prominent advokatfirma, Munger, Tolles & Olson, da hendes mand besluttede at stille op som vicepræsident i juli måned, rapporterer Bloomberg Law.

Rampell karakteriserede ikke Usha Vance’s ‘offer’ som “sexy,” men afsluttede artiklen med “Emhoff ligner en lækkerbisken”

https://www.breitbart.com/the-media/2024/08/24/wapos-rampell-doug-emhoff-is-sex-symbol-womens-fantasy-man-despite-cheating-scandal/