Den skumle baggrund for Amerikas udenrigspolitik

NATOs  (d.v.s. Amerika) omringning af Rusland svarer groft sagt til at have russiske styrker i El Paso, Tijuana, og  Toronto.’

FRED REED

I betragtning af at en tredjedel af amerikanerne er nærmest analfabeter, at 20% mener at Solen drejer rundt om Jorden, og 70% ikke kan nævne de tre dele af forbundsregeringen er det ikke overraskende at kun få har nogen ide om hvad krigen i Ukraine drejer sig om. Det som ikke er en overraskelse er at så få af de intelligente og lærde har så lidt forståelse af det. Mange af disse, venner, siger at Putin forsøger at genskabe Sovjetunionen, at Rusland er en trussel mod Nato, at Putin er (suk) Hitler, og alt fra inflation til tab af håret er Putins fejl. Niks.  

Lad os se på sagerne fra synspunktet hos de mennesker der er mere eftertænksomme:

I 1991, kollapsede Sovjetunionen og Reagan lovede Gorbachev at NATO ikke ville flytte yderligere østpå. Som en kendt russer har sagt er the United States ikke i stand til at holde en aftale. Snart begyndte NATO at bevæge sig østpå, øget fre 13 lande i NATO til i dag 30, i en helt tydelig indkredsning af Rusland.

I 2014 forsøgte the US et kup i Ukraine med det formål at indsætte en amerikansk marionet i Kiev, men det lykkedes ikke, og Rusland gik ind på Krim. I det næste otte år, trænede NATO det vil sige Amerika ukrainske styrker til forberedelsen på den krig vi nu har. Dette er velkendt hos militæranalytikere og de som studerer Østeuropa.  

I hele den tidsperiode sagde Rusland igen og igen at man ikke ville tillade at Ukraine blev medlem af NATO, de facto eller de jure. Dette ville placere amerikanske styrker på Ruslands grænse og på Krim, sammen med amerikanske flådestyrker i Sevastopol. Amerikanske hypersoniske kernevåben missiler ville have blot 5 minutters flyvetid fra Moskva. 

Se på et kort. Bemærk hvor Ukraine og Krim er. Bemærk at Amerika forsøgte at lokke Georgien til medlemskab af NATO. Mere omslutning af Rusland. Og efter Georgien derpå, Azerbaijan, og dermed adgang for amerikanske styrker til Det Kaspiske Hav Turkmenistan, Kazakhstan, Astrakhan i Rusland, og Irans nordlige kyst. 

Dette ville sådan set svare til at have russiske styrker i El Paso Tijuana, og Toronto. Kan du se hvorfor Rusland var lodret imod? Det vidste Washington, men blev ved at skubbe på. Dette gav så Rusland et valg mellem to elendige løsninger. For det første - lade Ukraine være med i Nato, en kæmpesejr for Washington, eller for det andet indlede en kamp i håbet om en endnu større sejr. Dette er forstået, kalkuleret med og tilsyneladende under anførelse af Vicky the Newt Nuland fra the State Department.

I Washington, har sofistikerede mennesker blandt mine bekendte aldrig hørt om det mindste af dette. Det er ikke fordi de er uenige, men de ved det blot ikke. Mediernes magt til at kontrollere ‘tanken’ er forbløffende.

Hvorfor lader Washington denne krig fortsætte? Det mest nærliggende svar - som hans -Raytheon, the Secretary of Defense har udtrykt det - er at binde Rusland i en langvarig udmattelseskrig, gøre en ende på Rusland som stormagt og få smidt Vladimir Putin på porten.

Man håbede eller mente at dette ville befæstige Washingtons kontrol over Europa, gøre at Europa købte flere amerikanske supervåben, tvinge Europa til at købe dyr amerikansk LNG (flydende naturgas). Oveni, og nu kommer vi til Det Store Billede, eller del af det, krigen ville for evigt gøre en ende på Nordstream II.

At blokere færdiggørelsen af Nordstream II, Rusland gasrørledninger til Tyskland, har været et højt profileret mål for amerikansk politik i årevis. Hvor mange amerikanerne har hørt om det?

Hvorfor blokere rørledningen? Fordi Asien er på fremmarch og det hurtigt. Ikke kun Kina, men hele moletjavsen. Kina har fire gange så mange mennesker som USA, udmærkede universiteter, adskillige gange flere dygtige ingeniører, verdens bedste på mange felter, og i tilgift med at være ethvert lands største handelspartner, er det verdens største marked for så at sige alt. På mange områder halter Kina bagefter Amerika, men hullet lukkes - hurtigt. Washington ved det og vidste at gasrørledningen ville knytte Tyskland til det fremspirende Eurasiske økosystem.

 

Kinas Belt and Road Initiative, planen om at knytte hele Eurasia - ikke kun Asien, men Eurasia til en kæmpe handelsblok fungerer, eller i det mindste sker sammenknytningen. Her kan vi nævne mange af de nye jernbaner der er undervejs - Kina--Vientiane, Pakafuz, Kina-Mandalay, Lanzhou-Tashkent, Kina-Pakistan Economic Corridor, Jakarta-Bandung, den nu ældre Nairobi-Mombasa linje.  Hvis asiatiske lande knyttes sammen og handelsmæssigt udvikler sig, vil det gøre the United States til en dværg. Det var så det Imperium.  

Washington har skubbet, Rusland, Kina og Iran sammen i en  de facto alliance. Dette var spade dumt. Den første lov i et Imperium er “aldrig at lade dine fjender forene sig,” men the US har måske ikke indset at vi ikke længere er i 1955, og synes at tro at man kan klare alt og på een gang. Nu læner Indien sig helt formelt mod Øst, det vil sige man vil handle med Rusland, der er ikke brug for kommentarer fra Washington. Handelskorridorer i Asien åbner sig hurtigt, for eksempel the INSTC, the International North-South Transport Corridor, en slags Mumbai-Chabahar-Azerbaijan-Rusland. For slet ikke at nævne Kinas voldsomme kommercielle investering i Latinamerika og Afrika..

Nordstream II var del af den stadig større forbindelse mellem Asien og Tyskland som Washington bare ikke kunne tillade. Det gør man så ikke, som sprængningen af rørledningen viste. Dette blev gjort på ordrer af England og Washington. Det illustrerer den amerikanske desperation for at forhindre at Europa, der kæmpes om af Øst og Vest, bliver mere kommercielt forbundet med Asien. 

Man kunne fortsætte på hundrede sider med at berette om fremgangen i Asiens handel, teknologi, det har mange allerede gjort i flere bøger. Konklusionen er, som vi siger, at Washington har pistolen for panden. Man skal standse den øgede integration med resten af verden med alle mulige og umulige midler nu da det amerikanske overherredømme falmer. The United States har, eller kan have, et noget mindre vindue med muligheder for at fastholde sit hegemoni. Det første skridt er så at udmatte Rusland med den nuværende krig, og derpå gå videre med at strangulere Kina.

Men kan man gøre dette? Vi får se, men det forekommer usandsynligt. The US kan ikke konkurrere med Kina i fremstilling eller  bygning af infrastruktur - jernbaner, byer, havneanlæg - til lande rundt om i verden. Hjemme står man overfor elendige uddannelser, enorme handelsunderskud, og stor national gæld, øget fattigdom da Washington prioriterer sine krige frem for sit eget folk, massiv korruption og det teknologiske fremskridt fordufter, kriminalitet og social ulighed og læg dertil den indenlandske mangel på enhed. Militæret med sit store netværk af baser rundt om i verden sluger ressourcer der kunne mildne nogle af dårligdommene.

Kinas store svaghed, udover Malakkastrædet, i en verdenskrig er Taiwan og halvledere. Det forstår Washington. Detaljerne i en “krig om chips” er komplekse. Kogt ned, enten fremstiller Amerika det maskineri der er brug for til at fabrikere halvledere, eller man kontrollerer de lande der fremstiller dem - f.eks. ASML i Nederlandene, TSMC i Taiwan, Tokyo Electron i Japan, og Sydkorea. Washington profiterer af salget at avancerede chips til Kina. Imidlertid rejser  kontrol over de førende lande i chip branchen modstand, fjendskab, da virksomheder ikke yderligere bryder sig om at miste store markedsandele til Washingtons globale ambitioner. Tilbagegang i industrien, herunder i Amerika er i øgning. 

Vedrørende Taiwan synes Washington at spille samme spil som i Ukraine. Kina har sagt, igen og igen at Taiwan er del af Kina. Under den berømte Et Kina Politik, der bevarede freden  i årtier var the US enig i at Taiwan var kinesisk, og Beijing gik taktisk ind på ikke at invadere. Nu skærer Washington denne Et Kina doktrin i småskiver og ud af relevans ved først at sende Nancy Pelosi til Taipei, derpå delegationer fra Kongressen og derpå våben, og i store træk er man ligeglade med Kinas indvendinger. Dette er bevidste provokationer med det mål at gøre Taiwan til en de facto uafhængig stat. Washingtons intense interesse i Taiwan eksisterer, fordi Taiwan Semiconductor Manufacturing Company, verden største og mest avancerede chip fabrik er der. Amerika kan for tiden ikke fremstille avancerede chips. Det værste mareridt er at Kina kunne få kontrol over TSMC.

Dette vil eventuelt tvinge Kina til enten at opgive Taiwan, som man ikke vil, eller kæmpe. Washington vil derpå, som i Ukraine, beskylde Beijing for at indlede krigen, måske sende the Navy til forsvar af øen, og levere våben så kineserne kan slå hinanden ihjel. Igen ser det ud til at the US lever i 50’erne og the Navy vil være en stærk intimiderende modstander for Beijing. Det er the Navy så ikke.

. See here: “Pentagon, Chinese analysts agree US can’t win in Taiwan Strait.”

https://barelyablog.com/fred-reed-peering-under-the-rock-checking-the-origins-of-american-foreign-policy/#ixzz7mrwgEFVQ

Dronning Elizabeth II - begik hun ikke også alvorlige fejl mod Forfatningen?

 Sorg over Dronning Elizabeth - Begik hun ikke også fejl?  

Det kan ikke nægtes at Queen Elizabeth II, i kærlig erindring, var medvirkende i beslutningen om at støtte det ukontrollerede flertalsstyre ved the African National Congress (ANC) i Sydafrika, mit hjemland.

Som Majestæten, de fleste politikere og offentlige intellektuelle havde disse ingen betænkeligheder ved at overlade Sydafrika i hænderne på erklærede radikale Marxistiske terrorister. Hvis nogen fremkom med en sådan ‘dårskab’ over for den  kloge Margaret Thatcher, risikerede de ‘slag’ med håndtasken.

The Iron Lady havde tilladt sig at mene at det at bøje sig for ANC, dengang Sydafrikas kommende regering var det samme som at “bo i et dystert kugleskørt land.” (Into The Cannibal’s Post: Lessons for America from Post-Apartheid South Africa, p. 147.)

Men ved du hvad? Queen Elizabeth gjorde netop det! På trods af Mrs. Thatchers indsigelser havde Dronningen i 1987 mobbet Premierministeren til at indføre sanktioner mod Sydafrika.

 

Og i 1979 noterede den britiske paleo libertarianer Sean Gabb, at the Queen også havde, med magt, overtalt Mrs. Thatcher til at trække sig fra hendes valgløfte om ikke at overdrage Rhodesia til endnu en flok sorte Marxister der hader hvide. 

Det mest foruroligende mod ordentligheden: Skønt søgemaskiner på energisk vis er ved at fjerne denne kendsgerning fra Internettet—havde the Queen adlet Robert Mugabe. Mugabe var krigshøvding i Zimbabwe, tidligere Rhodesia (må landet få fred).

Citat fra førnævnte bog Into the Cannibal’s Pot,:

“På det tidspunkt den megalomaniske Robert Mugabe blev adlet af  Queen Elizabeth II (1994)—og fik æresdoktorater fra from the Universities of Edinburgh (1984), Massachusetts (1986), og Michigan (1990)—havde han allerede gjort sig sit ‘ypperste:’ Nedslagtningen af cirka 20,000 uskyldige Ndebele i Matabeleland (1983). I Vesten var man ikke spor klogere: (Og FN svarede som sædvanligt ved .....at fordømme Israel.)” Side.134.

Sidebemærkning:

Mugabe var gennemført tro i sin foragt mod alt levende. 

Spørgsmål: Hvad kalder man en ‘person’ der slagter og griller babyelefanter? 

Svar: En motherf–ker. Lavpandede Robert Mugabe, da Foreign Policy magazine havde rapporteret i 2015, om “fejrinngen af hans 91 års dag med en overdådig fest med en eksotisk menu. der angiveligt skulle have inkluderet grillet babyelefant.”

Kan det da undre da Gabb  i 2012 havde en noget anden tilgang til Hendes Majestæt og døbte hende “Elizabeth den Nytteløse“? Gabb’s “Sixty Years a Rubber Stamp” fremlægger en liste over hendes Majestæts forfatningsstridige undladelser, om ikke forfatningsstridige krænkelser.

“Skønt the Queen er uden udøvende funktioner,” argumenterer Gabb, “protesterede hun aldrig over tyveriet af vore oldgamle rettigheder. Det var hendes pligt at gå op imod det tyveri, og at gøre det uden hensyn til slutresultatet - og det stod i hendes magt at stå op imod uden at pådrage sig strafansvar. På intet tidspunkt i de sidste (70) år har hun offentligt løftet en finger, eller, måske er det tilfældet privat, for at lindre ødelæggelse af en tingenes tilstand hun svor til Gud at skulle beskytte....hun har intet gjort at for opretholde den identitet på nogen meningsfyldt måde.” 

Ud fra det Dr. Gabb fortæller kunne the Queen også have nedlagt veto mod enhver lov i Parlamentet hun ikke brød sig om - og hendes veto kunne ikke forkastes af nogen Parlaments  flertalsafgørelse. Ligesom hun kunne have protesteret da hendes undersåtter blev løjet ind i EU. Det gjorde hun ikke:

“The Queen har ikke holdt fast ved, opretholdt vor nationale identitet...hun har tilladt mange mennesker at se bort fra strukturerne ved den absolutte magt der er vokset op under hendes styre. Hun har stået foran i en revolution der vil fratage os vort land og dermed vore rettigheder.” 

Og:

“The Queen burde have modstået the the Offensive Weapons Bill og the Firearms Bill, der på effektiv vis fjernede vor ret til at eje og bære våben til selvforsvar. Hun burde have modstået the Bills der fjernede de fleste civildommere og som tillod flertalsdomme i kriminalretssager.” 

“Hun burde være stået op imod de utallige private aftaler som gjorde vort land til et amerikansk satrapterritorium. Hun burde have insisteret på, hver gang hun mødtes med sin premierminister, at overholde ånden i vor gamle Constitution….”

At Dronningen havde enorm, moralsk og politisk indflydelse er indiskutabelt. Læg mærke til hvordan hendes bortgang har påvirket medlemmer af British commonwealth og flere andre.

Det konstitutionelle monarki i England kræver at, “Når politikerne gør sig selv til en klasse, der ikke kan fjernes, og når de først begynder at fjerne folkets rettigheder er det Monarkens pligt at træde til og sørge for the Constituion overholdes. Det er på det tidspunkt hun skal kræve sine lovbestemte magtbeføjelser og udøve dem efter hendes egen overbevisning.” 

Havde det fungeret efter hensigten; kunne monarkiet og the House of Lords have været kontrollanter af de demagogiske og dæmoniske kræfter i the United Kingdom’s “masse-demokrati”

ILANA and David Vance discuss the matter further on the Hard Truth Rumble podcast. WATCH “Monarchy in Mourning — But Did Queen Elizabeth Drop The Ball?”

SUBSCRIBE please.

https://rumble.com/v1k2ar5-monarchy-in-mourning.html

https://www.ilanamercer.com/2022/09/mourning-queen-elizabeth-ii-drop-ball/#ixzz7fJeoYRLy

At være et neutral land accepteres ikke. En farlig tendens

 

At være neutral som land accepteres ikke. En farlig tendens

Ilana Mercer

Det forventes nu at alle nationer har fundet fælles fodslag, religion vedrørende Ukraine. Som jeg påpegede i begyndelsen af Rusland-Ukraine konflikten er vi, fra Covid underkastelsen, at betragte som zombier i den nye globale verdensorden, vi ledes til blot at følge med i en ny overholdelse, samtykke, denne gang over Ukraine.

Med andre ord, vær enig med the US’s Disneyficerede ‘engle og dæmoner’ udenrigsdpolitik, der har besmittet verden eller vær klar til at møde konsekvenserne.

Og medmindre Rusland tvinges til at affinde sig med forhånelsen, de voldsomme slogans, Amerikas selvretfærdige opfattelse af sig selv, - vil Rusland ikke få lov til at blive tilbage. Ikke i sin nuværende form. Det er det budskab der transmitteres  af Biden Administrationen, og som også det Republikanske parti synger med på som et ekko.

Lande der ønsker at være neutral vedrørende Ukraine befinder sig ydermere i en slags politisk syltekrukke. For ligesom det fælles Amerika tager afstand fra borgere man bedømmer som for reaktionære så vil og kan Amerika som stat tage afstand fra hele nationer.

Men ved du hvad? Nogle lande er gået ind for politisk neutralitet i Rusland-Ukraine konflikten har valgt den klassiske liberale holdning - man er imod sanktioner, da disse er ubrugelige i at opnå ønskelige politiske resultater og tilmed hensynsløse over for de mest sårbare som rammes. Det eneste man opnår er uproduktivitet. Det som fungerer er diplomati på højt niveau. 

Førende blandt de lande der ønsker at forblive politisk neutrale over for Rusland og som handelsmæssigt er knyttet til landet - samtidig med de opfordrer til en diplomatisk løsning på konflikten er - Ungarn, Serbien (der klogt “forbyder sine borgere at kæmpe i konflikter uden for lande”), Kina og Indien.

Ansporet af marionetpræsidenten Volodym, Zelensky og hans amerikanske dukkeførere er disse lande, især Kina og Indien, blevet nedgjort, forhånet af the Biden administration for at holde fast i de handelsmæssige og militære forbindelser med Rusland.

Neutralitetskonceptet er en vigtig del af Vestens civilisation. Som gjort klart i en lærd traktat; “konceptet med respekt for de neutrale dukker tidligt op i græsk historie og forbliver et næsten konstant kendetræk i Klassiske Krige.”

Ved at true med at straffe nationer, fordi disse praktiserer løsrevet politisk neutralitet i sagen om Rusland-Ukraine, selvom disse neutrale går ind for ‘høflighed’ mellem landene og opfordrer til en diplomatisk, fredelig løsning på ulykken, ting som Kina og Indien har gjort så arbejder The Empire på at splitte, som i udslette, det hæderkronede, oldgamle civiliserede koncept med politisk neutralitet.

At dømme fra tavsheden så sekunderer the Stupid Party (Republikanerne) the Evil Party (Demokraterne).

Trods den kæmpemæssige indflydelse United States har rundt om i verden til  væremåden som en elefant i en glasbutik ser vi for vore egne øjne en fredelig, helt problemløs integration af mange millioner ukrainske flygtning i Polen, især, men også i de andre lande rundt om Ukraine, Rumænien, Slovakiet og Ungarn. Hvordan det? Ingen vover at sige det klart og tydeligt selvom det er soleklart.

De flygtende og de som byder dem velkoimmen med åben arme er næsten alle af den samme Slavisk Europæiske folkegruppe. De deler de samme traditioner, vaner landområder der ligner hinanden og ikke mindst historie. Det er således både naturligt og let at byde mennesker velkommen som dig selv er i sin midte.

Ukrainerne er taknemmelige og beder allerede deres velgørere, ikke om håndsrækninger, men om  jobs. Det er oplagt at i homogene mindre samfund, går tilliden begge veje, og fællesskabsfølelsen blandt folk er dybfølt. 

Socialvidenskabsforskeren Robert Putbnam kaldte det “Social capital”. Det at være forbundet socialt, som i “netværk af organiseret gensidighed og borgerlig solidaritet” er meget stor i disse enslignende mindre samfund. Hvis du betvivler denne realitet så forestil dig den opstand der ville være opstået hvis 3 millioner syriske og libyske flygtninge stod overfor at oversvømme Polen

https://www.ilanamercer.com/2022/04/u-s-cancels-countries-kills-ancient-civilizing-concept-neutrality/

Ukraine, Realpolitik og Vestens fiaskoer

 

Ukraine, Realpolitik og Vestens fiasko

Ilana Mercer

Hvis Putin burde sidde på anklagebænken i Haags International Court of Justice, så burde Genghis Bush, Dick Cheney, Condi Rice og deres utallige medskyldige også. .

Amerika er indiskutabelt stadig den førende i at angribe suveræne nationer og slå deres børn ihjel. Ruslands udenrigspolitiske indblanding siden tidligt 1990’erne er ui sammenligning ubetydelige.

Ikke desto mindre bliver det altid vurderet, sådan set aldrig diskuteret, at forskellen mellem, lad os sige en Putin invasion og en amerikansk er at sidstnævnte sker ‘ved gode mennesker’ og med ædle formål.

Ak ja, de smadrede børns lemmer, nu er de voksne og har ikke fået nye lemmer, Irak er blevet grundigt ødelagt. Tag også i betragtning antallet af flygtninge, tvangsforflyttede internt eller i eksil, de forældreløse børn og den miljømæssige forurening - anslået blev 183,535 og 206,107 Irakere slået direkte ihjel på grund af den uprovokerede amerikanske invasion. På samme vis med Libyen som en forfejlet stat, med en spillevende handel med slaver. Hvem kan dog stå op imod og argumentere mod en sådan optegnelse at moralsk overlegenhed?

Endnu en betvivlelse af klogskaben er, at skulle udholde den trommehvirvel af idiotiske udgydelser om udenrigspolitik når vi stadig har Pat Buchanan iblandt os. Den vise og fremragende Pat har selv været vidne til, og beskrevet beretningerne der har skabt konflikten mellem Rusland og Ukraine. Har har grundigt gjort rede for forløbet til denne aggressionskrig og igen og igen, dog forgæves, rådgivet om, hvordan den kunne være undgået.

Vi blev advaret. At lade Rusland omringe af NATO medlemmer, nægte at forhandle i god tro og oprigtighed - så ville Putin gå i krig. Alligevel har holdningen på begge sider af Atlanten været afvisende, foragtende overfor Putins forståelige, gennem lang tid, bekymringer over sikkerheden. Således skriver Buchanan:

“Da Ruslands Vladimir Putiin krævede at the U.S. udelader Ukraine som et fremtidigt medlem af NATO alliancen, svarede the U.S.højtideligt. NATO har en ‘åben dør politik’ enhver nation kan ansøge om medlemskab og være med. Det ændrer vi ikke på.’” Helt sikkert har the United States været fastlåst til en altid større, altid inkluderende ‘åben d’r’ liberal vision om NATO medlemskab. Med hvilket formål? Cui bono?

Realpolitik

Utvivlsomt, kunne forhandlinger i god tro og oprigtighed med Putin have fået denne invasion til ikke at finde sted. I stedet er præsidenten for Den Russiske Føderation blevet nedværdiget og udelukket. Nu burde de ansvarlige  ledere der har begået de mange fejl tvinges til at ‘æde deres egne ord.’

Der er noget gennemført obskønt - råt chokerende som førstehåndsberetningerne ‘Chok og Ærefrygt’ der hjemsøgte Irak - når vi betragtede fordrivelsen af mennesker og ødelæggelsen af uskyldiges liv på live TV, uden rigtig at reagere. Og med det mener jeg ikke militært.

Ukraine’s præsident, Volodymyr Zelensky — der betragtes som “Byens Lys” blot fordi han ikke flygtede i panik fra det kaos og rod han selv havde kastet sit land ud i - til ‘denne røv med ører’ går en særlig pris for  at være dybt uansvarlig. Ikke at flygte fra en situation der i store træk er selvskabt det bliver man ikke helt af. Forundrende er det da også at amerikanerne har tilbudt Zelensky kujonens udvej, når de i stedet burde have tvunget ham til at sætte sig ned med sine fjender. 

Imidlertid ligger byrden hos the USA, den eneste såkaldte ansvarlige supermagt for roligt at forhandle med Putin på vegne af hans uskyldige, svage ofre. I stedet har verdens ledere betragtet lidelsrne på TV og beklaget de lidendes skæbne. Begge parter er ynkværdige og fiaskoer i at have ført os så langt ud. Ditto NATO og EU.

Dette er præcist det som præsident Joe Biden burde udskammes til at gøre  NU - tale med Putin, få indført en våbenhvile, så hurtigt som muligt, indgå en aftale for at skåne befolkningens liv og helbred da denne er under ledelse af imbecile.

Ukrainerne er utrættelige og snu lobbyists i Washington, langt snedigere end deres amerikanske modparter. I al væsentlighed havde Zelensky, overhoved for den korrupte amerikanske klientstat, Ukraine, tøjret sit lands skæøbne til Amerika, NATO og EU, konstant forsøgt at få bøjet disse tåbelige og hensynsløse enheder efter hans vilje. Alt for stor en klovn til at passe på sine landsmænds sikkerhed, nej hellere være populær i Vesten.

Jeg har siddet i Israels bombeyly i 1967 og 1973 krigene og husker stadig hvad godt gammeldags diplomati - — realpolitik — faktisk er. Diplomatiske værktøjer som omfattende samtaler, en våbenhvile, og en aftale mellem krigende parter har imidlertid været fraværende fra de to præsidenter Biden og Zelenskys repertoire.,

God gammeldags realpolitik er det som Zelensky burde have praktiseret sammen med sin mægtige nabo, og historiske brødre, russerne. 

Realpolitik, praktisk politik, kúnsten af ‘finde ud af noget, komme videre.’ trods alle forskellene i en virkelig verden, der i realiteten omfatter forskellene mellem mennesker og deres politiske systemer, der skal accepteres og håndteres.

Modsat de højtidelige proklamationer er det ikke en moralsk udenrigspolitik som Amerika praktiserer, men en moralistisk. Vær som os eller vi ødelægger jer! I stedet har Zelensky adopteret Amerikas moralistiske, ukloge, selvhævdende metoder. Der skulle en krig til for at få Zelensky mod forhandlingsbordet, han burde have været der lige fra begyndelsen.

I sidste ende, er det som fik Den Russiske Bjørn til at være ligeglad  vel de daglige skøre udsagn  “Rusland, Rusland” der monotont flyder fra Amerika.

Det antikverede energiforsyningssystem fejler. Rusland. Fugle falder ned fra himlen. Rusland. Amerikanerne afskyr hinanden. Rusland. Demokratiet er stadig en farce og fiasko. Rusland. Ynkelige vandt et valg, valgte en russisk. Rusland En ung og flyvsk russisk pige, Maria Butina, ankommer til landet fuld af tro på det amerikanske system. Hun flirter med U.S. lovgiverne, sover med nogen af dem. “En spion” skriger vi. Sæt hende i fængsel! Knæk den hensynsløse unge! Og det gjorde vi så..

Jeg mener at denne farlige, aldrig ophørende, og i mange henseender grundløse spærreild med mobning, og nedværdigelse har været med til at skubbe Putin ud over kanten. 

Igen, jeg voksede op i Israel i en tid da landet var som Rusland, ‘nederdrægtiggjort’ over hele verden. For FN var det et dagligt ritual, en morgenbøn at åbne enhver session med at stemme for en fordømmelse af Israels eksistens. Forskellen var at Israel havde the United States. En stabil støtte fra Amerika. Rusland er som Syd Afrika, mit fødeland var, en venneløs udstødt pariah. Som børn og unge følte vi kun foragt, had mod en sådan verden der blev ved med at mobilisere had mod os. Sydafrikanerne følte det samme. Jeg kan kun fornemme hvad russerne må føle når de hører enhver ignorant amerikansk TV kommentator tale uophørligt, tåbeligt, om deres land.

https://thenewamerican.com/uncle-sam-still-king-of-all-invaders-ukraine-realpolitik-the-wests-failure/

Kultur, levevis skyld i COVID

Kultur, levevis skyld i COVID

Ilana Mercer

Takket være Kina fik Vesten H2N2 virus i 1957 og H3N2 virus i 1968. Indrømmet så blev den kinesiske forsyning med virus brudt med H1N1; den kom fra Mexico. Men med fugleinfluenzaen SARS og SARS-Cov-2, fik Kina til fulde genoprettet de sydomsfremkaldende forudsætninger.

 

Dog, ifølge teorierne om skyld for COVID som konservative fremfører har den evindelige strøm af “plager fra Kina,” med Trumps ord, intet at gøre med det ædle kinesiske folk.

Læg skylden på det foragtelige Kinas Kommunist Parti for alle disse dødbringende RNA tråde der frigives mod verden. Nogle er endog gået så vidt som at kalde SARS-CoV-2 “Kinas Kommunist Parti Virussen.” 

Den Disneyligende neokonservative narrativ gik ud på at kineserne ville være et frihedselskende, civiliseret folk, som ville gøre verden et bedre sted, og så Oh rædsel lod deres lumske kommunistiske regering slippe COVID løs på dem selv - og verden.

Uden vaklen anvender amerikanske klogeåger og meningsdannere, især konservative, de samme teorier om skyld over for  Kina, som lå bag Amerikas invasioner af de ikke frie folk i Mellemøsten.

 

Globalisterne elsker at stille det ‘ædle’ kinesiske folk op mod den uværdige kinesiske regering.

Det er Kinas regering, ikke folket. Befri kineserne og de fremvise deres Jeffersonlignende forkærlighed for oplyst egeninteresse.

Det jeg skrev i 2006 om irakerne kan til overflod anvendes om kineserne og deres ansvar for COVID. Jeg har således nu erstattet Irak med kina her:

 

“Regeringen i (Kina) adskiller sig ikke fra de som den regerer over. Den er et spejl af dem.” (Nov. 6, 2006)

Forstå, at den kinesiske regering ikke er noget værd, men folket får den regering den fortjener. Om noget, når det gælder COVID, så er det den kinesiske regering der sandsynligvis dækker over folkets afskyelige vaner - vaner der før har været årsag til tidligere epidemier og nu har igangsat coronavirus. 

Bat soup, courtesy NAEBC

Som en skribent for The Agonist udtrykker det:

Højrefløjs tilhængere var glade for at lave vittigheder om de flagermusfortærende og møgbeskidte kinesere dengang COVID var et asiatisk problem. Men nu da det er blevet en epokeafgørende hændelse, vil kun de bedste forklaringer række. Covid var helt sikkert brygget i en gal kommunistisk videnskabsmands laboratorium, eller måske i hjernen hos en morderisk James Bond skurk som Ernst Blofield eller Hugo Drax.

Men det er altså en flok almindelige kinesere der sælger vilde dyr på et stinkende møgbeskidt marked, ikke sandt? En flok skumle ædedolke der finder stolthed i den kendsgerning at de vil spise alt der bevæger sig, og det endda i rå tilstand, eller hved? Har disse mennesker påført verden en plage ved blot at spise dyretestikler eller anusser?

Jane Goodall, en enestående dame, har advaret alt og alle mod den brutale barbariske facon dyr, vilde som tamme behandles på. Dette skaber de forhold og de muligheder som virus kan bruge for at springe fra dyrearter og til mennesker. 

Nu for tiden importerer vi ikke kun immigranter fra monstrøse dyremishandlende kulturer der begår overgreb mod uskyldige skabninger i Amerika - men opstiller konspirationer for at skåne disse depraverede samfund for årsagen til COVID. Vi giver det kinesiske folk et alibi.

 

Som følge heraf er Kinas Kommunist Parti medansvarlig for COVID, sammen med de mange millioner kinesere der indfanger, piner, - koger levende - og konsumerer vilde dyr på de mest ubegribelige måder.

Kultur har betydning. Selvom det kan være meget bekymrende at opleve, hvorledes vort kvæg, husdyr behandles elsker vi i Vesten dyr. Uden Vesten ville det vilde dyreliv blive decimeret. Den kærlighed vesterlændinge har til dyr, stammer fra, meget enkelt sagt - for en vis godhed.

Vesten bekymrer sig om dyr og har nedfældet denne omsorg til lov - ikke fordi dyrene har rettigheder som mennesker, men for at fastholde vor menneskelig, vor humanitet.

Eller som en læser af Economist udtrykte det, “Love der beskytter dyr er yderst retfærdige, ikke fordi dyr har rettigheder, men på grund af vi sætter pris på deres velfærd, og føler afsky for onde handlinger mod dem. At opretholde sådanne love kræver ikke den flod af nonsens der ville følge ved at lade som om at dyrene har moralske eller lovlige rettigheder.”

Arthur Schopenhauer sagde(1788-1860): “Da medfølelse over for dyr er så yderst tæt knyttet til karakteren godhed, kan man med tiltro mene, at den som er barsk mod dyr ikke kan være et godt menneske.”

Ved at adskille kineserne og deres kulinariske præferencer fra de zoonotiske sygdomme som disse praksis medfører - praktiserer konservative multikulturalisme, samtidig med man giver kineserne et alibi for, det fortsatte overgreb mod dyr. 

https://www.ilanamercer.com/2020/10/actually-covid-comes-courtesy-chinese-people/#ixzz6c3bEBsVO