Coronavirus og Nordkorea skjuler man omfanget?

Nordkorea gør alt for at skjule at Coronavirus hærger i landet

Monica Showalter

Kinas Coronavirus epidemi har spredt sig til så at sige alle lande i Asien, med en mærkelig undtagelse: Nordkorea.

En observatør udefra vil måske bemærke at Nordkorea er et meget stærkt kontrolleret kommunistisk land, men faktisk har Nordkorea en noget ‘porøs grænse til Kina, og da landet er under et sandt totalitært styre blomstrer der et livligt sort marked med varer der går ind og ud over grænsen.

Det kunne antyde at der også slipper Coronavirus ind.

Det er der rapporter nævner. F.eks Australiens  Daily Mercury:

I Nordkoreas hovedstad Pyongyang skulle være afholdt en kæmpe militærparade lørdag for fejre årsdagen for grundlæggelsen af landets væbnede styrker for 72 år siden. Sidste år overvågede landets diktator Kim Jong-un den store procession, hvor man udstiller eremitlandets nye våben med en procession af soldater der går i perfekt takt. I år har intet af noget sådant fundet sted. De lokale medier, der er under direkte kontrol af hr. Kim og hans kommunistparti sagde at Arbejdernes Parti har haft succes med at bekæmpe “alvorlige og farlige vanskeligheder,” men nævnte intet om paraden. Det gav anledning til mistanke om Coronavirus, der stammer fra Kina men har spredt sig til næsten 30 lande over hele verden, og at den var kommet til eremitlandet.

The Mercury fortsætter med at fortælle at ligene af de døde skjules. N.K. Daily rapporterer at dødsfaldene begyndte tidligt i Januar, hvilket antyder at der nu er endnu flere. Baseret på de oprørende forhold på de socialistiske hospitaler, dør sandsynligvis en masse mennesker uden for hovedstaden. Deres lig skjules, brændes af staten og overdrages til slægtninge uden forklaring.  Der er ingen fri presse, men der er mobiltelefoner med information fra udlandet, og myndighederne  foretager anholdelser for at besidde dem med den information.

Det er et regime der er alvorligt skræmt.

Det er også et regime der det må man konkludere sandsynligvis ikke er i stand til at klare udfordringen ud fra dets manglende vilje, direkte fjendtlige indstilling til at komme med information - hvor virus kom fra, hvordan den spredes, hvilken medicin der er brug for, hvor der mangler medicin, hvor karantænerne burde være, hvordan man kan hjælpe de syge.....al den information der skal til for at ‘besejre’ virus under afsidesliggende totalitære  forhold. Regeringen frygter i den grad at blive væltet ved folkets vrede. 

Totalitære møgsteder er frygtelige, og oplagte steder for pest og epidemier. Nordkorea siger intet, benægter alt og skjuler information i en udstrækning der gør Kina til et oplyst sted. 

Hvis du ønsker en udmærket grafisk præsentation (så følge de klarrøde steder på hvert kort) der viser sygdommens spredning til forskellige lande over en tidsperiode, man benytter data fra United Nations World Health Organization og  the Guardian har et kort.

Der er dog en virkelig mærkelig undtagelse med det kort -- den hvide sted hvor Nordkorea ellers befinder sig på verdenskortet. Jeg har sat en cirkel om hvor landet burde være.

Landet er åbenbart meget svært berørt af dette. Man lader epidemien forsætte samtidig med man lader som ingenting. Man nægter at erkende problemet og det er et problem for hele verden, der må lade stå til mens sygdommen spreder sig selvom Kina kæmper for at få den under kontrol.

Man bør intervenere. Måske er det på tide for the Chicoms at sætte tommelskruerne på dem. Eller for Trump administrationen at sætte foden hårdt på bremsen.

Image credit: Guardian, Twitter screen shot, with green indicator marks added.

https://www.americanthinker.com/blog/2020/02/north_korea_goes_all_out_to_hide_its_coronavirus_cases.html#ixzz6DofgBBJT

Lokker Trump Kim og Xi i en dødsfælde?

Robert Arvay

Et af Macchiavellis principper om magt, i det mindste underforstået, er at diktatorer skal lade sig omgive af sine fjender. Det lyder ulogisk, men sandt. Mafia bosser skal omgive sig med et beskyttende lag af brutale, morderiske bøller, der villigt udfører ordrer om at dræbe potentielle fjender. Og alligevel, hvor mange mafia bosser er blevet myrdet af deres egne formodede beskyttere?

Et diktatur er intet andet end en organiseret kriminel pøbel på steroider. Statsoverhovedet skal på brutal vis undertrykke (læs - myrde) enhver og alle der udgør en blot fjern trussel mod hans magt. Diktatorer bliver ikke stemt ud af deres magt og embede. De bliver båret ud med fødderne først.

Kim Jong-un, Nordkoreas diktator (titlen formand er en eufemisme) er voldsom paranoid, Paranoia hos en diktator er ikke en ‘sygdom’ den er nødvendig overlevelsesmekanisme. Kim ikke kun myrder alle og enhver som han mistænker selv for den mindste forræderiske tanke, men han benytter også ikke dødbringende metoder. Han  medbringer endog sit eget toilet, hvor end han rejser for at hindre at hans DNA kunne falde i hænderne på analytikere der muligvis ville kunne udlede hvilke fysiske svagheder han kunne lide af.

Kim er rædselsslagen for at flyve, idet han ved at når han engang er i ‘metalrøret’ 10 kilometer oppe, da er han hjælpeløs, overladt til en potentiel selvmorderisk pilot, og også af mange andre under flyvningen, herunder de på jorden. Da han fløj til Singapore for at mødes med præsident Trump anvendte han utallige omfattende metoder til at afværge de mange der gerne vil slå ham ihjel. Da han rejste til Hanoi for at mødes med vor præsident, tog han sit tog gennem sin nærmeste allieredes land - Kina.

I Kina er Xi Jinping liv tids præsident. Xi er endnu en morderisk brutal diktator. måske ikke så flamboyant som spradebassen Kim, men ligeså meget en Macchiavelliansk manipulator. Ligesom Kim holder han sine medslynger tæt på sig og sine fjender endnu tættere. Diktatorer har nemlig ingen venner.

Såvel Kim som Xi ved at deres sande magt ligger i spillet med spille den ene drabsmand ud mod de andre. De lader dem gætte, aldrig vide hvem de kan stole tro og hvem der vil forråde dem. I Nordkorea er det ikke nok blot stille at bøje nakken for at vise man er enig i alt hvad diktatoren siger og gør. De skal overdrevent applaudere (eller græde som vanvittige, når det kræves) og gøre det overbevisende. Diktatoren ved at det hele er skuespil, men det er ikke pointen. Det er lettere at opdage falsk hyldest end at psykoanalysere en kalkulerende drabsplanlægger der lurer i skyggerne - og falsk hyldest er en sikker dødsattest.  

Diktatorens sande magt kræver også positive elementer. De som er loyale bliver betalt flot og godt. De kan leve i luksus. Med andre ord skal de have en masse at miste hvis diktatoren mister magten. Denne kombination af gulerod og pisk er nøglen til diktatorens overherredømme.

Diktatoren skal derpå omhyggelig afbalancere sine trusler og løfter. Hans disciple skal frygte ham. Faktisk skal de konstant terroriseres af diktatorens hensynsløse autoritet. Imidlertid skal diktatoren være yderst varsom med hvor megen terror han udøver. Terror holder ham i live. Panik kan dræbe ham.

Forskellen er altafgørende, og enhver diktator ved hvad forskellen er. Folk der er under terror vil bøje sig og adlyde. Folk der går i panik mister kontrol og reagerer desperat, uanset risikoen. En person i panik vil erkende at han intet har at miste ved at handle barskt, og alt at miste hvis han føjer sig truslen. Nogle mener at Josef Stalin blev slået ihjel af hans egen inderkreds da denne forventede endnu en udrensning med de sædvanlige henrettelsespelotoner, var nært forestående. Inderkredsen gik i panik.

Endelig og nu kommer vi til den geniale metode som præsident Trump behændigt manøvrerer såvel Kim som Xi ind i en potentiel dødsfælde. Begge mænd er omgivet at loyalister der ikke kun terroriseres men bliver rigt belønnet for deres fortsatte loyalitet. Når belønningen så tørrer ud, når diktatoren viser svaghedstegn, ved at han bliver besejret af en stærkere fjende, kunne loyalisterne gå i panik.

Trump benytter denne taktik til at manøvrere Xi til at føje sig for de amerikanske krav om ‘retfærdig handel.’ Dette gør at Xi kommer i et dilemma, som en lus mellem to negle. Hvis han ikke ’bøjer sig’ for Trump, vil hans økonomi falme, måske fatalt (for Xi). Hvis han ‘bøjer sig’ skal han på en eller anden vis overleve den vrede der opstår hos han loyalister der føler et bedrag, der vil opfatte ham som svag. Under alle omstændigheder er Xi sat i skak..

Det samme gælder Kim, dog langt mere. Hvor Xi kunne, selvom det nok er langt ude, erklære sig syg og trække sig tilbage i luksus og tilbageholdenhed så har Kim alt for mange hævngerrige fjender til blot at overveje ‘pension’ selv i udlandet.

Den diplomatiske katastrofe Kim fik i Hanoi, at have rejst med tog for at forhandle med (svindel’) præsident Trump for blot at opleve at Trump øjeblikkeligt forkaster Kims krav - og forlader Hanoi, og Kim  står tomhændet tilbage ved alteret - var stærkt skuffende for Nordkoreas inderkreds. Det er på det nærmeste helt sikkert at nogle af dem overvejede at “fjerne” Kim, men holdt sig tilbage ved deres korrekte formodning om, at deres medkonspiratorer er opportunistiske forrædere, der lige så sikkert vil slå hinanden ihjel,  som de ville bedrage Kim.  

Det skete så ikke, men både Kim og Xi er blevet mindet om den kendsgerning at det kunne komme til at ske i nær fremtid, og Trump der kender udfaldet kunne få det til at ske. De lever i frygt for ham, men ikke panik.

Hvilken anden amerikansk præsident (udover Ronald Reagan) har nogensinde ‘handicappet’ vore fjender så hurtigt, og uden at affyre et skud? Hvilken fremtidig præsident vil kunne gøre det?

https://www.americanthinker.com/articles/2019/10/is_trump_luring_kim_and_xi_into_a_death_trap.html

Røde Kors advarer om ny hungersnød i Nordkorea

Røde Kors advarer om hungersnød i Nordkorea - igen

Thomas Lifson

Mens forhandlingerne om præsident Trumps krav fortsætter - at Nordkorea skrotter sit kernevåben- og missilprogram - bliver Kim Jong-un forhandlingsposition svagere og svagere fortæller Reuters:

En hedebølge fejer hen over Nordkorea og har ført til at ris, maj og andre afgrøder svides bort på markerne, “med potentielle katastrofale virkninger,” nævnte the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies (IFRC) fredag.

Verdens største netværk for katastrofehjælp advarede om risiko for en “omfattende fødevarekrise” i det isolerede land, hvor en hungersnød i midt 1990’erne slog op til tre millioner ihjel. Man nævnte at den bekymrende situation er blevet forstærket af internationale sanktioner grundet Nordkoreas kernevåben- og missilprogram.

Jeg er ingen fan af the IFRC. Dens rolle i konflikten mellem Israel og palæstinenserne, der søger at ødelægge Israel har været ensidig. Derfor er det ingen overraskelse, hvis sanktionerne får skylden for den potentielle hungersnød. Ingen nævner selvfølgelig ikke Nordkoreas meget begrænsede ressourcer der er overført til et omfattende våbenprogram som medvirkende årsag.

Og så giver den det nuværende vejr skylden for problemet:

I en udtalelse i Geneve sagde IFRC at der ikke er faldet regn siden tidligt i juli måned og temperaturerne er steget til i gennemsnit 39 grader over hele landet, hvis officielle navn er Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DPRK). Man forventer regn i midt august.

Dog blev der i månederne før juli - i begyndelsen af maj, ifølge Reuters rapporteret om alvorlig fødevaremanget og produktionsproblemer i Nordkorea.

“Svære mangelsituationer har betydet at rationerne har måttet skæres ned og i visse tilfælde helt suspenderes,” sagde WFP i en udtalelse der faldt sammen med besøget den 8-11. maj af WFP direktør David Beasley.

Den virkelige kilde til Nordkoreas fødevaremangel burde være soleklar: Socialismen. Ligesom i Venezuela og Zimbabwe. 

Men sammenfaldet med tørke og ekstrem hede er med til at øge presset på Kim for at finde midler til at lette sanktionerne og få nogle tildelinger af fødevarer. Afhængighed af udenlandsk velgørenhed ser ikke godt ud for diktatorer der forhandler med Donald Trump.

Jeg tvivler såmænd ikke på at Kim hellere ville miste en million af sine undersåtter end indgå en aftale der ikke er til hans fordel - fjernelse af hans ‘sikkerhedstæppe’ (kernevåben) uden at regimet får garantier for at det overlever.

Kim Jong-un's spisekammer er ikke ramt af krisen 

Ikke desto mindre er vejret med til at give præsident Trump en endnu bedre udgangsposition.

Trumps mange fjender og modstandere vil dog gribe enhver lejlighed til at portrættere ham som umenneskelig og være årsag til hungersnøden.Så han skal optræde med forsigtighed og dygtighed. 

Stay tuned.

Caricature by Donkey Hoety via Flickr

Hat tip: John McMahon

https://www.americanthinker.com/blog/2018/08/intl_red_cross_warns_of_food_crisis_in_north_korea.html#ixzz5Nwi8wbzs 

Resultater af topmødet med Nordkoreas Kim

Resultater af topmødet med Nordkoreas Kim

Monica Showalter

Trump kritikerne har lige siden topmødet med Nordkoreas Kim kritiseret Trump for intet at få ud af mødet - ud over varmluft.

Her er så nogle af overskrifter - den første fra Bloomberg:

Trump Gives Away the Store in Singapore

CNN fulgte trop med denne “analyse.”:

Kim had a great summit. And he didn't even need to give anything away

The Economist sagde:

Talks between America and North Korea might succeed – at a terrible price

The Washington Post, under deres "Fact Checker" leder havde dette:

President Trump's exaggerated claims about the North Korea deal

Der er dog blot det lille problem: Det kommer nu frem at Trumps håndsrækning til Nordkorea...fungerer. Topmødet i Singapore var ikke kun en succes - men en kæmpesucces. 

En tænketank med fokus på Nordkorea, ved navn 38 North citeret i denne Reuters rapport, siger nordkoreanerne virkelig er i færd med at afmontere deres arsenal. Deres Sohae Station, et vigtigt kernevåben afprøvningsted er ved at blive lukket ned.

I et vigtigt første skridt mod at opfylde sine indgåede forpligtelser indikerer nye sattellitfotos af Sohae Satellite Launching Station (North Korea's facilitet siden 2012)) at Nordkorea er begyndt af demontere faciliteterne. Mest bemærkelsesværdigt omfatter dette bygningen - hvor missiler blev gjort klar før de førtes til affyringsramperne - og den nærvedliggende raketmotor afprøvnings stand der blev benyttet til at udvikle motorer til ballistiske missiler og rumraketter. Da man mener disse faciliteter har spillet en vigtig rolle i udvikling af teknologier for Nordkoreas interkontinentale ballistiske missilprogram repræsenterer disse nye tiltag at Nordkorea opfylder det man har lovet. 

Rapporten har det hele med - hvordan man afbolter udstyret og lægger det på togvogne. Fotos af hele afmonteringen, hjælpebygninger der tages ned. Det kan man næppe argumentere imod. Se med her. Der er en del billeder. Herunder blot et. 

Hvilket altså viser ar præsident Trump, modsat påstandene fra modstandere, i sandhed har fået håndgribelige resultater ud af mødet med Kim.

Dette betyder: Modstanderne vil ignorere beviserne. Pressen vil vedblive at være tavs om dette. Den vil skabe nye veje til at nedgøre det som er opnået. Og nyhederne vil fordufte med endnu en ‘sensationshistorie.’

Men nyhederne vil blive bemærket hos diktatorer i den globale samfund. Mullaherne i Iran vil lægge mærke til afmonteringen og konkludere at Nordkorea i sandhed må mene at præsident Trump mener det han siger, er troværdig og højst sandsynligt vil få noget godt af topmødet i Singapore og det vil de også hvis de mødes med Trump.

Trods alt var Kim den største blandt slyngerne af banditlederne, og ....nu afmonterer han så efter at have trykket hænder med Trump. Det giver god mening af afmontere og søge fred end at affyre raketterne, ikke sandt?

Og det er ikke kun Iran der kan lære. Måske  det også kunne være i andre nationers interesse at indgå aftaler med Trump?

De seneste efterretninger nævner at mullaherne ikke vil indgå aftale, men her i Trump æraen kan overraskelser (positive) nemt dukke op.  Resten af verden vil ikke lade dette være ubemærket - andre nationer vil kalibrere deres interesser baseret på Trumps succes, og U.S. vil høste gavn af at fred bryder ud overalt.

Kald ham blot Super-Statsmand, I peaceniks.

https://www.americanthinker.com/blog/2018/07/so_the_great_summit_nothingburger__has_led_to_north_korea_quietly_dismantling_its_arsenal_.html#ixzz5MFL4823W 

Træfældning i Nordkorea koster liv

Nordkorea og Sydkorea er mildt sagt ikke de bedste venner. Koreakrigen sluttede med en våbenhvile — ikke en fredsaftale - der ifølge dokumentet har som mål at skabe et ophold i kamphandlinger “indtil en endelig fredelig løsning er opnået.” Til dato er man ikke nået frem til en sådan aftale, og de to parter er ofte i voldelig konflikt. Siden krigens afslutning har der været forsøg på overtagelse fra begge sider - bomber, skyderier og forsøg på kup - det hele er med i nationernes kollektive historie. Og på grund af denne blev der i 1976 sendt 813 mænd ud på en specialmission. Fælde et træ.

Billedet er et kort af the Joint Security Area (JSA), som er del af den demilitariserede zone (DMZ) der skiller Nord- og Sydkorea. Den er kun en del af DMZ hvor de to parter mødes, og kaldes ofte the “Truce Village” på grund af dens betydning.

Kortet skildrer i store træk JSA området som det så ud i 1976. Mod bunden, til venstre er et område med en cirkel kaldet the Bridge of No Return — dette var den eneste formelle vej til at krydse fra Nordkorea ind i JSA og derpå ind i Sydkorea. Du vil se en blå prik nær the Bridge of No Return; for der var der dengang et 30 meter højt poppeltræ.

Træet var problematisk for the United Nations Command i området. The Bridge of No Return skulle overvåges døgnet rundt, og soldater var derfor altid på plads ved et kontrolpunkt på JSA siden af træet.

Det kontrolpunkt, CP3, på kortet var et farligt sted at opholde sig, da nordkoreanske tropper lejlighedsvis ville forsøge at fange de mænd der var stationeret der og føre dem over på den anden side af broen. Delvist for at imødegå dette bemandede UN en observationspost, der holdt øje med CP3 - sædvanligvis. Problemet var dog træet, der hindrede frit udsyn mellem OP5 og CP3 og der for havde brug for en beskæring.

Den 18 august 1978, blev en gruppe på fem mand - nogle amerikanere, nogle sydkoreanere - eskorteret til stedet for at beskære.

I begyndelse så den nordkoreanske vagt til uden at være bekymret, men det ændrede sig 15 minutter efter beskæringsarbejdet var indledt. Løjtnanten fra Nordkorea der ledte styrken på deres side af DMZ krævede, at det sydkoreanske hold øjeblikkeligt holdt inde - han hævdede af Nordkoreas leder Kim il-Sung personligt havde plantet træet.

Men beskæringsholdet tog ingen notits af nordkoreanernes advarsler - før det var for sent. Nordkoreanske soldater kom over broen bevæbnet med brækjern. Arbejderne flygtede og lod deres økser ligge. Nordkoreanerne tog økserne og til sidst blev to amerikanere økset ihjel. Træet blev stående.

Nordkoreas aggression var forståeligt nok helt uacceptabelt, men daværende præsident Gerald Ford ønskede at begrænse muligheden af at sende regionen ud i åben krig. Løsningen: Få det træ fældet - med en massiv magtdemonstration. Ikke alene ville det demonstrere amerikanernes militære overlegenhed, men det ville fjerne forhindringen (træet) en gang for alle.

Operationen omfattede 27 helikoptere, en håndfuld bomber, nogle dusin militære køretøjer, en hangarskib der på ude ved kysten, 64 sydkoreanske soldater grundigt trænet i martial arts (og med rifler) og tres andre militærpersoner bevæbnet med pistoler - altsammen for at støtte to ottemands ingeniørhold udstyret med kædesave, ifølge Wikipedia.

42 minutter senere og træet var fældet, og nordkoreanerne vovede ikke at gøre noget - selvom næsten 200 af deres egne soldater, bevæbnet med maskingeværer så på hele tiden.

Bonus fakta: Både Nord-som Sydkorea har konstant bevæbnede vagter ved JSA. Sydkoreanerne skal have lært enten Tae Kwon Do eller Judo, om ikke begge, og det skal benyttes under udøvelsen af deres pligter. Hvordan? Wikipedia forklarer: Vagterne “står med en modificeret Tae Kwon Do holdning - med faste ansigtsudtryk, knyttede næver og solbriller, altsammen for at intimidere nordkoreanerne.”

Nordkoreas spøgelsesskibe ved Japan

Nordkoreas spøgelsesskibe ved Japan

 LT. COLONEL JAMES G. ZUMWALT, USMC (RET) 

Der er en foruroligende tragisk tendens i Asien med bevis på at det fortsætter med at nå Japans kyster.

Den 10. januar skyllede en båd på 16 meter op på kysten øst for Tokyo i Ishikawa præfekturet. Man fandt syv lig i de små lukafer. Omfanget af forrådnelse lader formode at skibet havde drevet rundt i nogen tid på Det Japanske Hav. Liget af en ottende mand skyllede om på stranden sidenhen. Ved et ligsyn konstaterede at han var død i september.

Man mener fartøjet kom fra Nordkorea baseret på et emblem der blev fundet ombord. Emblem der ligner landets to tidligere ledere og som landets borgere ofte bærer.

Hvis nu en eller to sådanne spøgelsesskib forliser i Japan se det er ikke en trend, men at 104 fartøjer i 2017 gør det lader formode at det er en trend af pandemiske proportioner. Det er både tragisk og foruroligende. 

På de fleste af bådene har man fundet forrådnede lig - nogle endog som skeletter - selvom nogle af fartøjerne var uden besætning. Japans Kystvagt begyndt at indsamle data om disse spøgelsesskibe i 2011. Skønt optegnelser for de år har varieret fra et lavpunkt på 47 i 2012 til et højdepunkt på 80 i 2013, er tallet for 2017 noget højere.

Grundet den åbenbare mangel på adgang til information, og mangel på diplomatiske forbindelser med Nordkorea står japanerne magtesløse med hvad de skal gøre med ligene. Således kan de kun have teorier om hvad der foregår.

En teori går ud på en mangel på fødevarer som har tvunget ellers usødygtige skibe længere ud til havs for at fiske. Deres lands leder Kim Jong-un har krævet at fiskerne øger deres fangstmængde - selvom det så absolut ikke ser ud til at “fedtklumpen” har lidt under mangel på mad. Selvom det kan være en årsag til nogle af sagerne har man fundet både uden fiskeriudstyr ombord og man formoder således at den teorii ikke altid holder vand.

Således fremføres en anden teori om at ofrene forsøgte at hoppe af. Dette ville være en ganske fornuftig formodning da man trods alt anslår at omkring 30000 er hoppet af fra Nordkorea i de sidste årtier. Det er flere end hele befolkningen i nogle af de mindste lande på kloden.

Dog, i et tilfælde hvor der var en overlevende ombord da krævede denne at blive sendt tilbage til Nordkorea. Om dette var frivilligt eller resultatet af hans brug i nordkoreansk propaganda vedrørende japansk forræderi og vildskab vides ikke. Vildskaben som Japan udviste under 2. Verdenskrig, som alle koreanere led under, er stadig ikke glemt.

Den kendsgerning at så mange nordkoreanske besætningsmedlemmer ikke overlevede deres trængsler på havet, uanset hvad årsagen for det har været er dog betegnende for deres vilje til at gøre det. Der er adskillige beretninger om marinere i langt sødygtige fartøjer uden de nødvendige overlevelsesmidler, såsom fiskeudstyr der har krydset længere havstrækninger i længere perioder og dog har overlevet.

Tilmed er det forholdsvis let at sejle over Det Japanske Hav. Mellem det 16. og 17. århundrede udvekslede Japan regelmæssigt udsendinge med de forskellige kongedømmer på den koreanske halvø og handlede der. Hvorfor det 21. århundredes søfolk ikke er i stand til sikkert at navigere på samme møde i det farvand forbliver et mysterium. øde

Der kan se ud til at være mere end det som øjet blot kan betragte med Nordkoreas spøgelsesflåde mod Japan. Der er den mulighed at ofrene repræsenterer endnu en manifestation af deres leders velkendte brutalitet. Muligvis er de blevet sendt til søs helt bevidst for at de skal forsvinde og deres fiasko med at klare rejsen sikkert over Det Japanske Hav lader formode at de ganske enkelt har givet efter for et ønske om at dø. 

Dersom det hænger således samme og disse ofre ikke har noget ønske om at leve, at de har gået med til at dø er det meget åbenbart at i Nordkorea har Kim dynastiet med succes skabt “Helvede på Jorden.”

Lt. Colonel James G. Zumwalt, USMC (Ret.), is a retired Marine infantry officer who served in the Vietnam war, the U.S. invasion of Panama and the first Gulf war. He is the author of "Bare Feet, Iron Will--Stories from the Other Side of Vietnam's Battlefields," "Living the Juche Lie: North Korea's Kim Dynasty" and "Doomsday: Iran--The Clock is Ticking." He frequently writes on foreign policy and defense issues.

Hvorfor krig mod Nordkorea er uundgåelig

Krig mod Nordkorea er uundgåelig

Robert Arvay

I 1969 var jeg en U.S. Army soldat på fodpatrulje langs bredderne af Im Jin Floden, blot et riffelskud fra Nordkorea. Skønt krigen i Vietnam rasende på det tidspunkt og fik alle nyhedsoverskrifter var der amerikanere der blev dræbt langs den formodede demilitariserede zone mellem de to Koreas. Trods våbenhvilen var Nordkorea faktisk i en krigstilstand med United States og sådan har det været lige siden.

Meget lidt har ændret sig - og kun til det værre. Vi er på kollisionskurs frem mod en større krig og intet andet end et mirakel vil kunne afværge det.

For at forstå, hvorfor krig nærmest er uundgåelig skal vi se på den nyere historie.

Japanernes angreb Pearl Harbor fortælles af mange historikere som et overraskelsesangreb, dog var rigtig mange amerikanere absolut ikke overrasket. Den berømte general Billy Mitchell var helt profetisk i sine forudsigelser om både hvor og hvordan det ville ske. Vi kan sådan set gentage hans prognose vedrørende Nordkorea.

Grundene til Pearl Harbor angrebet er kun delvist forstået, selv af moderne japanske lærde. Blandt standard forklaringerne er at Japan var ved at komme ud af middelalderlige konditioner og ind på verdens scene uden tilstrækkelige naturressourcer til en økonomi i det tyvende århundre. Man havde behov for at gå udenfor landets grænser for at få disse naturressourcer. Ydermere havde man været allieret med Storbritannien og United States i 1. Verdenskrig, og Japan følte en mangel på respekt i 1920-30’erne, da våbenbegrænsnings traktater satte grænser for Japans flådes størrelse. Amerikanske og europæiske udnyttelser af Asien blev foragtet af Japan der følte landet havde mere ret til at oprette kolonier i Kina og andre steder i Asien end ikke-asiater.

Det sidste strå der væltede læsset var U.S. embargoen mod olie til Japan. Dette blev anset som en utålelig trussel mod Japans ambitioner i udlandet, da amerikansk olie havde gjort invasionen i Kina i 1930’erne mulig. Det eneste måde Japan kunne få olie efter embargoen var at udvide sine erobringer i Stillehavsregionen. U.S. Navy udgjorde en forhindring for dette og derfor måtte den sænkes. Derfor blev Pearl Harbor bombet i den forventning at U.S. således mistede sin styrke til havs, og derpå ville forsone sig med Japan ligesom briterne og franskmændene havde gjort det med Hitler.

Denne historiske narrativ har meget rigtigt med sig, men der mangler det vigtigste. Der er en meget mere grundlæggende årsag til at Japan kastede sig ud i krig, og det er samme grund der ligger bag Nordkorea, der er ved at begå samme fejl.

Fra cirka 1930 og fremefter var den japansk regering blevet domineret at ultra brutale sociopater, der på alle felter var lige så modbydelige som Nazisterne der indførte Holocaust. Den kendsgerning er vigtig, for den er selve hovedproblemet. Den kan ikke betones nok. Havde de japanske ledere haft blot en forbigående medfølelse, hensyntagen - ikke kun overfor deres de folkeslag de underkastede deres politik, men også deres egen befolkning - ville de have fundet bedre metoder for at fremme deres egne interesser. I stedet begik de kriminelle handlinger og overgreb hvor ingen skildring fyldestgørende kan afspejle den lidelse og sorg man påførte millioner af mænd, kvinder og børn.

Det samme gælder Nordkoreas ledere. De lever et liv i luksus på bekostning af millioner af deres landsmænd, hvoraf rigtig mange nærmest sulter ihjel ved Kim dynastiets politik. Kim Jong-un har eet mål og kun det: Bevare magten og goderne uanset hvor meget det koster alle andre.

Diktatorer må nødvendigvis omgive sig med en gruppe af sociopatiske mordere. Kun sådanne personer kan betros at ville underkast befolknignen sult, sygdom og et liv i håbløshed. Kun sådanne personer kan udføre de ordrer der fængsler mange tusinder for den mindste antydning af mangel på loyalitet og derpå tortere dem ud over al beskrivelse. 

Denne inderkreds vil beskytte den “kære leder” lige så læng hans hensynsløse styre gavner dem. Kim ved det, Han ved at trods hans hensigter om at terrorisere selv de som er med i hans inderkreds, så vil de vende sig mod ham i samme øjeblik de opfatter ham som svag til at deres stillinger kan fastholdes.

Derfor må og skal Kim forhåne og nedgøre USA, og den trussel han udgør skal være ægte. Hvis lederne frygter de er ved at miste deres magt, så må den trussel realiseres, uanset risici. Hvad kan de ellers gøre end fremføre truslen om et a-bombeangreb mod mindst en større amerikansk by? Der er ingen anden løsning. Det øjeblik Kim mistænkes (af sine medslyngler) om at han vil opgive sine kernevåben, underskriver hans sins dødsattest.

Alt dette er Kim udmærket klar over.

Er fred mulig? Kim ved at den eneste måde at indgå fred med Sydkorea og the United States er at gøre som de lande har gjort - anerkende grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til at kunne udskifte deres regeringer gennem ordentlige, frie  og retfærdige  valghandlinger.

Det vil Kim regimet aldrig, under nogen omstændigheder være med til. De i inderkredsen ved, at et befriet, retfærdigt og uafhængigt Nordkorea vil retsforfølge dem for deres forbrydelser mod menneskeheden, de vil blive dømt, og de vil blive henrettet.

Som de i sandhed også bør.

http://www.americanthinker.com/articles/2018/01/war_with_north_korea_is_inevitable.html#ixzz53lgDWh3B