Det Store Tog Røveri
Intet passer Obama administrationens økonomiske projekt bedre end højhastighedstog. Denne vision har baggrund i en utopisk fremtid, hvor mængder af fagforeningsansatte skal være med i bygningen og derpå igen belønne politiske allierede og donorer, og gøre brug af analytikere der er ivrige efter at spytte tvivlsomme forskningsresultater ud der kan retfærdiggøre projektet ud fra økonomiske bevæggrunde. Kald du det blot Solyndra på steroider.
Hele reklamestuntet for højhastighedstog kommer fra Californiens foreslåede højhastighedsbane på cirka 800 kilometer fra Anaheim til San Francisco. Da den skal have sit udgangspunkt ved Disneyland, og slutte ved det kulturelle tomrum, så kan kan kritikere bare ikke afholde sig fra at snerre at toget vil være et ‘lyntog’ fra “Fantasi til Bedrag.” 
Californiens vælgere godkendte med 53% tilbage i 2008 at man optog lån for 10 milliarder dollars til højhastighedsbanen. På den tid fremlagde statens myndighed for projektet et prisestimat på kun 33 milliarder dollars, hvoraf de fleste af pengene skulle komme gennem ydelser fra Washington, og så penge fra private investorer. Der ville ikke være brug for nogle subsidier; billetpriserne ville dække alle projektets driftsomkostninger. Nu ser det hele dog helt anderledes ud. Myndighederne anslår lige for tiden at det guldbelagte togprojekt vil koste op mod 98 milliarder dollars.
Indtil nu har Kongressen kun skrabet 3,9 millioner dollars i ægte penge til bygningen, og det på den betingelse at staten bygger første del af togbanen i den sparsomt befolkede Central Valley, formodentlig, fordi der er mindre modstand i landområderne end i de store byer der er godt fyldt op med miljøpuritanere.
Men flere og flere indbyggere, i by og på land, er nu ved at få kolde fødder. Afstemningen viser at to-tredjedele af californiens indbyggere nu ønsker en ny folkeafstemning, og et klart flertal ville stemme for at smide projektet i affaldsspanden.
En årsag er at forudsætningerne bag højhastighedsbanen nu mere ligner Rube Goldberg end Star Trek. Jovist, er et af de formodede formål - at få folk ud af bilerne og reducere energiforbruget - noget der skal betales for af AMP (Andre Menneskers Penge) nu et der ser stadig mere tvivlsomt ud. Støtterne bag togprojektet stoler virkelig meget på de stærkt overdrevne fremskrivninger, de nærmest hallucinerende løfter om milliarder i private investeringer, og så den helt falske forventning om at det gældsplagede Washington vil kautionere for eventuelle overskridelser af budgettet.
Wendell Cox offentlig poltikrådgiver og forfatter til artikler om højhastighedsbaner for Heritage & Reason Foundation skrev i Wall Street Journals sidste år at forskning i Europa, Japan og Kina viser at bilkørerne plejer at undgå højhastighedsbanerne på grund af den høje pris og den tid og den udgift man skal lægge til når man skal enten leje en bil eller køre taxi for at komme helt hen til bestemmelsesstedet.
Når man ser på hele verden så er den største andel af de som benytter højhastighedstog mennesker der plejede at benytte de langsommere tog. Der er ikke tilstrækkeligt med togpassagerer i Californien til at skabe et solidt grundlag for fremtidige kunder. Og der er ingen støtte til den holdning, at nuværende bilister vil gå over til toget i særlige store antal.
Jerry Brown, Californiens Demokratiske guvernør er dog stadig en stor togstøtte. Men andre guvernører trækker sig fra programmer af lignende art i deres stater. Floridas Rick Scott fik standset et Tampa-Orlando topprojekt efter han erfarede om omkostningernem og at der var fusk med formodningerne om antal passagerer. Wisconsins guvernør Scott Walker og Ohios guvernør John Kasich har ligeledes trukket sig fra lignende projekter.
Selv i Californien er adskillige ihærdige støtter af togprojekter begyndt at få kolde fødder. For at undgå modstand fra miljøgrupper, har myndigheden bag højhastighedsprojektet forlagt planer om at lægge nye spor på hele banen. I stedet skal de nye tog i Bay Area, dele spor med de lokale baner. Dette såkaldte “blandede system” er i modstrid med det lovmæssige løfte der blev givet til Californiens vælgere i 2008: At en tur mellem Los Angeles og San Francisco ville tage cirka 2 timer og 40 minutter. Oveni, så er det at der skal gives penge til de lokale baner af højhastighedsmyndigheden noget der krænker de forpligtelser man har givet om at ingen penge skal uddelegeres til sådanne formål.
Quentin Kopp, en tidligere senator og dommer fra San Francisco, der har arbejdet i banestyrelsen har vendt sig mod den nuværende plan. “De har fiflet med dette projekt,” fortalte han Los Angeles Times. “De har fordrejet det. Vi får ikke et højhastighedstogsystem. Det er det Store Togrøveri.” Han får medhør i sin skepsis af Jim Mills, et tidligere senatsleder der engang var leder af banestyrelsen, og af Lynn Schent, et tidligere kongresmedlem fra San Diego der nu sidder i ledelsen af styrelsen. 
I Washington er Republikaneren Kevin McCarthy, endnu en tidligere støtte, blevet kritiker, og er fast besluttet på at “toget til ingen steder” ikke forlader nogen station. “Myndighedernes plan er uansvarlig og hensynsløs,” sagde han i marts måned, “og det er derfor jeg er ved at udarbejde lovgivning for at standse at flere hårdtjente skatteyderdollars bliver spildt på Californiens højhastigshedsbane.”
Det er planlagt, at de første ‘spadestik’ skal tages senere i år til togbanens indledende 170 kilometer i Central Valley, og indtil da, er det et kapløb mellem det tåbelige og snusfornuft. Støtterne er motiveret at teorien bag projektet, at når først man er begyndt, så vil det blive fuldført, og derfor er de besluttede på at rydde enhver forhindring af vejen. Truslen fra miljømæssige sagsanlæg har foranlediget, at Guvernør Brown forslår at toget beskyttes mod sådanne sager, dog har han trukket noget i land, grundet et hårdt pres.
Den ægte, virkelige trussel vil sandsynligvis komme fra statens skatteydere. Næste år vil de begynde at betale renter af de obligationer der er udstedt til finansiering af projektet - årlige betalinger på 380 millioner dollars om året og i de næste 30 år - på samme tid som mange mennesker i stigende grad er oprørte over den elendige infrastruktur, mangel på vedligeholdelse og det man ikke bygger nye veje.
Hvis Californien kommer i sving så vær sikker på at Senatets flertalsleder Harry Reid vil være OBS på sin egen ‘Fut’ Fut’ dyre togbane til ‘gavn’ for hans hjemstat Nevada. Den foreslåede “Xpress West” togbane ville forbinde Las Vegas med den lille by Vicotrville, 250 kilometer mod Californien.
Teorien er at indbyggerne i Los Angeles vil køre mellem 80 og 180 kilometer til Victorville, køre af den gratis motorvej, parkere og stige på toget den sidste bid af rejsen. “Det er nærmest en ligeså sindssyg ide som højhastighedsbanen mellem gård til gård i Central Valley” fortalte transportanalytikeren Wendell Cox mig.
Vi kan være helt sikre på at chancerne for at et sådant projekt vil kunne betale sig er meget mindre end det som alle og enhver tilbydes på et casino i Las Vegas.
Opslag
