Min klogeste beslutning - ikke at gå på universitet!

Min klogeste beslutning - ikke at gå på universitet

 Kathy Saidle  
                                                                      
“Det har jeg ikke.”

Det er mit svar når nogen spørger mig, hvor jeg gik på universitetet. 30 år efter jeg tog den skæbnesvangre beslutning, da sidder den sætning undertiden stadig fast i halsen på mig. 

Hvorfor jeg ikke gjorde det -- et naturtalent, kvik, unaturligt belæst i min high schools “avancerede” verden - går på universitetet (som vi kalder colleges her i Canada) og får en BA?

For det første var det Reagan æraen. Hver aften på nyhederne (for ikke at nævne taleshows og komedierne) blev vi forsikret om at Ronald Reagan var i færd med at påbegynde 3. Verdenskrig. Rul blot med øjnene om du lyster, men masser af mennesker ældre og formodentlig klogere end jeg så ud til at tro på det. 

For det andet: Pyt være med den stortudende Zuni dukke fra Trilogy of Terror, eller noget andet af det gyselige stof læserne delte på Kindertrauma.com. Det som gjorde mig rædselsslagen på TV da jeg var barn var The Paper Chase (1973).

Sagaen om den unge, nærmest intellektuelle, mands kamp for at komme gennem juraskolen - jo nærmere bestemt hans kamp for at komme fra den ene ende af det enorme Ivy League universitetsområde til det andet uden at komme for sent til næste klasse og blive fornærmet af John Houseman når han var bedst (eller er det værst?) - se den skræmte mig virkelig.

Muligvis - fordi - grund nummer 3 -- ingen i min familie har gået på universitet. Faktisk var jeg den første til at afslutte high school. At udfylde ansøgninger, søge efter fonde, flytte ind i en sovesal - du kunne ligeså godt have talt om at rejse til Månen. 

OK, jo de grunde lyder ret så tåbelige. Men ikke at gå på universitet var en af de klogeste beslutninger i mit liv. 

I stedet fik jeg eksamen fra et toårigt medieprogram ved et college der var spækket med en prisvindende såvel produktions- som manuskriptportfolio. I en tid med tocifret arbejdsløshed og renter, fik jeg mit første “ægte” job hos et kommunikationsfirma i Toronto, og det endda ret så let, og fik tilbagebetalt mine relativt tunge studielån på kort tid (ikke som nogle af mine venner der fik BA’s - og så gik fallit). Jeg vil sige at 90% af de jobs jeg har haft har været indenfor mit fag.

Når det drejer sig om at gå på college, er Aaaron Clarey og jeg enige om en masse. Han blogger som “Captain Capitalism” og har netop skrevet bogen Worthless: The Young Person’s Indispensable Guide to Choosing the Right Major.

I dag er der flere og flere der jagter flere og flere værdiløse eksamener. De af os uden, hverken børn eller eksamener, ja  da ligner skuespillet nærmest noget fra en zombiefilm, en scene fra  Tulipanhysteriet tilbage i tiden.

At læse Worthless var undertiden gysende. Som jeg,  har Clarey, i årevis sagt at BA’ere er i dag hvad high-school diplomer plejede at være: Det vil sige så almindelige at det ikke at have en ikke gør nogen forskel, hvis du er et geni, en energisk iværksætter eller begge dele.

Ligesom jeg tror han, at alt for mange mennesker bliver presset til af få en uddannelse (det vil sige hjernevasket med junk videnskab og politisk korrekthed som de selv kommer til at betale for) når de i stedet skulle lære et håndværk eller blot få lov at passe sig selv. 

Både Clarey og jeg mener at masser at potentielle studerende i stedet burde benytte de penge de spilder på læring som en startkapital.

Nogle vil indvende at hans råd om omhyggeligt at vælge sit college - skulle du insistere på at gå på universitetet trods alt der taler imod - blot er almindelig sund fornuft. Dog kender vi alle til formodede “kloge” unge mennesker med middel- og overklassebaggrund (og som derfor “burde vide bedre”) der ikke desto mindre frivilligt spilder titusinder af dollars på at gå på en eller anden skole eller få en bachelor i ‘kvindestudier' og som nu alligevel bor hos deres forældre.

(Note: Da jeg først flyttede hjemmefra som 21 årig er jeg aldrig flyttet hjem igen selv efter at være ramt af en uhelbredelig sygdom. Dengang, for to årtier siden, var det at bo hos mor og far efter man var fyldt 25, bare ikke noget der kunne ske)

Her følger nogle af Clarey’s tips om, hvad man skal vælge, hvor man vil læse.....

Når vi nu har nævnt de unge som “alle kender” har du så ikke bemærket, hvor mange af dem der kan fortælle dig (eller journalisten fra Forbes og Time) at de er “chokerede” og “overraskede” over at de ikke kan få arbejde, trods det at de har en splinterny eksamen. 

De har fået at vide hele livet at det at få en eksamen betød de var garanteret et arbejde efter uddannelsen. Deres rådgivere havde grafer og statistikker der beviste det!

Dog er jeg den der er “chokeret” og “overrasket” over at høre dette. Først og fremmest er alle vittigheder om “filosofidoktorer der kører taxi” eller “vender burgere” helt almindelige da jeg begyndte at høre om dem tilbage i 1970’erne.

 

For det andet: Hvis din rådgiver er så klog, hvordan kan det være han så ‘kun’ er en rådgiver...?

Som Clarey forklarer i Worthless, jovist så er mennesker med eksamener de der tjener flere penge end mennesker der ‘bare’ har et diplom fra high scool - MEN kun de som har eksamener på studieområder som der er bud efter i det ægte erhvervsliv. 

Hvorfor, ja hvorfor hyler de progressive over at professionelle atleter så tjener flere millioner mere end lærere? Ganske enkelt svarer Clarey: Udbud og efterspørgsel. 

Der er en overflod at lærere på arbejdsmarkedet, og måske 300 spillere sådan cirka der skiller sig ud i baseball.

Clarey formår at få sine elever til at opliste alle de ting de ønsker eller planlægger at købe i den nærmeste fremtid. Ganske forudsigeligt skriver de ting som - biler, benzin, telefoner, computer. 

Så spørger han dem hvad de vægter højest. Også forudsigeligt svarer de: Sociologi. Studier i kvinders forhold. Politiske videnskab. Psykologi. Uddannelse.

Han bemærker:

Ingen var villig til at studere de områder der i sidste ende producerer disse ting.....Alle ønskede de benzin, men ikke et eneste ingeniørønske på det område var i gruppen.

Clarey tilføjer:

Det var også ironisk så mange prioriteter for sociologi, men ikke en eneste skrev “socialt arbejde” på ønskelisten. Der var altid det med studier i kvindeforhold, men jeg har endnu ikke set en elev bede om orientering i hvad det egentlig er. 

Clareys andet råd? 

De bedst betalte professioner falder indenfor “VTIM” kategorien - videnskab, teknologi, ingeniør, matematik. 

Han fastholder, modsat Barbie, at matematik ikke er så svært, og fremhæver VTIM kategorien ved at forklare, hvorfor ikke alle ingeniørgrader er ens.

Man kan ikke komme udenom at sige, at Clarey mener eksamener i engelsk er nytteløse, men han mener det samme om bachelors i “business administration” og også “finans.”

(Lad ham endelig ikke komme igang med juraskoler og MBA’er) 

Clarey afklæder også den nederdrægtige forretningsmodel som lærernes fagforeninger og universiteterne benytter for at få profit ud af dig og/eller dine børns værdiløse eksamen, til melodien af milliarder af dollars. (Bemærk: Det omfatter deres smarte brug af ordet “medianindkomst,” når man i beskrivelsen af dine jobmuligheder efter eksamen, man i stedet burde se på “minimumindkomst.”) 

 

Han forklarer også, hvorfor denne eksamensinflation har gjort rektors liste til en vittighed, hvorfor “kritisk tænkning” er præcis det modsatte af, hvad du havde forventet, og hvorfor ‘jobtræningsprogrammer er (de mest) tåbelige. Han får også andre myter til at eksplodere (“du har brug for en bachelor blot for at komme indenfor”).

Beretningen om, hvordan han gik fra at være en overuddannet sikkerhedsvagt til at tjene 350 dollars i timen ved at lave noget du aldrig ville have gættet er ren inspiration. 

Dog en indvending: Jeg deler Clareys forbehold over eksamener i engelsk, men han har brug for at ansætte en korrekturlæser til sit næste manuskript. Nogle andre øjne ville have tifold forbedret den myndighed som Worthless besidder. 

Når det så er sagt er Aaaron Clarey’s Worthless en befriende læsning som selv den mest utålmodige unge kunne få noget ud af i et hug, eller i små doser. (lad den dog stå på toilettet). 

Jeg er ikke sikker på denne bog dog vil kunne afbalancere de mange år med fuldstændig de uopdaterede kulturelle- og familieformodninger -- se blot på den kritik Rick Santorum fik fordi han bragte emnet på bane - men det er en medvirken til et øget modpres mod disse myter der har været længe undervejs. I den henseende er Worthless virkelig værd at dykke ned i.

  Kathy Saidle

http://pjmedia.com/lifestyle/2012/04/12/why-skipping-college-was-one-of-the-smartest-decisions-of-my-life/

Pyt være med hvad muslimer foretager sig

Pyt være med hvad muslimer foretager sig?

Bernie Planck

Som svar på min artikel Afslutningen på egyptisk oldkultur spørger  læseren solinski fra Norge:

Smadring af pyramiderne, overgreb i Syrien, bomber i Irak, Pakistan og Afghanistan, helt ærligt hvem pokker bekymrer sig en skid om, hvad disse mennesker der er muslimer foretager sig, så længe de udfører det i deres egne lande?

Du har delvis ret solinski, så længe de begrænser deres aktiviteter til at dreje sig om at slå hinanden ihjel, så burde ingen sådan set bekymre sig, men når de imidlertid begynder at ødelægge monumenter og templer der er en del af verdens kulturskatte, såsom de 1800 år gamle Bamiyan Buddhastatuer, så burde alle være bekymrede. Blot fordi muslimer inficerer et land behøver det ikke at betyde, at de har ret til at smadre de skatte der tilhører verden. Hvis vi forbliver tavse vil pyramiderne blive dækket med voksburqas, og så vil der ikke være nogen indsigelser når de afmonterer Eiffel Tårnet, fjerner Monet og Rembrandt fra museerne og islamiserer Mickey og Minnie. 

 

Photo Credit: BelchSpeak

Eiffel Tårnet revet ned, er det lidt for langt ude for dig solinski? I 2050 vil Frankrig ikke længere være et land fyldt med franskmænd, men med muslimer der end ikke vil tale fransk eller kende noget til fransk kultur - læs min artikel The French Baby Boom - A Bomb waiting to Explode.

Ikke alene burde vi bekymre os om, hvad muslimerne foretager sig, vi burde være bange - endda meget bange.

Antihelten - Romney

Mitt Romney, Antihelten

Malcolm Unwell

Den sandsynlige præsidentkandidat for Republikanerne, Mitt Romney, synes ved første indtryk at være en fakkel for dem uden entusiasme, en mand der er provokerende uprovokerende. Det er selvfølgelig en medieskabt illusion. Faktisk får Romney de venstreorienterede medier til at ryste i bukserne. Mediernes våben er smørrede grin og hån, latterliggørelse og foragt.


Venstrefløjen ønsker så desperat at nedgøre Romney af frygt for at han vil vise sig at være en endnu mere formidabel politiker. Det forekommer at de vil fremmedgøre ham - gøre ham til det som er kendt i psykologisludderet som “den anden.” Dette er den strategi som Obama kampagnen har besluttet sig til. I stedet passer Romney som en faderlig arketype, på en tid hvor landet virkelig har brug for en fader ved roret.

Tænk Don Draper uden de dystre meninger. Dette er grunden til at Romney er frygtet. Professionelle kritikere synes altid at benytte velovervejede ord. De kan ikke, af hele deres hjerte, blot være for noget eller nogen uden forbehold. Lad os se nærmere på det: Hvorfor ikke acceptere Romney kandidatur uden at være svært kritiske, i stedet for de kedsommelige, misundelige indstillinger? Og nej, jeg foreslår ikke, at vi helt dropper den kritiske analyse, men giv dog slip på noget af kynismen.

Når Romney forklarer at han ikke ønsker at “forvandle Amerika,” som Obama, men snarere at “genskabe Amerika,” så vær forvisset om af Guvernør Romney mener at genskabe vort land i den politiske, økonomiske og endog etniske forstand (skønt han selvfølgelig ikke vil gå i detaljer om det for sit publikum). Denne længsel mod fortiden, og det stålsatte håb for fremtiden udtrykkes på elegant vis. Lad os lære det slogan udenad og ikke glemme, hvad det faktisk indebærer.

Klogeågerne burde ikke opfordre Romney til at “være sig selv,” ud fra den formodning, at han som en fra de øverste klasser, ikke er det. Som mediemanden Mark Simone fremholdt engang i radioen er Amerika måske klar til endnu en patricier præsident. Historikeren og National Review redaktøren Richard Brookhiser identificerede engang WASP (Hvid-anglo-saksisk protestant) kulturen som en der værdsætter en stærk arbejdsmoral, og en der afskyer offentlig sensusalitet. Romney indeholder helt klar disse værdier. Richard Lowry, også fra National Review har bedømt Romney som “den sidste WASP, Mormon udgaven.” At være en WASP, som Brookhiser har påpeget har mindre at gøre med faktisk at være Protestant i vor nutidige historie, og meget mere med klogskab og foretagsomhed. 


De kan ikke undre at Romney synes godt tilpas med at få støtte fra den ligeså patriarkalske George W. Bush. Begge disse mænd har en rolig værdighed, der er meget passende som præsident.


Denne WASP-agtige indstilling kombineret med hans hyperveltalenhed er, hvorfor Romney ikke lige lever op til popkulturens standard for “autencitet.” Romeny passer ikke ind i New Age, baby-boomer (generationen født umiddelbart efter krigen og frem til 1964) praksis med kvalmende selvbevidsthed og skamløst føleri. Og hvorfor skulle vi ikke ønske at han var således? Trods alt er der ikke en konservativ kamp mod baby-boomerne fra “Generation X’s” side, (generationen født efter 1964 -1983) hvoraf jeg regner mig selv?

Vi er en alt for kynisk kultur til at sætte nogen op på en piedestal. Som Paul Simon engang spurgte “hvor drog du hen Joe DiMaggio?” Simon spurgte også, “hvem skal være min rollemodel, nu da min rollemodel er borte.” Hvis disse verselinjer var relevante på den tid, hvor hans musik udkom, så gælder de endnu mere i dag. For hvis vi skulle gøre stads af et individ, hvem ville vi så vælge? De som er blevet gjort nærmest til guder i min generation har enten slået sig selv ihjel eller har vist sig at være børnemishandlere. Jo helt sikkert foretog vi nogle elendige valg for vore ‘guddomme.’

Romney er an anti-helt. Hvor man førhen betegnede en anti-helt som en oprører, såsom Holden Caulfield i 50’erne er en rebel nu en fællesbetegnelse, og faktisk slet ikke “anti” noget. Med hans patriciermanerer og puritanske livsstil, kan Romney forekomme at være en ægte rebel, en oprører mod oprøret, om du vil.

Romney præsenterer sig selv som den arketypiske leder. Dette i en tidsalder, som en klummeskribent Rebecca Bynum fornylig udtrykte det, “alt er beregnet til satire, og intet er helligt.”  

På grund af den ukontrollerede kynisme hos vælgerkorpset har Romney endnu til gode at blive taget alvorligt, som han fortjener det, og man kan håbe på at sejrene i Maryland, D.C. og Wisconsin den 3. april vil ændre på det. Men med inkompetencen hos både Bush- og Obama administrationen er vi et land der stiller os tøvende over for med begejstring at give ham lederskabet.  

Malcolm Unwell is that rare bird, a conservative educator.  He can be contacted at malcolmunwell@yahoo.com.

Read more: http://www.americanthinker.com/2012/04/mitt_romney_antihero.html#ixzz1rFj5HVr5

Lukket for evigt - små virksomheder

200,000 små virksomheder er lukket fra 2008-2010

Ben Shapiro

Ifølge Census beregninger, er cirka 200,000 små virksomheder forsvundet fra opgørelserne mellem 2008 og 2010. De virksomheder beskæftigede 3 millioner. Obama administrationen hævder at man er på den rigtige vej - men den retning økonomien har - er tilbagefald.

 

Ikke overraskende finder Gallup at virksomhedsejere vender sig mod præsident Obama. En landsdækkende meningsundersøgelse viste at 59% misbilligede og 35% billigede. Arbejderne er splittet til fordel for Obama takket været i store træk Obamas kraftige betoning af en klassekamp.

Det er ikke noget tilfælde at regeringsforbruget er eksploderet dramatisk i den samme periode som den private sektor havde nedtur. Og det er ikke noget tilfælde, at selvom økonomien hænger fast i hængedyndet, med den svageste forbedring i vor livstid, så tror Obama at kun mere regeringsforbrug kan løse problemet.

Obama og Ramadan fejringen

Obama's uge med udvist kærlighed til Islam           

George Neumayr
       

Samtidig med han fører en kulturkrig mod kristne, fortæller præsidenten amerikanerne, at de ikke skal bekymre som om global islam.

I sidste uge markerede Barack Obama begyndelsen af Ramadan ved at sige til muslimer i USA at “United States fortsætter med at stå sammen med de som søger muligheden for at bestemme deres egen skæbne, at leve fri for frygt og vold og frit at praktisere deres tro.”

 

Samtidig med han nedtoner Kristendommen hjemme - med hans Obamacare abortlettelser/præventionsmandat, med modstand mod katolske og protestantiske skoler, hospitaler og velgørenhedsorganisationer, som meget snart vil kunne imødese knusende bøder - så benytter han hele tiden lejligheden til at anprise Islam i udlandet.    

Man kunne tro, at hans allierede ved ACLU (Borgerrettighedsbevægelsen) måske ville ligge på maven af vrede over hans overdrevne hyldester til global islam som en stor og nærmest fejlfri religion og hans “iftar middage” i Det Hvide Hus. Det gør de dog ikke. Hans utilslørede begejstring for Islam. der løber op til den rene islamkærlighed, får aldrig nogen udløbere i form af udtryk for bekymringer og ængstelser  hos de sædvanlige ‘adskil kirke-stat’ fortalere.

Elitens ‘uha, uha’ afvisning af spørgsmål fra Kongresmedlemmer i denne uge om Huma Abedins veldokumenterede familiebånd til Det Muslimske Broderskab er en udløber af denne kærlighed til Islam.

Under Broderskabets smarte indflydelse formodes det at oplyste amerikanere ikke bør bekymre sig om sådanne sager. De burde snarere byde global islams indtrængen i Det Hvide Hus og Udenrigsministeriet velkommen. Trods alt er “jihad” jo blot et harmløst koncept for selvforbedring, “en lovlig lære i Islam, der betyder personlig renselse, eller af det samfund man tilhører,” som Obamas sikkerhedsrådgiver John Brennan så tillidsfuldt har udtrykt det.

Chefanklager Eric Holder føler sig meget stolt over at benægte, at radikal Islam er et motiv for terrorisme. Han fastholdt dette synspunkt selv efter selverklærede muslimske terrorister dræbte soldater,  og ved Fort Hood militærbasen, og forsøgte at sprænge et fly i luften over Detroit på Jesu fødselsdag, og forsøgte at bombe turister på Times Square.

Efter Fort Hood massakren udført af en åbenlys jihadist indenfor militærets egen rækker, så opretholdt Obamas top stadig deres politisk korrekte syn på Islam. General George Casey, Hærens topembedsmand, udbredte sig på talkshows om den større tragedie der ville kunne komme fra tabet af “diversitet” som Fort Hood skyderiet kunne forårsage.

I 2010 lod NASA administratoren Charles Bolden slippe ud, at Obamas kærlighed til Islam endog vedrørte nationens rumprogram. Bolden informerede en journalist fra Al Jazeera om at da han fik NASA stillingen gjorde Obama det klart for ham at “han måske allermest ønskede at finde en metode for at række ud til den muslimske verden og beskæftige sig meget mere med udpræget muslimske nationer, for at hjælpe dem til at føle sig godt tilpas med deres historiske bidrag til videnskaben ... og matematikken og ingeniørkunsten.” (læs denne på synopsis)

Obamas Ramadan bidrag i sidste uge gjorde en pointe ud at at takke muslimer for deres videnskabelige bidrag: “Her i USA minder Ramadan os om at Islam er en del af opbygningen af vor Nation, og at - fra offentlig tjeneste til forretningslivet, fra sundhedsplejen til videnskaben til kunstarterne - da hjælper muslimske amerikanere til at give vort land styrke og berige vore liv.” (læs endelig denne artikel på synopsis)

 

 

Kristne er på den anden side beskæftiget i en krig mod “videnskaben” og “kvinder” ifølge Obama. Single kvinder burde leve i frygt, ikke for islamiske polygamister og æresdrabsfortalere, men for tilhængere af kristen cølibat, og sygeplejersker der går ind for livet, hvis man skal tro Obamas retorik.

Som Obama holder af at sige, Amerika er ikke og vil aldrig være i “krig med Islam,” selvom han optrapper sin kulturkrig mod Kristendommen.

Forestil dig om han nogensinde havde talt om Koranen så lemfældigt som han taler om Bibelen (han afviste engang Apostlen Paulus brev til Romerne ved at kalde det “obskurt” på grund af dets politisk ukorrekte omtale af seksuelle perversiteter.)

Forestil dig han behandlede imamer lige så arrogant som han behandler præster der er imod abort. Han ville være ude i en hellig krig.

“Jeg ønsker muslimer over hele Amerika og rundt om i verden en velsignet måned, og jeg glæder mig til igen at være vært for en iftarmiddag her i Det Hvide Hus, Ramadan Kareem.” sprudlede Obama i sidste uge. Han har endelig fundet en religion der ikke udgør nogen trussel mod hans “forvandlende” præsidentskab.

         
George Neumayr, a contributing editor to The American Spectator, is co-author, with Phyllis Schlafly, of the new book, No Higher Power: Obama's War on Religious Freedom.

http://spectator.org/archives/2012/07/26/obamas-islamophilia-week

Hvordan blev bin-Laden begravet?

Retssag for at få adgang til optegnelser om  bin Ladens begravelse 

       

Midt blandt al hemmelighedskræmmeriet hos Barack Obama administrationen i Washington er der detaljerne om U.S. Navy Seal angrebet i Pakistan og den efterfølgende begravelse til havs af Osama bin Laden. 

Nogensinde spekuleret på, hvad der faktisk skete?

Nu er ansatte hos Judical Watch gået til domstolene for at få frigivet den information. Organisationen der holder øje med regeringens handlinger og retsforfølger dårlig opførsel sagde i går at, man har anmeldt en Freedom of Information Act retssag med U.S. Navy for optegnelser om “noget begravelsesceremoni, ritual eller sædvane” for bin Laden før han blev begravet i havet. 

Regeringen meddelte at efter Navy Seal Team Six angrebet den 02. maj 2011, der førte til bin Ladens tilfangetagelse og død, så blev al-Queda lederen som det fortælles transporteret af USS Carl Vinson, og derpå begravet i havet “i overensstemmelse med muslimsk lov.”

Bin-Ladens hus i Pakistan

Ifølge NAVY reglementet citeret af Judicial Watch, skulle begravelsesceremonien have omfattet en bøn til “Allah” for at få lov til at bin Laden kan “komme i paradiset og redde ham fra gravens prøvelser og helvedets straf.” 

Judicial Watch bekræftede at man har krævet kendskab til “enhver og alle optegnelser der blev benyttet, henvist til eller brugt som grundlag, under forberedelsen og udførelse af nogen begravelsesceremoni, ritual eller sædvandefor Osama bin Laden på USS Carl Vinson umiddelbart før hans begravelse i havet. Anmodningen omfatter, men ikke kun begrænset til, den tekst eller nogen forberedte bemærkninger eller bønner, enhver instruks givet til de tilstedeværende, eller enhver instruks eller vejledning vedrørende håndteringen af bin-Laden.”

Organisationen ønsker også adgang til “Enhver og alle optegnelser af kommunikation mellem enhver embedsmand eller ansat i Flådeministeriet, og enhver embedsmand eller ansat i nogen andre regeringsdepartementer, bureauer eller kontorer vedrørende enhver begravelsesceremoni, sædvane eller ritual for Osama bin Laden før hans begravelse i havet.”

Informationsanmodningen blev indgivet i marts, og et svar skulle komme inden afslutningen af april, men Judicial Watch sagde man intet har modtaget. 

“Barack Obama benytter bin Ladens død i politikken og ignorerer Lovens forordninger - i særlig grad gennemskuelighedslovene som hans udnævnte ustraffet krænker,” sagde Judicial Watch præsidenten T om Fitton. “Jeg mistænker Obama administrationen for at være mindre godt tilpas med begravelsesceremonien, hvilket forklarer at vi skal benytte domstolen for at få basisinformation om denne vigtige del af historien.” 

Da nyheden om angrebet på den pakistanske lejr, hvor bin Laden blev fundet og myrdet af NAVY Seals dukkede op, rapporterede ABC at bin Laden var blevet begravet i havet inden for 24 timer efter sin død - for at følge muslimsk lov.

Rapporter fra den tid sagde at bin Ladens begravelse blev udført af en muslimsk sømand, der fremkom med bønner.

 

Det var ABC der rapporterede på den tid at  Laden blev begravet i Det Indiske Ocean. 

De eksisterende U.S. Navy regler kræver at bønner ved muslimske begravelser indeholder følgende:

“Oh Allah, tilgiv ham, vis ham Nåde, undskyld ham, giv ham sikkerhed, giv ham et rart sted, og rummelige boliger, vask ham (fri for hans synder) med vand, sne og is, rens ham....lad ham komme i paradis og frels ham fra gravens prøvelser og helvedets straf.”

 

Judicial Watch kræver også billeder af bin-Laden som død og video.

Obama administrationens embedsmænd fortsætter med at tilbageholde disse optegnelser.

  

Judicial Watch har også lagt sag an mod Obamas Forsvarsministerium og CIA for at få adgang til optegnelser der har detaljer om kommunikationen mellem Obama administrationen og Kathryn Bigelow, Hollywood filmproducenten der angiveligt modtog fortrolig information fra embedsmænd i administrationen som forberedelse til hendes kommende film. 

Ifølge de optegnelser der allerede er kommet frem ved Judicial Watch, har Obama Forsvarsdepartementet foreslået af kommandøren for SEAL Team Six kunne benyttes i projektet. 

http://www.wnd.com/2012/07/lawsuit-demands-bin-laden-burial-records/

Læs denne på synopsis: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2012/05/drabet-pa-bin-laden-hvad-ikke-fortlles.html