Maurernes fordrivelse
Lige til i dag beklager muslimerne tabet af Andalus, det arabiske navn for det spanske kongedømme. Mens enhver muslim kender til hvilket dødeligt slag tabet af Spanien var, så er kun få i Vesten klar over at selv efter Granadas fald, så slap spanierne ikke så let af med Islam.
Den 2. januar 1492 blev Det Islamiske Kongedømme Granada overgivet til de katolske majestæter Ferdinand og Isabella. Efter 781 år var Spanien frit. Imidlertid blev kapitulationen forhandlet da Ferdinand og Isabella ikke ønskede et blodbad ved et frontal angreb på en befæstet by, og man gav derfor generøse betingelser.
Muslimer der blev i Spanien skulle have religionsfrihed. De skulle fritages for alle skatter i et antal år. Ingen måtte fornærme en muslim. Kristne blev straffet hvis de lo af muezzins. Muslimer skulle kun dømmes efter deres egne love.
(I bund og grund sharia). Ingen kristne havde adgang til en moske. Paven skulle acceptere disse betingelser (selvom ingen holdt øje med om han overholdt dem) Her kan du se en liste over betingelserne.
Selv midt i deres nederlag og tilbagegang insisterede muslimerne på at holde fast ved visse aspekter af islamisk overherredømme. Man kan også undre sig over at med muslimerne tankegang at de ville fastholde sådanne særordninger. Man kan undre sig over hvorfor Ferdinand og Isabella gik ind på disse betingelser; eller om det i det hele taget havde til hensigt at overholde dem.
Til en begyndelse forsøgte spanierne sig med overtalelse og debat for at få de tilbageværende maurere til at konvertere. Den spanske ærkebiskop (og senere karidnal) Cisneros gik imidlertid i 1449 til mere hensynsløse tiltag med tvungne konversioner; og man brændte arabiske manuskripter. Hans brutale metoder gav oprør, der dog hurtigt blev undertrykt. Spanierne betragtede derfor kapitulationstraktaten for ugyldig og suspenderede religionsfriheden.
I år 1500 meddelte Cisneros, “der er nu ingen i byen som ikke er kristen, og alle moskeer er kirker.” Som senere hændelser skulle vise ville de tilbageværende maurere i Spanien ikke sådan uden videre opgive Islam.
Disse nye kristne blev kaldt Moriscos (af maurisk oprindelse); omvendelserne var dog ikke oprigtige.
Konversionerne var for det meste kun af navn: Maurerne lod som om de var kristne, men i hemmelighed praktiserede de Islam. For eksempel når et barn blev døbt så ville det blive bragt hjem og vasket med varmt vand for at annullere dåbens sakramente. De tidligere muslimer kunne leve et dobbelt liv med en ren samvittighed fordi visse islamiske religiøse myndigheder havde fastslået at under forfølgelse og trusler på livet kan muslimer anvende princippet taqiyyah ... (Klik her) (Klik her for video)
De fortsatte med at tale arabisk, og fortsatte med at benytte maurisk klædedragt. I 1526 søgte Spaniens konge at undertrykke det arabiske sprog, og den mauriske klædedragt; men Moriscos betalte en bøde på 80000 ducados for at få loven suspenderet i 40 år, hvor de så kunne fastholde deres quasi-islamiske levevis.
I 1565 blev nogle Moriscos fanget i forsøget på at anstifte en revolte der skulle tage kysten i besiddelse og bede det Osmanniske tyrkiske rige om hjælp. Filip d. 2. besluttede at være barsk.
I 1556 udløb suspensionen på de fyrre år. Den blev revideret af en “Pragmatica” -- endnu mere begrænsende, da den krævede at Morisco skulle lære castiliansk i løbet af tre år, hvorefter ingen ville få lov til at benytte arabisk
Mauriske navn måtte ikke benyttes; maurisk klædedragt blev forbudt. Og i 1676 udstedte Filips d. 2 en dekret der gjorde en ende på al tolerance overfor den mauriske kultur. Han forbød arabisk og berbersprogene, forbød maurisk klædedragt og krævede at Moriscos antog kristne navne, beordrede at alle bøger og dokumenter på arabisk skulle destrueres, og krævede at Morisco børn kun skulle undervises ved katolske præster.
Åbent oprør brød ud over hele Granada. De forkastede deres faux-kristendom. Oprøret var blodigt, kirker blev brændt ned, drab på kristne lægmænd og præster, og kristne blev taget som gidsler. Spanien måtte søge hjælp udefra for at knuse jihad.
Efter oprøret blev rebellerne fordelt over hele Spanien, i det håb at de så ville lade sig assimilere. Det gav bagslag.
Filip regnede med at dette vil fragmentere Morisco samfundet og sætte hurtigt gang i deres assimilering i den kristne befolkning. Imidlertid var Moriscos fra Granada blevet spredt ved Kongedømmet Castillen...og den havde en vis indflydelse på de lokale Moriscos der indtil det tidspunkt faktisk var blevet bedre assimileret.
Hovedcentrene for maureroprøret
Selvom de var reduceret til bønder voksede deres antal. De udgjorde cirka 4% af befolkningen, men i visse provinser var de helt op til 20%. Hvad værre var, deres fødselsrate var væsentligt højere en den kristne befolkning.
Spanien udkæmpede krige mod det osmanniske Tyrkiet, England og protestanter i Nordeuropa, hvoraf nogle havde forsøgt sig med en alliance med maurerne og tyrkerne mod det katolske Spanien. Denne potentielle 5. kolonne bestående af hemmelige muslimer gjorde spanierne rædselsslagne.
I 1576, planlagde Osmannerne at af sende en flådestyrke i tre afdelinger fra Istanbul for at intervenere mellem Murcia og Valencia; de franske Hugenotter skulle invadere fra nord og Moriscos gøre arbejdet færdigt gennem deres oprør, men Osmannernes flåde dukkede ikke op. (Klik Her)
I 1609, havde Spanien fået nok. Skønt nogle adelsmænd foreslog at der skulle gives mere tid til assimilering, så var det dog åbenbart af selv efter 100 år ville det ikke ske. Andre i aristokratiet ønskede at benytte dem som billig arbejdskraft, men igen var deres demografiske spredning en betragtelig trussel.
Filip den 3 erklærede en udvisning af alle Moriscos der var tilbage i Spanien. Dette førte til endnu et oprør der blev knust. De fik lov til kun at tage det med sig de kunne bære; og de blev tvunget til at betale for deres egen rejse. Efter at være landet i Nordafrika blev nogle af dem angrebet som besættere. Fra 1609 - 1614 blev omtrent hele Morisco befolkningen deporteret. Mange til Nordafrika, nogle til Frankrig.
Der er endog nogle der mener at nogle af disse Moriscos nåede til Sydamerika og blev de som skabte gaucho kulturen der. (Læse endelig denne artikel af samme skribent: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/02/araberne-i-sydamerika.html)
Af 325,000 Moriscos, var der blot 10000 tilbage da fordrivelserne var forbi.
Ingen benægter at denne tvungne deportation ramte uskyldige. Nogle havde virkelig med et oprigtigt sind konverteret til Katolicismen, men blev omfattet af dekretet; men ingen kan dog benægte at i det store og hele var Morisco ikke mulige at assimilere, og heller ikke at de var en trussel for Spanien.
Besynderligt nok så selv i dag kritiserer Spanien de langt mindre barske metoder der benyttes af israelerne. Ironisk nok så må Israel for at redde sig selv måske ty til den samme tilgang som spanierne benyttede.
Lad os håbe at en mere venlig løsning kan nås uden disse metoder.
Mike Konrad is the pen name of an American who is not Jewish, Latin, or Arab. He runs a website, http://latinarabia.com/ where he discusses the subculture of Arabs in Latin America. He wishes his Spanish were better.
http://www.americanthinker.com/2013/05/the_expulsion_of_the_moors.html#ixzz2TdFUVaBQ
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar