Skandinavien og jødehadet!

Skandinavien: Den liberale anti-semitiske helligdom

Giulio Meotti
                    
Sverige der i så lang tid blev kendt som et ly for U.S. militærnægtere (Vietnamkrigen), for chilenske dissidenter og andre i eksil, er blevet et af de mest anti-semitiske lande i verden.

Adskillige hundrede kippah-klædte jøder og ikke jøder har fornylig marcheret i Sverige som et tegn på solidaritet med Malmøs jøder. Malmø, Sveriges tredjestørste by, hovedstaden i den velstående provins Skåne, har 270000 indbyggere. Men byen har en befolkning der er næsten 40% af fremmed herkomst, og jøderne forlader byen på grund af overfald og at de bliver generet. I 1990 boede der 2000 jøder i Malmø; nu er der færre end 700.

 

Tidligere i år blev en rabbi fra Malmø overfaldet. I 2010 sagde borgmesteren Ilmar Reepalu at en gruppe jøder der blev overfaldet at lokale muslimer under en fredelig protest til støtte for Israel selv var skyld i overfaldet, fordi de ikke tog afstand fra Israel og Zionismen.

Se på Skandinavien siger de lokale; vi har fjernet krig, nationalisme og religion; vi fører ikke krig, vi forhandler; vi er det moralske kontinent og det eneste vi ønsker er at verden bliver et bedre sted. Men anti-Zionismen spreder sig som en virus over hele Nordeuropa. Sverige er blevet “et centrum for anti-semitisme,” fortalte præsident for European Jewish Congress, Moshe Kantor sidste vinter.

Sverige er det ultra-sekulariserede, ultra-liberale og anti-nationalistiske fyrtårn (danskerne foragtes der som “chauvinister”) stolte over deres “mangel på fordomme.” Sverige behandlede sin Sovjetnabo med fløjshandsker, og dette er landet som the Guardian beskrev som “den største succes verden har kendt.” Men anti-semitismen og anti-Zionismen er den mørke side af “folkhemmet,” hvilket er det svenske ord for “alle folks hus.” Det er den multikulturelle ideologi Stockholm har bygget sin model for integration op om.

Sverige er et land der holdt af at kalde sig en “moralens supermagt,” og hvor velfærdsstaten betaler for at man kan skifte køn om ønskes. Men jøderne har ingen fremtid der. Sverige rangerer ikke blot blandt den lille håndfuld af verdens rigeste lande, men også det land der har den største og meste givende velfærdsstat. Man giftede solidariteten med velstanden. Men i forstæderne af de største byer er den nu en “intifada mod politiet.”

Den svenske avis Aftonbladet har endog antydet at israelske soldater transplanterer organer fra døde palæstinensere. Og det svenske Parlament debatterede, hvordan man kan regulere den jødiske omskærelse, det første sted i Europa med restriktion mod dette ritual siden Nazitiden. Det er det samme liberale Parlament der ikke har noget moralsk problem med at fremme medlidenhedsdrab, sterilisation af handicappede.  

Norge er ikke meget bedre. Under 2. Verdenskrig forbød tyske universiteter berømte jødiske intellektuelle, såsom T.W.Adorno og Albert Einstein. Sidste år afviste tre universiteter i Norge den jødiske advokat og forfatter Alan Dershowitz, der havde givet tilsagn om gratis forelæsninger om Israel og international lov. (se denne på synopsis)

Jøderne i Norge udgør blot 0,003% af befolkningen, men Oslo er et hjemsted for anti-semitismen og Israel-fordømmelse. Norge er paradiset for politisk korrekthed, multikulturalismen og anti-krigs følelser. Det er landet, der ifølge Global Peace Index står øverst på listen over de meste “fredelige” steder i verden. Oslo er medgrundlægger af FN og den første FN generalsekretær, Trygve Lie, var nordmand.

De drømmefyldte Oslo Aftaler, hvor de palæstinensiske terrorister fik våben og land fostredes i en eventyrbog - Oslo. FN placerede Norge i toppen af kvinders rettigheder og nordmændene holder af udøve deres indflydelse gennem international aktivisme under en dagsorden af en kollektiv vision om et godt globalt samfund.

Men sidste år, trak Norges suveræne velstandsfond sig (man administrerer olieindtægterne) sig fra det israelske selskab Elbit, fordi dette har arbejdet på hegnet i Israel der blokerer for selvmordsbombere. Forfatteren til det litterære verdenskendte fænomen “Sophies Verden” nationalhelten Jostein Gaarder, ønskede at Israel forsvandt.



Anti-semitiske karikaturtegninger kan ses i de førende aviser. I Norges største avis Dagbladet, så man den tidligere israelske premierminister Ehud Olmert skildret som leder af en Nazi dødslejr. Her fornylig var der en anden tegning i Dagbladet. Tegneren Finn Graff skildrede palæstinensiske fanger der blev løsladt i bytte for Gilad Shalit, til endnu et “fængsel” - Gaza, og indsatte Buchenwald tegnet: “Jedem das Seine” (for enhver det han fortjener).

Hvordan er det muligt at land der kalder sig “fredsnationen,” Ibsens land, Munchs, Nobels og Griegs land er blevet et hjemsted for had mod Israel? Norge, landet med de smukke landskaber og et af de rigeste lande i verden per indbygger har erklæret krig mod Zionismen. Dette rolige, liberale, fredselskende land af utrolig skønhed, velfærdsstat og smørgåsbord, ligger i top over nationer, hvor der trykkes flest bøger per indbygger og er ivrigt optaget af at fremme demokrati, gøre noget ved klimaforandringen og beskytte menneskerettighederne. Men ikke menneskerettighederne for israelere.

I Skandinavien, dæmoniserer venstreorienterede anti-semitter jødiske nationalister, jødiske bosættere og jødiske soldater i stedet for jødiske ågerkarle, jødiske kapitalister og jødiske kommunister. Hvis i fortiden anti-semitter var kulturløse og muskelbundter så er de i Skandinavien flamboyante og ungdommelige.

Skandinaviens anti-semitter er afnationaliserede og sekulariserede og ønsker at menneskeheden “bortkaster åget med nationale fordomme” (Rousseau). De forkaster Zionismen som årsagen til anti-semitsimen, ikke som et modsvar  til den. De ser bombningen af en synagoge i Stockholm og Oslo som en repressalie for indfaldet i Gaza.

Så spiller de “Hitler-kortet.” De kalder israelerne nazister. De ser den jødiske stat som en der vil have Lebensraum for sig selv. De skildrer jøderne, ikke som uærlige og gerrige som i fortiden, men som militarister og eksklusivister.

Deres syn på verden der giver næring til anti-Israel hadet er kollektivistisk, internationalistisk, universalistisk og pro den tredje veden. De betragter “islamofobi” som den værste form for racisme, mens jødedommen foranlediger dem til en arrogant censur som værende brutal, fanatisk og vild. De er ateister, men de er klar til at alliere sig med teokrater af alle slags.  

Deres falske progressive tolerance er degenereret til en sardonisk foragt når det drejer sig om Israel. Deres kosmopolitiske indstilling kultiverer fantasien om på en eller anden måde at få fjernet Israel og dets folk. De holder af konspirationsteorier, påstande om brug af blod fra børn, og Holocaust perversioner. Ligesom Irans Ahmadinejad, vil de gerne fjerne Israel fra kortet med deres papir og blæk.

Giulio Meotti

Giulio Meotti, a journalist with Il Foglio, is the author of the book, "A New Shoah: The Untold Story of Israel's Victims of Terrorism."

http://frontpagemag.com/2012/giulio-meotti/scandinavia-the-liberal-anti-semitic-sanctuary/2/