Mediesløring af tragedien

Om at ‘rense’ Adam Lanza

J.R. Dunn

Midt i al dens politiske korrekthed og ideologiske forvrængning overses ofte en ting i de førende medier, og det er en besynderlig ‘fremmedgjorthed,’ deres nærmest totale adskillelse fra nogen opførsel, holdning eller ideer der kunne defineres som “normale.”

Endnu et eksempel på dette kan vi betragte i behandlingen af Adam Lanza, Newtown drabsmanden. Et fotografi der blev frigivet afslører en sart udseende barn med et genert smil og nørdet frisure.

 

‘Standard’ læserens reaktion ville strække sig til en hovedrysten og “hvad har dog fået sådant en rar unge til at gøre det?”

Men der er endnu et foto tilgængeligt som ikke har fået så stor udbredelse.

Udover den kendsgerning at det ville kunne skræmme selv Hannibal Lector, så efterlader det foto ingen tvivl om, “hvorfor han gjorde det”: Fordi han var helt og aldeles kugleskør.

 

Denne snedige strategi der omfatter brug af fotos får mig til med det samme at mindes Zimmerman skyderiet, da medierne offentliggjorde, og i udpræget grad ‘spillede’ på fotos der viser Trayvon Martin som en kær nydelig 12 årig fremfor den hulklignende 17 årige som George Zimmerman stod over for

.

Når man tager mediernes venstreorienterede drejning i betragtning så giver det mening at benytte det foto. Mediecirkuset der kørte ved det skyderi havde til hensigt at fremstille det som en racebetinget hændelse, at holde gryden i kog i lyset af den kommende valgkampagne. Det foto opfyldte virkelig sin  mission - de fleste mennesker betragter stadig Trayvon Martin som en uskyldig 12 årig snarere end den stofhungrende teenager han var blevet. (læs denne på synopsis)

Hvad skal vi så sige til dette Lanza foto`? Hvad er tankegangen bag benyttelsen her? Hvorfor forsøger man at ‘rense’ opfattelsen af en morder der slog 20 børn og 7 voksne ihjel? Er medierne så fremmedgjorte over for den almindelige virkelighedsopfattelse, at de per automatik rækker ud efter det billigste, den mest sentimentale fortolkning af en hændelse - sådan per instinkt?

Eller er dette endnu et tilfælde med ideologisk strategisk vildledning, en bestræbelse på at nægte drabsmanden nogen som helst handlekraft, i stedet at overføre ansvaret på de dæmoniske våben han benyttede? At forvandle ham til blot endnu et offer, drevet mod sin forbrydelse af en kraft han ikke har kontrol over?

Uanset hvad det drejer sig om, slutresultatet er at frarane hændelsen den faktiske virkelighed: Kendsgerningen at en sindssyg skød en gruppe uskyldige uden anden grund end ond hensigt.

Den etablerede journalistik har fjernet så meget fra det normale at man kan forvente hvad som helst. Der er virkelig mange grunde til at foragte nutidens amerikanske medier.

http://www.americanthinker.com/blog/2012/12/amid_all_its_political_correctness.html#ixzz2FIObgoiz