lørdag den 1. december 2012

5 gode erfaringer ved at være fattig

5 Livsfordele man opnår ved at have oplevet fattigdom

                                            
At være fattig er ikke så fedt som at være rig, men det er heller kun elendighed                        
               
John Hawkins
       
Du har sikkert hørt de som fortæller “Jeg måtte gå 10 kilometer i sneen, op ad bakke og begge veje for at komme i skole!” Jeg har også hørt de historier. Selvfølgelig var min fars historier sande. Han voksede op fattig. Meget fattig. Jeg mener så fattig at  jordnøddesmør og sodavand var bare kæmpeluksus. Som at være iført tøj med slidhuller, og som hans to storebrødre allerede havde benyttet. Som at måtte lave sit eget legetøj aft det der nu var for hånden, for hans forældre var så fattige at de absolut ikke havde råd til legetøj.  

Lykkeligvis, fordi han var født i Amerika, så var det at være født fattig ikke det samme som at forblive fattig. Han begyndte fra bunden hos en virksomhed (der manuelt lavede huller i tæpper) gik derpå videre og blev virksomhedens bedste sælger, og blev faktisk underdirektør i tæppedivisionen ved slutningen af hans karriere. Oveni det tjente han i militæret, havde fire børn, og legede sig til tops i North Carolina Softball Hall of Fame.

Lykkeligvis, på grund af min fars arbejdsetik og beslutsomhed om at hans børn skulle have det bedre end han havde haft, voksede jeg ikke op med den form for kværnende fattigdom som han gjorde. Dog, husker jeg stadig en samtale han havde med mig da jeg var knægt og han stadig arbejdede på at komme frem i firmaet. Han fortalte mig, at med hans indtægt, så var jeg kvalificeret til et gratis måltid mad i skolen. Han spurgte mig, hvad jeg syntes om det. Mit svar var “Så vil jeg hellere ikke have frokost.” Jeg kunne se han var godt tilfreds med det svar, og vi ansøgte aldrig om nogen form for ‘gratis’ goder i skolen. Da jeg blev ældre begyndte min far virkelig at komme frem i virksomheden og det med penge var ikke det helt store problem, skønt han forblev meget sparsommelig.

Så da jeg forlod reden og skulle klare mig selv, da måtte jeg erfare mine egne kampe med penge. Jeg passede gevaldigt på med mine penge til mad, og der gik uger, hvor jeg næsten kun fik bagte kartofler sammen med 3 for en dollars burritos og gryderetter. Jeg kørte rundt i en bil med dårlige bremser der blev alt for varme hvis jeg ikke kørte hurtigt nok til at køle motoren, fordi jeg ikke havde råd til reparation. Jeg lånte engang penge til benzin for at komme ud med en kæreste og spise på en billig restaurant. Jeg fik checks retur, fordi der ikke var dækning, og konstant havde jeg kun 5 dollars når mine regninger var betalt. Jeg tog løsarbejde, og lagde rullegræs for at få det hele til at gå op. Da jeg engang var udenfor byen sov jeg i en elevator om natten fordi jeg var for stolt til at bo hos venner uden at betale. På et tidspunkt, og det er altså rigtigt, overvejede jeg ganske alvorligt at bo i min bil i et par måneder for at spare penge sammen.

Derfor, så kender jeg til at være fattig, og selvom jeg ikke kan anbefale situationen, så kan jeg dog sige at så slemt er det trods alt ikke. Der er faktisk nogle fordele. For eksempel....

1) Når tingene har været rigtig slemme, så er du ikke så angst for svære tider og risici.


Når du har din egen virksomhed så må du tage nogle store beslutninger der kan få dig fallit eller give dig mere succes, og sommetider må du foretage valg i dag som vil ‘forfølge’ dig i årevis. Med andre ord så kræver det en høj risikotærskel. Selv hvis du ikke har egen virksomhed så skal du være bekymret for at blive afskediget, eller at store regninger får dig helt i knæ.

Nuvel, det gode det at have været så fattig at du måtte sove i din bil mange gange (jovist) er at du allerede VED at hvis det bliver værre finansielt, så kan du klare det. Det betyder at når ‘stormen’ raser, lyset blafrer og tidevandet stiger så VED du, at du kan svømme, selvom du bliver kastet ud af din lille båd, fordi det har du jo gjort før.

2) At have været fattig hjælper virkelig til at værdsætte IKKE at være fattig.


Lige til i dag husker jeg det at går rundt i en møbelforretning på Myrtle Beach, og se på den der enorme udskårne eksotisk lignende bænk der kostede 2000 dollars og så tænke, “Jeg kunne købe den, hvis det var det jeg ville.” Købte jeg den så?Niks. Skulle jeg have købt den? Niks. Men blot det at vide at jeg havde muligheden og kunne fik mig til at føle mig rigtig godt tilpas. En lille uanseelig ting som det gav mig en fornemmelse af at have opnået noget og så gav det mig en form for sikkerhed. Min bror har fortalt mig at han havde nøjagtig den samme følelse ved at være i stand til at købe helt nye dæk til sin bil, uden at skulle betale af på dem i løbet af nogle måneder.

Kunne det være anderledes? For trods alt, hvordan kan man virkelig værdsætte at være mæt, om man aldrig har været sulten? Hvordan kan man nogensinde værdsætte det at være lykkelig, hvis man aldrig har været ned i kælderen? Hvordan kan man nogensinde værdsætte at have penge på lommen, hvis der altid kun har været lommeuld?
 

3) Man får noget man senere kan prale af.


De fleste politikere er født med en sølvske i munden - de er vokset op i privilegerede familier, gik på de bedste skoler og besluttede så at gå ind i politik fremfor at tage det nemme arbejde de ville have fået tilbudt på grund af deres forbindelser, ikke deres evner. Og de som ikke har haft det sådan? De ønsker at sikre sig at du virkelig kender til at være vokset op under ydmyge forhold. Hvorfor? Fordi det at vokse op i fattigdom anses som en fordel, noget man kan være stolt af. Det er muligt du ikke ser på det på den måde når du er iført møgbeskidt tøj, fordi du ikke har nok penge til at gå på møntvaskeri, men tro mig, når du klarer dig godt, så er det lige præcis de historier du vil have at alle skal kende til om dig.
Min nabo var så farlig.....
Vi var så fattige at...
Jeg havde endog ikke penge til....

Når du først er kommet igennem det så vil det være nogle af de mest stolte kapitler i den bog der er dig, fordi den succes er meget skønnere, end at nogen blot rækker dig den på en sølvtallerken 
 

4) Man lærer nye færdigheder.


Har du nogensinde skiftet en ventilatorrem? Min bror hjalp mig engang med det med hjælp af instruktionsbogen, fordi vi ikke have råd til at gå på værksted. Min mor lærte mig alt, fra at lægge fliser til afkalkning af badeværelser, fordi det skulle bare gøres og hun havde ikke råd til at få nogen til det. Trods den kendsgerning at jeg ikke er det mindste håndværksmæssigt anlagt, så kan jeg dog male, samle møbler, og ordne et utæt toilet, fordi det har jeg bare måttet lære. Som talemåden lyder, “Nød lærer nøgen kvinde at spinde.” - og når man er fattig er der ingen ende på nød.
 

5) At have været fattig gør at man arbejder hårdt for ikke at komme i nød igen.


Da jeg voksede op plejede min far at samle småpenge op på gaden. For ham gjaldt det om at spare sammen så meget han kunne. Hvis du er vokset op i et hjem, hvor du engang fik smæk, fordi du havde spist for meget at en “dyr” ingrediens, som jordnøddesmør, så vil du også være sådan. Selvfølgelig er der mennesker der går i den helt anden retning og stifter gæld for at købe kæmpe fladskærmsfjernsyn og den nye bil de mener de “fortjener.” Det er imidlertid den type mennesker der vil forblive fattige fordi de aldrig har lært at hvis man ikke har råd, ja så fortjener man det ikke. På den anden side, hvis du lærer den lektion så vil det ikke alene betyde du har penge på lommen, du vil sandsynligvis aldrig skulle kæmpe med fattigdom igen.
                                                                                      
John Hawkins is a professional writer who runs Right Wing News and Linkiest. He's also the co-owner of the The Looking Spoon. Additionally, he does weekly appearances on the #1 in it's market Jaz McKay show, writes a weekly column for Townhall and PJ Media, does YouTube videos, and his work has also been published at the Washington Examiner, The Hill, and at Human Events.
http://pjmedia.com/lifestyle/2012/10/10/5-life-advantages-you-get-from-experiencing-poverty/?singlepage=true

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails