5 Livsfordele man opnår ved at have oplevet fattigdom
At være fattig er ikke så fedt som at være rig, men det er heller kun elendighed
John Hawkins
Du
har sikkert hørt de som fortæller “Jeg måtte gå 10 kilometer i sneen,
op ad bakke og begge veje for at komme i skole!” Jeg har også hørt de
historier. Selvfølgelig var min fars historier sande. Han voksede op
fattig. Meget fattig. Jeg mener så fattig at jordnøddesmør og sodavand
var bare kæmpeluksus. Som at være iført tøj med slidhuller, og som hans
to storebrødre allerede havde benyttet. Som at måtte lave sit eget
legetøj aft det der nu var for hånden, for hans forældre var så fattige
at de absolut ikke havde råd til legetøj.
Lykkeligvis, fordi han var født i Amerika, så var det at være født fattig ikke det samme som at forblive fattig.
Han begyndte fra bunden hos en virksomhed (der manuelt lavede huller i
tæpper) gik derpå videre og blev virksomhedens bedste sælger, og blev
faktisk underdirektør i tæppedivisionen ved slutningen af hans karriere.
Oveni det tjente han i militæret, havde fire børn, og legede sig til
tops i North Carolina Softball Hall of Fame.
Lykkeligvis,
på grund af min fars arbejdsetik og beslutsomhed om at hans børn skulle
have det bedre end han havde haft, voksede jeg ikke op med den form for
kværnende fattigdom som han gjorde.
Dog, husker jeg stadig en samtale han havde med mig da jeg var knægt og
han stadig arbejdede på at komme frem i firmaet. Han fortalte mig, at
med hans indtægt, så var jeg kvalificeret til et gratis måltid mad i
skolen. Han spurgte mig, hvad jeg syntes om det. Mit svar var “Så vil
jeg hellere ikke have frokost.” Jeg kunne se han var godt tilfreds med
det svar, og vi ansøgte aldrig om nogen form for ‘gratis’ goder i
skolen. Da jeg blev ældre begyndte min far virkelig at komme frem i
virksomheden og det med penge var ikke det helt store problem, skønt han
forblev meget sparsommelig.
Så
da jeg forlod reden og skulle klare mig selv, da måtte jeg erfare mine
egne kampe med penge. Jeg passede gevaldigt på med mine penge til mad,
og der gik uger, hvor jeg næsten kun fik bagte kartofler sammen med 3
for en dollars burritos og gryderetter. Jeg kørte rundt i en bil med
dårlige bremser der blev alt for varme hvis jeg ikke kørte hurtigt nok
til at køle motoren, fordi jeg ikke havde råd til reparation. Jeg lånte
engang penge til benzin for at komme ud med en kæreste og spise på en
billig restaurant. Jeg fik checks retur, fordi der ikke var dækning, og
konstant havde jeg kun 5 dollars når mine regninger var betalt. Jeg tog
løsarbejde, og lagde rullegræs for at få det hele til at gå op. Da jeg
engang var udenfor byen sov jeg i en elevator om natten fordi jeg var
for stolt til at bo hos venner uden at betale. På et tidspunkt, og det
er altså rigtigt, overvejede jeg ganske alvorligt at bo i min bil i et
par måneder for at spare penge sammen.
Derfor,
så kender jeg til at være fattig, og selvom jeg ikke kan anbefale
situationen, så kan jeg dog sige at så slemt er det trods alt ikke. Der
er faktisk nogle fordele. For eksempel....
1) Når tingene har været rigtig slemme, så er du ikke så angst for svære tider og risici.
Når
du har din egen virksomhed så må du tage nogle store beslutninger der
kan få dig fallit eller give dig mere succes, og sommetider må du
foretage valg i dag som vil ‘forfølge’ dig i årevis. Med andre ord så
kræver det en høj risikotærskel. Selv hvis du ikke har egen virksomhed
så skal du være bekymret for at blive afskediget, eller at store regninger får dig helt i knæ.
Nuvel,
det gode det at have været så fattig at du måtte sove i din bil mange
gange (jovist) er at du allerede VED at hvis det bliver værre
finansielt, så kan du klare det. Det betyder at når ‘stormen’ raser,
lyset blafrer og tidevandet stiger så VED du, at du kan svømme, selvom
du bliver kastet ud af din lille båd, fordi det har du jo gjort før.
2) At have været fattig hjælper virkelig til at værdsætte IKKE at være fattig.
Lige
til i dag husker jeg det at går rundt i en møbelforretning på Myrtle
Beach, og se på den der enorme udskårne eksotisk lignende bænk der
kostede 2000 dollars og så tænke, “Jeg kunne købe den, hvis det var det
jeg ville.” Købte jeg den så?Niks. Skulle jeg have købt den? Niks. Men
blot det at vide at jeg havde muligheden og kunne fik mig til at føle
mig rigtig godt tilpas. En lille uanseelig ting som det gav mig en
fornemmelse af at have opnået noget og så gav det mig en form for
sikkerhed. Min bror har fortalt mig at han havde nøjagtig den samme
følelse ved at være i stand til at købe helt nye dæk til sin bil, uden
at skulle betale af på dem i løbet af nogle måneder.
Kunne det være anderledes? For
trods alt, hvordan kan man virkelig værdsætte at være mæt, om man
aldrig har været sulten? Hvordan kan man nogensinde værdsætte det at
være lykkelig, hvis man aldrig har været ned i kælderen? Hvordan kan man
nogensinde værdsætte at have penge på lommen, hvis der altid kun har
været lommeuld?
3) Man får noget man senere kan prale af.
De
fleste politikere er født med en sølvske i munden - de er vokset op i
privilegerede familier, gik på de bedste skoler og besluttede så at gå
ind i politik fremfor at tage det nemme arbejde de ville have fået
tilbudt på grund af deres forbindelser, ikke deres evner. Og de som ikke
har haft det sådan? De ønsker at sikre sig at du virkelig kender til at
være vokset op under ydmyge forhold. Hvorfor? Fordi
det at vokse op i fattigdom anses som en fordel, noget man kan være
stolt af. Det er muligt du ikke ser på det på den måde når du er iført
møgbeskidt tøj, fordi du ikke har nok penge til at gå på møntvaskeri,
men tro mig, når du klarer dig godt, så er det lige præcis de historier
du vil have at alle skal kende til om dig.
Min nabo var så farlig.....
Vi var så fattige at...
Jeg havde endog ikke penge til....
Når
du først er kommet igennem det så vil det være nogle af de mest stolte
kapitler i den bog der er dig, fordi den succes er meget skønnere, end
at nogen blot rækker dig den på en sølvtallerken
4) Man lærer nye færdigheder.
Har
du nogensinde skiftet en ventilatorrem? Min bror hjalp mig engang med
det med hjælp af instruktionsbogen, fordi vi ikke have råd til at gå på
værksted. Min mor lærte mig alt, fra at lægge fliser til afkalkning af
badeværelser, fordi det skulle bare gøres og hun havde ikke råd til at
få nogen til det. Trods den kendsgerning at jeg ikke er det mindste
håndværksmæssigt anlagt, så kan jeg dog male, samle møbler, og ordne et
utæt toilet, fordi det har jeg bare måttet lære. Som talemåden lyder, “Nød lærer nøgen kvinde at spinde.” - og når man er fattig er der ingen ende på nød.
5) At have været fattig gør at man arbejder hårdt for ikke at komme i nød igen.
Da
jeg voksede op plejede min far at samle småpenge op på gaden. For ham
gjaldt det om at spare sammen så meget han kunne. Hvis du er vokset op i
et hjem, hvor du engang fik smæk, fordi du havde spist for meget at en
“dyr” ingrediens, som jordnøddesmør, så vil du også være sådan. Selvfølgelig
er der mennesker der går i den helt anden retning og stifter gæld for
at købe kæmpe fladskærmsfjernsyn og den nye bil de mener de “fortjener.”
Det er imidlertid den type mennesker der vil forblive fattige fordi de
aldrig har lært at hvis man ikke har råd, ja så fortjener man det ikke.
På den anden side, hvis du lærer den lektion så vil det ikke alene
betyde du har penge på lommen, du vil sandsynligvis aldrig skulle kæmpe
med fattigdom igen.
John Hawkins is a professional writer who runs Right Wing News and Linkiest. He's also the co-owner of the The Looking Spoon. Additionally, he does weekly appearances on the #1 in it's market Jaz McKay show, writes a weekly column for Townhall and PJ Media, does YouTube videos, and his work has also been published at the Washington Examiner, The Hill, and at Human Events.
http://pjmedia.com/lifestyle/2012/10/10/5-life-advantages-you-get-from-experiencing-poverty/?singlepage=true
Ingen kommentarer:
Send en kommentar