torsdag den 13. december 2012

Vietnamkrigens humanitære helte


Luftredningstjenesten i Vietnam en humanitær succes


Gen. Patrick Henry Brady og hans datter, Capt. Meghan Brady Smith.

Gen. Brady, modtager af Medal of Honor, hævder at Amerikas største sejr i Vietnam var humanismen.

Som kommandør for 54th Medical Detachment, førte Gen. Brady sin enhed mens den reddede over 21000 sårede - fjende som ven - på 10 måneder, med tilskadekomne i enheden som førte til at der belv uddelt 26  Purple Hearts.

Det er en historie som Gen. Brady siger er blevet helt glemt da mange historikere og lærde synes besluttet på at betragte Vietmankrigen som en forfærdelig amerikansk forbrydelse.

Som kontrast giver Brady mange eksempler på, hvordan amerikanske tjenestegørende og lægepersonnel risikerede livet for at yde hjælp til det vietnamesiske folk. De medførte også ny teknologi, og teknisk viden om hvordan man vinder “hjerter og sind” hos Vietnams civile, herunder tandlægehjælp, og at hjælpe med til at løse proteinmanglerne hos børn.

Brady fortæller også den glemte beretning om, at Amerikas indfødte allierede i Vietnam, herunder Montagnarderne, et stærkt krigersamfund der mistede halvdelen af sin voksne mandlige befolkning i støtten til den amerikanske indsats i Vietnam.

Brady fortæller beretningen om “Dust Off,” helikopterredningsprogrammet der opnåede en legendarisk status under Vietnamkrigen på grund af piloternes villighed til at prioritere hurtig indsats selv under de værste farer.
Maj. Charles Kelly, den nærmest mytiske far til “Dust Off” satte eksemplet på den heroiske overbevisning hos ambulanceprogrammet. Kelly måtte kæmpe både på og uden for kamppladsen for at sikre “Dust Off” en position som en uafhængig og selvstyrende enhed med egen moralkodeks, der altid satte patientens overlevelse først.

Kelly døde i kamp efter at være fløjet gennem heftig fjendeild. Hans sidste ord, “Når jeg har din sårede,” satte eksemplet for alle der fulgte
.

Brady og hans medpiloter brugte den resterende tid i krigen på at forsøge at leve op til Kellys standarder. Brady selv reddede over 5000 sårede på over 2000 kampmissioner.

Han tilskriver det at han overlevede krigen - Gud.

Han siger, “Jeg kan ikke nok understrege den rolle min tro spillede i enhver succes jeg fik.”

Når man fløj i helikopter i næsten O sigtbarhed, med død overalt omkring sig, siger Brady at “Guds gode vilje” var uundværlig for at komme levende ud på den anden side.

Uheldigvis har Bradys spændende fortælling om mod og tro i Vietnam giver nogle forurolignede implikationer i nutiden. Han hævder af U.S. Army har glemt lektionerne så mange døde for.

.
"Jeg er bange for at Charles kelly roterer i sin grav,” skriver Brady.

Army har overført “Dust Off” missionen til at være under Combat Arms Aviations kontrol. Dette betyder at “Dust Off” opperationerne har mistet deres autonomi og er underlagt en pinefuld godkendelsesproces før missioner kan igangsættes.

Ifølge Brady sættes risikoanalyser over reaktionstid og den “Gyldne Time” der er så livsvigtig for de sårede soldater overlevelsesmulighed. Vigtigst er dog at den væsentlige målsætning for “Dust Off” er kompromitteret. Nuværende piloter kan se problemerne, men er bange for at sige fra på grund af repressalier.

For eksempel blev en såret soldat ladt tilbage natten over på et koldt bjerg i Afghanistan, selvom fjenden var på den anden side. Selv relativt sikre redningsmissioner bliver ikke godkendt. “Dust Off” helikopterne er de ældste, hvilket kan få potentielt dødbringende konsekvenser for tropperne.

Brady hævder at hovedproblemet er “stærkt hæmmende kommando og kontrol procedurer og uvidenhed blandt ASO (stabsofficerer i luftstyrken);manglen på en mesterleder og lederskab i Medical Corps er medvirkende årsager.”

Højtstående embedsmænd, herunder firestjernede generaler og senatorer har hørt om problemerne, men synes ikke villige til at gøre noget der faktisk vil løse dem, sagde han.

Brady anmoder om, at man vender tilbage til de grundlæggende principper hos “Dust Off” med flyambulanceoperationer der prioriterer det at redde patienter og sårede soldater fremfor alt andet, og med piloter med særlig uddannelse og udstyr som er helt og fuldt dedikerede til en læge mission.


"Dead Men Flying" er ikke kun et revisionistiske kig på Vietnamkrigen. Det er en spændingsbog, et vidnesbyrd om troens magt og en effektfuld udfordring til den politiske og militære ledelse af USA, de som gentager fortidens fejl.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar