Begravelsen af Ted
TOM MCLAUGHLIN
Vi
begravede min 90 årige svigerfar Ted Kosiavelon, forleden på Arlington
National Cemetery. Det var det han ønskede. Han fortjente det
privilegium ved at have tjent både på Solomon Island og på Filippinerne
under 2. Verdenskrig. Som millioner af andre unge mænd i hans generation
kæmpede han for sit land mod ondskabens magter. I Ted’s tilfælde var
det mod japanerne hvis uprovokerede angreb mod US Navy ved Pearl Harbor
førte Amerika ind i krigen, og Ted i kamp.
Som en talentfuld svømmer blev Ted udvalgt af Navy til The Naval Training School (Redningstjenesten),
som efter krigen blev til Dykker- og Redningsskolen i Bayonne, New
Jersey, og som blev gjort berømt i filmen "Men of Honor" med Cuba Gooding og Robert De Niro.
Efter
sin oplæring tilbragte han det meste af krigen i Manila Bugten, hvor
tørdokken han arbejdede på hele tiden blev angrebet af japanske fly, og
hvor han blev såret. Således husker jeg Ted: “En Ærens mand.” Han var en
ydmyg mand, men meget stolt over sin militærtjeneste.
Young Ted in the Navy
15
millioner amerikanere tjente deres land i 2. Verdenskrig, som
forfatteren Studs Terkel kaldte “Den Gode Krig.” Ingen krig er god, især
ikke en, hvori 400000 amerikanere døde sammen med millioner af andre
rundt om i verden, men således kaldte Terkel den fordi det nærmest ikke
moralsk kan betvivles.
Der
kan kun være lidt tvivl om at amerikanerne var de gode fyre, mens de
tyske nazister og de japanske krigsherrer var onde. Ted og millioner af
andre sætte livet på spil og de fleste overlevede så de kunne fortælle
om det. Ted brugte resten af livet på at tjene sin familie lige så
stabilt og pålideligt som han tjente sit land. Han var en ydmyg helt.
Mænd
som Ted og min egen far blev disciplineret, oplært lige i det øjeblik
de gik fra ungdom til manddom fem eller seks år efter de var trådt ud af
deres knickers. De skulle ikke bruge et årti eller mere på at “finde
sig selv,” som så mange fra min generation har gjort. Verden fandt dem
og de forstod tydeligt hvad de måtte gøre.
De
måtte blive ved med at kæmpe indtil deres fjender overgav sig. Det var
en dødsensfarlig vanskelig opgave de var på. Sejren var så absolut ikke
sikker, især ikke i krigens første år, da vi tabte næsten ethvert slag,
men i det mindste tvivlede de ikke på at deres opgave var vigtig, eller
meningsfyldt, eller hvorvidt de gjorde det rigtige. Som jeg nævnte før:
Den moralske dobbeltydighed var ikke et problem, mens de påtog sig den
pligt som kom til at præge dem resten af livet.
Hver
gren af vort militær har forskellige begravelsesceremonier på Arlington
National Cemetery og jeg var dybt imponeret over den måde Navy foretog
begravelsen af Ted. Skønt flere end et dusin veteraner bliver begravet
der hver dag, var der ingen antydning af nogen rutine hos æresvagten. De
var gennemført professionelle, og foretog handlingen hos Ted med al den
værdighed og den ære han fortjente.
Red’s
lig blev kørt i rustvogn fra et kapel i Massachusetts. Da vi ankom ved
graven, stod 8 uniformerede søfolk og en officer og ventede som
kistebærere. Inden for synsvidde var 7 geværskytter med endnu en officer
klar til at udføre 21 skud som hilsen blandt de til perfektion ordnede
rækker af hvide marmorgravsteder på de bløde bakkedrag. I en lignende
afstand, i en anden retning, stod en ensom trompeterer klar til at
spille tappenstreng. Alt det de foretog sig var simpelthen uden fejl.
Lige
før vi fløj derned fortalte en ven mig. at studerende fra Cheverus High
School i Portland, Maine skulle hjælpe 20000 andre amerikanere følgende
weekend med projektet "Wreaths Across America.” (Kranse over hele
Amerika).
Dette
blev påbegyndt for tyve år siden af Merrill Worcester, ejer af
Worcester Wreath Company i Harrington, Maine, der var i besiddelse af et
overskud af jule kranse og blev bevæget til at placere dem på gravstene
i Arlington.
Alle
disse rækker af ens hvide gravsten, markerer gravene for mænd og
kvinder der kæmpede for United States of America, og jeg kunne føle
deres tilstedeværelse mens de bød endnu en af deres egne velkommen til
den evige hvile hos dem.
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Tom McLaughlin
is a (now retired) history teacher and a regular weekly columnist for
newspapers in Maine and New Hampshire. He writes about political and
social issues, history, family, education and Radical Islam. Email him
at tommclaughlin@fairpoint.net.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/burying-ted?f=must_reads#ixzz2FsXpS92t
Ingen kommentarer:
Send en kommentar