Hvordan spiritus skatter førte til Stor Regering
Daniel Greenfield
Der
var engang da USA regeringen kørte på sprut. Med et stort behov for
kontanter var whiskey og øl med til at betale Civil War. Med 40% af
regeringens indtægter der kom fra spiritusskatter, gjorde alkohol det
muligt at kunne ekspandere regeringen efter krigen,
således at i det 20. århundrede ville forbundsregeringen ikke være til
at kende i størrelse og opgaver for en mand fra 1800’ tallet, sådan som
vi kender den alt for godt i dag.
Uddannelsesministeriet
blev oprettet i 1867, Justitsministeriet i 1870, Landbrugsministeriet i
1862, og Handels- Arbejdsministeriet i 1903.
I løbet af det tidsrum var forbundsregeringen blevet ‘bekymret’ for ethvert aspekt i landets gøren og laden. Efter
Civil War var whiskey skatterne, der havde været med til at betale for
kanonerne, luftballonerne og enkernes pensioner, nu begyndt at betale
til transformationen af regeringen til en eksploderende drivkraft af
social forandring.
I løbet af den samme periode som regeringen blev omformet, blev de større byer forvandlet af den enorm indvandring. Immigrationen
havde gjort det muligt for Unionen at vinde krigen ved at der kom
‘forsyninger’ af friske kroppe der kunne smides ind i kampen. Tyskere,
irere og jødiske indvandrere kom i hundredtusindvis og gjorde det muligt
for Unionen at sejre.
Progressive
reformatorer fik så kastet et noget bekymret blik på slummen og
indledte en mængde strategier for at kurere dårligdommene, fra
fødselskontrol til alkoholafholdenhed til socialismen. Det progressive
syn på et Nyt Amerika var blevet betalt ved spiritusskatterne, men
hykleri fik ret så mange reformatorer til at gå ind for
alkoholafholdenden. Idet man knyttede alkoholen sammen med katolicismen
gik man efter selve sprutten. Men spiritus kunne ikke forbydes, uden også at den store regering blev ‘forbudt.’
For
den pragmatiske politiker er forbindelsen mellem spiritus og stor
regering som et edderkoppespind der ikke skulle røres ved. Den
pimpende amerikaner gjorde den store regering mulig, og skulle derfor
få lov at drikke i fred. Men reformatorerne, der jo stod med et problem
med manglende spiritusindtægt i skatter, fandt på en løsning i form af
den personlige indkomstskat.
The
Anti-Saloon League samledes i en koalition der omfattede Klansmænd
(KKK), Suffragister (Stemmeret til kvinder) Socialister og Prædikanter
der havde fokus på en enkelt dagsorden mens man lod alle andre love
vedtage bare de var med til at indfri det endelige mål.
Ja, der kan man se, mon ikke dette gav flere lyst til at drikke
indkomstskatten var den progressive udvidelse af regeringen bygget op om et hykleri som reformatorerne havde forkastet. En
bedre verden var blevet bygget med whiskey penge, hvoraf nogle af dem,
dog langt fra dem alle, kom fra slumkvarterer hvor de nye immigranter
arbejdede og døde. Trods alt gik de whiskeypenge til en pøbel der bestod
af de værste elementer i slummen, mens regeringen blev stadig mere
‘fed’ på en ny kilde til skatteindtægt.
Men
indkomstskatten var slet ikke tilstrækkelig. Forbundsregeringen havde
kørt med chokerende underskud i 1930’erne. Budgetunderskuddet ramt
903,000,000 dollars i 1931, og så blev det mere end fordoblet i 1932 til
2,472,000,000 dollars.
Et
budgetunderskud på 2,4 milliarder dollars ville ikke vække megen
opmærksomhed i dag, men det samme år var regeringens indtægter kun 1,9
milliard dollars således at størrelsen af underskuddet jo faktisk var
større end skatterne. Et sammenligneligt budgetunderskud i dag ville
være de sædvanlige billion dollars spring i Obama tidsalderen, men et
tal mere end tre gange den størrelse.
Med
Den Store Depression på vej og den ultimative progressive Demokrat med
et ‘Stor Regering’ dagsorden i Det Hvide Hus da var spiritusskatterne
virkelig savnet. Republikanerne mistede 100 sæder i 1932 Kongresvalget,
og med FDR i Det Hvide Hus var det på tide af få afsluttet Forbuddet Mod
Alkohol, (Prohibiton) og så få alle de tabte indtægter fra sprutsalget til at arbejde for at betale for New Deal.
I
1935 var indtægterne eksploderet til 3,6 milliarder dollars, næsten det
dobbelt af hvad de havde været blot fem år tidligere, men
budgetunderskuddet var gået op til 2,8 milliard dollars fordi forbruget
var helt oppe på 6 milliarder dollars og dermed nåede det næsten 10% af
landets Brutto National Produkt. Med tiden ville det stige til 24%, et
tal der kun matches af en anden Demokrat - Obama.
Roosevelts
New Deal havde virkelig taget godt for sig at spiritusskatterne, men
var blevet ved med at bruge pengene som en døddrukken sømand, og selv
med indkomstskatten og spiritusskatten og en mangfoldig af andre
opfindsomme skatter havde regeringen gravet sig ned i en dybere
finansiel afgrund end nogen sinde før set.
Social
Securtiy blev født to år efter afslutningen på Prohibition. En af Social
Securitys fædre var senator Pat Harrison fra Cullen-Harrison loven der
lovliggjorde salg af øl med lavt alkoholindhold som en prøveballon for
Prohibitions afslutning. Det
som havde været betragtet som en synd af progressive Unionister var
blevet til Frelsen for progressive New Dealers der var mindre
interesseret i moralreformer og mere interesseret i at opbygge
institutioner der ville give dem permanent politisk magt.
Den
stadig større regering havde fået en ‘berusende’ smag på hvordan gode
faste indtægter fra syndens skatter kunne smage, og fra den dag har den
knap været ædru siden,
og man pimper stadig større kvantiteter af ‘varerne.’ En skat fører til
den næste. Jo mere skatteafkastet rullede ind, des hurtigere blev de
brugt på at skabe og betale for de stadig større institutioner i det
evindeligt ekspanderende system af den uhæmmede progressive regering.
Prohibition
har været borte i lang tid, men konsekvenserne af den, herunder kattens
leg med musen mellem organiseret kriminalitet og ordensmagten, den
personlige indkomstskat og budgetunderskuddet, interessegruppen der
påtvinger minoritetens vilje på majoriteten, og løfter om at regeringen
kan ‘opdrage og gøre mennesket bedre,’ og det nationale orgie af hykleri
der følger med alt dette har vi stadig i dag.
Med
afslutningen af Prohibition, accepterede Staten den tanke at man måtte
gøre korruption til en tjeneste for det fælles større gode.
Daniel Greenfield
Daniel Greenfield, a Shillman Journalism Fellow at the Freedom Center, is a New York writer focusing on radical Islam. He is completing a book on the international challenges America faces in the 21st century.http://frontpagemag.com/2013/dgreenfield/how-liquor-taxes-led-to-big-government/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar