Hollywood Producent: John Wilkes Booth et ikon for Tea Party!
Ben Shapiro
Sidste år (2011)lavede den anerkendte Hollywood entreprenør, Lee Hirsch, en film om mobning. Bully
fortalte historierne om teenagere der var blevet mobbet i skolen. New
York Times hyldede filmen, fordi den så nærmere på “i hvilken
udstrækning grusomheden er i vore skoler, og derfor i samfundet som et
hele.”
Og
Obama administrationen fremviste straks filmen i Det Hvide Hus, lige
efter man havde informeret offentligheden om at han ville støtte to
lovforslag beregnet på at gøre op med mobning. Valerie Jarret sagde:
“Tidligere idag, så vi Bully
i Det Hvide Hus. Denne film er et kraftigt opråb til handling: Vi skal
gøre alt vi kan for at arbejde frem til den dag hvor ingen ung eller
familie lider smerten, lidelsen og tabet forårsaget af mobning i vore
skoler og lokalsamfund.”
Obama administrationen har dog ingen interesse i at standse Hollywoods mobning.
Derfor er de ikke gået imod Weinstein for hans egen karriereopbyggende
mobning - han har angrebet en journalist fra New York Observer, truet en
instruktørs ledsager og skreget af Demokraternes Terry McAuliffe, “Din
motherf.....! Jeg vil flå dine kugler af!”
Hollywood mobning er ikke kun begrænset til at skrige af producere og onde slyngler der bor i byen. Det
går videre til de politiske synspunkter hos de som arbejder der. For
eksempel sagde Erik Jendresen, manuskriptforfatter til Bill O’Reilly’s “Drabet på Lincoln,” i en udsendelse på National Geographic, at Lincolns drabsmand, John Wilkes Booth var ligesom dagen Tea Party:
Dette
er ikke handlingen af en person man med lethed kan afvise som værende
psykopat, derfor er det let af forstå: ‘Nuvel, han var tosset.’ Intet er
dog mere forstyrrende end at finde ud af, hvem Booth var. Dette er en mand der troede på det som muligvis 20% af dette land stadig tror. Han ville for Tea Party være et plakatikon.”
Nuvel,
Nej! Booth var en glødende anti-abolitionist der meget stærkt gik ind
for slaveriet. Han meldte sig faktiske den til lokale milits for at se
den nidkære anti-slave John Brown forkæmper møde sin skaber ved
hængning
.
John Wilkes Booth, manden der skød præsident Lincoln
Han
smuglede kinin fra Nord til Syd for at hjælpe slaveriets sag under
Civil War. Dette var så absolut ikke en Tea Partier, imod væksten i
regeringen og som troede på basis kapitalisme. The Confederacy var en
landbrugsøkonomi baseret på tvungen arbejdsstyrke. Og det var primært
Demokrater der forsvarede racismen og dens ondskab (se denne på synopsis)
Venstrefløjen
er dog ikke interesseret i sandhed. De er interesseret i mobning. De
ønsker at beskæftige sig med forfatningsmæssige og økonomiske og
moralske argumenter hos Tea Party. De ønsker at skildre Tea Partier’en
som moralsk nederdrægtige, således at de ikke behøver at debattere med
dem. For hvem ville dog debattere med John Wilkes Booth?
Hvem vil debattere med en Nazist? Skønt deres egne ideer er marginale,
så ved venstrefløjen at der er en førende tankegang - og hvis man ikke
kan marginalisere sin modstander ud af denne førende tankegang så må man
ikke se nærmere på deres argumenter.
Fornærmelser og følere er de eneste taktikker som Hollywoods liberale har tilbage. Det har inficeret vor nationale politik. Det eneste der har betydning i politik er - følelser - den rene og skære dæmonisering af andre politiske synspunkter, tilsvining af deres motiver. Hvis du kan ‘græde’ - hvis du kan vise du er noget ‘åh så bekymret’ - så kan du være lige så uduelig det skal være. Bill Clinton sagde det selv under denne kampagne: .
I
“Guvernør
Romneys argument er, ‘vi ikke har klaret skærene, så fyr ham (Obama)
og lad mig komme til.’ Det er sandt vi ikke har klaret alt. Da præsident
Obama så den mand i øjnene under debatten, der sagde jeg havde så
meget håb for fire år siden, og jeg har det ikke nu, troede jeg han
ville græde. Fordi han ved det ikke er klaret endnu.
Hvis du hulker er du et godt menneske.
Hvis
du er uenig så er du en ufølsom idiot det ikke er værd at diskutere
med, selvom din politik er mere succesrig i fremme af menneskets lykke.
Dette er den måde Hollywoods følelsesmæssige kalkulation har inficeret traditionel politik.
Vi
kan more os over stupiditeten hos Hollywood berømthederne - deres
tåbeligheder, deres tomhed - med det har den ønskede effekt hos dem: De gør politik til følelser. Således kan de mobbe konservative til at tabe.
Ben Shapiro is an attorney and writer and a Shillman Journalism Fellow at the Freedom Center, and author of the new book “Primetime Propaganda: The True Hollywood Story of How The Left Took Over Your TV” from Broadside Books, an imprint of HarperCollins.
http://frontpagemag.com/2013/ben-shapiro/hollywood-producer-john-wilkes-booth-a-poster-child-for-the-tea-party/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar