To terrorangreb - to præsidentvalg

TWA 800, hvad hændte, og hvorfor blev medierne tavse?

Jack Cashill 

En artikel på WND jeg skrev her fornylig sammenlignede Benghazi tilsløringen med det som skete med TWA Flight 800 for 16 år siden. Artiklen vakte opmærksomhed hos en endnu ikke færdiguddannet Naval Academy elev - “Graduate” - der gerne så TWA mysteriet gennemgået igen og endelig løst.

I vores bog fra 2003, “First Strike” havde James Sanders og jeg argumenteret for muligheden af terrorindblanding i ødelæggelsen af TWA Flight 800 med 230 mennesker ombord natten den 17. juli 1996.

Da ‘Graduate’ henvendte sig til mig, spurgte han mig som det første om jeg stadig argumenterer for en terrorist forbindelse ved hændelsen. Jeg svarede, “Jeg er helt og aldeles overbevist om at det var et missilangreb, men jeg er helt og aldeles agnostisk overfor, hvem der affyrede den. Jeg er åben for det bedste bevis. Efter vi præsenterede den oprindelige teori, har jeg næsten intet set der afkræfter den.”

Til Sanders forsvar, så havde han altid ment at det var U.S. Navy der ved en fejl kom til at skyde 747’eren ned. Han fremførte sin sag i bogen fra 1997, “The Downing of TWA Flight 800.” Hans forskning betød at hans hustru og han selv blev arresteret og dømt for anklager om konspiration.

I samarbejdet med Sanders overbeviste jeg ham om, at dersom vi ikke var 100% sikre på Navy’s ansvar, så burde vi ikke fremføre påstanden, og i stedet holde døren åben for andre muligheder, herunder islamisk terrorisme.

‘Graduate’ har ingen interesse i noget politisk, som jeg har haft. Han er sikker på at Navy var ansvarlig. Jeg præsenterer hans sag som han præsenterede den for mig.

Som han fortæller den har han (Graduate) en meget følsom kilde i Det Hvide Hus der beskrev for ham hvad der foregik i Det Hvide Hus’ Konfliktværelse i minutterne lige før TWA Flight 800 gik tabt.

Åbenbart havde et antal senior militære ledere og civilt regeringspersonale forsamlet sig forl at betragte, i real time, på en monitor, en demonstration af Navy, der skulle finde sted i Atlanterhavet syd for Long Island.

På skærmen, var der ifølge ‘Graduate’ kilden, et hemmeligt anti-aircraft missil udviklet for Seawolf klassen af angrebsubåde. Navy planlagde at benytte missilet til at forsvare ubådene når disse sejlede foran flåden uden flystøtte, især i lavtvands områder, og dermed sårbare for kystforsvaret.

Seawolf ubåd

En anden Navy kilde har for ‘Graduate’ beskrevet missilet og konceptet med det roterende missil som man har taget fra et britisk design og opgraderet til brug i Seawolf ubådene.

Affyringsrøret drejer missilet i den ønskede retning før affyring. Når det først har forladt røret, er missilet ikke længere under kontrol af ubådens våbensoftware.

Som jeg forstår det er det denne mangel på kontrol, og især i meget trafikerede områder som Long Island sydlige kyst, noget der nødvendiggør endnu en ubåd med missiler der kan benyttes som en backstop.

Et fejlbehæftet missil og dets formodede ‘stopper’ kan meget vel være ansvarlig for det som to Air National Guard Blackhawk helikopterpiloter så den aften. Kaptajn Fred Meyer og hans tomands besætning havde øvet sig i instrumentlæsning ved den nærliggende Gabreski Field luftbase.

Cirka kl. 8.30 den aften, sammen med sin medpilot sad Meyer med ansigtet helt op til frontruden for at finde det Cessna fly man sagde var i området. Det var da han så en rød-orange stribe lys på himlen der meget hurtigt gik fra vest til øst i cirka 3 til 5 sekunder.

Afstanden var cirka 17 kilometer da Meyer så ildstriben, den “bevægede sig i en gradvis nedadgående bue” der lignede “et stjerneskud” Så var der et ophold, hvor det forekom at standse, derpå så Meyer ikke mere.

“Og så pludselig,” siger Meyer, “så jeg en eksplosion, en voldsom eksplosion, der i min militærerfaring så ud som flak (antiluftskyts) i himlen.” Ikke mere end to sekunder senere længere mod venstre, men længere nede, så han endnu et glimt, “en voldsom eksplosion, bestående af skinnende hvidt lys.”

Hans medpilot, kaptajn Chris Baur, så “et objekt der kom fra venstre. Det forekom at være - som hvidglødende, som noget pyroteknik.” “Det brændende udstyr” som Baur så gik i den modsatte retning af det Meyer så, da “det fik objektet til højre til at eksplodere.” “Er det pyro?” spurgte Baur, en meget erfaren tidligere Army helikopter pilot.

“Ikke pyro, jeg nogensinde har set,” svarede Meyer der har en Distinguished Flying Cross for sine mange redningsmissioner over Nordvietnam.

Piloterne og deres flytekniker, Dennis Richardson, så alle det som nu hændte: “En gigantisk langsomt voksende, med lav hastighed eksplosionsildkugle,” der nærmest graciøst faldt mod havet.

Den “ildkugle” var eksplosionen af center brændstoftanken som myndigheder senere ville sige var det som igangsatte flyets ødelæggelse. Meyer afviste den officielle teori som værende urealistisk.

“Det jeg så eksplodere på himlen var definitivt af militær oprindelse,” sagde han. “Jeg har tilstrækkelig erfaring til at vide, hvordan noget sådant ser ud. Jeg så, en, to, tre, fire eksplosioner før jeg så ildkuglen. Derfor eksploderer dette brændstof til sidst. Men eksplosionen var det sidste der skete ikke det første. Den igangsættende hændelse var en eksplosion der indtraf med stor fart, ikke brændstof. Det var en genstand.”

The New York Times bekræftede det samme. Den 14. august, fire uger efter styrtet fastslog Times med medfølelse, “Nu da efterforskerne siger de mener at centerbrændstoftanken ikke eksploderede, så siger de at den eneste gode forklaring der kan være tilbage er at en bombe eller et missil fik flyet til at styrte i havet ved Long Island.”

Men så tog medierne sig sammen, kollektivt set, og huskede at de havde en præsident der skulle genvælges, ligesom det var tilfældet efter Benghazi katstrofen i september 2012. Al snak om missiler og endog bomber forsvandt.

Jeg præsenterer dette bevis i håbet om at de som ved mere vil stå frem. Ved at tillade medierne at sikre præsidentens genvalg i 1996, gennem deres tavshed, så opmuntrede vi dem til at gøre det samme i 2012.

Jack Cashill is an Emmy-award winning independent writer and producer with a Ph.D. in American Studies from Purdue. His latest book is the blockbuster "Deconstructing Obama."