Hvordan drenge bliver til mænd -5 trin

5 måder forældre kan forvandle deres vilde drenge til modne mænd                            

Rhonda Robinson
           
Han var ikke den første, hvor han ellers fremragende plan endte med en tur på skadestuen.

De to knægte havde et problem der bare måtte løses. Ser du, der var et murmeldyr på deres gård, og drengene måtte bare fange det.
 

Jeg er har ikke helt styr på hvorfor, udover at det er sådan det foregår i en drengs hjerne - murmeldyr er skabt til at skulle fanges.

Nå, men ikke desto mindre satte de to gang i deres eventyr ved at Google “hvordan man laver en murmeldyrfælde.”

Den indretning der inspirerede dem bestod af en tung sten, et reb og en gren i et højt træ - konstrueret og igangsat helt udelukkende af to 11 årige knægte. Det er faktisk ikke svært at forestille sig, hvordan denne plan måtte ende med at en af dem kom på skadestuen for at få kontrolleret et muligt brækket kraveben.

Lige netop, som moren til chefarkitekten var ved at minde ham om at det lige præcis var derfor drenge skal være iført rene underbukser og sokker hver dag kom afdelingssygeplejersken ind i værelset.

“Hvad bringer så Jer hertil idag?”

“Jo, ser du der er murmeldyr på farmen.....”

I de næste 10 minutter blev luften på hospitalet fyldt med drømme og designs der til sidst slog benene væk under den unge fældebygger.

Idet hun forsøgte at bevare masken smilede sygeplejersken og sagde lægen snart ville komme. Tilsyneladende kom knægtens eventyr rundt om hele hospitalet og til lægen. Der gik ikke lang tid, for en strøm af ansatte, herunder viceværten “havde brug” for at høre historien.

Endelig kom lægen. Den gråhårede gentleman satte sig foran knægten lænede sig frem og begyndte at lytte intenst.

“Fortæl mig så hvad der skete.”

Endnu engang blev historien fortalt:
Jo, forstår du der er det der murmeldyr.....Lægen stillede mange spørgsmål: Han syntes mest interesseret i fældens konstruktion. Idet han rystede grinende på hovedet bad han om at se røntgenbillederne.

Han kunne meddele. “Nuvel drenge, det ser ud til I skal tilbage til tegnebrættet. Dit kraveben er ikke brækket, blot forslået. Men I skal vide at jeg har haft det rigtig godt ved at vide at der stadig findes drenge der handler som drenge.”

Hvad tror du han mente da han sagde han stadig var glad for der er drenge der handler som drenge? Jeg synes hele hans forestilling om en dreng er lidt gammeldags. Han husker da drenge fik lov til at gøre noget der var lidt farligt, eventyragtigt og foretagsomhed - før de blev feminiserede.  

Her følger så fem måder hvorpå forældre kan nå ind til deres drengs hjerte, indgyde det karakter og derpå sende en ægte mand ud for at erobre sin egen verden.

5. Erstat hans fornemmelse af ‘at have en ret’ til en mulighed.
De siger at den eneste forskel mellem mænd og drenge er prisen på deres legetøj.
Knægten arbejdede hårdt - at tjene penge var ikke noget problem. Det var mere, hvorfor han tjente dem der bekymrede hans mor.

Han syntes at være besat med altid at ville have det nyeste og største legetøj, det nyeste videospil og det næste som ville blive ‘sejt.’ I begyndelsen afviste moren sin bekymring, og forsikrede sig selv om, at han jo havde ret til bruge sine egne penge på ting han ønskede. Trods alt var hun noget stolt over sin hårdtarbejdende knægt.

Burde han ikke belønne sig selv med frugterne af sit arbejde?

Ved første tanke, så er du måske enig. Men hans mor, tænkte lidt dybere. Hendes bekymring dukkede op da han begyndte at se det begær han udviklede.
Hvis denne tendens fik lov at fortsætte så ville hendes søn en dag være ægtemand og muligvis far der ville være mere optaget af de ting, legetøj, han kunne opnå, end at sørge for sin familie.

Bekymret for at hendes søn ville vokse op og blive en mand hvis tid, energi og penge ville blive spildt på stadig flere dyre stykker ‘legetøj’ besluttede hun  at vejlede ham.

Det drengen havde brug for var mere end noget Wal-Mart kunne tilbyde, det var noget med at bekymre sig om andet end sine egne selviske ønsker.

Sammen begyndte de at se nærmere på hjælpmuligheder, De fandt World Vision International og ledte efter en dreng med samme fødselsdag og interesse i fodbold. De fandt en. Zachary opdagede at selv han kunne hjælpe nogen andre. Han så at han kunne være en ægte forskel i et andet barns liv en, der lignede ham. Det han ville have brugt på ‘plastic’ kunne han bruge på at ændre et liv, opdage en ny form for spænding.

Zachary lærte som 10 årig, at penge kan gøre langt mere end købe større legetøj.

4. Giv Ham en Æreskodeks af leve efter.

I vor familie er der en tradition for interesse i riddere. (Ridderlighed)

Da vore drenge blev syv år så bevæbnede vi dem med et håndlavet træsværd og et skjold og fortalte dem denne historie:

“I gamle dage, min dreng når unge drenge voksede op til at blive tapre store riddere, så begyndte deres oplæring da de var syv år. Et barn af ædel fødsel ville derpå gå til det nærmeste slot for at blive page. En page var tjener for den tapre konge. Han gjorde, hvad kongen bad ham gøre. Med tiden mens drengen voksede op, og han viste sig at have været trofast, stærk og sandfærdig, så ville han blive ridder.”

Med uskyldsrene vidtåbne øjne der bare signalerede spænding, besluttede vores Tom at det var lige et liv for ham. Jeg var enig med ham, men måtte så lige afsløre nyheden om at han måtte blive hjemme, fordi vores hus var det eneste slot i hans fars kongedømme.

Så forklarede jeg.

En ridder skal kendte til ridderlighedens regler og lære at leve efter dem.
Blandt de regler han lærte udenad var:
Gør aldrig en uskyldig noget ondt. Svigt aldrig en ven. Angrib aldrig en ubevæbnet fjende.

Det er godt nok forbløffende, hvor ofte i en lille drengs liv sådanne regler viser deres gavn.
En eftermiddag kom vores unge page ind i køkkenet efter et glas vand. Hans øjenbryn var rynkede, og med utilfredsheden malet i hele ansigtet. Endelig fik vi brudt hans stirrende blik, og han talte.

“Mor, Tom bliver aldrig en ridder.”
“Og hvorfor så det?” spurgte jeg.
“Fordi han allerede har dræbt en uskyldig.....”
“Har han?”
“Jeps, en frø.”
Med en misbilligende hovedrysten forlod han køkkenet.
Hele den sommer brugte jeg hans ridderoplæring på at lære ham at komme godt ud af det med sine mindre brødre og venner. At lade irriterende søskende være uden for legen blev hurtigt oversat til “forråd aldrig en ven” og at slås med sine brødre blev hurtigt til “angrib aldrig en ubevæbnet fjende.”

Vi måtte lave adskillige sværd til de mange besøgende riddere der kom for at lege i vort kongedømme den sommer.

Der er nu gået mange somre siden dengang, og sværdene måtte så, naturligvis alt for ofte give plads til fodbold og fisketure, så bilnøgler og fredag aftener i byen.

På et øjeblik antog han et nyt sæt forpligtelser med en anderledes opførsels- og æreskodeks, og han blev en andens strålende, tapre ridder.


3. Vis ham kraften i tøjlet styrke.

Idag er Andy 190 cm høj. Han opfostrer kvæg, dyrker majs - og små piger. Andy ville med stor sandsynlighed være overrasket over at vide at han betragtes som en kærlig gigant.

Da jeg spurgte hans mor, hvad der var en af de vigtigste ting hun ønskede at præge Andy og hans fem brødre med svarede denne mor til ti uden at tøve,

“Elskværdighed.”
“Ikke i den feminine forstand,” tilføjede hun hurtigt. “Men han kan lære at være blid, når han bliver vist hvordan.”

Hendes svar mindede mig om en bog der hedder The Wildest Colts Make the Best Horses af John Breeding.
En knægt der lærer at tøjle sin egen styrke og beherske sit eget rige af styrke kan blive en mand.

2. Lær ham at afvise en verden, hvor ting smides bort.


Alle ville nok mene det var en ganske nydelig pick up - hvid, med et bagsæde og mindre end to år gammel. Som nittenårig var dette endog ikke Steves første bil.

Han kørte ud af landevejen sammen med en kammerat drejede skarpt af og lige ud i en masjmark. Der gik ikke lang tid før vognen sad fast i den nypløjede mark. 1. gear og fuld fart, så bakgear og forfra. Hjulene hylede, mudderet fløj til alle sider og motoren brølede. Det eneste han opnåede var at grave dybe furer som hans dæk sank ned i.

“Du smadrer jo motoren!” råbte hans kammerat mens han klyngede sig med begge hænder til håndtaget ovenfor døren.

“Og hvad så?” Det ville være sejt. Så får jeg en ny pick up.”

Overflod synes at avle spild. Hvis det er billigt forventer vi det bryder sammen så vi kan kaste det bort og få noget andet. Denne tankegang kan skylle ind over ethvert område af livet. Det behøver ikke være billigt for ikke at være af værdi.

Nu her hvor han er sidst 30’erne har Steve haft tre hustruer og utallige forhold. Hvis vi ønsker at vore drenge skal se værdierne i livets ‘store’ ting, som mænd, så må de lære at værdsætte og passe på de ‘små’ ting som drenge.

Selv et barn ved instinktivt - ‘Det som kommer let, forsvinder let.’

1. Forvent af ham at han “selv trækker sit læs!”

 
Drenge der vokser op på et landbrug arbejder. Der er en forventning om, at de kan bære deres egen vægt, ikke blot hygge sig.

Bob, tredjegenerationslandmand der med glæde erindrede at skønt han indså han var et særtilfælde, da begyndte han at lære at høste i den modne alder af fire. Hans far  fortsatte med at forklare at han manglende en hjælpende hånd. Så bogstaveligt talt - mellem det at være spædbarn og dreng - blev han sin fars højre hånd.

På nabogården sad en gammel mand ved køkkenbordet og beskrev sin barndom. “Tidligt op om  morgenen,” sagde han, “det forventedes af mig jeg malkede koen før jeg gik i skole og det hver dag, og så igen når jeg kom hjem.” Ikke alene malkede han familiens ko, men også sine bedsteforældres.

“Når jeg sådan ser tilbage,” sagde han, “så som de fleste drenge dengang lærte jeg en masse andre ting ved at arbejde sammen med min far og dagligdags opgaver.”

En ting alle drenge på landet lærer med lethed er “bare få det lavet.” Jeg mener ikke spille basketball i Nikes - jeg mener arbejde. Få det lavet fordi det forventes. Få det lavet fordi det skal jo gøres. Få det lavet fordi der er brug for det. De gjorde det for deres familier.

Selvom kulturen med den amerikanske familie på landet svinder bort så hurtigt som de faldefærdige lader spredt ud over landet, så behøver ånden og visdommen ikke at dø med dem.

Mens jeg talte med forskellige ældre mænd da dukkede det samme underliggende tema op i hver erindring: Når man forventer en knægt “bærer sin egen vægt,” så får han mere end han giver.

Poientet ved dette skriv er ikke at vi burde vende tilbage til tiden med børnearbejde i den industrielle revolution, eller sætte børn til at betjene farlige landbrugsmaskiner, eller endog tvinge dem til markarbejde. Det er snarer at fædre arbejder sammen med deres sønner - side ved side. Det er en fars forventning om at en dreng kan blive mere end han er der får manden frem i drengen.

John Eldredge skrev i Wild at Heart at enhver dreng længes efter at vide om han har det der kræves for at være en mand.

Det spørgsmål enhver dreng og mand længes efter at stille er. “Har jeg det der skal til? Har jeg styrken?”

Indtil en mand ved han er en mand vil han for altid forsøge at bevise han er en mand.