lørdag den 27. april 2013

Hvordan forklares kvadratrod for børn?

Lære en 5 årig om kvadratrod

Dan Lewis


For en uges tid siden fik vores 5 årige søn en lille solcelledreven lommeregner han kunne lege med. Han udforskede alle knapperne, og der gik ikke lang tid før han havde et spørgsmål vi sådan set ikke vidste, hvordan vi skulle besvare. Han lagde nemlig mærke til kvadratrodtegnet og - “Hvad er det?”

Vi voksne - sådan overordnet set - forstår tasterne, i hvertfald hvad der sker når man trykker på dem. Kvadratroden af 4 er 2,af 9 er 3, af 16 er det 4 og så videre indtil måske 100 eller 144. Men det har vi lært for meget lang tid siden, og hvordan det skete har vi sandsynligvis glemt. Helt sikkert lærte vi først konceptet et godt stykke tid efter børnehaveklassen. Så ikke alene aner vi ikke, hvordan man i hovedtræk forklarer konceptet, derfor er vi helt sikkert ikke gode til at forklare det til mennesker, der er så meget, meget unge.

Men 5 årige kan være ret så vedholdende, så jeg forsøgte mig alligevel, Jeg ved ikke, hvor meget han forstår af konceptet, men han er helt sikkert godt i gang.

Jeg begyndte med at tegne en række på 5 ‘kasser’ og var omhyggelig med ikke at kalde dem firkanter. Så talte vi dem sammen (At være sig bevidst om hvert skridt hjælper meget).
Derefter tegnede jeg endnu en række med yderligere 5 ‘kasser’ (nuvel kun fire da den ene i hjørnet var ‘genbrug’)

Derpå talte vi kasser og satte facit på siderne.

Så gik jeg skridtet videre og forklarede, at disse to rækker med fem ‘kasser’ var ‘roden’ af en firkant, lidt ligesom et træ har rødder. Og fra “rødderne” kan der vokse en rigtig stor firkant. Nu skulle vi blot udfylde resten af pladsen med flere ‘kasser,’ hvilket vi så gjorde. 
 
Så talte vi ‘kasserne og, endte selvfølgelig med 25. Vor 25 kasser havde altså en rod på 5

Og for at vise at vi havde regnet det rigtigt ud, bad jeg ham taste tallet 25 på sin lommeregner og derpå benytte kvadratrodknappen. Da 5 dukkede op, skreg han i glæde. “Vi havde ret, det er 5!”

Jeg gentog dette med 4, 3, 2, og så 1. Så bad jeg ham forklare mig det. Han var så begejstret,at han fortalte sin børnehaveklasse lærer sin nye “viden” .... og hun forstod det forhåbentligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar