Jihad velfærdsbumser
Som
de fleste uden tvivl allerede har hørt levede Tsarnaev brødrene at
skatteyderpenge før de smed bomber ved Boston Marathon. Den amerikanske
reaktion på denne afsløring er nydeligt opsummeret på forsiden af The Boston Herald med stor fed skrift: “Hvilken Frækhed!”
Ja, hvor turde de? Hvor vover de tage vore penge og så hade os for at give dem til dem? Hvordan kunne de dog gøre det?
Det
er ganske naturligt vi har denne reaktion. Amerikanere har en
besynderlig forståelse af hvad velfærd faktisk er. Mange af os mener det
er velgørenhed og er så naive at tro at det som sådan vil blive
accepteret af de fattige, nødlidende modtagere.
Men velfærd er en ret - ikke barmhjertighed -- og resultatet af den er ikke taknemmelighed, men fortørnelse.
Demokraterne
er alt for villige til at ‘pleje’ disse fortørnedes følelser, og
mængder af deres vælgere kan muligvis være tilfredse med de fortsatte
løfter om at give dem nogle flere håndører ved næste valg.
Men det er ikke godt nok for de islamiske fundamentalister. Allah lover
muslimer hele verden. Han lover dem ikke en lille portion velstand der
skal omfordeles af vantro magistrater. Derfor burde det ikke være
overraskende at sådan fortørnelse blandt muslimer manifesterer sig i
jihad.
Ydermere
synes sådanne muslimer ikke at der er nogen skam i at modtage
velfærdsydelser, tværtimod mener de at vor betaling er en skamplet på os.
Det er helt normalt i islamisk juraforståelse og historie at velfærd
omfordeles fra ikke-muslimer til muslimer, en tvungen betaling for
beskyttelse der kaldes jizyah. Selve grundlaget for denne praksis kan
findes i Koranen, Surah 9:29, der fortæller:
“Bekæmp
dem, som ikke tror på Gud og den yderste dag, og som ikke forbyder,
hvad Gud og Hans udsending forbyder; og blandt dem, der har fået
Skriften, (jøder og kristne) skal I bekæmpe dem, der ikke bekender sig
til den sande religion, indtil de kuet er rede til at betale skat!”
Denne
praksis med at inddrive jizyah fra ikke-muslimer er tæt knyttet til
jihad, som det tydeligt ses i ovennævnte vers og er helt rutinemæssigt
blevet implementeret gennem historien i kølvandet på islamisk erobring.
Det betragtes som et gode ved Hellig Krig, for at røve fra og ydmyge
ikke-muslimer og udover det er der intet ædelt formål.
Derfor er det ifølge islamisk lovforståelse og historie kun naturligt,
at ikke-muslimer yder betaling til hjælp for finansiering af muslimers
jihad. Det er blot helt og aldeles naturligt. Hvad der ikke er naturligt
er det nuværende hierarki mellem de to grupper. Vi er endnu ikke “kuet”
og det er derfor der er en sådan udbredt tvang til jihad.
Den berygtede gejstlige Anjem Choudary, en livslang velfærdsbums der bor i England som nu får rundt regnet 40000 dollars om året i ydelser af den britiske regering forklarer
præcist hvordan han mener muslimer skal betragte velfærd. Han kalder
det en “Jihadi Ydelse.” “Vi er Jihad Ydelses ansøgere, vi modtager
Jizya, der alligevel er vores,” siger han.
Han
synes Storbritanniens ydere ikke er værdige til tak, men
latterliggørelse. Han forhåner de briter der arbejder fra 9.00-17.00 ved
at sige at nogle af de ‘største’ muslimer sjældent i det hele taget
arbejder, måske kun en dag eller to om ugen. De har hovedsageligt
“travlt med jihad og sådanne ting.”
“Vi
skal overtage England -- muslimerne kommer,” siger han. “Disse
mennesker som en en tsunami der raser over Europa. Og her ovre slapper
vi blot af og overtager Bradford. Virkeligheden er under forandring.”
Han kom med disse ord til et lille publikum på cirka 30, men det forandrer ikke den kendsgerning at han har ret. Millioner
af immigranter fra den muslimske verden opretter enklaver rundt om i
Frankrigs byer, for eksempel. De lever af velfrædsydelser, slapper af og
overtager Marseilles.
De
siger at ‘dovne hænder er Djævelens legetøj’ og dovne muslimers hænder
er ikke anderledes. Disse muslimer tager ikke del i det franske samfund
og har intet at lave udover at reflektere over deres egen kultur.
Kan
det derfor undre at mange i disse muslimske ghettoer finder at det mest
nyttige de kan foretage sig med deres megen fritid er at gennembanke homoseksuelle og jøder og være beskæftiget med det som Daily Mail har døbt “en fransk intifada” -- det vil sige Jihad?
Vor
første reaktion på den kendsgering at Tsarnaev brødrene levede af
velfærdsydelser burde ikke være at vi var forargede over at de “havde
frækheden” til at gøre det mod os trods alt det vi har gjort for dem.
Denne afsløring burde tjene som en ‘hjertestarter’ der kan ryste os fra
den bevidstløse tilstand tilbage til virkeligheden..
Og
realiteten er at vi selv finansiere vor egen ødelæggelse med vor
ubetænksomme velfærds- og immigrationspolitik, der er designet til ikke
at beskytte amerikanske borgeres liv og værdier, som det burde være, men
at få amerikanerne til at føle at vi gør noget godt for fattige
indvandrere med forskellige baggrunde.
Som
modsvar på landets svære omstændigheder har Frankrig gennemgået deres
velfærdspoltik med hensyn til indkomst og indvandrere og har skåret ydelser ned med
83%. Jeg ville mene at det nu er på tide at vi gør det samme, men
sandheden er, at det burde vi have gjort for lang tid siden.
Så
ville vi kunne gøre det meget bedre ved at eliminere kommende
immigranters velsfærdsydelser samtidig med vi ikke behøver gøre vold på
os selv for en streng udvælgelse af de immigranter vi vælger at
acceptere, medmindre selvfinansieret islamisk terrorisme skal være
almindeligt forekommende.
http://www.americanthinker.com/2013/04/jihad_bums.html#ixzz2RYfuE0qL
Ingen kommentarer:
Send en kommentar