Tysklands tyrkere - en tidsindstillet bombe

Tyrkerne i Tyskland er en tidsindstillet bombe

DR. SAMI ALRABAA                                                                                      

           

"Tyrkerne i Tyskland er en tidsindstillet bombe, det gælder flertallet af dem.” Dette er en udtalelse som Peter Cohen en besøgende amerikansk professor ved Münchens universitet konkluderer ud fra hans nye undersøgelse i Tyskland.

Der bor allerede 3 millioner tyrkere i Tyskland og 2,5 million af dem har tysk statsborgerskab og flertallet af dem er konservative muslimer.

Er de integreret i det tyske samfund? Ikke sådan rigtigt.

Flertallet af dem taler gebrokkent tysk, især de ældre. 

 

“De ønsker ikke at blive integreret i det tyske samfund,” siger Hartmut, der ikke ønsker sit rigtige navn frem af frygt for repressalier af voldelige tyrkere. “De hader endog at blive kaldt indvandrere. De føler sig meget tyrkiske. De er tilfældigvis i Tyskland som den ældre generation i 1960’erne der var blevet rekrutteret til at arbejde i bil- og kulindustrien. Nu kulturelt set føler flertallet af tyrkerne, selv de unge her i Tyskland, sig meget tyrkiske,” tilføjer Hartmut som er socialvidenskabsforsker ved et tysk universitet.

Professor Cohen er enig i det Hartmut siger om tyrkisk indvandring. “I USA, for eksempel bliver indvandrere sædvanligvis integreret i det amerikanske samfund, senest i anden generation. Min forskning indikerer at flertallet af tyrkerne insisterer på at holde ved deres tyrkiske identitet og deres kulturarv. De føler sig hjemme i den tyrkiske kultur.”

Meget få tyrkere i Tyskland har et almindeligt arbejde; cirka 20%. De øvrige 80% lever at den såkaldt Hartz IV (velfærdsydelser). 70% af deres børn har ingen uddannelse; de forlod skolen før de fik afsluttet deres grunduddannelse.

“De kan ikke få et arbejde? Det er ikke sandt. Der er arbejde derude. Men de foretrækker at leve på sociale velfærdsydelser og leve et let liv. Hvorfor skulle de arbejde? Ydermere opmuntrer det tyske socialsystem dem ikke eller tvinger dem til at tage et arbejde.” siger Hartmut.

Hartmut sagde også, “Nogle af de som levet at ydelser fra staten har meget ofte et deltidsarbejde som hverken Job Centret eller kommunen kender til.

Ifølge den tyske stats velfærdssystem så har enhver voksen borger, der besidder tysk nationalitet, er uden beskæftigelse og ikke kan finde et passende job, ret til månedligt 482Euro. I tilgift får forældre til hvert barn under 18, 200 Euro, plus alle deres månedlige udgifter i form af husleje, opvarmning, el, sundhedsforsikring og offentlig transport.

Planchen er fra 2010.

“Forbløffende er det at nogle tyrkere der lever af de generøse velfærdsydelser har råd til at købe et hus eller en lejlighed og køre i luksusbiler som Mercedes eller BMW.” siger Klaus en husvært, hvis lejere er bevis på dette.

Kamal 46, og hans hustru Shadia, 42, har ti børn under 18 og lever af Hartz IV. De har en månedlig indkomst netto på cirka 3000 euros. Oveni bliver deres husleje, sundhed, transport, opvarmning betalt af staten.

Kamal har aldrig arbejdet eller haft et almindelige arbejde, aldrig afsluttet skole, og aldrig lært et fag. Han hævder nu han er “syg.” Klaus, husværten siger, “Den mand fejler intet.” Han indrømmede endog over for Klaus, at han lyver når han siger han er syg. “Han fortalte mig engang, ‘Hvorfor skulle jeg arbejde når jeg lever fint uden’”

Kamal er forpligtet til regelmæssigt at melde sig som arbejdsløs hos Forbunds Beskæftigelses Kontoret (Bundes Agentur für Arbeit) i sin hjemby. Det gør han når han er inviteret til en jobsamtale. Men han påstår han er “syg:” Han hævder han har “frygtelige smerter i ryggen og leddene.” Derfor kan han ikke tage et arbejde. Den eneste der ved sandheden om Kamal er han husvært Klaus. i

Klaus og mange andre tyskere er fortørnede, vrede over Kamal og hans type. “Det er os, skatteyderne der skal finansiere mærkelige svindlere som Kamal. Jeg bliver dårlig,” fnyser Klaus til mig.   

Kamals nabo, Dieter, arbejder for et pakkebureau. For 8 timers arbejde dagligt, får han knap 800 Euros, om måneden udbetalt. Af sin løn skal han betale huslejen og alle de øvre udgifter. Tilbage er cirka 400 euros.

Udover tyrkerne er det at have børn en lukrativ forretning i Tyskland. Nogle tyrkere benytter korruption for at få gang i ‘forretningen.’

I det store og hele kan tyske statsborgere komme til Tyrkiet ved blot at vise deres personlige identitetskort. Således rejser tysker tyrkere, i sær kvinder, til Tyrkiet og kommer tilbage med et “leaset” barn. De får dette barn på ‘udlejningsbasis’ af slægtninge og hævder ved den tyske grænse at det er deres barn der netop er født i Tyrkiet.

Khaled, en tyrk, fortalte mig man kan få en “falsk fødselsattest” i Tyrkiet for 10 dollars.

Tilbage i Tyskland bliver den “nye” baby registreret på Rådhuset og “moderen til babyen” begynder at modtage 200 Euros om måneden.

At leve på velfærdsydelsessystemet er blevet en grunddel af kulturen hos det tyrkiske samfund i Tyskland.

Nicole, en tysk skolelærer fortalte mig engang, at da hun spurgte sine studerende om hvad de ønsker at være i fremtiden sagde flertallet af de tyrkiske elever, “HartzIV Modtager.” Da hun spurgte en elev, “Hvorfor nu det?” Svarede pigen, “Mine forældre lever af Hartz IV og har et godt liv. De sover længe og har altid penge.”

Privat klager tyske politibetjente og kvinder over “tyskere” af tyrkisk herkomst. Helmut i Berlin fortalte mig, “De fleste bilulykker er forårsaget af tyrkere eller østeuropæere. De er virkelig hensynsløse bilister. De respekterer ikke trafikreglerne.” Så henvendte han sig til en kollega og tilføjede og føjede til, “Men hvem tør sige det offentligt.”

Faktisk taler de tyske medier og politikere hele tiden om “integration,” men de peger aldrig fingre af det tyrkiske samfund og kræver man der overholder loven som alle andre borgere.

Hartmut vurderer, at “den tyske offentlighed er langt bedre informeret. De ved at det er tyrkerne, der ikke respekterer regler og bare ikke vil integrere sig i det tyske samfund.”

“Jeg aner ikke hvilken erfaring andre har, men min erfaring er meget tydelig. Jeg bor i et område hvor der 50 km hastighedsgrænse. Men prøv at gætte hvem der overtræder den i det område? De fleste tyrkere.” sagde Jürgen.

Hans ven Michael tilføjede, “Men hvem tør sige det? Så bliver du anklager for at være en gammel nazist. Det er bizart! NPD er et naziparti, men de er ikke så voldelige som nogle tyrkere. Nogle tyrkere er virkelig voldelige, især salafisterne. Under en demonstration for nogle måneder siden, dolkede en salfist to politibetjente.”   

Ulrich, er enig. “Jeg kører bil hver dag. Hvem er ligeglade med forkørselsretten? Det er ofte tyrkere. De plejer at være hensynsløse og rå. Min hustru arbejder som lærer i en børnehaveklasse. Hun siger de fleste elever der forstyrrer klassen er af tyrkisk herkomst, og deres forældre er aldrig med til forældresamtaler.”

For at smide salt i såret, så når tyrkere bliver slået ihjel eller indebrændt, peger det tyrkiske samfund straks fingre af højrefløjspartiet NPD, og organisationer med lignende ideologi.

For et par år siden blev 8 tyrkere, ejere af en restaurant, dræbt. Straks og uden der var bevis for det, anklagede det tyrkiske samfund NPD for at have udført disse drab. Indtil nu, og trods omfattende efterforskning, har politiet imidlertid ikke været i stand til at fastslå hvem der dræbte de 8 tyrkere. Nogle hævder endog at de drab blev udført af den tyrkiske mafia.

Her fornylig blev en tyrkisk kvinde og hendes syv børn dræbt ved en natlig brand. Igen anklagede den tyrkiske ambassadør i Berlin og de tyrkiske medier NPD for helt bevidst at have igangsat brande.

Eksperter anslår imidlertid at branden blev igangsat af kvindens brændeovn, der sandsynligvis var fejlbehæftet.

De tyske medier og de tyske politikere over hele spektret gør alt i deres magt for at undgå at sætte de rigtige navne på problemerne. De frygter at det ville kunne skabe to uforsonlige fronter:

“Tyskerne på den ene siden og tyrkerne på den anden, så må man tage i betragtning at man har flere end 3 millioner tyrkere i Tyskland, de fleste muslimer, og mange af dem sympatiserer med islamiske terrorister,” siger Cohen.

For to uger siden blev en Salafist celle afsløret. Disse muslimske ekstremister planlagde at dræbe lederen af Pro NRW (en højrefløjs-organisation). Fire mænd blev arresteret. Da deres lejligheder blev undersøgt blev der fundet våben og granater.   

Medierne rapporterede, “Fire mænd arresteret, en af dem albaner og de tre andre tyskere.”

De tre tyskere som medierne omtalte var - tyrkere. Men medierne og politikerne undgik at nævne det.

Næsten hver dag citerer de tyske medier politikere der kræver forbud mod NPD. De har indgivet en anmodning til Forbunds Forfatnings Domstolen. I den går de ind for at man forbyder NPD. Nogle politikere og juraeksperter mener at Domstolen ikke vil indføre et forbud. De mener det er forfatningsstridigt.

“Alt dette,” mener Hartmut, “har til hensigt af fjerne opmærksomheden fra den ægte fjende af det tyske samfund, nemlig tyrkerne og ikke NPD. Det er tyrkerne der i stigende grad forstyrrer freden i landen, ikke NPD.”

Der bygges tyrkiske ghettoer overalt i Tyskland. Flertallet af tyrkere er samlet i visse kvarterer. Ingen tyskere bor der eller tør bo der.

“Disintegration er det rigtige ord der kan hæftes på tyrkerne i Tyskland og ikke ‘integration,’” mener Hartmut.

“Drømmen om et Osmannisk Imperium er ikke død blandt tyrkerne,” siger Jalal, en kurdisk freelance journalist i Tyskland. Han føjede til, “Det tyrkiske etablissement mener at tyrkerne i Tyskland udgør en vigtig spydspids i genoprettelsen af det Osmanniske Imperium. Hvad de ikke opnåede med magt i det 15. århundrede mener mange tyrkere kan blive virkelighed i det 21. århundrede i Tyskland, Europas hjerte. Udover det så glem ikke demografien, men væksten i den tyske befolkning er nærmest nul er det anderledes med tyrkerne der har en årlig fødselsrate på 5%. Derfor formoder demografer at i 2050 vil flertallet af de mennesker der bor i Tyskland være af tyrkisk oprindelse.”

Jeg kommenterede, “Det er derfor tyrkerne ikke ønsker at lade sig integrere i det tyske samfund.” Det er sandt,” svarede Jala. Han tilføjede, “Du kan ikke begribe, hvor værdifuld det tyrkiske samfund er for den tyrkiske regering. Det tyrkiske samfund i Tyskland er den mest værdifulde menneskelig ressource i den tyrkiske virkelighed.”

Erdogan i Düsseldorf 2011.

Jeg sagde, “Dette kan betragtes som vrøvl af tyske politikere og de tyske medier,” Jalal svarede, “Det kunne være noget vrøvl, men ikke om 50 år. Desuden ønsker tyrkerne at slippe af med to mareridt: At give uafhængighed til kurderne og anerkende deres massakre mod armenierne.”

Ved hvert eneste besøg i Tyskland opfordrer den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdoğan, sine landsmænd og kvinder til at holde fast ved deres tyrkiske identitet, sprog og kultur. Mange mennesker i Tyskland mener, ifølge Cohens nye undersøgelse at dette er en direkte opfordring til tyrkere i Tyskland om ikke at lade sig integrere i det tyske samfund.

Tysklands tyrkiske samfund svarer positivt på denne appel. “De facto, lever tyrkerne i Tyskland geografisk i Tyskland, men kulturelt bor de i Tyrkiet. Nogle tyrkere er endog overbeviste om at deres kultur er den tyske overlegen,” kommenterer Cohen.

Faktisk er den tyske politiske offentlighed bekymret over manglen på integration af tyrkerne i det tyske samfund. Det tyske politiske etablissement og deres medier kunne sige alt dette er noget sludder. Men i de lange løb giver dette sludder brændstof til en tidsindstillet bombe, som mange forventer, men ikke de tyske politikere og deres medier. .

 

Dr. Sami Alrabaa, an ex-Muslim, is a professor of Sociology and an Arab-Muslim culture specialist. He has taught at Kuwait University, King Saud University, and Michigan State University. He also writes for the Jerusalem Post and is the author of the book: “Veiled Atrocities”, published by Prometheus, New York 2010 .

http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/turks-in-germany-are-a-time-bomb?f=must_reads#ixzz2OHjOvpHA