lørdag den 4. maj 2013

Følelser eller moral, hvad er den bedste vejleder?

Bibelen versus Hjertet

           
Jeg tilbyder den uden for al tvivl mest politisk ukorrekte udtalelse af en moderne amerikaner - faktisk af en moderne Vesterlænding: Jeg går først til Bibelen for moralsk vejledning og visdom.

Dette siger jeg selvom jeg ikke er kristen (jeg er jøde, en ikke-ortodoks). Jeg siger dette selvom jeg har gået på et Ivy League Universitet, (Columbia) hvor jeg intet lærte om Bibelen udover at den var uden betydning, håbløs gammeldags og ofte umoralsk.                             
Jeg siger dette fordi der er intet andet - hverken religiøst eller sekulært værk - der blot nærmer sig Bibelen i udformningen af det moralske grundlag for Vestens civilisation og derfor for næsten al moralfremgang i verden.                         
                   
Det var denne bog der vejledte enhver af vore Grundlæggende Fædre i United States, herunder de som er blevet omtalt som “deitister.” Det er den bog der formede de grundlæggende værdier for ethvert amerikansk universitet. Det er den bog, hvorfra enhver moralsk set stor amerikaner, fra George Washington til Abraham Lincoln til Præsten (ja dette med præst udelades næsten altid til fordel for hans verdslighed, “Dr.”) Martin Luther King fik deres værdier.

Det er denne bog der gav menneskeheden De Ti Bud, den største moralkodeks nogensinde. Den fastlagde ikke blot de væsentligste moralregler for samfundet, den meddelte af Skaberen af universet stod bag dem, kræver dem og bedømmer menneskers anvendelse af dem.

Den gav menneskeheden den allerstørste moralregel, “Elsk din næste som dig selv!”
 


Den underviste menneskeheden i det hidtil usete koncept om, at alle mennesker er skabt lige, fordi alle mennesker - af enhver race, etnicitet, nationalitet og det både mand som kvinde - er skabt i Guds billede.

Den underviste mennesker i ikke at stole på menneskehjertet (Jeremias 17:9 “Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det?”) men lade sig vejlede af morallov, selvom hjertet trækker i den modsatte retning.

Det er denne bog der lærte menneskeheden at det at ofre mennesker er en vederstyggelighed.

Dette er bogen der af-seksualiserede Gud - den første i menneskehedens historie.

Dette er bogen der alene tilskyndede menneskeheden til at slå ind på den lange vej mod forbud af slaveri. Det var ikke kun Bibel-troende (som vi i dag ville kalde “religiøse fundamentalister”) der førte til det eneste korstog mod slaveriet, det var selve Bibelen, der tusinder af år forinden havde lært at Gud hader slaveriet. Den lovbestemte at man ikke kan returnere en slave til hans ejer og forbød at slaver bortførtes i De Ti Bud. At stjæle mennesker, bortføre var den allermest udbredte kilde til slaveri, og “Du må ikke stjæle” var først og fremmest et forbud mod at stjæle mennesker og så stjæle ejendom.

Det var denne bog der lærte mennesker om Jobs visdom og i Prædikerens bog, store mesterværker i visdomslitteratur.

Uden denne bog ville der ikke have været Vestens Civilisation, eller Vestens videnskab, eller Vestens menneskerettigheder eller frigørelsesbevægelsen eller United States of America, det mest frie, mest velstående, det samfund med de fleste muligheder.

I godt over en generation har vi levet med amputation af denne etik. Vi har fjernet os fra Bibelbaseret etik der gav liv, og vi mener vi kan overleve uden denne jordbund. Tåber og arrogante på grænsen til selvguddommeliggørelse mener vi kan overleve længe som et anstændigt samfund uden at lære om Bibelen og uden at konsultere den for moralske vejledning og visdom.

Hvis ikke fra Bibelen, hvor skulle mennesker så få deres værdier og moralnormer? Universitet? På The New York Times ledersider? De har taget fejl ved praktisk talt enhver problemstilling om godt og ondt i vor generation. De forhånede Ronald Reagan for at kalde Sovjetunionen “ondskabens empirium.” Mere end nogen anden gruppe i verden støttede Vestens intellektuelle Stalin, Mao og andre kommunistuhyrer. De er i den grad moralsk forvirrede over en af de mest moralsk krystalklare konflikter i vor tid - den israelsk-palæstinensiske konflikt. Universiteterne og deres mediemedløbere har undervist en generation af amerikanere i idiotien om at mænd og kvinder i ens. Og det er de institutioner der lærer at Amerikas grundlæggere i bund og grund var moralsk skamløse - sexistiske og racistiske rige hvide mænd.

Da den nuværende chefredaktør for New York Times, Jim Abramson, blev udnævnt til stillingen meddelte hun, at “I mit hjem som jeg voksede op i, erstattede The Times religion.” Det citat siger det hele om mediernes erstatning for religion og Bibelen i skabelsen af det nutidige Amerika.
 

Den anden moderne erstatning for Bibelen er hjertet. Vi lever i en Følelsernes Tidsalder, og en hel generation af amerikanere er vokset op med at de skal konsultere deres hjerte for at afgøre rigtigt og forkert.

Hvis du stoler på menneskehjertet kan man kun være ovenud glad for denne udvikling. Men de af os der er vokset op med bibelsk visdom stoler ikke på hjertet. Så når vi får at vide af næsten ethvert universitet, af næsten alle nyhedskilder, af næsten ethvert underholdningsmedium, at hjertet kræver det som sandsynligvis er den mest radikale forvandling siden Vestens civlisation begyndte - omdefineringen af ægteskabet, samfundets mest basale institution, med hensyn til køn - så kan det være visere at stole på den bibelske forståelse af ægteskabet frem for hjertets.  

Også mit hjerte støtte ægteskaber mellem samme køn. Men at stole alene på hjertet er en frygtelig fejlfyldt vejledning i socialpolitik. Og det er Bibelen der har skabt verdens mest medfølende, barmhjertige samfund.

Således er dette den store moderne kamp: Bibelen og Hjertet, versus Hjertet alene.
 
Dennis Prager is a nationally syndicated radio show host and creator of PragerUniversity.Com. His new book, "Still the Best Hope: Why the World Needs American Values to Triumph," will be published April 24 by HarperCollins.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar