Økonomi versus ‘Behov’
Et
af de hyppigste argumenter for at tillade flere indvandrere er at der
er et “behov” for disse arbejdere til at udføre “jobs amerikanerne ikke
vil udføre” især i landbruget.
En
af mine mest levende erindringer om den afdøde Armen Alchian, en
internationalt respekteret økonom ved UCLA, havde med en frokost at
gøre, hvor et af de yngre medlemmer af økonomernes gruppe rejste sig for
at få mere kaffe. Da han var af den hensynsfulde type, spurgte den unge
mand, “Er der andre der har behov for mere kaffe?”
“Behov?”
sagde Alchian højlydt, med en skarp stemme der helt klart afslørede
hans foragt og skuffelse over at høre en økonom benytte et sådant ord.
En leder her fornylig om immigration i the Wall Street Journal
fik mig til at huske Alchians svar, da jeg læste lederens udtalelse om
“behovet i en industri hvor der er op til en 20%’s mangel på
arbejdskraft” - nemlig landbruget.
Skønt
ordet “behov” ofte benyttes i politik og i medierne så er der ud fra et
økonomisk standpunkt ikke noget der kan benævnes objektivt og målbart
som et “behov.”
Du
kunne måske mene at det er helt åbenbart at vi alle har ‘behov’ for
føde for at leve. Men uanset, hvor påtrængende det er at vi skal have
føde, så er det ikke desto mindre sådan at føde kan blive til noget der
ikke er nødvendigt og endog uproduktivt og dermed ‘farligt. Den udbredte
‘fedme’ hos amerikanerne viser at mange allerede er kommet for langt ud
i deres “behov” for føde.
Dette
er ikke kun et spørgsmål om ordkløveri, men om økonomi. I den virkelige
verden konkurrerer arbejdsgiverne om arbejderne, ligesom de konkurrerer
om kunderne for at tjene penge. Arbejderne går derhen, hvor der er brug
for dem, udtrykt ved hvad arbejdsgiverne tilbyder som løn.
Landmænd
kan måske ønske sig flere landbrugsmedhjælpere, ligesom enhver af os
måske kunne ønske et eller andet. Men det er ganske så anderledes end at
mene at en eller anden tredje part skulle definere hvad vi har som et
“behov,” og så meget mindre forvente en regeringspolitik for at
imødekomme det “behov.”
I
en markedsøkonomi, hvor landmændene har brug for flere arbejdere, da er
den mest indlysende måde at tiltrække dem at hæve lønnen indtil der er
kommet nok mennesker fra andre brancher - eller fra
arbejdsløshedskøerne.
Med
de højere arbejdsomkostninger som dette ville medføre, da ville
antallet af arbejdere som landmændene har “behov” for uden tvivl være
mindre end det ville have været om der var flere arbejdere til rådighed
til lavere løn - såsom immigranter fra Mexico.
Det
er uden tvivl meget mere belejligt og profitabelt for landmændene at
importere lavtlønsarbejdere end at betale amerikanske arbejdere mere.
Men at føre flere indvandrere ind er ikke uden omkostning for andre
amerikanere, herunder både de finansielle omkostninger i en velfærdsstat
og de sociale omkostninger, af hvilke en øget kriminalitetsrate blot er
en del.
Nogle
fortalere for forøget indvandring har introduceret aspektet med højere
fødevarepriser, hvis der ikke er indvandrerarbejdere. Men den pris
landmændene modtager for deres produkt er sædvanligvis blot en brøkdel
at det forbrugerne betaler i supermarkedet. Og hvad landmændene betaler
arbejderne er igen en brøkdel af hvad landmanden får for produktet.
Med andre ord, selv om arbejdsomkostningerne fordobles, vil prisen i supermarkederne næppe stige mærkbart.
Det
som omtales som “jobs amerikanerne ikke vil udføre” er faktisk jobs som
ikke tilstrækkeligt med amerikanere vil arbejde i med den nuværende
løn, som nogle arbejdsgivere giver. Dette er ikke usædvanligt. Det er jo
derfor “arbejdskraftmangel” fører til højere lønninger. En “mangel” er
ikke mere målbart end et “behov,” når man ser bort fra prisen, som er
vigtig i en markedsøkonomi.
At
diskutere “behov” og “mangel” samtidig med man ignorerer prisen - i
dette tilfælde, lønningerne - især bemærkelsesværdigt i en ellers
markeds-orienteret publikation som Wall Street Journal.
Ofte
er der blevet forudset mangel på arbejdskraft i forskellige brancher -
og de er dog aldrig indtruffet. Hvorfor? Fordi lønnen i disse brancher
steg, og dermed kom flere mennesker ind i disse brancher og dermed
reducerede arbejdsgiverne antallet af hvor mange de havde “brug” for til
de højere lønninger.
Faktisk
er ethvert stykke “arbejde som amerikanerne ikke vil udføre,” arbejde
som amerikanerne har udført i generationer. I mange tilfælde er de
mennesker der udfører det i dag amerikanere. Og
der er helt sikkert mange arbejdsløse amerikanere til rådighed i dag,
uden at man behøver at bringe indvandrere hertil for at imødekomme
landmændenes “behov.”
Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution, Stanford University, Stanford, CA 94305. His website is www.tsowell.com.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar