Ikke mand overbord
Ridderlighedens
højdepunkt - i det mindste i den romantiserede form - sker på et skib
der er ved at gå til bunds. “Kvinder og børn først” lyder skriget -
ideen om at redningsbådene først og fremmest er for dem, og at mænd, som
kaptajnen, burde gå ned med skibet om nødvendigt. Ritualet er så
indgroet i vor kultur at det nærmest forventes som en del af enhver
fortælling, fiktion eller non-fiktion, hvori en katastrofe forekommer.
Men hvorfra stammer det?
I
1852 var den britiske fregat HMS Birkenhead chartret til at
transportere tropper fra England og Irland til Sydafrika som del af en
årtier lang kampagne kaldet Xhosa Krigene.
Ombord var også hustruer og familier til mange af officererne der havde
lov til at bringe deres familier med når de blev udstationeret.
Men
Birkenhead skulle aldrig ankomme til bestemmelsesdestinationen. Da det
rundede Western Cape, den sydafrikanske provins der har Cape Town
som hovedstad ramte Birkenhead et undersøisk, ikke kortlagt klippe og
begyndte at tage vand ind. Kaptajnen beordrede soldaterne til at hjælpe
med at pumpe skibet tør for vand, men det blev snart klart at Birkenhead
var dødsdømt og ville gå til bunds. Kaptajnen lavede derpå ordren om.
Enhver der kunne svømme skulle springe overbord og svømme til
redningsbådene der nu var i vandet. Enhver -- mand, kvinde og barn. Selv
de ni kavalleriheste der var ombord blev kastet overbord i håb om at de
selv kunne klare de 3,5 kilometer til kysten.
Men
for soldaterne var kaptajnens ordre underlagt deres officer,
Oberstløjtnant Alexander Seton, der frygtede med rette at en vild panik
for at komme i sikkerhed ville være årsag til mere skade og dermed også
for redningsbådene. Han beordrede derfor sine mænd til at trække sig og
lade kvinder og børn gå først ombord i redningsbådene. Næsten alle
soldater parerede ordre og stod på dækket da det gik ned i det kolde
vand.
På
forbløffende vis lykkedes det nogle af soldater at svømme til kysten.
Af de 640 eller deromkring ombord på Birkenhead (man har ikke det
præcise tal, da optegnelserne forsvandt med skibet) overlevede lige
under 200. Også otte af de ni heste.
Snart
derefter blev ideen om at kvinder og børn først skulle evakueres en
maritim praksis, men talemåden “kvinder og børn først” kom ikke ind i
maritim sprogbrug før ti år senere. Næsten 75% af kvinderne og mere end
50% af børnene ombord på det dødsdømte skib overlevede - sammenlignet
med de kun 20% af mændene.
Bonus fakta: Xhosa Krigene er opkaldt efter Xhosa det oprindelige folk i Sydafrika der modstod den britiske imperialisme. I 1856 drog en Xhosa pige ved navn Nongqawuse til kvægmarkerne for at skræmme fugle bort. Mens hun var der fortalte hun, at hun angiveligt blev besøgt af tre ånder. Ånderne fortalte hende, at for at hun kunne triumfere over de britiske bosættere så skulle hun slå al deres kvæg ihjel og ødelægge deres afgrøder. Profetien kom til Nongqawuse's klans kendskab, og her mente man at visionerne var ægte og beordrede nedslagtningen af anslået 300000 stykker kvæg. Denne nedslagtning resulterede i en omfattende hungersnød blandt Xhosa og resulterede i at næsten 40000 mennesker døde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar