Amerikanerne fortjener IRS
Individuelt
betragtet så fortjener amerikanerne ikke at være underlagt en sådan
frygt-skabende, intimiderende og magtfuld instans som Internal Revenue
Service (Skattevæsenet); men kollektivt set gør vi.
Lad os se nærmere på det.
Siden
1791 og ratifikationen af vor Forfatning, og til godt ind i 1920’erne
oversteg det føderale forbrug, som procentdel af BNP, aldrig 5%,
undtagen under krige. I dag er det føderale forbrug 25% af BNP. Stats-
og lokalregeringsforbruget er cirka 15% af BNP. Det
betyder at regeringen bruger mere end 40% af hvor dollar vi tjener.
Hvis vi lægger byrderne fra regeringens regulativer til, der jo blot er
en slet skjult form for beskatning, så tager regeringen mere end 50% af
det vi producerer.
For
at presse de 50% af det vi producerer ud af os, skal et Skattevæsen
(IRS) være hensynløst og i stand til at indgyde ‘Gudsfrygt’ i sine
borgere. IRS har mestret den opgave.
Kongressen har givet magtbeføjelser der, hvis de blev benyttet af andre ville blive bedømt som kriminelle. For
eksempel beskytter Forfatningens Fith Amendment amerikanerne mod at
skade sig selv og være tvunget til at aflægge vidnesudsagn mod sig selv.
Det er præcist hvad man er udsat for når man er tvunget til at indgive
selvangivelse. Imidlertid kan et Fiths Amendment argument ikke benyttes
som et forsvar i en retssag. IRS (skattevæsenet) vil imødegå det ved at
du ‘frivilligt’ har givet information på din selvangivelse.
Hvis
du har en lønkonto i Bank og America, Wells Fargo eller hos enhver
anden, og du skylder dem penge, så skal de får at få deres penge først
lade sagen gå gennem en retsinstans. I
modsætning hertil kan IRS ‘snuppe’ din løn uden en domstolsafgørelse.
Hvis en arbejdsgiver ikke ‘adlyder IRS og sender en del af din løn til
dem, vil han blive draget til ansvar for det du skylder.
Som
minimum krænker nogle af IRS opkrævningsprocedurer lovens grundlæggende
regler - nemlig love vedrørende enkeltindivider (og andre private
enheder) og regeringen (dennes embedsmænd og institutioner).
Vor
Forfatnings Fædre frygtede fremkomsten af en instans som IRS og dets
potentiale for misbrug. Derfor gav de os Article 1, Section 9 i
Forfatningen der lyder: “Ingen Personlig skat, eller anden direkte skat
kan pålægges undtagen i forhold til Befolkningens størrelse eller en
opgørelse før den kan opkræves.”
Personlig
skat er en skat der vedrører et individ. Det er hvad indkomstskat er.
Grundlæggerne frygtede misbrug og regeringens magt ved en direkte skat. I
Section 8 i Article 1 føjede de til, “Men alle pligterne, gebyrerne og
afgifter skal være ens over hele United States.”
Disse
beskyttende foranstaltninger givet os af vore Grundlæggere blev ophævet
ved den Progressive tidsalders 16. Amendment der lyder: “Kongressen
skal have magt til at pålægge og opkræve skatter af indkomster, uanset
hvilken de kommer fra, uden fordeling blandt de mange Stater og uden
hensyn til nogen Folkeoptælling eller vurdering.”
Hvis
det føderale forbrug blot var 5% af vor BNP (750 milliarder dollars) - i
stedet for 25% (3,8 billioner dollars) - så ville der ikke være brug
for nutiden undertrykkende og komplicerede skattesystem.
Så
kunne du spørge, “Hvordan ville vi kunne være en stor nation, uden al
regeringens forbrug?” Da vor Forfatning blev ratificeret i 1791 var vi
en svag og fattig nation. 140 år senere, med et føderalt forbrug på blot
en brøkdel af nutiden, var vi blevet verdens rigeste og mest magtfulde
nation. En ikke ringe andel i dette mirakel var en begrænset og ikke
stadig mere ‘indtrængende’ regering.
Konklusionen
er, at medlemmer af Kongressen har brug for en hensynsløs
skatteopkrævningsinstans, som IRS, grundet den ‘udfordring’ vi har givet
dem. Vi ønsker IRS gør det de gør - nemlig at tage den ene amerikaners
indkomst således at Kongressen kan skabe et ‘gode’ for en anden
amerikaner. Så bliv ikke vred på IRS og deres instanser. De parerer blot
ordre.
Walter E. Williams is a professor of economics at George Mason University.
http://www.humanevents.com/2013/05/29/americans-deserve-the-irs/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar